Lad os åbne en egen tråd for Inderes’ fiaskoer og kritik. I denne tråd er ros forbudt. Måske lærer vi samtidig af vores fejl sammen. Kom bare an! 
15 Synes om
Nogle mennesker synes at kritisere jer uden at sætte sig ordentligt ind i deres egne argumenter. Desuden er der mange hastige folk derude… de tåler ikke en eneste lille nedgang, for det skal være “alt til mig her nu med det samme” med hensyn til afkast.
Så her kritiserer jeg dem, der kritiserer jer på det nævnte grundlag.
5 Synes om
Ja, det første svar i tråden blev straks oversat til en stor ros 
13 Synes om
#glemmeraldrig verkkis #hvordanatkøbeaktier? Miten ostaa osakkeita? - Inderes
PS. Føles stadig dårligt mand…
23 Synes om
-
Jeg var premium-bruger i et år, men annullerede mit abonnement, fordi jeg syntes, at der var for meget indhold på gratis-siden. Jeg lover dog at købe et abonnement igen, hvis mine investeringer går godt i år
-
Jesse kunne godt lave videoer en gang imellem. Han har sådan en beroligende stemme. #fredagsjoke
3 Synes om
{“content”:“Jeg har tippet min kollega Petri gennem årene bl.a. Okmetic, Comptel, Revenio, Stonesoft… gensidigt har Petri’s tips ramt Pihlajalinna og Nexstim i min egen portefølje 
(disclaimer: PetriK har for øvrigt klaret sig godt)”,“target_locale”:“da”}
9 Synes om
Pihlajalinna. Jeg var selv med her for 14,82€ → 11,48€. Efter Q1 røg stykkerne ud, med TJ Aaltosens interview som det sidste punkt. Jeg burde have reageret tidligere, der var dårlige tegn helt fra Aktans afgang.
2 Synes om
{“content”:“Efter i går er jeg nødt til at nævne Enersense. Jeg har ikke sat mig ind i virksomheden, men baseret på andres kommentarer blev Inderes’ rapport allerede på tidspunktet for udbuddet betragtet som for optimistisk. Jeg har ikke læst kvartalsrapporten, men gårsdagens kursreaktion siger en del. Jeg ser frem til den opdaterede rapport og anbefaling. \n\nEdit: Jeg må hellere tjekke rapporterne fra de seneste uger, for at se om dette allerede er blevet gjort..”,“target_locale”:“da”}
GF Moneys investeringscase tog ikke risikoerne tilstrækkeligt i betragtning, og jeres pris for aktien var helt i skyerne. Præsentationsvideoen var dog hyggelig, da GF Money ikke kunne svare på noget, men henviste alle spørgsmål til Inderes. Nå, I har vel tjent et par tiere i profit på dette.
I Oravas sag så man ikke alle tegn på et pyramidespil, hvor der blev pumpet Excel-penge ind i balancen i stor stil, og insidere hærgede frit og solgte aktierne med det samme, de fik byttet lejlighederne til aktier. Nogen vidste vist, at lejlighederne måske ikke var så værdifulde, som man gav indtryk af, men at det var bedre at tage pengene. 
Billedet af Martela var vist også lidt for positivt.
PS. Det er sødt at bemærke, at Inderes allerede har deres egne groupies…
3 Synes om
Innofactor og Martela er eksempler på cases, jeg selv har været involveret i. Der er mange ligheder i disse:
- Inderes fandt dem oprindeligt i aktiemarkedets “skraldespand” med lave værdiansættelser, og da det et øjeblik så ud til, at vendingen ville ske, steg aktierne kraftigt.
- I opgangsfasen begyndte der først at komme stille negative signaler (for Martelas vedkommende en opbremsning i væksten, for Innofactors vedkommende f.eks. den svage udvikling af Lumagate-virksomhedskøbet). Disse forsvandt dog i de positive vibrationer, og anbefalingen var at øge og endda købe på de absolutte kursmål.
- Dette blev fulgt af tydeligere negative signaler – problemer med implementering af IT-systemer for begge, for Martelas vedkommende stagnerende vækst generelt, for Innofactors vedkommende fiaskoer i integrationen af virksomhedskøb – og en række resultatadvarsler. Investeringssynet forblev dog længe primært positivt, da aktien reagerede relativt kraftigt på dårlige nyheder, måske delvist på grund af lav likviditet. Omvendt holdt selskaberne længe fast i deres mål, der senere viste sig at være stratosfæriske (Martelas 8% EBIT, Innofactors 20-20 mål), og selvom ingen måske direkte troede på disse, virkede det hele tiden tilstrækkeligt for en tilbagevenden til en bare lidt højere værdiansættelse, at selskaberne blot ville præstere “tilfredsstillende”.
- Til sidst blev der taget et klart negativt standpunkt omkring et halvt år efter de tydelige problemer startede, hvor kursen var omkring -50% fra den tidligere top.
Hvad kan man så lære af dette? Antallet af resultatadvarsler tyder på, at selskaberne selv ikke forstod, hvad der egentlig var ved at ske, så det er udfordrende at hævde, at vendingen ville have været let at forudse. Det er også nemt at sige i bakspejlet, at der var svage (og nogle gange stærkere) signaler at se, men hvis man vender sit syn negativt ved hvert signal, går man også glip af mange gode cases. Måske var de tydeligste lære, i hvert fald for mig:
- Selvom en enkelt skuffelse kan tilskrives kvartalsudsving, bør gentagne skuffelser tages alvorligt. Med denne logik burde både Innofactor og Martela være reduceret/solgt allerede i juni-august 2017, og senest i oktober.
- Investorer og analytikere skal have tilstrækkelig mod til at sætte spørgsmålstegn ved ledelsens løse forklaringer i kvartalsrapporterne. De samlede forklaringer var til stede i begge cases gennem året, uden at de blev seriøst udfordret.
- Vendingsselskaber har tidligere haft en grund til, at de har haft brug for en vending. Dette er godt at huske, før man bliver for begejstret for, at vendingen ser ud til at lykkes – det er ikke det samme som, at selskabet er blevet af høj kvalitet.
Begge lister er velkomne til at blive suppleret, især hvis man er uenig i et punkt.
PS. Man kunne også lave en sådan tråd om succesfulde anbefalinger og de faktorer, der lå bag dem. At reflektere over succeser er mindst lige så nyttigt som over fiaskoer. I hvert fald er hovedformålet med min egen investeringsvirksomhed netop at opnå så mange succeser som muligt.
17 Synes om
{“content”:“Hvis en virksomhed gør noget SaaS-baseret, ser man næsten et betydeligt potentiale hos alle virksomheder. \n\nFor ejendomsselskaber ses potentialet i, at afkastkravene falder, og ejendommenes værdi stiger. I den nuværende markedssituation er det selvfølgelig tilfældet, men det får en uforholdsmæssigt stor vægt, når man værdisætter selskaber. På et års sigt kan det selvfølgelig støtte kursen, men på længere sigt er det en negativ ting.”,“target_locale”:“da”}
Det er jeg faktisk lidt uenig i. En succes betyder, at man har mestret sin sag, og man kan egentlig ikke lære meget nyt af det. Fra fejl finder man derimod bedre udviklingsområder og kan identificere manglerne i sin egen tankegang og viden. Selvfølgelig er sagen ikke helt så sort og hvid, men fiaskoer udvikler mere. Det er selvfølgelig bedre, hvis man kan det hele og ikke fejler, men det kan ingen.
Fra et mentalt synspunkt kan det også være nyttigt at reflektere over succeser, men til ren kompetenceudvikling er det ikke den optimale løsning. Hvordan gik det forresten i Nokia, da de fokuserede på deres egne styrker
Måske. Især med hensyn til investeringscases vil jeg dog hævde, at succes aldrig er garanteret, uanset hvor godt man håndterer tingene – og i så fald er det godt at overveje bagefter, hvorfor man gik ind i en succesfuld case. Man kan i det mindste identificere, om det var ren held (man forstod ikke, hvad man investerede i, men der kom alligevel et afkast), realisering af et positivt scenarie (selvom risiko/afkast-forholdet faktisk måske var negativt), eller en reel succes (casen gik som planlagt). I det sidste tilfælde har jeg i hvert fald selv haft gavn af at overveje, hvorfor dette skete – hvor fik jeg mine oplysninger fra, hvem lyttede jeg til, hvem lyttede jeg ikke til, hvordan udviklede min mening sig, efterhånden som situationen skred frem, hvilke svage signaler om succes var synlige bagefter. Disse erfaringer kan man så drage nytte af, når man leder efter den næste succesfulde historie at investere i.
2 Synes om
{“content”:“Det går lidt uden for emnet, men lad gå: \nHvis man tænker rent teoretisk, så var det dig, der lavede den succesfulde ræsonnementskæde. Du har altså evnen og ekspertisen til at lave den ræsonnementskæde. Hvis intet ændrer sig, ville du lave den samme ræsonnementskæde igen. Hvis noget ændrer sig, vil du sandsynligvis stadig lave succesfulde konklusioner.\n\nHvis du fejler, har du ikke automatisk ekspertise og evne til at lave den korrekte ræsonnementskæde, og i så fald skal du finde den rette vej til det ønskede resultat. Der kan være mange forkerte og dårlige løsninger, men gode beslutninger er der som regel betydeligt færre af. \n\nHvis du træffer en god beslutning, vil du sandsynligvis gøre det igen i en næsten identisk situation. Hvis du gør tingene forkert, er der en betydeligt større sandsynlighed for, at du laver en fejl igen, end at du træffer den rigtige beslutning. Derfor er det mere fordelagtigt at fokusere på fejl. Det udelukker dog ikke, at det også kan betale sig i nogen grad at analysere succeser.”,“target_locale”:“da”}
Jeg lærer i hvert fald bedre af mine fejl, når det irriterer mig så meget at tabe penge, at jeg ikke har lyst til at gøre det igen.
Man behøver ikke rigtig at lytte til nogen, måske ledelsen og se på tallene, hvis man forstår noget af det her. Selvfølgelig er en anden måde at følge Inderes’ modelportefølje og betragte sig selv som et geni til aftenfester.
Martela er den værste fiasko, jeg har været involveret i. Den anden er Verkkis, i hvert fald indtil videre, men jeg tror, den stadig vil stige.
Det er selvfølgelig ærgerligt. Alligevel er Inderes i gennemsnit mere rigtig end forkert i sine prognoser.
1 Synes om
Man kan få succes af den forkerte grund (bull-marked!), og man kan fejle, selvom man har lavet en grundig analyse. Det er dog sjældent, at nogen stopper op for at tænke over, hvorfor de fik en højere fortjeneste, end de forventede. I den henseende undrer det mig bare, at mange analytikere har kursmål for Rovio på 9 ± 1 € for 9 € aktien og 5,5 ± 0,5 € for 5,5 € aktien. Dette er en form for forankring. En dybere, korrekt DCF-analyse ville kræve meget bredere forskning, og at afkorte den til en anbefaling for et enkelt selskab ville være spild af ressourcer. I stedet for at bekymre mig om, hvorvidt kursmålene rammer plet, ville jeg være mere bekymret for, om kursmålet overhovedet er korrekt dannet, eller om det er berettiget at give et kursmål for alle risikoinvesteringer. Jeg så for nylig en virksomheds anbefalinger for Nordea på 11,50 €: en købsanbefaling og en smuk EPS-vækst i tabellen for de næste seks år. Jeg solgte aktierne, for hvis en værdiansættelse på 11,50 € kræver, at opsvinget fortsætter i de næste 6 år, tror jeg, jeg venter lidt.
Man kan næppe bebrejde nogen for at være optimist. Det handler jo om holdning. Et bull-marked er netop, at folk tror på fremtiden. Stigende kurser og resultater forstærker dette yderligere. Optimister har længe haft ret, og aktiemarkedet giver 7 procent i renters rente. Vi har brug for en instans, der holder fødderne på jorden, og som siger, om denne virksomhed virkelig kan vokse i det tempo, som kursen kræver.
2 Synes om
Du har helt ret. Men nu skal man også bemærke, at hvis man har fejlet i et bull-marked, så har man virkelig fejlet. Hvis man lykkes i et bull-marked, kan man ikke drage den konklusion, at man ville fejle i et andet miljø (fordi man ikke kan vide, hvordan det andet miljø ville være: at ændre bare én ting ændrer hele systemet).
Den fortidige virkelighed følger altid den nuværende virkelighed. Fra den fortidige uvirkelighed kan den nuværende virkelighed eller den nuværende uvirkelighed følge. Der er et uendeligt antal alternativer til en uvirkelig fortid. Du kunne lige så godt have fejlet, selvom du i lyset af den nuværende viden ville have gjort det rigtigt dengang. Jf. at undlade at spille en standardlotto-række i den runde, hvor hovedgevinsten ville have ramt. Du ville ikke have vundet den, selvom du havde spillet lotto i den pågældende uge, fordi den række ikke ville være blevet udtrukket som den samme. Eller sandsynligheden for gevinst ville stadig kun være 1/15.000.000.
Dette betyder dog ikke, at man ikke kan lære af fortiden. Man kan lære af den, fordi den nuværende virkelighed bygger på fortiden, og fra den virkelige fortid følger altid en virkelig nutid. De følger altså den samme lovmæssighed konstant.
Det er altså lige så gyldigt at tænke, at hvis økonomien var kollapset i løbet af denne hidtidige opgangsperiode, som at verdens ende ville være kommet i løbet af denne hidtidige opgangsperiode. Deres sandhedsværdi er den samme. At overveje andre scenarier fra fortiden er altså blot spekulation uden at man reelt ville have nogen fordel af det. Det er altså helt unødvendigt at forsøge at finde læring i en uvirkelig fortid og spekulere. Man kan kun lære af den virkelige fortid. Alle succeser er praktisk talt lige gode, fordi du på en eller anden måde har kunnet opnå dem. Dette forudsætter dog, at dine konklusioner ikke har indeholdt en fejl, der kunne rettes ved gentagelse. F.eks. i poker bliver det ikke rentabelt at betale med dårlige odds, selvom du vinder. Men hvis du ser betalingen som rentabel i tilsvarende situationer, og du fejlede i en bestemt situation, så er betalingen god. Det samme gælder, hvis du betaler med dårlige kort og vinder. Det er ikke en succes, fordi du foretog betalingen på grund af en fejltagelse i din ræsonnement. Hvis din konklusion imidlertid ikke var en dårlig beslutning med den information, der var tilgængelig på tidspunktet for handlingen, så var det rentabelt at gøre det, uanset resultatet. Fejl vil altså uundgåeligt opstå, når man spiller med sandsynligheder. Det afgørende er, hvad det samlede resultat er.
Selv hvis beslutningskriterierne havde været nok så dårlige, men hvis succesen har været god, kan man spørge, om du ville træffe den samme beslutning igen. Hvis du ville, så var den beslutning en succes uanset årsagerne til den. Det samme kan man spørge, hvis du har truffet en dårlig beslutning. Du ville næppe gentage den dårlige beslutning, så der er en lærestreg at tage.
God analyse af Martela & Innofactor cases @Observer! Jeg er enig. Begge virksomheder blev endnu mere blinde, da de, på trods af de rekordhøje kurser, sagde: “det er virkelig billigt, hvis virksomhedens egne mål bare tilnærmelsesvis opfyldes”. Altså klassisk “Fear of missing out”. Og da det så gik ned, “nå, det er så billigt med den faldende kurs, at..”
5 Synes om
Ja, Verkkokauppa fik et alt for positivt image. For meget ros, de burde have grillet direktøren mere om, hvor den hurtige vækst i Finland egentlig kommer fra. Koitanmuonat er måske ikke nok. Den effektivitet er nok også bare løs snak, da modeller er nemme at udvikle af andre, f.eks. fysiske butikker. Nu sidder jeg med en slem torsk i hånden, mange tak.
2 Synes om