Teleoperatører som investering

Jeg åbnede denne tråd efter ønske fra den legendariske @Divinesia. Jeg er ikke selv ekspert i noget, især ikke inden for dette område, men jeg håber, at denne tråd vil være til gavn for investorer gennem kvalitetsdiskussioner om investering.

Denne tråd er dedikeret til telekommunikationssektoren og dens virksomheder – set fra et investeringsperspektiv. Dens idé ligner vores tråd om IT-servicesektoren – formålet er at tilbyde en fælles diskussionstråd om branchen og dens aktører, for hvilke der ikke nødvendigvis er behov for at oprette en separat tråd.

Her kan man diskutere telekommunikationsvirksomheder generelt, deres markedssituation, branchetrends og potentielle investeringsmuligheder. Forhåbentlig vil dette føre til fremragende diskussioner, og man kan virkelig bringe virksomheder fra branchen op her med en lavere tærskel. :blush:

Tråde om virksomheder i branchen, hvis man specifikt ønsker at diskutere kun disse virksomheder:

Telia

Elisa

Vodafone

Nordamerikanske operatørtråd:

Andre tråde:

Egne erfaringer med virksomheder i branchen her

Sparetips


Divinesia bemærkede også, at telekommunikationssektoren ofte er undervurderet, men at den er forbundet med visse bekymringer, såsom gældsætning og spørgsmålet om mobilnetværkenes fremtid, hvis satellitter på et tidspunkt opnår 100 procent dækning. Derudover, som han også sagde, er sikring af et signal, der kommer langvejsfra, problematisk, da det kan udsættes for forstyrrelser og blokering fra stormagter som Kina og Rusland (eller nu USA).

Tråden er beregnet til at diskutere denne sektors stemning i stil med IT-servicesektortråden. :slight_smile:

Tak og god fornøjelse med investeringsdiskussionerne! :slight_smile:

EDIT:

Tak!

Jeg satte den ind. :slight_smile:

8 Synes om

Er tanken at fokusere kun på operatører eller også på branchens teknologi? Trådens titel i sin nuværende form “Telekommunikationsteknologisektoren som investeringsobjekt” får mig først til at tænke på virksomheder som f.eks. Apple, Samsung, Broadcom, Qualcomm, Cisco, Nokia, Ericsson, Huawei og andre, som selv udvikler og producerer teknologi. Deres kunder er, afhængigt af virksomheden, teleoperatører, andre virksomheder eller forbrugere.

På den anden side, hvis emnet betragtes endnu bredere, så er der også andre typer virksomheder i branchen, såsom ejendomsinvesteringsselskaber, der ejer kommunikationsinfrastruktur, såsom American Tower og Crown Castle.

Jeg vil derfor foreslå enten “Teleoperatører som investeringsobjekt”, hvis kun operatører, eller “Telekommunikation som investeringsobjekt”, hvis både operatører, teknologivirksomheder og andre relaterede emner.

4 Synes om

Tak for at oprette tråden @Sijoittaja-alokas! :clap: Jeg har et par gange tænkt på at skrive en form for generel kommentar og spørgsmål om operatørsituationen i Europa og/eller Asien/Afrika (hvor selv de store allierer sig landespecifikt), men der har ikke været en passende tråd.

I den forstand er Elisa en helt utrolig historie, at den er forblevet en finsk virksomhed på børsen. Sonera (Telia, Sverige), DNA (Telenor, Norge) og mange mindre virksomheder er blevet solgt til disse tre over tid.

En større undervurdering i sektoren er faktisk allerede lidt forældet information fra mig. For et år eller to siden blev sektoren straffet nedad, da teknologivirksomheder generelt steg. Hovedårsagen var naturligvis rentestigningen, da mange telefirmaer har stor gæld på grund af netværksinfrastruktur og andre investeringer.

STOXX® Europe 600 Telecommunications 5V illustrerer det godt:
image

Men tiderne er langt væk, da boblen i 00’erne brast, dette kan betragtes som en advarende historie, hvis det samme sker for AI-tech:
image

Blandt de store har især Deutsche Telekom klaret sig godt på det seneste.
image

Teleoperatørernes overlevelse har generelt krævet et enormt arbejde fra enhver langvarig operatør, der stadig er i drift. Da mobiltelefoner blev udbredt, kunne man opkræve gebyrer for sms’er og opkald pr. gang/minut, og dengang strømmede pengene ind. Pludselig kom for eksempel Whatsapp, hvorigennem man kunne sende sms’er og ringe stort set gratis. Der har været en omvæltning i stort set alt, der er relateret til mobilnetværket. Måske har det faste netværk på en måde været den “mest stabile” forretning de seneste år, selvom fiberteknologien også har udviklet sig.

Trenden i Europa har været, at selv de største virksomheder har slået sig sammen landespecifikt de seneste år. Men mere om det senere.

4 Synes om

Dette skyldes, at det ejer flertallet af mobiloperatøren T-Mobile US i USA.

T-Mobile US er vokset til at blive den mest værdifulde af USA’s tre mobiloperatører, forbi AT&T og Verizon.

Deutsche Telekoms markedsværdi er i øjeblikket 168 mia. € og værdien af dets ~51% ejerskab i T-Mobile US er godt 150 mia. €, hvilket er godt 89% af Deutsche Telekoms markedsværdi.

7 Synes om

Interessant og nødvendig tråd!

Jeg arbejder selv i dagtimerne lidt for tæt på teleoperatørbranchen, men her er nogle centrale tendenser, der kan være betydelige i hvert fald i den nærmeste fremtid i Finland og Norden. Rækkefølgen er tilfældig, alt efter hvad der falder mig ind.

1. Mobilmarkedet er mættet

Antallet af operatørernes hovedprodukter, dvs. mobilabonnementer, vokser ikke længere nævneværdigt. En lille vækst kan opstå f.eks. på grund af immigration, men i Finland ser dette ud til primært at vedrøre forudbetalte abonnementer (prepaid-liittymät). I praksis betyder dette, at omsætningsvæksten primært kommer fra prisstigninger og 5G-opgraderinger. I de seneste år har forbrugermarkedet da også oplevet prisstigninger.

I år kan situationen dog ændre sig, og betydelige prisstigninger er muligvis ikke længere at forvente. Væksten i mobilomsætningen er derfor i stigende grad afhængig af kunder, der skifter fra konkurrenter.

2. Vækst fra fiber- og IoT-markederne

Der er dog især volumenmæssig vækst i fiberforbindelser til enfamiliehuse i Finland. I øjeblikket er der et byggeboom i gang, som finansieres med stor gældsfinansiering og kapital fra private equity-investorer.

Det særlige ved denne udvikling er, at operatørerne ikke har været de mest aktive aktører, da investeringernes størrelsesorden er stor, og man skal vente længe på afkast. Salg af mobilabonnementer er mere skalerbart og giver hurtigere resultater. Problemet er dog, at kunderne ser ud til at foretrække fiber frem for 5G-forbindelser.

En anden udfordring for fiberboomet er, at operatørerne stadig har gamle kobber- og især kabelbredbåndsnetværk i områder, hvor der bygges fiber. Disse gamle netværk er for operatørerne allerede for længst byggede pengemaskiner, så at erstatte dem med fiber – især hvis den er bygget af en konkurrent – kan være dyrt for operatørerne.

Det bliver interessant at se, om der sker virksomhedshandler på dette område. I Sverige er bredbåndsmarkedet mere udviklet end i Finland, og dets størrelse i forhold til befolkningen er næsten dobbelt så stor som det finske marked – dvs. der er potentiale for værdiskabelse.

IoT-markedet vokser i øjeblikket hurtigt, da stadig flere enheder kræver mobilnetværksforbindelser. Operatørerne kan da også øge antallet af IoT-abonnementer med tocifrede procenttal årligt. Udfordringen er dog, at den gennemsnitlige omsætning pr. abonnement (ARPU) er lav. For at IoT skal blive en betydelig del af operatørforretningen, skal enten ARPU stige, eller volumenmæssig vækst skal fortsætte lige så stærkt.

3. Hvor skal man investere, når mobilnetværkene er færdige?

Operatørernes 5G-netværksdækning er allerede næsten 100 % af befolkningen i Finland, selvom andelen af 5G-abonnementer af det samlede antal abonnementer stadig er langt fra 50 %. Dette betyder, at operatørerne er nødt til at overveje nye profitable investeringsmål.

Investeringsmål kan f.eks. findes i fiberinfrastruktur, men et alternativ er også at øge udbyttet. F.eks. hæver Elisa sit udbytte i år mere end tidligere år.

4. Monetisering af tårne og anden infrastruktur

Operatører ejer ofte betydelige mængder værdifuld infrastruktur, som ikke nødvendigvis er fuldt udnyttet økonomisk endnu.

I Sverige har mange operatører allerede udskilt deres radiomaster i separate selskaber og inddraget eksterne investorer. I Finland har Telia gjort dette, og Telenor (DNA) ser ud til at være i gang med at udskille sin mastforretning.

Mastenes værdi bør ikke undervurderes – f.eks. blev Telias mastforretning i Finland og Norge for nylig vurderet til omkring 1,5 milliarder euro, hvilket svarer til ca. 12 % af Telias nuværende markedsværdi.

Master er ikke den eneste værdifulde infrastrukturelle ejendom. F.eks. tagpladser (rooftop-sites) og mange dele af det faste netværk kan også tilbyde nye indtægtsmuligheder eller er i det mindste delvist underudnyttede.

5. Voldgravene er stadig dybe

Operatørbranchen er i den forstand attraktiv, at den i øjeblikket ikke ser ud til at være udsat for betydelige disruptive trusler. Virksomheder har i årtier investeret op til 15 % af deres omsætning årligt for at bygge netværk, som konkurrenterne har svært ved at udfordre. Desuden er produkterne månedlige abonnementer, hvilket gør forretningen forudsigelig – selv et fald i omsætningen på 5 % på årsbasis ville være sjældent, selv i en dårlig markedssituation. Tilsvarende er topvækst sjældent at forvente, da operatører typisk kun vokser med et par procent om året.

Selvfølgelig opstår der lejlighedsvis teknologiske tendenser, der kan udfordre operatørernes position. En sådan kunne være satellit-internet. Det er uvist, om f.eks. Elon Musks Starlink kunne tage markedsandele fra traditionelle operatører.

12 Synes om

Jeg skrev for et år siden til Sijoitustieto om fire teleoperatører på forskellige kontinenter, på vækstmarkeder.

Selvom en stor risiko ved at investere i selskaber, der opererer på vækstmarkeder, er valuta, har teleoperatører på vækstmarkeder stadig vækstpotentiale, de har interessante og betydelige sideforretninger samt ejer infrastruktur, som mange planlægger at monetarisere, med henvisning til AE85’s gode pointer. De har ofte også mindre gæld sammenlignet med vestlige teleoperatører.

Af de fire teleoperatører er Airtel Africa steget godt, den filippinske PLDT har stået stille, Telefonica Brasils aktie har lidt under valutaen, selvom forretningen går ganske godt, og Telkom Indonesias aktiekurs er faldet til et interessant niveau i løbet af årets første måneder.

9 Synes om

En delvis årsag til Telkom Indonesias aktiekursfald er sandsynligvis politisk risiko, og som statsejet selskab bliver det genstand for stadig større politisk styring.
I præsidentvalget lovede Prabowo bl.a. større økonomisk vækst samt gratis frokoster til skolebørn, og med disse løfter vandt han valget.
For at finansiere sine løfter oprettes en ny “velfærdsfond”, som Telkom som statsejet selskab delvist kommer under / bliver tvunget ind i.
Den tidligere præsident Jokowi havde et lignende projekt, og befolkningen samt flere investorer er meget skeptiske over for disse fonde, da man frygter, at korruptionen og antallet af politiske beskyttede stillinger vil stige.

https://jakartaglobe.id/business/what-we-know-about-danantara-indonesias-second-sovereign-wealth-fund
(linket fører til en nyhedsartikel fra Jakarta Globe om den pågældende fondsplan)

En del af de overførte overskud til fonden skal bruges til et projekt, hvor Jakarta må opgive sin titel som hovedstad, og Nusantara bliver den nye hovedstad.

Telkom har datacentreprojekter under planlægning, som kræver store investeringer, og dermed vil det nuværende udbytteniveau sandsynligvis falde.
Det er svært at sige, om selskabet er et godt investeringsobjekt på længere sigt.

4 Synes om

Siden 1G kan vi nok konstatere, at de næppe bliver “klar” særlig hurtigt. Når 5G-netværket er bygget færdigt, selvom det måske aldrig rigtig er færdigt på grund af behovet for konstant forbedring, vil teknologien udvikle sig, og der kommer en 5G 2. teknologiske generation og derefter en 3. generation. Støtten til de tidligere udløber, og de skal erstattes med nye. Jeg ved ikke, om dette vil ændre sig med 5G, men sådan har det fungeret for alle tidligere. Nye netværksudstyr er selvfølgelig altid mere effektive på mange måder. Når teknologien udvikler sig, finder man anvendelser for den, hvilket igen øger behovet for ny, mere effektiv og større kapacitet. Hamsterhjulet er altså færdigt. Jeg mener, i starten af 4G så næppe nogen et behov for al den kapacitet og hastighed, men det er blevet taget i brug, og behovet har indtil videre kun været større. Er operatørbranchen blevet bedre med det, måske ikke. Branchen har brug for nye tilgange, der kan ofres på effektivitetens og rentabilitetens alter.

og derefter kommer 6G.

Mastvirksomheder er faktisk blevet udskilt i selskaber, og her har kapitalinvestorer lært operatørerne et lidt nyt behov for tænkning, da den tidligere såkaldte supportfunktion, infrastrukturen, faktisk er blevet en forretning for nogen. Den samme ændring i tankegang kunne være meget velkommen også mellem forretningsområder og anden infrastruktur. Jeg tror, at der er effektivitet at hente, hvis man tør begynde at søge den.

Også de såkaldte rooftop-lokationer er faktisk på bordet. For deres vedkommende skal man blot overveje, hvordan de eksisterende steder passer til fremtidige behov i forhold til salg af lokationer. Med nuværende netværk kan der være en noget begrænset mulighed for monetarisering her, men behovet for nuværende 26 GHz og andre potentielt kommende højere frekvensnetværk kan ændre dette marked og skabe et incitament for operatører til at finde måder at effektivisere site-infrastrukturinvesteringer på, og herfra kan vi så nå næste niveau.

Er netværket stadig en konkurrencefaktor nu eller i fremtiden? Dette er et interessant diskussionsemne i sin helhed. Hvis monetarisering af infrastrukturen er startet ved hjælp af salg, hvor ender det så? Kunne man forestille sig, at udskillelse af netværksinfrastrukturen i selskaber kunne give forretningen mere effektivitet?

Ville det være godt for kunden, hvis operatørvirksomheden i stigende grad gik i retning af elbranchen, hvor der er et stamnet, distributionsnet og selve tjenesteudbyderen separat?

3 Synes om

Interessant trådstart, men jeg bliver altid skræmt over at se, når oligopolselskaber med stabil, voksende pengestrøm begynder at søge vækst uden for deres komfortzone.

Elisas og Telias ønske om at integrere IT og cybersikkerhed i deres drift i de seneste år forstår jeg stadig som en logisk handling, men disse underholdningsprojekter er alle slået fejl på det groveste.

Når store amerikanske firmaer foretager træk, så skal de mindre vel også prøve noget lignende?

Da AT&T ødelagde sin formue på opkøbene af TimeWarner og DirecTV, og Verizon øgede sin gæld med sine mislykkede Yahoo+AOL opkøb, så var det her i provinsen nødvendigt for Telia at erhverve MTV3, og for Elisa at begynde at spilde penge på Elisa Viihde.

Elisa er jo også begyndt at rode med noget industriel software-forretning, eSport og batterilagring.

Disse virksomheder synes at have et presserende behov for at forny sig og koncentrere begrænsede ressourcer om aktiviteter uden for deres egen kerneforretning, i stedet for at fokusere på det væsentlige.

På den anden side, når der ikke er reel konkurrence her i Norden, kan priserne hæves år efter år, og et eller andet sted skal pengene vel “investeres”.

4 Synes om

De er nødt til det, fordi kerneforretningen, på trods af dens nødvendighed, er et såkaldt ‘race to the bottom’.

På billedet: antallet af mobilnetværksabonnementer i Finland 2005-2023:

IMG_20250303_005642_917

F.eks. har Elisa formået at skabe overskud fra dette næsten nulsumsspil ved at investere i 5G og frem for alt ved at sælge 5G-abonnementer til folk, der ikke har brug for dem.

Hvis virksomhederne i branchen ønsker vækst fra et eller andet sted, er de nødt til at prøve at finde på noget.

9 Synes om

Det største problem i denne branche er, at folk tænker, at virksomhederne i branchen kan sammenlignes med teknologivirksomheder med deres vækstambitioner. Mod denne tvungne vækst-hype er man i branchen lykkedes med at spilde milliarder på f.eks. de underholdningstjenester, der er nævnt i tråden. Selvom man arbejder med teknologi, er forretningslogikken ikke tech (måske under udrulningen af 2G-4G netværk var det tættere på).

Sektoren er tættest på ejendomssektoren, hvor “grundene” er fordelt i form af radiospektrumlicenser, og så får disse oligopoler lov til at tjene penge på det. Afkastforventningen herfra burde være risikofri rente + et par procentpoint i præmie, og det udbetales praktisk talt fuldt ud som udbytte, og på lang sigt kan inflationen holdes prissat. Burde operatørerne sættes under REIT-lignende forvaltning, så forståelsen forbedres?

Elisa har været en succeshistorie, fordi de, i modsætning til mange andre, har forstået denne grundlæggende logik, og pengene tjenes gennem omkostningskontrol snarere end mersalg i forhold til konkurrenterne. Elisa er måske endda globalt set verdens mest effektive operatør (omkostninger pr. kunde, ingen direkte kilde fundet)? T-Mobile ligeledes, men de har også været i stand til at investere (f.eks. Sprint’s 5G spektrumlicenser) klogt, mens konkurrenterne har rodet fuldstændig rundt og har draget fordel deraf.

Branchestandardiseringen via 3GPP’s specifikation holder også teknologien standard for alle aktører, hvilket ikke muliggør differentiering fra konkurrenterne.

For mig ville en interessant større ting i branchen være den mulige fremkomst af IoT, da “kundebasen” praktisk talt ikke længere er begrænset til antallet af mennesker, og der i teorien er et ubegrænset antal enheder, der kan tilsluttes netværket.

9 Synes om

I Amerika er disse masteselskaber forresten REIT’er. De tre største operatører: AT&T, Verizon og T-Mobile har udskilt deres master.

Som eksempel på virksomheder American Tower:

Global Wireless Infrastructure Provider | American Tower

5 Synes om

Lad os nævne det her også, da det er relateret til emnet:

1 Synes om

T-Mobile rapporterede et fremragende første kvartal; virksomhedens serviceindtægter voksede med den bedste hastighed i branchen, især voksede indtægterne fra faktureringskunder markant, derudover var nettoresultatet og EPS på rekordhøjt niveau.

Virksomhedens driftsresultat og frie pengestrøm voksede ligeledes stærkt og opnåede de bedste første kvartalsresultater nogensinde.

Direktøren understregede vigtigheden af kundefokus i de fremragende resultater og nævnte en rekordstor kundetilvækst inden for både trådløse og bredbåndstjenester.

https://x.com/earnings_guy/status/1915497085316505811

image
image


REDIGERING:

https://x.com/finchat_io/status/1915503520012517465
image
image

4 Synes om

DNA, ejet af Telenor, fortsatte sin gode udvikling.

Oversigt over DNA’s nøgletal januar-marts 2025

Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode året før, medmindre andet er angivet. Tallene er ureviderede.

  • Omsætningen voksede med 3 % og udgjorde 275 millioner euro (266).

    • Serviceomsætningen voksede med 4 % og udgjorde 218 millioner euro (208).
  • EBITDA voksede med 9 % og udgjorde 114 millioner euro (104).

  • Gennemsnitlig omsætning pr. abonnement (ARPU):

    • ARPU for mobilkommunikation voksede med 3 % og udgjorde 19,6 euro (19,0).
    • ARPU for fast bredbånd (detail) voksede med 3 % og udgjorde 17,1 euro (16,6).
    • ARPU for TV-abonnementer (detail) voksede med 8 % og udgjorde 10,8 euro (10,0).
  • Antal abonnementer:

    • Antal mobilnetværksabonnementer voksede og udgjorde 2.792.000 (2.762.000).
    • Antal faste bredbåndsabonnementer (detail) voksede og udgjorde 695.000 (680.000).
    • Antal TV-abonnementer (detail) faldt og udgjorde 179.000 (211.000).
4 Synes om

Operatører er teknologivirksomheder på samme måde, som postvæsenet er en bilvirksomhed. Kunne teleoperatører snarere tænkes som logistikvirksomheder. Bits (pakker) flyttes fra et sted til et andet.

Nu sælger de i Finland på en måde, der svarer til: “send så mange pakker, som du vil, vi køber og driver så det nødvendige antal lastbiler, så alle pakker altid kommer til tiden”. 5G slicing kan give en ny mulighed for at ændre produktificeringen i en mere rentabel retning, hvis operatørerne forstår at udnytte dette “diskontinuitetspunkt”. Som investor vækker dette min interesse, jeg er ikke sikker på, om jeg som forbruger er lige så begejstret :grinning:

3 Synes om

Et interessant træk fra Gigantti, de får en ny virtuel operatør. Det er endnu uvist, hvilket selskabs netværk der er tale om, men da MOI brugte DNA’s netværk, og DNA købte det selv, gætter jeg på, at det er et andet netværk. Altså Telia eller Elisa.

Man kan antage, at Gigantti også primært vil konkurrere på pris.

Kauppaketjulta jättiyllätys: Suomeen uusi teleoperaattori | Tivi..

8 Synes om

På den anden side er Gigantti en norsk virksomhed, og det er Telenor også. Begge opererer i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Kun i Finland under DNA-brandet. Elisa er derimod kun i Finland, og Telia opererer ikke i Danmark.

3 Synes om

Det er godt nok et interessant træk! Selvfølgelig, hvis de gennemsnitlige abonnementspriser stiger, er dette en af konsekvenserne. Nu er interessen for Gigant rettet mod, om det kan modstå den mulige fjernelse af operatørernes videresalgsprovisioner - og samtidig de store markedsføringsinvesteringer. At etablere en ny operatør og øge kendskabet er jo ikke særlig billigt.

3 Synes om

Det er en fascinerende observation, den stigning i den gennemsnitlige pris for abonnementer og de muligheder, det giver nye aktører. Forventningerne til 5G-teknologien er ikke blevet indfriet. Eller rettere sagt har folk måske været i stand til at filtrere marketinghypen fra, og 5G har gjort, hvad der var forventet. For de fleste brugere ville 4G stadig være rigeligt - og ikke alle ville nødvendigvis engang have et internetabonnement, men den slags abonnement er vist ikke tilgængeligt.

Det ville være interessant, hvis det lykkedes, hvis en ny aktør kunne forstyrre prislandskabet - og for eksempel SIM-abonnementer til under en euro om måneden ville vende tilbage.

1 Synes om