Hvis jeg lige spontant tænker over investering og mine store mål i den forbindelse, så er den helt centrale grund for mig til at investere at øge følelsen af tryghed, og lige efter kommer nok muligheden for at købe fritid. Investering tilbyder selvfølgelig også en god kanal til at udvikle sin egen forståelse for, hvordan verden fungerer, fra mange forskellige perspektiver.
Min baggrund burde nok på ingen måde have gjort mig så investeringsorienteret. Jeg er den første i min nærmeste familie, der har en universitetsuddannelse, og jeg kommer fra helt almindelige arbejderforhold i et spredt bebygget område i Sydfinland. Min ungdom var alt andet end karriereplanlægning og at stirre på aktiekurser. Skolerne blev klaret lidt tilfældigt, da al tiden gik med at feste, hænge ud med venner eller dyrke sport. Jeg har dog arbejdet, siden jeg var barn, men pengene forsvandt altid problemfrit til nye, fartfyldte oplevelser. Jeg troede aldrig, at jeg som voksen kunne blive særligt velhavende. Jeg syntes selv, jeg var ret klog, klarede mig altid fremragende i skolen i forhold til den mængde arbejde, jeg lagde i det, og var flittig på arbejdsfronten, men på den anden side føltes velstand som noget, der tilhørte “finere” mennesker.
Det var nok egentlig i kølvandet på min bedste ven, at jeg søgte ind på universitetet og fandt et område, der vækkede så meget interesse, at jeg med hård læsning lykkedes med at komme ind trods de små optagelsesprocenter. Studietiden startede dog stadig med ret vilde udskejelser.
Jeg husker, at jeg for over ti år siden så nogle MTV3 Børsnyheder (jeg husker, at de kom separat) og tænkte, at jeg ikke havde den fjerneste anelse om, hvad disse børsting virkelig betød. Jeg spurgte mine venner, om de forstod noget af det, men jeg fik også derfra ret rullende øjne. Jeg lovede, at jeg ville sætte mig ind i emnet og få styr på det.
Jeg gik med det samme på biblioteket for at låne alle grundbøger om økonomi og investering. Jeg læste mange blogs og husker, at især Pasi Havias blog om økonomisk uafhængighed gjorde indtryk. Jeg begyndte at indse, at investering ikke er raketvidenskab, og mange succesrige investorer eller på anden måde velhavende mennesker er ofte helt almindelige mennesker. Jeg investerede de første tiere i Seligson-fonde, og i de følgende år puttede jeg også lidt studielån i for at få det til at forrentes. Dog gik størstedelen af pengene stadig til et ret vildt liv, rejser og lignende oplevelser.
Nu, år senere, som 33-årig familiefar, er investering en meget kær hobby, der ikke kun tilbyder intellektuel udfordring, men også en følelse af tryghed. Jeg bemærkede, at især det at få børn har været en fase i livet, der har fået mig til at stræbe endnu mere efter succes med investering. Hvad er smukkere end at foretage økonomiske træk, som ens efterkommere også en dag kunne nyde godt af. På den anden side muliggør en god indkomst også en hurtig vækst af investeringerne, hvilket i sig selv også giver ekstra motivation.
Min egen livsstil er ret beskeden, og jeg har aldrig rigtig haft interesse i at bruge penge på biler, tøj eller f.eks. hjemmeelektronik. Til gengæld er jeg stadig villig til at betale for oplevelser. Når indkomsten er god, er en ret stor procentdel af nettoindkomsten hver måned tilgængelig for investering, og jeg føler ikke, at jeg behøver at give afkald på noget på grund af investeringen.
Hvis jeg nu tænker grundigt over mine investeringsmål, så har jeg ingen absolut pengemål at give. Jeg håber, at investering hele tiden kan fremme følgende ting:
-
intellektuelt udfordre og forbedre evnen til at forstå verdens gang
-
tilbyde et behageligt fællesskab (tak Inderes)
-
øge følelsen af tryghed og f.eks. muliggøre karrierevalg el.lign.
-
muliggøre en øget mængde fritid, og man kan bruge den endnu mere med familie og venner (selvom jeg godt kan lide at bygge ting selv, så kunne man jo begynde at bruge rengøringsservice, bilværksteder og håndværkere i stedet for altid at udføre det ubehagelige arbejde selv)
-
øge modet (det er bare sådan, at det er meget lettere at foretage træk i sit eget liv, hvis man har en million “fuck you”-penge på kontoen, hvilket også er forbundet med en følelse af tryghed)
-
hvis der sker mig noget, så ender resten af familien ikke i en vanskelig økonomisk situation
Det virker ret “far-agtigt”, dette syn på investering og de tilhørende mål, når man ser på det sådan. 