Firetys - Til pension med egne midler og på egen tidsplan

FIRE (Financial Independence, Retire Early) er blevet nævnt i flere tråde, men mon ikke der findes entusiastiske debattører til en decideret navngiven gruppe? Friherre/frue-tråden er, så vidt jeg forstår, primært beregnet for dem, der allerede har nået målet, så jeg har ikke rigtig turdet skrive der endnu. Og måske er definitionen af FIRE og en ‘fri person’ også lidt forskellig? Måske handler FIRE mere om at styre sine egne udgifter, og fra et friherre/frue-perspektiv indebærer frihed måske, at man ikke behøver at gå på kompromis med sin levestandard på vejen mod målet eller efterfølgende?

Inden for denne tråd kunne vi diskutere FIRE generelt, fejre hinandens delmål, dele vores FIRE-tal og mål, og give råd, hvis nogen har brug for det. Jeg har selv savnet en sådan ligesindet diskussionsgruppe, da et lignende mål ikke findes i min omgangskreds. Jeg vil nu skrive et par hjælpespørgsmål her for at starte diskussionen, og jeg vil også selv besvare dem. Men ordet er frit i øvrigt. :blush:

Hvad er dit mål og din tidsplan for det?

Min mand og jeg har som mål at være økonomisk uafhængige og pensionere os om 4 år. Vi vil være omkring 40 år gamle, forældre til børn under 10 år. Begge vil have investeringsporteføljer på omkring 400-500K, plus et fælles gældfrit hjem.
Vi har beregnet, at 40K i årlig brutto kapitalindkomst er tilstrækkeligt for os som familie, når boligen er gældfri. Det vil sige, at vi netto ville få omkring 2300€/måned. Vi er vant til at leve for mindre end det beløb, så jeg tror, at det nævnte beløb vil være tilstrækkeligt for vores familie. Dette beløb kunne opnås med en investeringsportefølje på 800K med et afkast på 5%, eller en investeringsportefølje på 1 million med et afkast på 4%.

Hvor er du lige nu i forhold til målet?

Den nuværende situation er, at vi har en investeringsportefølje på omkring 550K. Jeg anser en stigning på 250-450K for realistisk allerede hurtigere end om et par år, men jeg har en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, som jeg agter at fuldføre med ære.

Har du skåret ned på udgifter/hvad er din opsparingsrate?

Vi beregner ikke præcise opsparingsrater, vi følger kun vores formue. Vores familie lever et normalt hverdagsliv som middelindkomstfamilie. Vi rejser, men på budget. Vi spiser sundt, lejlighedsvis på restaurant. Vi køber sjældent nye ting, men går ikke på kompromis med hobbyer. Vi er ret bevidste om vores udgifter og har forsøgt ikke at hæve vores levestandard i takt med den stigende indkomst. Økologiske hensyn spiller også en rolle i, at jeg ikke køber nye ting, som kan fås i god stand brugt.

Hvilken slags liv efter pensionering?

De ekstra 40 timer/uge ville blive brugt på egne og børnenes hobbyer, parforholdstid, familietid, udendørsaktiviteter, rejser, at lære nyt. Ønsket ville også være at tage sig af vores egne aldrende forældre i det omfang, som alle parter finder behageligt. I sidste ende føles 40 timer ret lidt, når man begynder at fordele det på alt det interessante. :sweat_smile: Alt findes dog i hverdagen allerede nu, vi ønsker bare at øge mængden. Det er også muligt med hjemmeundervisning af børnene og længere vanlife-ture rundt om i verden. I øjeblikket bor vi i Centraleuropa, og vi får ret godt rejst rundt i Europa i løbet af de næste par år.

Her er starten, lad os se om der findes andre FIRE-entusiaster! Spørg/svar også på spørgsmål, som jeg ikke tænkte på at spørge om her.

102 Synes om

Jeg har et mål om en spurgu-FIRE (ekstremt skrabet FIRE) om ca. 5 år, hvor jeg ville kunne klare mig ved at leve på et absolut minimum af udelukkende porteføljeafkastet (antaget 4 % nettoafkast). Jeg har ikke i udgangspunktet tænkt mig at forlade arbejdsmarkedet helt på det tidspunkt, men jeg ville begrænse mængden af arbejde, jeg er villig til at udføre, markant. Over en periode på 10-15 år kunne dette ændre sig til classic FIRE, hvor jeg ville kunne leve komfortabelt udelukkende af det årlige afkast. Målene ville allerede være nået, men desværre er halvdelen af porteføljen i Helsinki og Sverige. For at nå classic FIRE kræves der stadig ca. en fordobling af porteføljen.

40 Synes om

Samme tidsramme som kaptajnen, det vil sige, at der om 5 år efter alt at dømme ville være mulighed for at starte en fattigmands-FIRE. Dog har disse tidsrammer ændret sig konstant for mit vedkommende, da det indtil videre er lykkedes mig at overgå ethvert mål, jeg har sat mig, og dermed har min tidshorisont været nedadgående hele vejen.
Hos os påvirkes dette også af eventuelle børn; i løbet af de næste 5 år kommer der enten nogen (hvilket naturligvis ændrer situationen i takt med det øgede behov for penge), eller også gør der ikke, og så kan jeg gå på pension inden for tidsplanen.
Jeg har derfor tænkt mig helt sikkert at forlade arbejdslivet, så snart det er muligt. Jeg har allerede skåret så meget ned på arbejdet, at jeg i praksis er på minimumstimer uden dog at stoppe helt.
Man kan måske ikke tale om at skære ned på udgifterne i mit tilfælde, da der aldrig rigtig har været nogen stigning i udgifterne på noget tidspunkt. Sandsynligvis betragter størstedelen af folk vores levestandard som elendig: vi går ikke på restaurant eller andre steder, som folk nu finder på at tage hen, huset er billigt, bilen kostede ti tusind, der er ingen børn eller dyr og ingen dyre hobbier. Måske er den eneste konkrete ændring, jeg har foretaget for at opnå FIRE, at rejser blev helt droppet i en periode på omkring 5 år. Planen er gradvist at øge dette igen, nu hvor vi trods alt begynder at være rimelig tæt på målet.
Min opsparingsrate, mens jeg var i fuldtidsarbejde, har vist ligget på mellem 75-80 %. Denne periode omfattede også de største renoveringer af huset. Som enhver FIRE-entusiast naturligvis gør selv.
Når jeg går på pension, vil jeg gerne i gang med at træne mere målrettet igen. Jeg går ud fra, at jeg stadig har et par “ganske gode” år tilbage rent fysisk, og jeg ser frem til at kunne genoptræne mig selv efter disse belastende år med stillesiddende arbejde.
Mere rejseri, besøg hos familien og tid til at få nye idéer. Jeg kunne for eksempel lære at snedkerere møbler; at blive snedker efter at have opnået FIRE lyder slet ikke som en dårlig idé.

26 Synes om

Mit delmål er en udbytteindkomst fra mindst 12 forskellige aktier i spredte sektorer, som gør, at arbejdet mest af alt bliver “bare det er spændende”, i stedet for hårdt slid og en karrierestige med nerverne uden på tøjet :smiley: Selvfølgelig inden for samme branche som nu, men i dag er det allerede betydeligt sværere at få lønudvikling, hvis man ikke ønsker management-opgaver ved siden af det egentlige arbejde. Man får hurtigere vækst på aktiemarkedet.

Ingen egentlig tidsplan, men jeg vil sige, at målet bliver nået inden for de næste 5 år, hvor jeg vil modtage nettoutbytte svarende til omtrent en tredjedel af min nettoløn. Det ville også dække hele årets faste udgifter (min andel af boliglånet, ejerudgifter, el inkl. transport, internet og telefon).

Det endelige mål er selvfølgelig et uafhængigt liv (sammen med andre). Med den nuværende udvikling kan jeg gå på “pension” med et niveau svarende til min nuværende nettoløn omkring de 55 år, hvilket efter min mening er en ganske rimelig alder – altså i den forstand, at man ikke allerede er tæt på rollatoren eller graven :smiley: Man når også at fortsætte livet. Jeg gør dog ikke det i øjeblikket, at jeg sparer alt væk til aktiemarkedet, men jeg bruger selvfølgelig også penge på oplevelser nu, mens jeg stadig har energi :slight_smile:

Oletko karsinut kuluja/mikä on säästöprosentti?

Egentlig ikke. Investeringer tælles vel med i opsparingsraten, så i så fald er den omkring 20–25 % af nettolønnen. Det hjælper, at jeg ikke rigtig har nogen laster :smiley: Hvis man da ikke tæller en ny guitar eller lignende hvert andet år med i den kategori :guitar: Mine hobbyer er “passivt forbrug”, da det er meget udstyrsfokuseret (instrumenter, computere, træarbejde), hvilket betyder, at der egentlig kun er engangsudgifter, når jeg føler for det.

Vi rejser ret aktivt, men det hjælper med et bredt netværk over hele verden :smiley: Og flybilletter fås med en pæn rabat, af visse årsager. De seneste rejser, 3 uger til Filippinerne og 2,5 uger til Japan, sparede faktisk penge, da maden derover er betydeligt billigere – og opholdet var gratis :wink: Men det er også lidt et ekstremt tilfælde.

Minkälaista elämää eläköitymisen jälkeen?

Sikkert hobbyer i anden potens. Der er så meget i tankerne, men slet ikke tid nok. Og tilfældigvis minder nogle af hobbyerne også om det egentlige arbejde :smiley: Men det er selvfølgelig sjovere, når man kan lave sine egne projekter til sig selv.

Rejseaktiviteten ville nok også blive øget en del, da der stadig er et par asiatiske lande, jeg ikke har set, et efterårs-roadtrip i Canada, der mangler, og små byer i Europa, der skal opleves, da rejser naturligt nok koncentrerer sig om lufthavnsbyer.

35 Synes om

Hvad er dit mål og din tidsplan?

Målet er en ubestemt minimalistisk FIRE-option uden en stram tidsplan. I princippet er det første tjekpunkt i oktober, hvor ansættelsesforholdet runder 20 år. Jeg satte det på et tidspunkt som en principiel deadline for en eller anden form for forandring. På det tidspunkt skal der træffes beslutning om en form for FIRE-eksperiment, som kan være alt fra opsigelse, sabbatår, nedsat arbejdstid eller måske uddannelsesorlov.

Hvor står du i øjeblikket i forhold til målet?

I princippet dækker passiv indkomst allerede alle faste udgifter for mit vedkommende, men sikkerhedsmarginen er ikke voldsom stor. For at udjævne enkelte konjunkturdyk, der påvirker den passive indkomst (i stil med corona), er der selvfølgelig også en kontantbuffer (likvide midler), og et gældfrit hus letter tingene, selvom det på den anden side også på sin vis er en risiko.

Har du skåret ned på udgifterne / hvad er opsparingsprocenten?

Jeg har ikke ligefrem skåret drastisk ned, men har i årevis helt naturligt levet en form for minimalistisk liv med relativt god omkostningskontrol. Opsparingsraten har på årsbasis ligget på omkring 70 %.

Hvilken slags liv efter pensionering?

Jeg kunne personligt sagtens leve på samme måde som nu, men prioritere systematisk motion. To træningspas om dagen, måltider og selvudvikling omkring dette. Hvad mere har man egentlig brug for. Heldigvis er hele familien indadvendte på denne måde. Hvorfor ikke også rejse, og også dér kunne man erstatte pengeforbrug med tid og sved.

22 Synes om

Mange her har jo ret lignende situationer, og tidslinjerne stemmer også ret godt overens. :grinning_face_with_smiling_eyes: Jeg vil gribe fat i det med at “afprøve FIRE” i den forstand, at vi også har besluttet at gå på pension på en bestemt dato i stedet for ved et bestemt beløb. Så det talmæssige mål er lidt svævende mellem 800-1000K, selvfølgelig hellere mere end mindre. Men på en eller anden måde er det mentalt lettere at håndtere tingene, når man ved, at vi på det aftalte tidspunkt tester, hvordan porteføljen bærer. Jeg ser det ikke som særligt bekymrende, hvis man indimellem er nødt til at dække et underskud i porteføljens afkast med et lille arbejdsprojekt; jeg vil hellere forlade arbejdsmarkedet tidligere uden store sikkerhedsmargener end at vente x antal år ekstra og så gå på pension i en mere sikker situation. Det hænger sammen med, at børnene er små lige nu, så hvert år er tid taget fra den fælles tid. Og måske også det, at der findes meningsfulde arbejdsprojekter/muligheder for freelanceopgaver ret nemt, hvis behovet opstår.

Hvis I er i et parforhold, tilstræber I så FIRE sammen? Eller ville den ene fortsætte med at arbejde væsentligt længere end en selv? Eller hvis I ikke er i et parforhold, ser I det så som en udfordring i forhold til at finde en partner, når man selv står uden for arbejdslivet takket være sin investeringsformue, og ens jævnaldrende formodentlig slet ikke er i nærheden af det? :blush:

13 Synes om

Her ses allerede mange tanker og planer, som også er velkendte for mig selv. Mit eget mål er at leve helt eller delvist af investeringsindkomst som 50-årig. Der er stadig omkring fem år til det. Størrelsen på nettoformuen er naturligvis en vigtig forudsætning for det. I øjeblikket er den på omkring 500.000 euro, og målet er at fordoble dette i løbet af de næste fem år. Det burde være nok. Men jeg er ikke sikker på, om jeg vil stoppe helt med at arbejde. Tanken er selvfølgelig meget fristende, men jeg vil måske stadig gerne lave nogle projekter og arbejde 3-6 måneder om året. Heldigvis er der stadig mindst de fem år til at tænke over, hvad man vil.

11 Synes om

Min partner ønsker ikke at forlade arbejdsmarkedet, men sparer og investerer stadig med næsten samme dedikation. Jeg mener ikke, at dette kræver det samme mål, så længe man dog er på samme side. Hvis den andens pengeforbrug for eksempel var helt anderledes, ville der opstå problemer for begge parter (jeg ville ikke nå mine mål, og den anden ville ikke kunne gøre så mange ting, som vedkommende gerne ville).

10 Synes om

Der er mange overvejelser om, hvornår man skal trække sig fra arbejdslivet. Det er primært afkastkravet og sikkerhedsmarginen, der udfordrer.
Til næste år kunne man allerede gå over til at leve af porteføljen, hvis tryghedsfølelsen tillader det. Det ville jo være dejligt allerede som 53-årig at prioritere familien og fritiden højere.

6 Synes om

Hvis du har brug for råd, så sørg i det mindste for at mindske risikoen betydeligt på det tidspunkt, hvor du planlægger at leve af din investeringsformue. Hvis man har tænkt sig næsten at fordoble sin portefølje på få år, så kræver det enten betydelig risiko eller betydelig gearing.

40 år er en ret ung alder, og tillykke med det, godt gået! For mit eget vedkommende ligger det væsentligt over dette, men jeg har en plan for, hvornår jeg vil begynde at arbejde som freelancer. Jeg har altså ikke tænkt mig at stoppe helt, men derimod hæve min timeløn betydeligt og reducere mine arbejdstimer markant. Mit arbejde er interessant, så jeg har ikke behov for at “slippe af” med mit arbejde, men ja, jeg kan sagtens få tiden til at gå uden arbejde også. Under alle omstændigheder er mit mål en sådan hybridmodel. Og jeg har lært, at det ikke kan betale sig at skabe alt for fastlåste mål; i livet ændrer situationer sig trods alt.

15 Synes om

Jeg fire’er ikke selv i ordets traditionelle forstand. Det vil sige at spare hver eneste cent og forsøge at blive fri for tvangen til at arbejde i løbet af 10-15 år.

I stedet FIRE’er jeg på en mere afslappet måde. Jeg beregner ikke opsparingsrater eller forsøger at leve et ekstremt sparsommeligt liv. Formålet er at leve et liv, jeg nyder, samtidig med at jeg sparer op og investerer en betydelig del af min indkomst. Med plads til at være menneske og være mild mod mig selv.

Jeg følte ikke, at det var det rigtige for mig, at jeg i alderen 20-30 år bare skulle have siddet hjemme uden at lave noget og samlet penge, mens mine jævnaldrende rejste verden rundt, festede, tog på festivaler og fik oplevelser.

Hvor står jeg nu? Min investeringsformue er på ca. 100.000 euro, som er opsparet over 10 år. Det er bestemt ikke i et vildt tempo. Samtidig har jeg gjort alt det ovennævnte: rejst verden rundt, festet mere end loven tillader og været til 300-400 koncerter. Jeg har ”levet”. Alt dette på en månedsløn, der ligger under det finske gennemsnit.

Jeg leger med tanken om, at jeg kunne omdanne min investeringsformue til lejligheder med passende gearing og leve som en fri mand allerede nu. Tvangen til at arbejde er allerede væk.

Jeg har tidligere skrevet om emnet på bloggen.

25 Synes om

Jeg har faktisk ikke en portefølje med særlig høj risiko, og heller ikke særlig høj gearing; min løn blev bare firdoblet, da jeg tog til udlandet for at arbejde, og derfor strømmer der nu titusindvis af euro mere om året ind i investeringer. De 250K vil altså blive investeret direkte fra min lønindkomst, og dertil kommer kapitalindkomst samt stigninger/fald i investeringerne.
Før denne udstationering var målet 10 år senere. Og på den anden side havde jeg før denne udstationering ikke overvejet at forlade arbejdslivet, men nu hvor jeg har fået lidt afstand til arbejdet i Finland og også til den livsstil (trædemøllen), ville det føles udfordrende at vende tilbage…
Men som udgangspunkt lyder de der hybridmodeller virkelig fornuftige. Man kan komme i gang med dem tidligere, og de muliggør en livssituation, der allerede føles meget fri.

14 Synes om

Jeg kom til at tænke på, at jeg håber, at udgifterne ikke ligefrem er steget i takt med indtægterne, for ellers kan faldet til de planlagte 2.300 €/md. blive ret barskt (hvis der altså nu er omkring 50.000 € om året til overs til investeringer ud over det beløb, der bruges på leveomkostninger).

For mit eget vedkommende stillede jeg mig tilfreds med at bruge nettolønnen fra mit seneste job som månedsbudget, hvilket investeringerne indtil videre har dækket med en rimelig sikkerhedsmargin (2-3x). Hvis jeg ikke havde vurderet, at der var råd til det uden at røre ved kapitalen, ville jeg have fortsat med at arbejde længere, da jeg ikke ønskede at begynde at sidde stramt i det. Selvfølgelig er dyre anskaffelser (boliger, sommerhuse, biler …), konstant rejseaktivitet og lignende indtil videre udelukket; det er en ret almindelig hverdag, omend med mere fritid.

1 Synes om

Det har faktisk slet ikke været svært ikke at hæve levestandarden, hvilket giver en del sikkerhed i vores beslutning. :grinning_face_with_smiling_eyes: Det er selvfølgelig svært at sammenligne direkte, da leve- og boligomkostninger er forskellige i forskellige lande. Men vi var tilfredse med vores levestandard før lønforhøjelsen, så det var vel derfor ret nemt at fortsætte i samme spor. Vores FIRE-niveau er i overensstemmelse med den levestandard, vi har befundet os godt med. Det oprindelige mål var ganske vist højere end det nuværende, men i sidste ende prioriterede vi at nå målet tidligere frem for en stigende levestandard, da vi alligevel er tilfredse og glade i den nuværende situation.

Hvordan med jer andre, har jeres mål ændret sig opad eller nedad gennem årene?

4 Synes om

Jeg leger med tanken om, at jeg kunne omdanne min investeringsformue (100.000 euro) til lejligheder med passende gearing og leve som økonomisk uafhængig allerede nu. Tvangen til at arbejde er allerede væk.

Det ville være interessant, hvis du kunne uddybe lidt, hvordan det er muligt? Hvilket slags afkast ville være muligt med så lille en kapital ved at investere i udlejningsejendomme ved hjælp af gearing?

2 Synes om

Samme her. Jeg har aldrig forsøgt at spare maksimalt, men har rejst alene og med familien og dyrket hobbyer + festet på andre måder. Faktisk strejfede tanken om, at jeg en dag rent faktisk kunne leve af kapitalindkomst, mig først for et par år siden. Dette kan også først blive en realitet om cirka 10-15 år. Måske vil jeg ikke engang helt ud af arbejdsmarkedet, men blot have et mere afslappet job.

Jeg har regnet ud, at en portefølje på ca. 1 mio. ville muliggøre dette, hvis den gav et afkast på 4 % om året. Dette ville give et anstændigt liv, når boliglånene er betalt, og afkommet er blevet myndigt. Der er stadig lang vej igen. På nuværende tidspunkt bruger jeg i gennemsnit over 4000 € om måneden på årsbasis, så en portefølje på 1 mio. ville på ingen måde række.

Der er dog nogle jokere, der kan fremrykke en eventuel FIRE.

  • Der er vindmølleprojekter undervejs, hvor lejeindtægterne ville øge min kapitalindkomst markant. Ved at geninvestere disse ville aktieporteføljen vokse hurtigere. Jeg håber, at projekterne bliver til noget.
  • Via arv har jeg fået medejerskab i forskellige ejendomme. Jeg tæller ikke disse med i min investeringsportefølje, da jeg ikke har 100 % kontrol over dem, og salg desuden kan være besværligt (værdien af mine andele er 50-150 k€, svært at sige). Hvis det lykkedes mig at realisere disse uden at skabe familiestridigheder og geninvestere pengene, ville aktieporteføljen få ekstra fart på.
6 Synes om

Jeg er en enlig mand i fyrrerne, som har to jobs og har meget små månedlige udgifter, men på den anden side foretager jeg heller ikke indkøb, medmindre det er strengt nødvendigt. Større ikke-obligatoriske udgiftsposter er gaver til familie og venner samt velgørenhed, selvom der går under 1.000 euro om året til velgørenhed, så det er ikke meget.

Min gældfrie formue ligger et sted omkring 400.000 euro, og boliglånet er også snart betalt ud. Så jeg vil snart kunne investere endnu mere, samtidig med at udgifterne falder, selvom boliglånet jo til dels er at betale til sig selv.

Herunder er lidt af min “tankestrøm” frit efter hukommelsen. :slight_smile:

1. Hvad er dit mål og din tidshorisont?

Jeg har ikke nogen klare mål; det kan være, at jeg arbejder rigtig meget hele mit liv, hvis det føles godt. Jeg bemærker mere og mere, at jeg er ved at sakke bagud i arbejdslivet; jeg synes stadig, jeg er meget effektiv i mit hovederhverv og produktiv for min arbejdsgiver, men jeg er ikke særlig klog, jeg har ADHD samt perceptionsforstyrrelser og svært ved at lære nyt osv. (jeg orker ikke at forklare det hele :slight_smile: ), så i arbejdslivet er mit kompetenceområde lettere at automatisere og robotisere, hvilket allerede er sket. De klogere har overtaget mere og mere, og jo mere der er brug for hurtige hjerner i arbejdslivet, desto mindre kan jeg være med – jeg er ganske vist meget vedholdende og såkaldt “uudmattelig”, men det er ikke altid nok til at klare sig i alt.

Hvis jeg ikke kan begå mig i arbejdslivet i fremtiden; hvis jobbet ryger, eller jeg føler, at jeg er ved at blive dårlig og tager pladsen fra en anden, så kan jeg trække mig tilbage fra arbejdslivet efter en relativt kort periode. Jeg tror ikke, at udviklingen går så hurtigt, at jeg ikke kan blive i arbejdslivet, til jeg er omkring de 50.

Jeg kan godt lide at gøre tingene fuldt ud, f.eks. gennem min fitnesstræning levede jeg som en atlet (jeg er stadig nøje med, hvad jeg spiser og træner hårdt, men lever ikke som en atlet nu). Nu giver jeg gerne alt i min investeringshobby; masser af arbejde, en høj opsparingsrate og masser af selvstudie. Hvis jeg forlader arbejdslivet, tror jeg ikke, at jeg vil have det samme passionerede forhold til investering.

2. Hvor står du i øjeblikket i forhold til målet?

Langt størstedelen af min formue er bundet i min bolig, og min investeringsformue er kun på 130.000 euro. Jeg begyndte dog først at investere i 2018. Jeg har satset meget hårdt på porteføljen siden da, og den vokser med en relativt høj hastighed.

3. Har du skåret i udgifterne/hvad er din opsparingsprocent?

Jeg har altid levet sparsommeligt siden barnsben og har stort set ikke foretaget større indkøb. Renoveringer af boligen har selvfølgelig været store poster, men de har til dels tjent sig selv hjem, dog ikke fuldstændigt.

Jeg bruger meget tid på investering og fitness, hvilket næsten ikke koster noget, desuden ses jeg med mennesker, og det indebærer ofte ikke noget pengeforbrug… tja, vi kan brygge kaffe selv, og vi ses sjældent på restauranter osv.

Denne stil passer mig fint, og jeg anbefaler den ikke til andre, da alle har deres egen måde at leve på. Jeg er glad sådan her, men mange ville ikke være det. :slight_smile:

Jeg beklager, at jeg ikke fortæller alt og er åben om det hele, hvilket selvfølgelig ville være mest fair. Det ville være godt at præsentere alle sine udgifter og indtægter i deres fulde omfang, men det er de færreste, der gør det.

4. Hvordan skal livet se ud efter pensioneringen?

Hvis jeg bliver nødt til at gå på “pension” som 45-årig, kan jeg sagtens fortsætte denne livsstil. Der bliver jo frigivet utroligt mange timer fra arbejdet, og på den anden side ser Inderes måske stadig en værdi i mig til den tid, så jeg kan måske arbejde på deltid.

Det kan være, at der ikke er brug for mig nogen steder, når jeg er over halvtreds, og til den tid vil formuen være større. Det samme, som jeg ville gøre, hvis jeg gik på pension tidligere, ville være at prioritere søvn samt generelt at bruge mere tid på at slappe af; bare ligge på sofaen og f.eks. se tv og gå rolige ture. Jeg kunne måske anskaffe mig et hyggeligt sommerhus ved havet, hvor jeg kan bruge tid med mine fremtidige hunde. Så kunne jeg tage ind til byen en gang imellem og spise ude osv.

Ikke de helt store vilde ting, men generelt bare bruge mere tid på søvn og hvile samt mennesker og madlavning. Måske ville der være lidt mere af den slags små luksusting som egen bil, flere restaurantbesøg og andet. Altså et stressfrit kvalitetsliv, dog uden de store dikkedarer. :slight_smile:


Sådan tænker og føler jeg selv. Jeg er måske lidt spøjs, og jeg har virkelig lyst til at leve sådan her nu, hvilket måske virker mærkeligt på andre, og det er helt forståeligt. Ens egen tankeverden er nogle gange svær at forklare. :slight_smile:

Jeg holder muligheden åben for, at man kan leve anderledes, ligesom hvordan jeg kunne leve som pensionist.

Jeg har haft meget held i livet samt et godt støttenetværk, så jeg er ikke kun min egen lykkes smed. Selvfølgelig har jeg selv optjent min formue, det kan man ikke benægte, men på den anden side har miljøet og alt muligt andet også gjort, at jeg er blevet foretagsom, f.eks. støttenetværk og “gulerødder”.

Jeg håber, at diskussionen holder sig til emnet i åbningsindlægget, og at diskussionen i hvert fald ikke på grund af mit indlæg kører af sporet. :slight_smile:

76 Synes om

Det her er virkelig en fremmed verden for mig, så jeg er nødt til at ”like” og følge med i jeres ting :smiling_face_with_sunglasses::popcorn:

Jeg forstår ikke, hvorfor nogen skulle have lyst til at gå på pension som ung / forlade arbejdslivet. I laver sikkert noget kedeligt arbejde. Jeg kan ikke holde ret mange dage ud, uden at få lyst til at udtænke noget arbejdsrelateret.

24 Synes om

For mig er tanken om muligheden for at blive “friherre” og fokusere på det, man holder af, det vigtigste, når jeg stiler mod økonomisk uafhængighed. Hvis arbejdet føles som en sur pligt, har man dermed den økonomiske mulighed for at skifte til noget andet eller måske trække sig helt fra arbejdslivet i en periode.

I og for sig er jeg enig i, at mange stiler mod pensionisttilværelsen med alt for rosenrøde forestillinger. Meningsfuld beskæftigelse – uanset om det er arbejde, hobbyer eller noget andet – i en passende kombination er en vigtig del af lykken.

Den måske største svaghed ved FIRE er, at man ikke tager højde for, at udgifterne let stiger, når mængden af fritid øges radikalt. Altså hvis man vil nyde livet og ikke bare leve på en sten.

18 Synes om

Efter min egen erfaring er det med, at “arbejdet er så rart, at man ikke engang har lyst til at stoppe”, noget af en luksus. Størstedelen af arbejderne derude vågner nok kun om morgenen på grund af lønnen, og hvis dette behov blev fjernet, ville ret mange blive hjemme i betydeligt længere tid end bare den årlige ferie. Selvfølgelig er det godt at have noget at give sig til i livet; at gro fast i sofaen foran fjernsynet er ikke godt for nogen.
Der er dog ret mange af disse behagelige tidsfordriv i livet, og arbejde har aldrig været et af dem for mit vedkommende.

Hvad angår de øgede udgifter i forbindelse med FIRE, er den tanke så baseret på mere rejseaktivitet? For mit eget vedkommende falder udgifterne i hvert fald altid, når arbejdet fjernes fra ligningen.

  • Der bruges mindre benzin
  • Generelt falder bilens vedligeholdelsesomkostninger/slitage
  • Behovet for ordentligt tøj mindskes, og man behøver generelt ikke at opdatere det udstyr, der kræves til arbejdet.
  • Der er tid til at lave mad, så man køber ikke færdigretter.
  • Unødvendig “trøsteshopping” på grund af frustration (v*tutus ostelu) bortfalder.
  • Der er tid. Man har tid til at jagte tilbud, udføre f.eks. renoveringer selv, hvilket mange erhvervsaktive, især i børnefamilier, ikke har tid til.
50 Synes om