Kan det virkelig passe, at der ikke er en eneste tråd på Inderes-forummet, der fokuserer på investeringspsykologi? Det kunne jeg i hvert fald ikke finde ved en søgning.\n\nLad os få fejet denne plet på forummets omdømme væk med det samme og starte den store diskussion om investorpsykologi!\n\nJeg kaster mig ud i at skrive om emnet helt ud fra den frie hånd, og så må vi se, hvor vi lander. Lad os starte med en definition (Wikipedia):\n\n> Psykologi (tidligere sjæleære) er den videnskab, der udforsker det menneskelige sinds indre processer såsom følelser, hukommelse, tænkning og adfærd. Mere bredt handler udøvelsen af psykologi om at anvende viden om lovmæssighederne for mentale processer og adfærd til problemløsning.\n\nDer findes vist ikke rigtig nogen fornuftig definition på investorpsykologi. I forskellige kilder har man godt nok forsøgt at definere emnet – nogle gange godt, andre gange lidt mindre godt – men definitionerne og teksterne så ud til primært at fokusere på adfærdsøkonomi og forskellige kognitive bias. Efter min mening får man ved at betragte enkelte bias godt nok en idé om ét aspekt af investorpsykologi, men langt de fleste af finesserne ved investorpsykologi forbliver ubehandlede.\n\nMen intet fjer. Man kan sikkert få en udmærket definition bare ved at tilpasse den foregående definition af psykologi.\n\n> Investorpsykologi er det felt, der udforsker det menneskelige sinds indre processer såsom følelser, hukommelse, tænkning og adfærd i forbindelse med investering.\n\nLad os bare bruge den.\n\nDet kan være, at jeg nu kaster mig ud i at dykke ned i emnet lidt for langt ude fra efter din smag, men jeg er fast overbevist om, at man også inden for investorpsykologi gør klogt i først at have styr på sit eget bagland. Og med eget bagland mener jeg i denne sammenhæng for eksempel selvindsigt, egne psykologiske træk og egenskaber samt generelt en forståelse af psykologiske faktorers indflydelse på absolut alt.\n\nLad os gå direkte til nogle eksempler for at få bedre greb om det. Lad os starte med overbevisninger:\n\nSpotify overbevisninger har du som investor? Måske af følgende slags:\n\n* ”Jeg ville ikke kunne bære det, hvis jeg tabte penge.”\n* ”Jeg er en dygtigere investor end andre.”\n* ”Jeg er nødt til at have en ny bil.”\n\nHvad tror du, er disse eksempel-overbevisninger nyttige, når man investerer? Kan du overhovedet genkende de overbevisninger, der styrer dine handlinger? Kunne du fremover blive bedre til at få øje på dem og deres indflydelse på dine følelser, tanker og adfærd, og eventuelt udskifte dem med bedre overbevisninger?\n\nEller hov. Nu kom jeg i tanke om en god én. Magten over vaner og det menneskelige tilbøjelighed til at køre i rille:\n\nSpotify vaner har du som investor? Måske af følgende slags:\n\n* Du bruger masser af tid på at læse clickbait-nyheder (selvom du kunne bruge den samme tid på f.eks. at læse analyser eller delårsrapporter)\n* Du sælger dine vinderaktier, så snart de er steget (selvom du kunne lade gevinsterne rulle, hvis ellers virksomhedens fremtid ser lys ud)\n* Du tjekker konstant kurs- og afkastgrafer (selvom du kunne bruge den samme tid på f.eks. at læse analyser eller delårsrapporter)\n\nDu har sandsynligvis også vaner på andre områder i dit liv, der forringer din trivsel ud over investering. Få opdateret dem også. Lidt motion i hverdagen, i seng lidt tidligere og en sund aftensmad hver dag sammen med kone og børn. Og stop det gramseri med mobilen. Læs hellere en bog i stedet for (ja, jeg ved det, det lyder middelaldrende og kedeligt). Hvis man i øvrigt vil læse mere om vaner, så er både Charles Duhiggs og James Clears værker helt fantastiske.\n\nMange tænker nok allerede, at den røde tråd røg sig en tur, når manden taler om aftensmad og linker til et eller andet sport-og-sundheds-coach-vrøvl. Det skyldes nok bare, at jeg selv er så vanvittigt begejstret for dette emne, at jeg nåede at glemme jer medinvestorers ønsker. Pyt med det, vi vender snart tilbage til at dreje den ind på investering igen. 
\n\nEt par ord mere om selvindsigt og psykologien i ens eget hverdagsliv. Der er skrevet et utal af gode bøger om emnet. Læs mindst én. De byder næsten undtagelsesvis på indsigter, der også er nyttige ved investering, hvis man nu ellers ikke interesserer sig for psykologiens verden. Kompetente self-help-bøger skrevet af eksperter slår ofte også til, så længe man sørger for ikke blindt at tro på kvaksalveres udgivelser. Men eksperter, der arbejder med psykologi, er produktive folk, og for eksempel følgende er en god start:\n\n* Mielen voima -bogserien – de estiske brødre (eller: Virolaisen veljekset)\n* Psyykkinen valmennus – Tossavainen & Peltonen\n* Joustava mieli & Kohti arvoistasi – Arto Pietikäinen\n\nNår du har brugt et par-tre år på at pløje dig gennem psykologiske self-help-bøger, psykologi på åbent universitet og psykologiske podcasts, er det tid til at stifte bekendtskab med adfærdsøkonomi. Og lad os nu skynde os ind på det felt, før nogen beskylder mig for kvaksalveri.\n\nAdfærdsøkonomi:\n\nLad os starte med et eksempel igen, og lad os tage det fra den helt nemme ende:\n\n> Fear of missing out ( FOMO ) is the feeling of apprehension that one is either not in the know or missing out on information, events, experiences, or life decisions that could make one’s life better. FOMO is also associated with a fear of regret, which may lead to concerns that one might miss an opportunity for social interaction, a novel experience, a memorable event, or a profitable investment.\n\nLad os følge op med en begivenhed fra det virkelige liv, som efter min mening illustrerer FOMO:\n\nEn eller anden kendt debattør på forummet (herefter KF) laver en banebrydende analyse af et børsnoteret selskab ved navn ”Torsk X”. Han beslutter måske at afslutte sin analyse med at åbne en helt egen tråd for Torsk X. Han har fundet et betydeligt potentiale i dette selskab og har selv købt aktien til sin portefølje. KF skriver endda et lille indlæg i ”Købte/solgte lige netop” -tråden om Torsk X og om, at han har foretaget en betydelig investering i selskabet.\n\nDet, der sker derefter, illustrerer efter min mening FOMO-fænomenet rigtig godt.\nFørst ankommer Kari og Jari til diskussionen: ”Taget en lille startposition i Torsk X.” Derefter ankommer også Seppo, Tero og Minna: ”Jeg tog også Torsk X. Gode begrundelser på TF.” På dette tidspunkt kan fomo (fear of missing out) stadig være ret lille, og det handler måske snarere om at følge efter en kendt investor (hvilket må mindst sagt være beslægtet med fomo).
Nu har Torsk X imidlertid allerede fået betydelig opmærksomhed i ”Jeg købte/solgte lige netop” -tråden, og ind ad døren med konialt humør og knitrende købsbukser drøner Matias, Markku, Mirkku, Kinkku, Timo, Kari og Kerttu. De fortæller med høj røst, at de også har købt Torsk X (nogle endda for hele porteføljens formue). Kari og Kerttu fortæller endda i deres indlæg, at de var nødt til at købe på grund af fomo. Denne flok er i allerstørste fare for at blive offer for fomo. Til sidst kan vi stå i en situation, hvor hundrede forummedlemmer investerede i selskabet på en enkelt eftermiddag, og hvor kun én foretog en analyse.
(Og ja, du var naturligvis ikke et af fomo-ofrene, men din længe forberedte analyse af Torsk X, som gav købssignalet, blev til falds bare tilfældigvis færdig netop denne specifikke eftermiddag.)
Erfarne investorer kaster sig sjældent ud i alle mulige hypeting uden en egen analyse. Det skyldes sandsynligvis den ro og visdom, som erfaring giver. Alligevel har jeg svært ved at tro, at alle erfarne investorer skulle være fuldstændig immune over for følelser som FOMO i alle situationer. Måske er de bare bedre til at genkende de følelser og tanker, som man ikke behøver at tro på og begynde at følge.
Hvis man kun vil have de mest nødvendige dele af investorpsykologi, bør man nok fokusere på adfærdsøkonomi:
Adfærdsøkonomi (eller behavioral economics) er en forskningsretning inden for økonomien, hvor man undersøger psykologiske, sociale, kognitive samt følelsesmæssige faktorers indvirkning på menneskers og institutioners økonomiske beslutningstagning samt disses konsekvenser for markederne og ressourcefordelingen.
Adfærdsfinansiering (engelsk Behavioral finance) er et nøje tilknyttet forskningsfelt, som forsøger at tilbyde psykologiske og kognitive forklaringer på forskellige anomalier, der forekommer på de finansielle markeder. Adfærdsfinansieringens forskningsopsætning forsøger at tage højde for, at mennesket ikke i lighed med en computer er i stand til at gentage en fuldstændig rationel beslutningstagning. I modsætning til den akademiske finansierings forsknings mainstream-synspunkt, markedseffektivitetsskolen, ser adfærdsfinansiering, at investorernes rationelle bestræbelser til trods er deres rationalitet i bedste fald begrænset.
I praksis fokuserer adfærdsøkonomi eksempelvis på forskellige kognitive skævheder og fortegninger. Jeg griber lige ud i luften efter et par eksempler:
Tabsaversigt (loss aversion) = Tab gør mere ondt, end gevinster giver tilfredshed. Kan f.in. lede til undgåelse af tab og fiaskoer og dermed lamme beslutningstagningen. Man kunne tænke sig, at tabsaversigt også f.in. fører til defensiv beslutningstagning:
https://twitter.com/Salkku_Mauri/status/1470085081616338945?s=20
https://twitter.com/Salkku_Mauri/status/1470085083738611712?s=20
Overmodsskævheden er en kognitiv skævhed, hvor individet overvurderer sig selv i en eller anden henseende, som f.in. beherskelsen af en vis færdighed. Desuden gælder det typisk, at jo dårligere individet er til den pågældende færdighed, jo mere overvurderer vedkommende sin formåen. Dette kan anses for at skyldes, at når individet ikke mestrer udførelsen af færdigheden, kan vedkommende heller ikke vurdere sit niveau af formåen.
Hvis du vil sætte dig grundigere ind i adfærdsøkonomi, så læs i det mindste følgende:
- At tænke – hurtigt og langsomt – Kahneman
- Misbehavior – Thaler
- Signalet og støjen – Silver
- Risk Savvy – Gigerenzer
- Snyd og selvbedrag i menneskelivet – Trivers
Særligt i Thalers bog er der eksempler på selve investeringen, men på den anden side tilbyder de alle gode eksempler til investoren. Når blot du lærer logikken bag hver enkelt skævhed, kan du ganske snildt begynde at anvende dem i investeringens verden, selvom eksemplerne i bogen skulle handle om sundhedsvæsen, væddemål, sport eller parforhold.
Generelt er Terra Cognitas bøger næsten altid vildt gode og giver godt stof til eftertanke mere bredt om økonomi, samfund og adfærd.
Der var meget, der endnu blev usagt, men lad os starte ud med en udmelding som denne for nu. Og husk, at investering er X procent investering og Y procent psykologi, og Y > X. Du må selv bestemme procentdelene.
, som jeg lavede sidste år, altså i begyndelsen af min investeringskarriere. Jeg kom først over et tab på 50 euro, da andre aktier var steget med 500 euro. Derudover var det interessant at bemærke, at et fald på -5% efter køb af en ny aktie var irriterende, men da en tidligere købt aktie først var steget 20% og derefter faldet 10%, vakte det næsten ingen følelser.
