Investeringsfejl

[Sijoittaja-alokas]

Jeg er ikke den store til at købe og sælge, men især selve købsbeslutningerne er sket meget hurtigt.

Jeg har måske købt et selskab, jeg kender til, men af en eller anden grund opstår der nogle gange et stærkt behov for bare at købe det, og måske bliver de sidste tjek og overvejelser udeladt.

Jeg er meget, meget sparsommelig og har aldrig i mit liv ødslet med penge, men når det kommer til aktier, har jeg generelt ikke været god til at holde på kontanter, og når noget har føltes interessant, så har jeg bare købt det meget hurtigt.

Timing er meget svært, men det kunne jeg også overveje lidt i stedet for bare at storme ind på Nordnet i det øjeblik og tage aktier direkte fra udbuddet til enhver pris. Måske burde jeg, når der opstår det der mærkelige, stærke købspres, tjekke andre potentielle muligheder, trække vejret og stille mig selv nogle spørgsmål: Er det FOMO-pres igen? Hvorfor køber jeg lige præcis denne og ikke den anden? Hvorfor vil jeg have den i min portefølje lige i dag osv.?

Jeg har dog tænkt mig at fortsætte med at købe aktier ret jævnt fremover, men i beslutningsøjeblikkene vil jeg fremover måske lykkes med at trække vejret lidt mere og overveje mere grundigt, hvad det er, jeg gør.

[_rologi]

Jeg må sige, at min største fejl har været at hoppe med på (Inderes-)hype-aktierne. Jeg har investeret i cirka 6 år, men det løb helt løbsk, da min indkomst steg i 2020.

I kølvandet på det værste corona-dyk voksede glorien over både mit eget hoved og Inderes’ analyser sig bare større og større. Aktier blev valgt uden de store analyser – så længe Inderes gav en købsanbefaling, og der var lang vej til kursmålet. For de steg jo, medmindre man lige investerede i Nokia.

En eller anden klog person sagde engang, at “i et bull-marked er alle genier”, og det troede jeg oprigtigt på; porteføljens gevinster viste på et tidspunkt YTD +30 %.

Nå, men der findes stadig relikvier fra den tid i porteføljen med solide tab: Solteq, Harvia, Rush Factory, Leaddesk…

Heldigvis findes der i dag en form for kildekritik, og investeringen er skiftet til en hybrid mellem value-investering efter Mika Heikkiläs principper og vækstaktier. Måske lærer og vokser man endnu mere af dette med tiden

Fantastisk tråd, man opdager, at man ikke er den eneste, der kæmper med sine egne udfordringer.

[SuomenBuffet]

Jeg er vel nødt til at skrive i denne tråd også, da jeg trods alt har lidt relevant erfaring. Jeg har ikke investeret så længe endnu, men jeg mindes allerede mine køb fra de første måneder med rædsel.

Et nemt eksempel at fremhæve er Harvia, som jeg købte for 500 euro i sommer. Kursen fortsatte med at falde, og i min store visdom tænkte jeg: “den kan da ikke falde mere nu, hvor den allerede er faldet så meget”. Nå, jeg købte for 500 euro mere, og kursen faldt selvfølgelig omkring 30 % i løbet af de næste to måneder. På det tidspunkt solgte jeg alt og beundrede min aktiesparekontos (OST) flotte realiserede tab på 300 euro. Her gik det altså helt i vasken. Mit forarbejde bestod vist kun lige akkurat af at kigge på kursmål og undersøge kurskurven på Google Finance. Det kan også varmt anbefales at lægge alle sine æg i én kurv, især uden at vide noget om noget! Heldigvis har jeg lært i det mindste lidt af det, og de tab er allerede indhentet . Harvia er også vendt tilbage til porteføljen, og heldigvis også til lidt mere fornuftige multipler/priser.

Hvad har der ellers været… hmm… nå ja, selvfølgelig Embracer. Hold nu op, hvad jeg havde gang i igen. FOMO ramte mig direkte i sjælen, og jeg sluttede mig til rækken af købere omkring de 49 kroner. Jeg tankede mere op ved 47 kroner. Nå, samme dag var vi vist helt nede i 42 kroner, hvis jeg husker rigtigt. Jeg solgte dog ikke ud med tab, men kom af med aktierne med en lille gevinst. God handel, ikke? Tja, det kunne det have været, hvis årsagen til købet havde været andet end at løbe hovedløst efter alle andre. Denne dumhed har jeg tænkt over mange gange, når jeg har haft lyst til at hoppe på f.eks. Canada-toget (I ved sikkert godt, hvilken aktie jeg taler om). Jeg ønsker jer selvfølgelig succes med det pågældende selskab, men det hører ikke hjemme i min investeringsplan, så det holder jeg mig fra (i hvert fald indtil videre ).

Det var et par enkelte eksempler, men hvad med generelt? Tja, det har jeg også erfaring med/tanker om. Jeg har kigget alt for meget på kurserne, hvilket har ført til “unødvendige” hurtige handler. Jeg har set, hvordan en aktie er faldet meget, og så tænkt: “nu er det tid til at slå til i dette selskab, hvis værdiansættelse jeg ikke forstår, hvis tal jeg ikke forstår, og hvor jeg i øvrigt heller ikke forstår virksomhedens drift eller overhovedet branchen”. Så har jeg købt og holdt den i måske en uge og solgt den videre, så jeg kun har beriget mægleren. Siden december har jeg heldigvis fået lidt fornuft ind i det her også, og jeg har kun øget mine eksisterende positioner eller åbnet et par nye linjer. Godt gået af mig!

Denne sidste er lidt med et glimt i øjet. Torsdag den 12.1.2023 talte jeg med en amerikansk ven om Tesla. Prisen lå omkring 125 dollar. Vi havde en ret hidsig diskussion om Teslas situation, og resultatet blev, at jeg sagde, jeg ville købe Tesla næste dag. Nå, fredag den 13.1 tog Fortum, som jeg havde fulgt længe, et “dip” (måske 50 cent), og jeg åbnede en position i den i min portefølje. Min ven købte så Tesla, men jeg var fortrøstningsfuld med min beslutning. Tesla er jo alligevel ikke steget mere end 100 %, så det ville have været helt spildt at smide mine penge der.

Jeg ved, at det altid er let at være bagklog, og jeg kan ikke andet end at grine af situationen her bagefter. Men man kunne da godt have stolet bare en lille smule på sig selv og sin egen analyse. Der har været fejl, og der kommer helt sikkert flere i fremtiden, da jeg stadig er i starten af min investeringskarriere. Det har dog været sjovt, og man får virkelig brugt hjernen her.

[Letkajenkka]

I dag pisser det mig igen virkelig af med det her investerings- og pengestyringshalløj.

• I Terveystalo lavede jeg en fantastisk åbning helt nede fra bunden af de sidste 12 måneder, men lavede en helt håbløs øgning, og nu ligger vi omkring +/- 0 %.
• Man kunne øge i Olvi, men Hviderusland er så stort et spørgsmålstegn, at jeg ikke rigtig har lyst.
• Tietoevry hører for mig til kategorien “udbytteaktie”, men baseret på min egen værdiansættelse ligger den nu 10 % over – burde sælge. Et luksusproblem.
• Af en eller anden mærkelig grund åbnede jeg i Nokian Tyres i denne uge, men min egen værdiansættelse siger først køb under 8 €, og jeg har ikke tid til at sætte mig rigtigt ind i firmaets drift.
• Min eneste aktiepost, jeg kan lide, er NOKIA, fordi det er stensikkert, at der ikke kommer noget afkast i nogen som helst form. Den ligger helt stille som en død sild, så man behøver ikke overveje, om man skal købe mere eller sælge.
• Der står kontanter på min aktiesparekonto (OST-tili), men jeg kan ikke finde noget at investere i. Samtidig stiger lånerenterne. Man kunne trække pengene ud til ekstraordinære afdrag på lån, men jeg har ikke lyst til at betale skat.
• Der står INGEN uinvesterede penge på min IBKR-konto (almindeligt aktiedepot), og jeg har ikke lyst til at sælge mine tabsgivende investeringer.
• Når renterne stiger, findes der sikkert konkurrerende investeringsmuligheder til aktier (obligationer osv.), men jeg ved intet om dem, og jeg orker ikke at undersøge det.
• Resultatet af 2,5 års investeringshobby er i øjeblikket +1 %. “Bang for the buck” matcher overhovedet ikke, men resultatet tynges egentlig kun af de store brølere i starten – noget er der da trods alt lært.
• Jeg laver altid grundige beregninger og virksomhedsanalyser før jeg investerer – konservativt, spredning, fonde, overvejelser. Samtidig kaster en bekendt, helt uden research, penge efter diverse hype-aktier (“bumtsibum”), som de “godt kan lide”, og henter +20 % hjem på et par uger. Jeg gør tydeligvis noget forkert.

Jeg overvejer seriøst at sælge alle mine aktieposter og afdrage på lånene i mine ejendomme, men i det øjeblik ser vi sikkert et tegn på en ændring i den europæiske rentepolitik, og så vender tingene den anden vej lynhurtigt.

[KalleH]

@Letkajenkka

• Der står penge på en OST-konto (aktiesparekonto), men man kan ikke finde et investeringsobjekt til dem. Samtidig stiger lånerenterne. Man kunne trække pengene ud af kontoen til ekstraordinære afdrag på lån, men man ønsker ikke at betale skat.
• Penge står IKKE uinvesteret på en IBKR-konto (AOT), og man ønsker ikke at sælge investeringsobjekter med tab.

Sælg de tabsgivende positioner på din AOT. Køb de samme positioner på din OST.
Ikke et investeringstip, men et tip til skatteundgåelse.

[Needles]

Nu hvor jeg har et par år med direkte aktiekøb bag mig, har det, når jeg ser tilbage, kostet mig flest penge, at jeg fik sendt kontanter ind i markedet alt for hurtigt. Og nogle gange manglede fornuften helt (Charlie Munger købte Alibaba → jeg fulgte efter med sneskovlen).

Måske skinnede ærgrelsen igennem her, da jeg i coronabunden kun fik købt Nordea og Sampo, mens en stor del af krigskassen forblev ubrugt. Og da man kom sig over det ekstremt hurtigt, forestillede man sig på en eller anden måde, at jeg i hvert fald ikke ville gå glip af det næste dyk… Så røg købsbukserne på, da Rusland angreb, fordi man var helt sikker på, at det her også ville rette sig op i løbet af et par uger. Nå, desværre ramte de største køb Nokian Tyres…

Min rejse som aktieudvælger er kun lige begyndt (ligesom rejsen som bagholder i Nokian Tyres), men måske er der lært noget af dette. Der er tydeligvis kommet mere ro over tingene, der bliver læst flere analyser, nye værktøjer er taget i brug, og afkastkravene i beregningerne samt porteføljens spredning er øget. Købefingeren klør ikke længere som før, og det er ikke noget problem at lade der gå måneder uden at gøre noget. Når man også har forsøgt at indse, at man rent faktisk køber en del af en virksomhed, bliver hjemmearbejdet gjort meget mere grundigt. I det lange løb bærer en så kvalitativ investeringsproces som muligt frugt, og det er det, jeg selv har forsøgt at fokusere på. Så en dag sker det, at kursalarmen på telefonen ringer, og man får mulighed for at eje en kvalitetsvirksomhed til en rimelig pris.

Hvis der sidder nogen på den anden side af skærmen og overvejer at starte med aktieudvælgelse, er det måske ikke nødvendigvis værd at sætte alle kontanterne i arbejde i løbet af de første seks måneder. Ved at starte roligt ud kan man gå glip af flere gevinster, men måske går man også glip af de store tab. Og især for en ung person er investering et maratonløb og ikke en 100-meter sprint. Og det er ikke nødvendigvis særlig motiverende at miste en stor del af porteføljens værdi allerede ved 25-meter-mærket.

[Sijoittaja-alokas]

Alokas’ klassiker (fejl):

1. Jeg har købt et selskab, selvom jeg ikke ved, hvad det laver. Jeg har spottet selskabets navn i “Købt/solgt”-tråden og er derefter gået ind for at læse bullish indlæg i selskabstråden. Så er FOMO’en klar.
2. I mine drømme har jeg overvejet, hvad nu hvis denne f.eks. bliver en tenbagger. Selvom jeg ejer selskabet, er jeg ikke engang ved at læse om det blevet klogere på, hvad selskabets fidus og styrker er – jeg ser bare de grønne kursbevægelser.
3. Der kommer lidt kedelige tal fra selskabet, dårlige nyheder og mærkelige uklarheder, men på en eller anden måde får man dem altid bortforklaret til det bedste i sit eget hoved. Jeg har håbet på, at kursen ville vende tilbage til stigning og har ventet og ventet. Håb er min strategi.
4. Tabene ender med at blive store i både procenter og euro. Jeg tænker, at det alligevel er nytteløst at sælge nu, og så halveres kursen endnu en gang efter den tanke.

Dette var Alokas’ klassiske fejl, men jeg følger ikke længere den sti, selvom der stadig opstår fjollede fejl.

Det er en rigtig god start for en investor aldrig at give andre skylden for sine fejl, men i stedet se sig selv i spejlet. Det gælder selvfølgelig også i resten af livet.

[lammilli]

Jeg kan skrive under på det hele Det er h*lvedes svært at sælge med tab, når sindet bliver overtaget af ‘langsigtet portefølje, langsigtet portefølje’-mantraet, og den anden hjernehalvdel samtidig skriger om alternativomkostninger, hvis man ikke sælger nu. For mit eget vedkommende besværliggøres salget også, hvis man ikke helt forstår virksomhedens forretning – altså om der kan være en positiv driver, som jeg bare ikke fatter, hvilket får mig til at udelukke alle de negative tegn lige foran næsen på mig. Tro og håb kan heller ikke udelukkes helt – efter min mening hører de til investering. De burde bare bygges oven på tallene, men normalt kommer følelsen først =D

Min hidtil største fejl er, at jeg lod Tecnotree smelte ordentligt i porteføljen, før jeg solgte ud. Den endte i porteføljen på grund af en smule FOMO. Jeg solgte ikke udelukkende på grund af det beløbsmæssige tab, men fordi kamelens ryg til sidst knækkede for mit vedkommende. Selskabets kommunikation føltes på en måde uklar, og det var svært at få et klart billede af forretningens faktiske tilstand og fremtid. Usikkerheden førte altså delvist til salget. Selvfølgelig kan salget også være det forkerte træk, bevares. Der findes argumenter både for og imod ethvert træk her på forummet.

[Partsikka]

Som en lille sidebemærkning. Jeg kom til at tænke på min for længst afdøde arbejdsgiver. Han havde spillet på børsen med stor succes sideløbende med sin øvrige forretning. Da krisen så ramte i starten af 90’erne, og kurserne faldt drastisk, spurgte vi unge novicer om, hvor meget han havde tabt på børsen. Svaret var: Slet intet. Da vi undrede os over, hvordan det var muligt, var svaret: Der kommer intet tab, når man ikke sælger.

[Sijoittaja-alokas]

@Sijoittaja-alokas

Jeg fik fordoblet en i forvejen mellemstor position i plastikbøtternes Harvia, nemlig Orthex.

Efter min mening er en investeringsfejl generelt set ikke nødvendigvis en, hvor investeringen er gået meget i minus.

En investeringsfejl er efter min mening en, hvor man selv har tænkt og/eller handlet tåbeligt. Jeg vil fortælle om et par fejl, jeg begik i forhold til Orthex.

1. Jeg tror helt oprigtigt, at min købsbeslutning vedrørende Orthex i sin tid blev påvirket af, hvordan den blev sammenlignet med Harvia. Det var ikke den eneste grund til min købsbeslutning, men det var måske prikken over i’et for, hvorfor jeg købte. Og jeg forstod sandsynligvis ikke på købstidspunktet, hvad de havde til fælles, da de blev sammenlignet med hinanden.

2. Jeg købte mere i dippet, tja… det er ikke en fejl, men jeg købte i dippet, fordi man bør købe i dippet.

Jeg skar måske nogle hjørner, da jeg fortalte om mine ovennævnte fejl, men jeg har gjort mig skyldig i den slags før.

Et af forummets mest populære indlæg, nemlig Homeros’ velargumenterede og med rette bearish indlæg, fik mig ikke til at foretage nogen handlinger eller ændringer i mine Orthex-beholdninger.

Orthex - Muovia maailmalle

Forhåbentlig har jeg lært noget af disse plastikeventyr. Det skal dog siges til mit forsvar, at jeg rent faktisk undersøgte dette selskab og gjorde en indsats for at finde ud af tingene, men alligevel begik jeg de ovennævnte fejl.

[jps]

Godt gået, rekrut. Du har forstået en vigtig lektion: en fejl forbliver en fejl, uanset resultatet. Hvis man træffer en investeringsbeslutning på et forkert grundlag, så er investeringens rentabilitet for ens eget vedkommende et rent lotteri.

[Mokkihopero]

Jeg er lidt uenig i, hvad man bør gøre i den pågældende situation. Situationer varierer selvfølgelig. Jeg ville allerede være flad, hvis jeg havde gjort som i eksemplet. Hvis man ikke sælger, realiserer man intet tab, det er rigtigt nok, men

1. Penge har altid en alternativ anvendelse. Det kan betale sig at få pengene til at yngle der, hvor man til enhver tid forventer at få det bedste afkast. Kurtage æder normalt ikke kapitalen op; det gør det derimod at holde fast, hvis det er tydeligt, at virksomheden ikke kan skabe overskud til ejerne.
2. Skat er værd at overveje, altså om det betyder noget for din økonomi, om du realiserer et tab i det pågældende år? Som regel ikke, du kan modregne tab i eventuelle fremtidige gevinster i 5 år. Det kan være, at tabet bare vokser, hvis du holder fast i en dårlig investering med næb og klør.

[Suppilovahvero]

Min største fejl i min korte “investorkarriere” har været for stor begejstring, hvilket har ført til, at min bufferkonto er helt tom. Og det er en skidt sag for en lavtlønnet sygeplejerske, der lever fra hånden til munden. Jeg blev for nylig nødt til at realisere nogle investeringsforeninger for at få mad i køleskabet og benzin på tanken.

Det er virkelig surt, men det var nødvendigt.

Et tip til andre. I Osuuspankki findes der en smart funktion, hvor man kan spare lidt gryn op på en bufferkonto. Den hedder SÄÄSTÖLIPAS (Sparebøsse). Man kan indstille et eurobeløb, som overføres til sparebøssen ved hvert kortkøb. På den måde bliver pengene lagt til side, uden at man opdager det. Afregningsdage er tirsdag og torsdag. Jeg har selv sat den til 3 € pr. kortkøb. Det blev til næsten et tusind euro, indtil jeg i min iver smed småpengene på børsen. Nå ja, på den anden side har de jo mulighed for at få afkast der, i modsætning til på bufferkontoen.

Sådan er det. Det er livet.

[Jackfin]

Jeg har været relativt forsigtig de sidste to år og, bortset fra et par pinlige fejl, rationel.

Men af en eller anden grund lykkes det mig altid, når jeg lægger afdækning i porteføljen, at købe den præcis på toppen af markedet, men hvis den bevæger sig et par % i den forkerte retning, gør det så ondt, at jeg sælger den med det samme. F.eks. shorte SPX 4200, nej det gør for ondt. Gå lang i VIX på 19 point, nej, bevidstheden om dens eksistens ødelægger dagen.

Det er nok bedre bare at holde sig til det, der har fungeret før.

[Kimbbo]

Der er sikkert mange, der har gjort det samme, men her er alligevel en historie fra valgenes verden, del 369.

I denne uge har jeg overvejet, om jeg skulle bruge mine småpenge på at supplere i enten Kongsberg Automotive eller Wärtsilä.
Nå, i går endte jeg så med at vælge Wärtsilä.
Status lige nu:

• Wärtsilä -4,16 %
• KoA +4,93 %

[palse]

I dag fragik et lille udbytte (~1,5 %) fra Wärre, hvilket delvist forklarer dagens fald.

[Wallet_Nahlroos]

Her er mine største investeringsfejl, som nager mig. Først nu begynder jeg at være mentalt i stand til at bearbejde disse to tilfælde. Begge var på ca. 13.000 € med praktisk talt perfekt timing af bunden, men mine papirhænder endte med at sælge dem med en gevinst på et par hundrede.

[Wallet_Nahlroos]

Jeg lærte selv af disse eventyr, at man som udgangspunkt straks skal have mindre indsatser. Selvom det kan føles som en fristende tanke at være et ”investeringsgeni” og kun holde 4-6 selskaber, så er det i hvert fald ikke en fungerende strategi for min egen psyke.

Tidsperspektivet burde være gennemtænkt på forhånd. Jeg påstår selvfølgelig ikke, at jeg kunne have set, at Apple eller QT ramte bunden dengang, men med en tredjedel af indsatsen ville salgene sandsynligvis ikke være blevet gennemført.

Det er vel det her med at lære som investor. Om sig selv og markedet og først og fremmest om ens egen mentale side.

Næste gang der tilbydes sådanne udsalgskampagner på børsen, så: A) mindre indsatser B) efter købet skal man helt lade være med at følge kurserne, stop-loss tager sig af salg eller yderligere køb C) mindre forbrug af investeringsmedier under et bear-marked.

Løbet er ikke kørt endnu. Min egen personlige følelse er, at det finske marked (Pölhölä) langsomt er ved at ramme bunden, hvis det ikke allerede er sket; det er stadig muligt at finde billige aktier her (ikke en investeringsanbefaling).

[Suppilovahvero]

Jeg har flere gange konstateret, at jeg helt sikkert kommer til at betale lærepenge. Det gjorde jeg så. På grund af min egen dumhed.

Jeg købte WITHSECURE i starten af året, fordi både OP og Inderes reklamerede så kraftigt for den. Køb, køb, billigt og godt. Der var masser af potentiale. Kursmålene lå, så vidt jeg husker, omkring 2-2,5 €.

Og denne her pige købte! Easy money. Jeg købte til kurs 1,5 €, og lige nu ligger vi lige akkurat på den rigtige side af grænsen for penny stocks. Jeg købte fuldstændig blindt. De eneste grunde til købet var anbefalingerne fra to forskellige firmaer og det helt vilde potentiale, der blev spået. Jeg brugte slet ikke min egen hjerne. Jeg stolede på, at de professionelle nok havde styr på matematikken. Jeg kan knap nok tælle benene på en kogleko. Jeg kender heller ikke rigtig branchen. De laver it-sikkerhed til virksomheder.

Og hvordan gik det så? Jamen for pokker da også. 28 % i minus. Skønt Jeg prøvede at sælge på et tidspunkt, men det lykkedes ikke, da den bare faldt og faldt.

Lærepenge. Heldigvis kun småbeløb. Ikke hundreder eller tusinder, ellers ville det nok trykke lidt mere.

Sådan er det

[Jartzan]

Sørgeligt interessant.
Jeg betaler åbenbart også selv tusindvis for denne hobby.
Jeg ville dog ikke engang turde overveje at sælge, for der er jo en fremtid selv ti år frem i tiden.
Hvilken konklusion er du nået frem til i forhold til, hvorfor krakket skete? Der er jo mange andre, der også køber den aktie.