Porteføljer på hundredtusinder - Hvor kommer pengene fra?

[Suppilovahvero]

Jeg har overvejet spørgsmålet i overskriften, og nu turde jeg åbne en tråd om emnet.

Jeg har læst mange tråde på forummet og undret mig. Mange har umådeligt store porteføljer i euro. Fra titusinder til hundredtusinder. Det er en god ting i sig selv, og tillykke til jer!

Det, jeg undrer mig over, er, hvor I har fået jeres startkapital fra? Der er sikkert mange forskellige historier. Nogen har lagt penge til side fra deres løn i årevis, årtier. Nogen har vel investeret arvede penge? Er der nogen her, der er lykkedes med at vokse deres portefølje til titusinder, for eksempel som månedlig opsparer i fonde? Eller er det sket med så fantastisk held (eller dygtighed), at en investering på tusind euro er skudt i vejret til ti tusind?

Min egen portefølje er vokset fra nul til et par tusind euro på 8 måneder. Så hvis jeg fortsætter på samme måde, ville jeg også have en portefølje på ti tusind euro om 3-5 år, HVIS tingene går bare nogenlunde. Alligevel undrer jeg mig over f.eks. indlæggene i ‘Købte/solgte’-tråden, hvor folk fortæller, at de har købt og solgt for tusinder. Selvfølgelig kan alle skrive hvad som helst på nettet. -Jeg købte 5000 stk. Nokia. Jeg tror dog ikke, at mange gider at snakke for sjov, men mon ikke det meste er sandt.

Jeg handler med tiere og hundreder. Med det, jeg kan lægge til side fra min løn.

Misforstå mig ikke. Jeg er ikke misundelig på den måde, eller føler at tingene er forkert, uretfærdigt eller lignende. Nej. Det handler det ikke om. Det handler om ægte nysgerrighed og undren.

Hvordan skabte *

[Damezumari]

Jeg startede med at investere i 1998. Jeg nåede vist 100k eur omkring 2003-4 og fik samlet en million for et par år siden. Hovedsageligt høje indkomster og små udgifter. To små gevinster fra børsnoteringer osv. og mange fejlslagne risikoinvesteringer udover en meget doven aktieinvestering. (under ti handler om året, selvom nogle har været store)

Porteføljen har givet et afkast på ca. 12 % om året, sidst jeg regnede efter. Det kan være, at corona har sænket det, da jeg ikke har kigget i et par år.

På årsbasis har indbetalingerne varieret vildt – jeg startede med at investere, da jeg var studerende, og tog også en anden uddannelse på et tidspunkt indimellem, og i det hele taget, hvis jeg har fundet bedre ting at bruge penge på, har jeg ikke låst mig fast på en høj opsparingsrate (medianen er nok omkring 50 % af nettoindkomsten). Størstedelen af min portefølje røg også omkring 2005, da jeg ville indfri mit boliglån, da jeg begyndte at læse til min anden grad (virkelig dårligt træk, red.anm.).

[Jarnis]

Helt ved at “grinde” fik jeg sparet penge op. De stod i uforskammet mange år på en bankkonto, typisk som en tidsbegrænset indskudskonto på et eller to år, hvor man fik en slags “hæhæ”-rente. På et tidspunkt fik jeg nok, da renten var en total joke, og så tog det fart derfra. Heldigvis var der et solidt femsifret “redeæg” at starte med, hvilket hjalp fint med at få fart på.

Men altså, i årevis blev et lille beløb fra hver løn lagt til side i en “reservefond”.

Gid jeg havde været klog og havde haft den reservefond i aktier eller i det mindste i en indeksfond helt fra starten, selvom beløbene var små. Situationen ville have været meget bedre… men bedre sent end aldrig.

[Telemaster]

Bare et forspring hjemmefra. Ved at spare lidt op af månedsindkomsten over år/årtier. Da jeg blev træt af det, opdagede jeg, at boligen var betalt ud – investeringslån med boligen som sikkerhed helt til grænsen og i ”sikre” fonde med 6-8 % årligt afkast. Da jeg blev træt af det, ind i multibaggers under den rette hype. Og nu keder det mig igen.

[Kivi]

Bare ved at spare op af lønnen, startede jeg i slutningen af årtusindet. Intet vildt merafkast i forhold til indeksene. Nu 500-600k€.

[pt99659]

Ved at spare op af lønnen. Hvis indkomsten blot er på niveau med den finske medianindkomst, og livsstilen ikke er særlig ødsel, kan man nemt have op mod tusind om måneden til investeringer. Læg dertil værdistigningen, og på under ti år har man en portefølje på over 100k.

[Pastuo]

I samme situation som trådstarter. Der investeres med tiere og hundreder af det, der kan lægges til side fra lønnen, og nu nærmer jeg mig en portefølje på 10.000 € efter godt et år. Heldigvis har jeg de sidste 3 år trukket 15.000-30.000 € ud i udbytte fra min egen virksomhed. Forhåbentlig kan jeg fra i år af lægge en større luns til side til investeringer. Planen er at ligge omkring 150.000 € om 15 år, hvilket nok også bliver hjulpet på vej af, at huset er betalt ud ved udgangen af 2025, så der bliver mere tilovers til investeringer.

[Zoltan]

Fra mange forskellige kilder. For længe siden, i mit første år med fuldtidsarbejde, boede jeg hjemme, hvilket gjorde det muligt at spare mere op end normalt. Der kom små beløb fra familiemedlemmer, og de månedlige udgifter er/var ret moderate; at ødsle penge væk i alle retninger har aldrig givet mig nogen glæde. Jeg accelererede den indledende start med et investeringslån, og siden da har jeg kun købt aktier for lånte penge i meget korte perioder.

Jeg lever stadig mere beskedent, end min løn tillader, og i starten af min investeringskarriere var der også en del held involveret i mine aktievalg. Det føles som en meget mindre portefølje, end man skulle tro.

Det skadede i hvert fald ikke sagen at uddanne sig til et erhverv med en fornuftig løn.

[Havikki]

2016-2022 studier og sommerjob, hele studielånet og ekstra småpenge i aktier og på en ASP-konto (boligopsparingskonto) + 5.000 € i arv. Maksimal studielånsgodtgørelse efter studierne. Høj ROE (har ikke regnet på det), da nettoformuen var negativ som studerende.

I år flyttede jeg til Sverige på grund af arbejde og har lige optaget et investeringslån på 15.000 € (alt på en aktiesparekonto (OST)), med ASP-kontoen som sikkerhed, da den ikke bliver brugt endnu. Porteføljerne er nu på 53.000 € + en 1/6 (7.000 €) andel i et investeringsselskab, som blev stiftet med vennerne i løbet af studietiden. Nu er nettoformuen i plus (ca. 42.000 €). Rentes rente og så videre. Et porteføljeafkast på 150 % på tre år har også hjulpet, lad os bare håbe på, at de afkast også fortsætter fremover. Fra lønnen går der nu 500 - 1.000 €/md. til aktier, og jeg lever et DINK-liv med min samlever

[VPKe]

50.000 blev sparet op fra lønnen, inklusive en form for gearing. Gennem værdistigning siden 2008 er vi nået til nutidens tal. Hele historiens detaljer kan findes i internettets dybder, i papiravisen og på Yle Areena.

[Torniojaws]

Næsten alt fra lønarbejde De første år var det bundsolide ting fra Nordea-Fortum-CapMan-aksen, og mere for udbytterne. Så kom 2020, og jeg købte hype-aktier (bumtsibumer) og lidt REITs. Så fik jeg samlet en form for plan, og nu investerer jeg hver måned ca. 20 % af min nettoløn + månedens udbytter i en forudbestemt fordeling pr. værdipapir. Det vil sige hvert år efter formlen:

(årets samlede investeringer + udbytteestimat for værdipapir A’s årlige udbytte) * værdipapir A’s vægt-% = euro i værdipapir A

Dem køber jeg så gennemsnitligt ét værdipapir af om måneden. Nogle gange to, hvis vægtningerne er mindre.

Hvis der så kommer ekstra indkomst, for eksempel bonusser eller gaver, så går en del af dem til noget, der føles rigtigt i øjeblikket.

Når man gentager dette længe nok, begynder der at komme nuller på porteføljens værdi – og det er ikke kun fra hype-aktierne

[Suppilovahvero]

Selv om jeg i mit startindlæg skrev, at jeg ikke er misundelig, så trækker jeg mine ord tilbage​ Men på den anden side er det rart at se i kommentarerne, at det uden hokus pokus, bare ved at lægge penge til side fra lønnen, er muligt at få opbygget en pæn sum over årene.

Jeg begræder det samme som sikkert ret mange andre: Gid jeg var startet tidligere, gerne for et par årtier siden. Det er godt, at det trods alt er nu, i en alder af 46.

Men der er også noget godt. Som de voksne gør, gør de små efter. Min entusiasme smittede nemlig også af på vores sønner. Den yngste har en portefølje på tiere og den ældste på hundreder. Det er en start, og tiden gør sit arbejde. En kæmpe fordel sammenlignet med deres far, og det er kun godt!

Jeg burde nok få mig et fritidsjob og putte det hele i værdipapirer. Af en SOSU-løn (lähihoitaja) kan der simpelthen ikke skæres en særlig stor bid af hver måned. Mad og tilværelsen koster. Måske om et par år, når hybelen er betalt ud.

[Meh]

Mest opsparet fra lidt over en finsk gennemsnitsløn på under 10 år til en portefølje på et par hundrede tusinde med et elendigt afkast.

Har ingen erindring om de første tusinder eller titusinder, og egentlig heller ikke de første hundrede tusinde. De kom vist bare ret umærkeligt og smertefrit.

[Lohis]

Alle mine opsparinger stammer fra penge, jeg selv har tjent. Fra mine forældre fik jeg dog den opdragelse, at flid belønnes, og at man skal respektere sin arbejdsgiver; man må aldrig sige nej til arbejde, og man tager på arbejde for at skabe resultater. Den lærdom har senere i livet været meget værdifuld.

Min livsstil har været, tja, af den ret ødsle slags. Jeg indså allerede som meget ung, at det ikke kunne betale sig for mig at fokusere på at minimere udgifterne, men derimod på at maksimere indtægterne. Jeg begyndte at arbejde tidligt, og mens jeg tog min videregående uddannelse, arbejdede jeg sideløbende næsten fuld tid. Efter endt uddannelse lavede jeg stadig sideforretninger i weekenderne.

I starten røg pengene ind på en ASP-konto med en svimlende forventet rente på 1 + 3 %, derefter i fonde, og da modet voksede, direkte i aktier og senere i skov- og ejendomsinvesteringer.

Jeg har ført regnskab over mine midler hver måned helt fra de første år efter min uddannelse. I starten var det selvfølgelig sådan, at der kun var en hundredekrone eller to til overs fra lønnen efter den ødsle livsstil, og længe stod porteføljen i stampe på nogle få tusinde eller titusinder af euro. Men når man har holdt det kørende i over 10 år, så vokser porteføljen stille og roligt hele tiden.

[Surffailija]

60k investeret i firmaet er betalt af med udbytte på 4 år, og oveni det et salg, der gav ca. 130k i hånden. Lønnen er løbet ved siden af. Med dem er en ny bolig betalt helt ud. Hvis man bare vidste, hvor man skulle gøre af de 130k nu, de står bare alle sammen på kontoen

[Greenwich]

Jeg startede for 2 år siden og nu 20.000 €

[Juippi]

Fænomenet med akkumulering af penge minder om en raketopsendelse. I de første år kræver processen rigtig meget energi (bæreraketter), men når der først er opbygget en vis mængde kapital (man har forladt atmosfæren), bliver det lettere at fortsætte akkumuleringen. Lad os tage en eksempelperson, som får udbetalt 2000 € om måneden efter skat. Der opbygges ikke finansiel formue, medmindre udgifterne er mindre end indtægterne. Lad os antage, at vores person kan skære sine udgifter ned til 1900 euro om måneden. Som udgifter bør man også medregne al kalkulatorisk slitage (tv, computere, mobiltelefoner, frysere…), som købes sjældent, men som udgør en stor pengestrømsmæssig udgiftspost på købstidspunktet. Disse bør modelleres i et regneark. I praksis bør der altså være mere end 100 € til overs hver måned. Beløbet til investering er 100 € om måneden, hvilket giver 1200 € om året.

Når man investerer dette beløb, og det skulle gå så godt, at afkastet af investeringen er 7 %, ville det give 84 € om året. Opsparingen i det andet år er så 1200 € + 84 € = 1284 €. Vi investerer denne opsparing på 1284 €, og hvis vi igen fik et afkast på 7 %, ville det give 90 €.

Efter det andet år er afkastet fra den oprindelige investering 84 € og det andet års afkast 90 €, i alt 174 €. Igen spares der 1200 € op, og derudover investeres dette afkast på 174 €. Der opstår en sneboldeffekt, som, hvis den fortsætter i årtier, fører til store indkomster og formue.

Der er ikke taget højde for inflation i denne beregning, og det er et forenklet eksempel, som heller ikke tager højde for de risici, der er forbundet med investering. Det illustrerer dog mekanismen bag formueopbygning. Investering gennem aktieudvælgelse kræver forståelse for økonomi, en vis mængde matematiske færdigheder (matematik på gymnasieniveau er nok), rigtig meget tålmodighed samt beslutsomhed. Mennesker med impulsive karaktertræk klarer sig ikke godt på aktiemarkedet, og tab af kapital fører til, at man må starte forfra.

---

Som en præcisering: Eksemplet beskriver en situation, hvor personen har modtaget investeringsafkastet som udbytte efter skat og geninvesteret det. Det kan også være, at virksomheden i stedet for eller ud over udbyttebetaling investerer i sin egen forretning, og dette kan føre til vækst i resultatet i fremtiden. Idéen er dog den samme.

[Tane]

Jeg fik i sin tid Kemira-aktier for omkring 1.000 € i konfirmationsgave af min bedstefar. De lå glemt i omkring ti år, indtil jeg gennem mit nye job begyndte at interessere mig for investering. Jeg solgte alle mine Kemira-aktier og satte pengene sammen med de opsparede midler fra min løn på det tidspunkt (~15.000 €) i bankens blandede fond. Jeg holdt ud at følge den blandede fond i et par uger og solgte det hele, fordi den var så kedelig at følge med i. Hvis den bare var faldet drastisk, så havde der i det mindste været noget spænding.

I en anden diskussion skrev jeg engang, at min egen investering er ret impulsiv, og at jeg stadig går meget efter mavefornemmelsen. Derfra begyndte jeg at tage chancer ved altid at satse hele puljen på en aktie, som jeg anså for god, og ret hurtigt havde jeg samlet godt 30.000 €. Et par dårlige investeringer ind imellem, og så var puljen pludselig nede på i alt 5.000 €. I løbet af et par år var jeg så heldig med et par multibaggere, og så var vi tilbage omkring de 30-40.000 €.

På det tidspunkt kom det firma ind, som måske har været længst i min portefølje, nemlig Incap. Jeg satsede stort set alle mine penge på det og også en del lån, som jeg havde optaget som usikret forbrugslån. Efter en stigning på et par hundrede procent solgte jeg ud af størstedelen og begyndte at genopbygge porteføljen med det mål, at omkring halvdelen af pengene skulle i mere sikre papirer og den anden halvdel til leg.

Siden da er der blevet truffet mange dumme og mange gode beslutninger, og i dag ligger vi omkring de 100.000 €.

Jeg har ikke skudt nye penge ind i porteføljen i et par år, og før det var det hovedsageligt kun et par hundrede om måneden. Lønnen går primært til leveomkostninger og andre indkøb, og pengene i porteføljen lever deres eget liv.

Kort sagt er porteføljen altså vokset primært på grund af held. Hvis jeg fra starten havde haft en klar strategi for min investering, ville porteføljen sandsynligvis være betydeligt større i dag.

[Sijoittaja-alokas]

Jeg er lidt under fyrre.

Jeg havde mit første sommerjob som 12-årig, og jeg har aldrig brugt særlig mange af mine penge. Jeg har altid været meget sparsommelig, og jo mere jeg har tjent, desto mere sparsommelig er jeg blevet.

Så snart jeg fik mit første faste job for længe siden, tog jeg et boliglån og afbetalte det i et højt tempo. Sidenhen opgraderede jeg til en bedre bolig, og her bor jeg nu i mit kære hjem, som er næsten gældfrit.

Jeg begyndte at investere for omkring fem år siden, og min investeringsformue er ved at være oppe på omkring 100.000 euro. Til gengæld begynder min samlede nettoformue langsomt at være omkring 400.000 euro, og størstedelen af pengene er bundet i boligen.

Ifølge en sociolog “larper” jeg fattig. Jeg lever meget småt, men jeg nyder mit liv på denne måde, og det er rart at vide, at der er en sikkerhed, og hvis jeg virkelig vil have noget, så kan jeg få det. Størstedelen af livets glæder kommer fra andet end penge og materielle ting, men jeg vil egentlig ikke anbefale denne livsstil til ret mange, selvom det føles rigtig godt for mig.

Jeg er en dårlig investor, men jeg har en meget høj opsparingsrate, og størstedelen af min formue er i min bolig, hvis værdi er steget en hel del gennem årene. Man skal også huske på, at jeg lige siden jeg var lille har tjent lommepenge fra sommerjob + andre opgaver, som jeg heller ikke dengang ødslede væk.

Du spurgte til porteføljen, og jeg talte mere om formue, men måske fik du noget ud af mit svar.

[mskomu]

Opsparet fra lønnen. I 2016 begyndte jeg at spare nogle hundrede op om måneden. Så havde jeg efter min egen målestok en ret indbringende udstationering. Lønnen var ret god, og det lokale prisniveau var lavt, og der var ikke helt vildt meget at lave, så jeg kunne lægge omkring 80 % af lønnen til side. 100k blev rundet under corona-stigningerne, men det er også gået nedad siden da.