Oplevet som investor - personlige historier - til inspiration eller lærdom

[Pyoratar]

Jeg har fulgt forummet aktivt og forsøgt at finde en tråd, hvor jeg kunne skrive om personlige følelser, oplevelser og hændelser fra min karriere som investor. Det ville være interessant at læse forskellige investoroplevelser - at høre, hvordan det at starte med at investere, succeser og fiaskoer, har påvirket hver enkeltes liv.

Hvordan har investering ændret livet, og hvilke andre fordele har det haft ud over eventuelle opnåede afkast? Eller har det kun været til skade, selvom vi tror på tesen om, at “investering altid betaler sig”.

Jeg har bemærket, hvordan nogle af forumindlæggene har berørt disse temaer og åbnet op for forfatternes egne tanker og indsigter på investeringsrejsen. Jeg ville gerne have vendt tilbage til disse rørende og inspirerende beskrivelser efter første læsning, men de forsvinder så let i strømmen af indlæg.

Disse personlige skriverier har ofte afspejlet ikke kun den nuværende markedsstemning, men også forfatterens egne følelser og overvejelser om, hvad der i sidste ende har vist sig at være klogt ved investering på lang sigt.

Jeg tror, at vi hver især har investeringsrelaterede historier - til inspiration og læring - som ville være værd at fortælle.

[Pyoratar]

Min historie som investor er stadig meget i sin begyndelse, men jeg vil alligevel skrive mine egne observationer fra mine halvandet års erfaringer i starten af denne tråd.

Jeg har allerede bemærket, at det mål, jeg satte mig i starten, at slå bankkontoens rente – hvilket forresten ikke er lykkedes – kun er en del af det hele.

Jeg kunne på ingen måde have forstået, hvor mange gange mere det at begynde at investere har beriget mit liv og min tænkning og øget min interesse for at reflektere over livets fænomener.

Kunne målet med at investere virkelig være mere end bare at få penge til at vokse?

Nå, jeg har fået en meningsfuld fritidsbeskæftigelse og har lært nye ting. Det, at jeg lige fra starten besluttede, at jeg ville investere i direkte aktier, har tilføjet endnu mere krydderi til dette.

Gennem investering har jeg

• lært at tage bedre ansvar for min egen økonomi
• lært om mig selv og mine reaktioner gennem fænomener relateret til investering
• lært logisk ræsonnement og nye matematiske ting
• lært økonomiens love
• lært om økonomiens indvirkning på samfundet

Denne investeringsverden har været som at lære et nyt sprog for mig . Det holder hjernecellerne friske og kommer ofte med i drømme. Og takket være investorfællesskabet på dette forum har jeg lært at forstå, at investering kun er en del af livet – og i hvert fald for mig er det ikke det, jeg skal bygge min fremtidige økonomi på.

[Moleman]

Billigt bliver dyrt.

Med investeringer og efter at have betalt nogle lærepenge har jeg konkret lært gennem tab, hvordan billige muligheder eller udelukkende at se på prisen kan resultere i store tab af penge på lang sigt.

I begyndelsen forårsagede jeg stor skade på min portefølje ved at købe noget spekulativt eller en ellers svag case billigt under kursfald. “-50%, -80% fra udsalgskurvene” Jeg lærte på den hårde måde, at hvis en aktie er faldet meget, enten alene eller sammen med resten af markedet, kan den stadig falde yderligere -100%. Det eneste solide grundlag findes dybt nede i investeringshavet omkring 0 euro.

I dag forstår man bedre fundamenterne og de mulige årsager til fald, hvilket selvfølgelig stadig fører til at købe virksomheder til billigere priser, men kun gode virksomheder eller med en bevidst, kalkuleret risiko. I sådanne generelle fald, som vi har set i år, finder man af og til virkelig gode købsmuligheder til en rimelig pris. Men forståelsen af “billigt” har ændret sig.

Det samme har også smittet af på hverdagslivet; i dag køber man varer af højere kvalitet og tænker på forhånd: “Giver det mening at spare 200 euro på denne telefon, som så skal skiftes om 2 år, sammenlignet med at købe en ordentlig én med det samme?”

[Datamonni]

Hvordan skal man sige det kort…?

Køb aktier i et år hos Nordnet (nordnet) og Coinbase (coinbase), så mæglergebyrerne udgør 30-70% af prisen, og opdag først fejlen bagefter. Tusindvis af euro tabt på disse fejl.

Sælg de samme købte ting for hurtigt. Også her er tusindvis af euro tabt.

Nu er fejlene heldigvis rettet, og vi er på bunden. Jeg har heller ikke længere energi til at rode rundt og spekulere.

Nu ser jeg stille og roligt til, om stigningen begynder inden for et år.

[Tipitityy]

Min investeringsrejse startede ret ubehageligt. Den person, der havde taget sig af mine investeringer, gik bort, og jeg befandt mig pludselig i en situation, hvor jeg var nødt til selv at begynde at lære disse ting. Porteføljen indeholdt forskellige aktier, og jeg vidste ærligt talt ikke, hvordan jeg skulle håndtere dem, og jeg forestillede mig, at jeg var nødt til at handle på en eller anden måde. Verden gjorde det ikke let for mig, så kom pandemien, og jeg fik panik. Jeg endte med at lave nogle ret dumme træk (jeg gør det stadig, men mindre ofte).

Jeg vil egentlig gerne bede jer alle, der tager jer af jeres kones, børns, slægtninges osv. porteføljer, om at overveje, om det er bæredygtigt på længere sigt. Ud fra min egen erfaring mener jeg, at alle bør tage sig af deres egen portefølje. Det betyder ikke, at man ikke kan give råd, og gerne med en begrundelse, så læren langsomt siver ind.

[tebiz]

Her er nogle af mine egne og observerede situationer og synspunkter, der hurtigt kommer i tankerne:

• Hvis virksomhedens produkt er under udvikling, og selvom det ser nok så godt ud → kan det være en total fiasko. (f.eks. Talvivaara-sagen og nikkeludvaskningsbassinerne, hvor mange mistede deres penge. Pekka Peräs ansigt på forsiden af hvert finansmagasin).
• Hvis virksomhedens forretning i høj grad er afhængig af ét produkt eller én kunde → er risikoen for kollaps stor, hvis produktet ikke længere er succesfuldt, eller kunden mistes. (Mange virksomheder i 2008)
• Kina har stort potentiale, og værdiansættelserne er ekstremt attraktive, men i sidste ende er der dog endnu mere smerte i båden. Efter et par dårlige oplevelser er hele landet i personlig boykot, og jeg lader med glæde de muligheder, Kina tilbyder, blive grebet af andre.
• Invester moderat i højrisikable aktiver; et par gange hvor risiciene realiseres, så forstår man det.
• Træf ikke investeringsbeslutninger udelukkende baseret på forumindlæg eller analyser, men undersøg også selv forretningen med så neutrale briller som muligt. Hvis branchen eller virksomheden ikke rigtig åbner sig for dig, så findes der andre virksomheder, og du starter forfra med det samme.
• Hvis du kender en branche godt, så undersøg virksomheder inden for den branche, og på den måde har du bedre muligheder for at vælge en vinder blandt konkurrenterne.
• Hurtig rigdom sker sjældent; at have som mål at slå indekset er allerede en fremragende præstation.

[Jyrki6]

Den mest lærerige oplevelse for mig var tabet efter en all-in investering i Nokia i foråret 2001. Jeg troede, at kursen ikke kunne falde meget mere fra 26 euro… Vi ved alle, hvad der skete. 24.000 af mine gamle mark (finsk valuta før euro, overs. anm.) gik op i røg.
Det sved så meget, at jeg var nødt til at prøve igen. Nokia, efter at være blevet smudset til af Microsoft og Elop, begyndte at være et godt køb omkring 2011-12. Det lykkedes mig at fiske et par portioner til under to og tre euro. Det er en af de få gange, hvor timingen har været nogenlunde rigtig. Nå, hvad lærte jeg af dette: Det betaler sig at diversificere

[tripsykero]

Jeg solgte næsten hele min portefølje, da coronakrisen ramte, og den fortjeneste, jeg havde opbygget over flere år, begyndte at nærme sig nul. Tanken om, at de penge, jeg havde tjent med hårdt arbejde, ville forsvinde, hvis kurserne faldt yderligere, var for meget for mig dengang.

For omkring et halvt år siden så jeg et af de mange Warren Buffett-interviews på YouTube. Der forklarede Buffett, at udsving i aktiens pris ikke har nogen betydning for ejeren, hvis virksomheden er god. På aktiemarkedet råbes der konstant forskellige tilbud på alle mulige virksomheder, men aktionæren behøver ikke bekymre sig det mindste om denne auktion. Hvis virksomheden er god, og dens langsigtede fremtid er i orden, så fortsætter man bare som ejer. Aktiens værdi vil på lang sigt med garanti følge virksomhedens evne til at skabe overskud.

På den YouTube-video lykkedes det Buffett at forklare det så klart og tydeligt, at selv jeg forstod det. Nu har de seneste kursfald helt ærligt ikke mærket mig det mindste. Jeg fortsætter tilfreds som ejer med de virksomheder, jeg har købt til en meget lang hold, samt med de indeksbesparelser, der vokser med et par hundrede hver måned. Det har været meget sjovere at investere, når der ikke længere er frygt forbundet med det!

[Pyoratar]

Tak for jeres historier! Jeg har fået præcis den læring og inspiration, jeg håbede på, da jeg startede denne tråd. Derudover er det min passion at læse personlige investeringshistorier Jeg har også indset, at der nok er lige så mange historier, som der er investorer, og efterhvert som investeringsårene går, kommer der flere og flere.

Og jeg kunne ikke lade være med at kommentere jeres indlæg i den tidlige fase af denne tråd!

@Moleman
Dette er sandsynligvis den mest almindelige fælde, som en uerfaren investor falder i i starten – at købe så mange billige aktier som muligt fra tilbudskurven – og stole på, at nogle af dem hurtigt vil stige til nye ATH-tal. Selvom “kvalitet sjældent er billigt”.

@Datamonni
Du var modig, da du delte din historie! “Vejr og vend” synes stadig at inspirere mange af os, og det fascinerende ved det er, at det nogle gange kan føre til betydelige gevinster. I disse tilfælde er det dog mange af os begyndere, der i starten ikke forstår, hvor meget omkostningerne forringer afkastet.

@Tipitityy
Det afgørende er netop den indsigt, du nævner, at forståelsen for investering vokser bedst, når man selv er ansvarlig for sine egne midler. Og erkendelsen af, at investering ikke betyder, at man nødvendigvis altid skal handle og være aktiv. Nogen har på forummet udtalt, at en succesfuld investor for det meste ikke gør noget.

@tebiz
Du havde samlet gode pointer i dit indlæg om investeringens risici; relateret til attraktive værdiansættelser eller landrisici og blot fremtidige løfter, virksomhedens snævre produktudvalg eller tillid til andres analyser.

@Jyrki6
Tak for at dele din lektion relateret til din all-in Nokia-oplevelse. Efter disse vil man sandsynligvis vende tilbage til markedet klogere og via en ny diversificeringsstrategi.

@tripsykero
Din historie udstråler en optimisme og tillid til, at “selskabets aktieværdi på lang sigt garanteret følger selskabets evne til at skabe overskud”. Fra dette indlæg får man passende tro på tesen om, at investering altid betaler sig.

[Enovene]

@tripsykero

For omkring et halvt år siden så jeg et af de mange Warren Buffett-interviews på YouTube. I det forklarede Buffett, at udsving i aktiekursen ikke har nogen betydning for ejeren, hvis virksomheden er god. På aktiemarkedet råbes der konstant forskellige tilbud ud for alle mulige virksomheder, men aktionæren behøver ikke bekymre sig det mindste om denne auktion. Hvis virksomheden er god, og dens langsigtede fremtid er i orden, kan man bare fortsætte som ejer. Virksomhedens aktieværdi vil på lang sigt garanteret følge virksomhedens evne til at tjene penge.

-For omkring et halvt år siden var Fortum en yderst stabil, pålidelig og sikker pengemaskine og udbyttebetaler uden risici, altså et fremragende køb ifølge Buffetts kriterier.

[Pyoratar]

Tak, fordi du læste og kommenterede tråden.

Uden at tage stilling til din kommentar, tænker jeg i denne sammenhæng, at selv disse investeringssituationer giver nogle ret gode investeringshistorier.

Ellers mener jeg, at de investeringserfaringer og historier, som investorerne skriver i denne tråd, skal respekteres som de er – man kan højst takke og opmuntre med en separat besked, hvis man har oplevet, at beskeden har rørt en særligt.

Jeg synes, det er meget modigt, at nogen tør dele personlige øjeblikke fra deres investeringskarriere på et åbent forum, hvor andre kan læse dem.

[Turskapilkki]

En oplevelse, der falder mig ind, og som ikke ofte fremhæves i bøger om emnet, er, at man bør lære sit eget temperament at kende. Det har en tendens til at påvirke beslutninger, måske mere hos en uerfaren person end en med erfaring. For eksempel er jeg selv tilbøjelig til at gå imod strømmen, som man måske kan udlede af mit brugernavn. Jeg holder mig naturligt i udkanten af flokken og observerer situationen derfra. Jeg har lært, at det ikke er en selvfølge at være uenig med markedet; nogle gange er det bedre bare at følge med. På den anden side kan jeg simpelthen ikke købe virksomheder med en P/S på 30, selvom alle skriger deres navn. En anden person kan have den modsatte tendens. Det hjælper at spørge sig selv, tog jeg hensyn til min egen tendens til at træffe beslutninger baseret på xxx?

Dette hænger også sammen med, at man gennem selvindsigt lærer at vurdere den information, der strømmer ind fra alle sider. Informationskilder har ofte deres egne tendenser, hvilket skaber forvrængning, når historien fortælles mund til mund i forskellige medier, ofte af ligesindede personer. Derfor hjælper ekstra information ikke altid med at træffe bedre investeringsbeslutninger.

[Jackwelshh]

Investeringsrejsen har budt på en del lærdom undervejs. Jeg vil forsøge at uddybe dem nedenfor.

At tåle usikkerhed er en del af aktieinvestering. Intet er så usikkert som at forudsige fremtiden. Dog er værdien af en aktie i princippet den diskonterede nutidsværdi af de pengestrømme, aktierne genererer. I virkeligheden er der ingen, der kender dette præcist. Det samme gælder generelt i livet. Indimellem støder man på udfordringer i arbejdslivet, egen økonomi, forhold eller hobbyer. Aktieinvestering lærer en, at man ikke kan kontrollere alt. Det er derfor værd at fokusere på de ting, man kan påvirke eller kontrollere.
Langsigtet tålmodighed har været en vigtig lektion for mig. Jeg har stadig en lille andel indeksfonde i min portefølje, som jeg ikke har rørt i 15 år. Også blandt direkte investeringer findes der flere aktier, jeg har ejet i over 10 år. Tålmodighed er en dyd, både inden for aktieinvestering og i livet generelt. Hvis man reagerer på hver eneste raslen omkring sig, ser man ofte ikke skoven for bare træer. Jeg forsøger at finde aktier, der vokser med renters rente. Så er opgaven at holde øje med aktien for at sikre, at virksomheden forbliver af høj kvalitet. Jeg sælger, hvis virksomheden bliver dårligere, eller hvis jeg har begået en fejl.
Risikostyring. Jeg har heldigvis hele tiden diversificeret tilstrækkeligt. Derfor har jeg aldrig behøvet at miste nattesøvnen på grund af tab. Jeg har også lært, at man ikke skal købe en for gældsramt virksomhed, da den har svært ved at modstå hårde tider.
Styring af egen økonomi: Jeg undgår også gæld i mit eget liv. Gældfrihed betyder en mulighed for at optage gæld, hvis det er nødvendigt. Denne mulighed har de ikke, hvis lånene allerede er i top i gode tider. Denne handlingsmodel er ikke mulig for alle, det forstår jeg. Nogle vælger dog en bredere livsstil, som lukker denne vej på livets sti.
Bedre forståelse af økonomien og det omgivende samfund: Samfundet ville ikke fungere uden varer og tjenesteydelser, som virksomheder producerer. Med de skatter, virksomheder og medarbejdere betaler, finansieres de offentlige tjenesteydelser, vi har brug for. Arbejde og iværksætteri er grundlaget for velstand. Jeg synes, det er fantastisk selv at bidrage til at kapitalisere økonomien, som jo deler velstand ud til os alle. Samfundet har også brug for ejere og kapitaludbydere. Uden kapital ville virksomheder ikke have forudsætninger for at fungere eller tilbyde arbejdspladser til folk.
Udvikling af logisk-matematisk tænkning: Når man stopper op og overvejer ting mere præcist og dybdegående, vokser forståelsen for sagerne. Når man lærer logikken i en ny branche at kende, udvikler man samtidig sin evne til at forstå nye ting.
Dette hjælper også med at håndtere følelser: Hvis QT er 50 % i minus, har jeg ikke nødvendigvis travlt med at gøre noget. Jeg kan roligt følge situationen og købe/beholde/sælge på den måde, jeg anser for bedst. Med tiden og velovervejet.
Følelser har deres plads, men inden for aktieinvestering er det bedre at fokusere på at være analytisk. Aktiemarkedet er ligeglad med mine følelser, så hvorfor skulle jeg reagere følelsesmæssigt på markedets bevægelser?

[veronmaksaja]

Tekniske problemer med onlinehandel kan ramme hårdt, for eksempel i form af tabte indtægter – jeg oplevede det for mange år siden, da jeg købte aktier i selskabet Suominen, som dengang kæmpede som en penny stock, til det, jeg syntes, var en rimelig pris. Jeg beholdt dem i et par uger, og da kursen var steget lidt, tænkte jeg, at jeg ville lægge en salgsordre ind til det, jeg syntes, var en rigtig god kurs, med tanken i baghovedet: “dette kommer ikke til at ske, det er sikkert.” Så glemte jeg at følge med i selskabet i flere uger, og der kom flere gode nyheder om selskabet, så kursen sprang pænt opad. Min elendige salgsordre blev selvfølgelig udført, men det ærgrede mig, at jeg bare så selskabets aktier forsvinde i det fjerne, da de tog fart. Jeg blev efterladt med tomme hænder. Havarier kan også ske med stop-loss-indstillinger, når aktiekursen uventet falder relativt meget, og med uheld sker det, at man solgte aktierne med tab, og kursen allerede blomstrer igen. Så banker pulsåren hos investoren.

[Pyoratar]

Nu er det godt nok nogle vilde tider for en nybegynder. Jeg har snart to års erfaring med at investere, og jeg får hele tiden ny viden og inspiration fra jer medinvestorer.

Jeg tror dog ikke, jeg har brug for så meget mere viden om dette nedgangsmarked

Det føles som om, jeg er en brik på en platform, hvor markedet kæmper imod mig og hele tiden vinder – eller rettere sagt vinder mere og mere for hver dag.

Alligevel fortsætter hobbyen, stædigt. Og jeg holder fast i min investeringsplan.

Jeg ved ikke, hvad der så ville ske i spillet, hvis jeg gav op. Hvad ville man egentlig give op over for i denne kamp? Sit eget sind? Markedet? Eller ville man give op over for denne kampmodus?

Ville man acceptere, at man ikke kan slå markedets timing, undtagen med held?

Og at det, at man tilfældigvis startede lige da det er mest lærerigt, måske om fem år vil vise sig at være det bedste tidspunkt at starte med at investere på. Måske er det først da, jeg forstår alt det, jeg har lært om at investere i disse første år?

Nogle af jer har fortalt i kaffestuen, hvordan I har klaret jer gennem tidligere nedgangsmarkeder, og at den bedste måde at overleve på netop er, at man i hvert fald ikke sælger på bunden. Dette er en god opmuntring for en nybegynder som mig, når der er – rigeligt – minus. Jeg kunne godt tænke mig at læse flere af disse historier.

Måske er det den følelse af tillid, som man fra tid til anden får fra erfarne skribenter på dette forum, og som giver energi til at fortsætte denne alsidige hobby.

[Sijoittaja-alokas]

Det har været en hård uge i regnskabssæsonen. Jeg skærer allerede for meget ned på min nattesøvn for at kunne bruge mere tid på investeringsrelaterede ting. Det giver ingen mening, for når man er træt, er evnen til at tage information ind dårligere osv. Jeg tænkte dog, at jeg ville fortælle min investeringshistorie i en kort pakke.

Jeg har sparet op siden min barndom; de største udgifter som barn og teenager var gaver til andre familiemedlemmer. At spare op lå altså altid i blodet, så da jeg købte min første lejlighed for omkring 15 år siden, havde jeg allerede fået samlet en del penge sammen til det.

Jeg afbetalte lånene i et raskt tempo, og jeg har aldrig rigtig brugt penge på noget særligt. Måske er den største ikke-nødvendige investering i mig selv en uldjakke til omkring 100 euro her inden for de sidste par år. Jeg må dog sige, at jeg lige har fået en telefon til omkring 140 euro i julegave, og indimellem får jeg noget større af familien, selvom jeg ikke har bedt om det, og nogle gange har jeg endda forsøgt at afværge det. Selvfølgelig er jeg taknemmelig for alt, hvad jeg får, selvom jeg naturligvis gerne vil klare mig selv.

Tilbage fra baggrunden til investeringshistorien… Jeg havde længe overvejet at investere, og til sidst blev jeg grebet af det, da et par venner også dyrkede det. I 2018 begyndte jeg at sætte penge fast i indeksfonde, og jeg mener, jeg købte Nordea og YIT, fordi en ukendt ældre herre i fitnesscentret anbefalede dem. Jeg vidste egentlig overhovedet ingenting om investering, men jeg vidste, at indeksfonde med lave omkostninger er en god ting – dem burde jeg have holdt mig til, hvis det kun handlede om afkast…

I 2019 købte jeg flere kendte aktier samt Biohit, fordi det lød spændende, og kursen havde svinget og været høj engang. Jeg købte også LeadDesk, fordi det lød sejt, og det kunne betale sig at deltage i emissionerne. Nå, sådan var det, “lidt” tilfældigt, og jeg læste lidt her og der… helt på ren mavefornemmelse.

Så i 2020 blev jeg for alvor grebet af investering, og selv coronadykket føltes ikke slemt, fordi min portefølje faldt meget mindre end andres. Jeg begyndte derefter, især om sommeren, at kaste penge i aktier, som jeg var blevet bekendt med gennem Inderes’ materiale og forummet. Jeg købte ganske rigtigt Digia, fordi de var involveret i indkomstregisteret (tulorekisteri), som allerede dengang gav mange parter hovedpine, og jeg tænkte, at de nok skulle kunne tjene godt på den offentlige sektor. Marimekko havnede også i porteføljen, fordi det føltes som om, det gik godt for dem, men aktiekursen var faldet meget. Brint-ting blev jeg også bekendt med samt mange andre aktier, som jeg stort set ikke forstod noget af… bare ren “mavefornemmelse-hype-fomo”.

Sidste år, altså i 2021, begyndte jeg efter bedste evne at læse alt muligt, der var på forummet. Min nuværende statistik:

Jeg havde gættet tættest på i forummets Nokia-“regnskabs-quiz”, så jeg fik Premium. Jeg begyndte i endnu højere grad at læse Inderes’ materiale og især deres analyser. Derefter læste jeg bøger og begyndte at diskutere investering meget med forskellige mennesker. Investering fyldte fra morgen til aften, og jeg begyndte for alvor at studere alt muligt relateret til investering. Jeg gentog ganske vist næsten alle de fejl, en investor kan begå, men måske med endnu bedre viden, selvom valgene set i bakspejlet ikke var de bedste.

Nå, og i starten af 2022 fik jeg dette job som moderator, og så begyndte jeg først for alvor at være koblet på de her ting, hvis jeg da ikke var det i forvejen. Min portefølje faldt i et hurtigt tempo måned for måned, så jeg var “nødt” til gradvist at begynde at se på tingene fra nye perspektiver og lære forskellige ting, såsom investeringspsykologi og for eksempel makro-ting. Jeg begyndte også at se på mig selv og mine handlinger mere ærligt + selvkritisk samt at udøve mere grundig selvransagelse og på den anden side være mere åben uden at være naiv.

2018: Godt år, købte indeksfonde med lave omkostninger og vigtigst af alt, jeg startede med at investere.

2019: Risikable aktier og mavefornemmelseskøb, jeg fulgte ikke rigtig nogen retningslinjer.

2020: Hårdt arbejde, manglende forståelse og klare fejl, som burde have været undgået, for eksempel “mavefornemmelse-hype-fomo”. Desuden blev de grundlæggende ting og selvkritik stadig glemt.

2021: Samme fejl, men færre, men stadig mange. Det vigtige var, at jeg virkelig forsøgte, men jeg kunne have brugt mere selvkritik og omtanke og fokuseret på de grundlæggende ting.

2022: Samme fejl, men færre, men stadig ret mange. Jeg har givet “alt hvad jeg har”, men jeg burde måske fokusere mere på bestemte ting i stedet for at læse og følge alt… de grundlæggende ting er stadig blevet glemt. Jeg er stadig nybegynder!

---

I næsten alt i mit liv kunne jeg have fokuseret på de helt grundlæggende ting og lært dem bedre. Derefter kunne jeg have fokuseret lidt mere på de grundlæggende ting for at internalisere dem, og når jeg så havde fået styr på det grundlæggende, kunne jeg stadig have fokuseret på dem og lært mere.

Høj fart og en utrolig livlighed har ganske vist betydet, at jeg har en føling med mange ting, men for pokker… jeg burde ofte eller altid have stoppet op og fokuseret og gradvist fået ordentligt styr på tingene. Der er mange, der har investeret længe, som i sidste ende har meget at forbedre i det grundlæggende, men som så kan nørkle med detaljer og fokusere for meget på ligegyldige småting og alle mulige irrelevansier.

Ved at have de grundlæggende ting helt på plads, undgå de værste dumheder og samtidig være langsigtet, når man langt – man må ikke glemme de enkle, grundlæggende ting, som er skyld i store tab og andre tåbeligheder. Dem skal man lære, og dem skal man altid have med sig.

Jeg har skåret nogle hjørner her i min træthed, men jeg håber, man fik fat i pointen i Alokas’ historie. Jeg er et fremragende advarende eksempel, fordi jeg stadig begår en del af de førnævnte fejl, og jeg mestrer stadig ikke de grundlæggende ting særlig godt. Jeg forsøger at kæmpe med mig selv hver dag; min største modstander er ikke markedet, men mig selv. Der har været mere egen tåbelighed end uheld.

Jeg tror på fremtiden i mange henseender; den hyperaktivitet, der har præget hele mit liv, får jeg hjælp til, og jeg er efter min egen mening meget flittig og langsigtet trods min livlighed. Som legesyge mål har jeg, at jeg om cirka fem år har en gældfri formue på over 500.000 euro og om over ti år en million euro. Og de mål er på ingen måde umulige, og hvis jeg bliver en investor over gennemsnittet, så når jeg endnu længere.

Puha, det var en flyvsk og rodet tekst her i trætheden, tak fordi du læste med så langt. Godt humør og langsigtethed til alle!

[Pyoratar]

Tanker fra en, der startede med at investere til ATH-priser i november 2022

Det kan ikke være sandt!
Er det sådan her, det føles, når kampgejsten er ved at blive til handlekraft?
Og handlekraften er ved at skifte til håbefuldhed?

Jeg har efter min egen mening allerede oplevet rigeligt med fald og skuffelse her i starten af min investorkarriere, nærmest fortvivlelse, mens porteføljen er smeltet på trods af regelmæssige investeringer af nye penge.

Men troen på investering hviler endnu ikke på et stærkt fundament – slet ikke. Jeg kigger mest på porteføljens grønlige farve med en følelse af:

“Nå, hvad skal det her nu forestille?”
“Skulle markedet nu pludselig være ved at vende til en opadgående kurve?”
“Det her holder alligevel ikke.”

Men håbefuldheden har strejfet mine tanker og har endda fået mig til at smile en enkelt gang.

Og da det jo er meningen, at jeg skal være nettokøber i mange år endnu, ved jeg lige nu ikke engang, hvad jeg egentlig skal håbe på.

[xlat]

Det er nu 24 år siden, at jeg, inspireret af en avisannonce, begyndte at investere 600 mark om måneden i Odin Norden-fonden. Det var starten på min “rigtige” tilværelse som privatinvestor, som er fortsat uafbrudt indtil i dag. Undervejs har der været alle mulige episoder, fejl, succeser og alt muligt andet småt. I denne tråd tænkte jeg, at jeg løbende kunne kigge lidt tilbage på de gamle dage.

Et lille minde er fra en investeringsmesse i slutningen af 90’erne, lige da markedet ramlede ordentligt (Asienkrisen eller lignende, hvis jeg husker rigtigt). Her uddelte Odin-fondsmæglerselskabet store paraplyer for at “beskytte investorerne mod stormen”. Det var et smart træk, og paraplyen var af meget høj kvalitet for en reklameparaply at være.

En af mine tanker i starten var at “købe billigt” på faldende markeder. Jeg købte meget af Merita Asien-fonden og Seligsons Topix 30-fond (Japan). Tja, billigt var billigt og forblev billigt; det var utrolig frustrerende, når det billige ikke blev til noget værdifuldt.

Min første store succes var i starten af 2000’erne, da jeg, mens jeg opholdt mig i Rusland, med egne øjne så, hvor hurtig og stor en udvikling i den rigtige retning landet gennemgik. Aktiekurserne steg dog ikke, og på det tidspunkt investerede jeg mine småpenge i Seligsons Rusland-fond. Fondens værdi steg til mere end det tidobbelte på få år, og det gav mig en lille startkapital til mine investeringer. (Sidenhen trak jeg mig langsomt ud af mine russiske investeringer, da udviklingen i landet begyndte at gå i den forkerte retning).

Den første tid bar præget af kaotisk investering; jeg blev begejstret for alt muligt og investerede uden at tænke nærmere over det (da beløbene var rigtig små). En dum investering var Ålandsbankens Share Index Loan-fond, som investerede i aktieindekslån. Der var selvfølgelig mange omkostninger og et lille afkast, så det var der ikke meget sjov ved. Under tech-hypen blev jeg begejstret for F-Secure; jeg anså selskabet for at være godt og købte aktier i det. Det blev mit største tab; jeg mistede ca. 90 % af investeringens værdi og solgte til sidst aktierne i skuffelse.

Dengang i 90’erne arrangerede bankerne investeringsaftener, hvor jeg ikke kun husker datidens aktiemarkedsoversigter og fondspræsentationer, men også forplejningen, som til tider var overdådig. Engang i Osuuspankki blev der serveret buffetmiddag med vin, øl osv., og ligeledes hos Ålandsbanken fik man indimellem et helt reelt måltid og nød drikkevarer dertil. Så generøs forplejning tilbydes mig bekendt ikke længere til os privatinvestorer.

Nå ja, mine erindringer røg måske lidt ud på et sidespor, men nogle gange kan det vel også være rart med lidt lettere emner.

[xlat]

Her kunne jeg lige indskyde et par mere generelle observationer fra mine langsigtede erfaringer:

1. Markedet overrasker altid. Der kommer hele tiden “overraskelser” af forskellig art. Der findes ikke særskilte “usikre” tider; al tid er “usikker”. Overraskelser kan ske når som helst. Derfor er det godt at sprede sine investeringer, så alle æggene ikke ligger i den kurv, som overraskelsen vælter. (I den henseende har jeg også selv noget at arbejde på, da porteføljen af forskellige årsager er blevet lidt skæv).

2. Investorer og medier har en tendens til at betragte den nuværende tilstand som “normal”, og man forudsiger, at den vil fortsætte nogenlunde uændret fremover. Dette er en form for ønske om, at man på en eller anden måde kunne kontrollere markedet, og at vi ikke levede i usikre tider. Når situationen så ændrer sig markant, begynder man at betragte denne nye situation som den såkaldte normaltilstand. Indtil det ændrer sig igen, og så videre.

3. Inden for investering styrer vores opfattelser os mere, end vi forstår. Da man naturligvis aldrig kan kende en virksomhed eller lignende helt til bunds, og fremtiden er svær at forudsige, har forestillinger og image stor betydning. Tag for eksempel Nokia, som omkring årtusindskiftet var et sandt fænomen og blev betragtet som et rent mirakelselskab – dengang havde man ikke gættet, hvordan det ville gå virksomheden. Til tider skabes disse opfattelser ligefrem bevidst (husker I f.eks. den i sin tid så populære BRIC-gruppe).

4. Næsten hver gang en sektor eller lignende performer usædvanligt godt, lanceres der nye produkter (f.eks. fonde) omkring den. Aktuelle emner føles nære og vigtige, og man ser ofte et stærkt afkastpotentiale i dem. Hvis fænomenet så fader ud, og interessen forsvinder, bliver sådanne produkter typisk lukket ved at lægge dem sammen med andre fonde.

5. Investering er en af de få ting, hvor passivitet belønnes. Ofte behøver man ikke “gøre” noget, men blot lade det være. Det meste af tiden klarer man sig bedst ved ikke at røre ved porteføljen (eller som månedsopsparer lade opsparingen gå regelmæssigt ind i en fond).

Det var tankerne for denne gang.

[Pohjolan_Eka]

Investering er en sjov hobby, og når man kan lide sin hobby, vil man som regel gerne tale med andre om den. Engang var der en interessant ny børsnotering ved navn Talvivaara, som virkede utroligt spændende, og jeg kom til at nævne for en slægtning, at jeg havde købt aktien til min portefølje. Slægtningen blev overbevist af min begejstring og købte også selv Talvivaara til sin egen portefølje. I starten gik alt godt, og kursen steg markant, men så begyndte der at opstå diverse uventede store problemer i virksomhedens drift, hvilket fik kursudviklingen til at vende mod jorden. Jeg drog mine konklusioner af begivenhederne og solgte alle mine aktier uden at fælde de store tårer over den i nogen grad mislykkede investeringsbeslutning. Min slægtning sagde derimod, at kursen allerede var faldet for meget, og at det ikke længere kunne betale sig at sælge, og besluttede sig for at forblive en “langsigtet ejer”. Tja, virksomheden gik jo konkurs, og slægtningen ville aldrig mere diskutere aktier med mig.

En anden af mine slægtninge spurgte på et tidspunkt i samme periode, hvordan han skulle gribe aktiemarkedet an, da mine investeringsprojekter tilsyneladende gik godt. Jeg anbefalede oprigtigt en dengang lidt tvivlsom løsning: at placere sine opsparinger i flere billige passive indeksfonde. Vi diskuterede i et stykke tid behovet for en aktiv forvalter, men min slægtning så til sidst lyset og satte pengene i en indeksfond. Tiden gik, og investeringerne gav et fremragende afkast takket være det lange opsving i 10’erne. Investering kom senere på tale igen til en familiefest, og denne slægtning lykønskede sig selv med den gode beslutning om at sætte pengene i en indeksfond og anbefalede endda mig at sætte mig ind i denne investeringsmetode, i stedet for at forsøge mig med besværlig og svær stockpicking, hvor det ikke er muligt at klare sig.

Det siges, at folk som investorer er risikoaverse, men efter min erfaring passer det ikke helt. Det, de fleste investorer lader til at ønske, er følelsen af at være intelligente og succesfulde, samt at undgå negative oplevelser af egen dumhed og fiasko. Den mest naturlige reaktion på en investeringsfejl er at stikke hovedet i busken og gamble på, at der sker noget uventet og positivt, så man kan “få sine penge hjem igen” – altså så man slipper for at indrømme sine egne fejl over for sig selv.

En lignende psykologisk faldgrube findes naturligvis også i den anden ende. Hvis de aktier, du ejer, stiger, er det utroligt svært at indrømme, at det blot var en boble, et tilfælde, at man bare fulgte strømmen eller en anden årsag uden for ens egen kontrol. Som regel virker det til, at investoren tænker, at årsagen til stigningen i porteføljen er, at vedkommende selv er en helt fremragende investor, der træffer gode beslutninger, og derfor fortjener aktiernes stigning. Overdreven selvtillid omkring egne evners betydning for investeringssucces er en langsom og lumsk dræber, som mange sikkert har måttet sande de seneste år.

Investering er en sjov hobby, men det er også en psykologisk set særdeles krævende disciplin, hvor man, hvis man vil være god, konstant er nødt til at konfrontere sine egne mangler og utilstrækkeligheder som menneske. Dette gør en seriøs diskussion om aktier så forbandet svær, fordi det er så lang og personlig en rejse ind i ens egen psykes dybder, som investoren selv er nødt til at foretage, hvis vedkommende vil besejre sin værste fjende. Ofte handler aktiediskussioner i virkeligheden slet ikke om aktierne, men snarere om investorerne og deres egne identiteter og følelser, som projiceres ud på omverdenen. Derfor mener jeg ikke, at man bør tage disse investeringsdebatter og de stærke vendinger i dem alt for seriøst, men snarere se det som underholdning og altid diskutere med et lille glimt i øjet, så samtalerne forbliver interessante