Måske ikke helt klare eksempler at fremhæve, men jeg tror, der er ret mange, og på den værst mulige måde.
Det kan for eksempel være, når aktiekursen falder under en vis grænse (ofte et rundt tal), så overvejer jeg at se nærmere på det som et købssted, men ofte går der tid, hvor det økonomiske miljø, virksomhedens branche eller virksomhedens egne udgifter ændrer sig radikalt, når aktiekursen er kommet ned på “købsniveauer” eller/og er gået under det pæne runde tal :D. Ofte tænker jeg, at aktien er for “dyr” og holder fast i den tanke, enten fordi vækstvirksomheden har (tilsyneladende) stramme multipler, eller når aktiekursen er 100 euro (så føles det allerede billigere end ved et split :D).
Jeg citerer følgende passage fra midten af din tekst:
Heldigvis kan ankeret også løftes. I bogen Økonomi og følelser mindes vi også om, at ifølge undersøgelser er mennesker, der har reel viden til at understøtte beslutningstagning, mindre modtagelige for vilkårlige ankre. Viden er altså magt også i denne sag. Når man altså udfordrer sit eget ankertal tilstrækkeligt, dvs. inden for investering søger nye perspektiver f.eks. fra forumdiskussioner og analyser, kan der komme et tidspunkt, hvor ankeret fortjent slipper.
Jeg er i sidste ende godt klar over, at jeg ikke ved meget, og at investering for mig er en hobby og ikke mit bedste ekspertiseområde. Så nogle gange kan man endda bevidst lave nogle ikke-så-kvalitetsmæssige simple regler, der indeholder disse ankerelementer, hvilket jeg faktisk også selv er klar over.
Jeg tror, at de vil aftage med årene i denne investeringshobby.
Mennesker med reel viden forankrer sig sjældent i ting. Man ser forankring i, at uanset hvad sagen drejer sig om, så ved man allerede på forhånd, hvad nogle lidt ekstreme forankrere mener om noget; uanset om det er en følelsesladet aktie eller andet. En egen tese, aktie eller gruppe støttes, før argumenterne er klar (og når argumenterne er klar, halter de slemt). ![]()