Seligsonin fonde

Fonde og ETF'er
,
1

Seligson-fondene er blevet nævnt flere gange i forskellige tråde, men der har ikke rigtig været en egentlig diskussion. Seligson er et fondshus, der blev grundlagt i slutningen af 90’erne, og en af de første, hvis ikke den første, pioner inden for indeksinvestering i Finland. Nogle af selskabets fonde har været gældende siden 90’erne og frem til i dag. Langsigtethed, når det er bedst.

Så vidt jeg forstår, havde Seligson længe en såkaldt fordel inden for indeksfonde, da omkostningerne var lave, og bankerne primært tilbød højrente-skjulte indeksfonde. Der var ikke meget reklame, så forretningen tog ikke rigtig fart. Senere er der tydeligt kommet mere omkostningseffektive indeksfonde, og især Nordnets superfond var et første skridt i denne retning.

Indeksfonde findes geografisk på hovedmarkederne. Finlands eneste ETF, OMXH25, er også Seligson’s. Der er også et par aktive fonde, og via partnere investeres der i et par fonde på eksotiske markeder. Der findes et par rentefonde, og det ser ud til også at være Finlands eneste pengemarkedsfond i dag.

I dag ejes Seligson af Lähitapiola, men de nuværende fonde skulle bevares. Der findes også en app til telefonen i dag. Det kvartalsvise informationsblad er også velrenommeret, med et par klummer, fondsinformation og nyheder.

Gamle generationers investorer har sikkert disse Seligson-fonde, men hvad med andre? Hvilke tanker vækker Seligson generelt? Er den stadig med på noderne og i live om 20 år? Personligt ville jeg være interesseret i at høre tanker om fondene for Rusland og Latinamerika, ville det give mening at investere et lille beløb i dem, eller er det bedre at finde alternativer andre steder?

seligson.fi

19 Synes om
2

Jeg blev selv kunde hos Seligson i slutningen af 90’erne, og fra den tid har jeg stadig den Phoebus-fond, jeg erhvervede i 2001. Fremragende selskab, fremragende kundeservice og et godt fokus på de rigtige ting. De kvartalsvise fondsanmeldelser er fulde af tidløs information.

Ruslandsfonden er en aktiv fond, hvilket på disse markeder på en måde giver mening, da markederne ikke er helt effektive. Jeg var selv med i den i starten af 2000’erne, hvor fondens afkast var enormt, værdien tidobledes på relativt kort tid. På et tidspunkt opgav jeg så helt mine Rusland-investeringer og flyttede til andre markeder, så jeg har desværre intet mere konkret i forbindelse med Ruslandsfonden.

Phoebus-fondens porteføljeforvalter Anders Oldenburg fører en interessant blog*, som sikkert er kendt af mange. Den er også fuld af relevant information.

Et fremragende selskab, jeg er meget tilfreds, mine investeringsafkast ville have været markant dårligere uden Seligsons anmeldelser, blogs mv., hvorfra jeg har lært meget om investering. Disse lærdomme kan også bruges til investeringer uden for Seligson.

*Link til bloggen: Phoebus – Seligson

22 Synes om
3

Seligson var længe det ene sted, jeg anbefalede til folk, der ønskede at begynde at omdanne deres opsparing til passiv investering.

Nu har konkurrencen ændret sig lidt; Nordnets fonde er billige, og mulighederne er bredere. På den anden side kan man få en mere gunstig behandling fra en bank, hvis fondene er hos dem (medmindre det er i en af Nordeas “fund of very expensive funds”, hvor man selvfølgelig ikke får noget tilbage).

Ankomsten af aktiesparekonti har også ændret lidt på, hvad man bør åbne for børn. Kela (Finlands socialforsikringsmyndighed) ser ikke positivt på ejerskab af værdipapirer eller fonde, så en aktiesparekonto er sandsynligvis det eneste håb for at lade potten vokse igennem studieårene.

Den mest interessante ændring er denne LähiTapiola-aftale. Tidligere kunne man stole på Seligson med hensyn til fremtiden, da visionen og formålet kom fra de mennesker, hvis navn firmaet bar, og fra deres langsigtede og beviste arbejde. Jeg har ikke den store tillid til LähiTapiola, og ærligt talt frygter jeg, at de vil nedlægge eller forhindre yderligere investeringer i fonde, der har for gode betingelser for kunderne.

På den anden side vækkes et forsigtigt håb og optimisme om, at S-banken ville tillade brug af Seligson-fondsandele som yderligere sikkerhed for boliglån. Dette ville være en utrolig konkurrencefordel for S-banken, hvis de vidste, hvordan de skulle markedsføre det.

11 Synes om
4

Jeg har også været en tilfreds Seligson-kunde i over ti år. Firmaet er naturligvis ikke længere et så klart førstevalg inden for fonde, som det var dengang, i hvert fald ikke når det gælder de indeksbaserede produkter, jeg har i min egen portefølje.

For mig personligt er det den høje kvalitet af kvartalsrapporten, der hver gang skaber den største merværdi. Den udstråler en uanfægtet, selvstændig tankegang og evnen til at ignorere markedets mani. Jeg anbefaler den til alle, selv til dem, der investerer mere direkte i aktier end i fonde.

20 Synes om
5

Min investeringskarriere startede specifikt med Seligson-fonde (direkte aktieinvesteringer med Nordnet). Seligson var (og er sandsynligvis stadig) en fremragende service. Jeg læser stadig Anders Oldenburgs blog, som roses i denne tråd.

Senere er min formue vokset så meget, at jeg ved at samle mine investeringer, lån og bankkonti i en traditionel bank har opnået så mange fordele, at det har været det værd. Desuden begyndte det at føles unødvendigt at flytte penge mellem forskellige konti, så jeg har solgt alle fonde fra Seligson, og selvom bankens fonde er dyrere, er jeg, med tanke på de nævnte fordele, villig til at betale lidt mere for dem.

1 Synes om
6

Min investeringsrejse startede også med Seligson-fonde for omkring ti år siden. På sit højeste havde jeg flere af deres fonde, men nu kun Global Top Brands.

Selvom Seligsons omkostningsstruktur ikke længere kan konkurrere med f.eks. Nordnets udvalg, sætter jeg pris på Seligsons rolle som en af pionererne inden for passiv investering (indekssijoittaminen) i Finland. Kvaliteten af kundeservice, kvartalsrapporterne og hele virksomhedens filosofi har også været noget, jeg har værdsat.

Jeg venter med interesse (og en smule frygt) på de ændringer, som LähiTapiola vil bringe til fondene og deres omkostninger.

Jeg fortsætter med at investere månedligt i Global Top Brands-fonden. Når det gennemsnitlige årlige afkast har været over 30 % i 15 år, kan man kun være tilfreds.

5 Synes om
7

Jeg har en Tropico LatAm fond. Jeg tror på, at Latinamerika vil rejse sig med tiden. Min eneste bekymring er, at da denne fond er ret lille, kan den på et tidspunkt blive fusioneret med en anden.

1 Synes om
8

Et rigtig fint selskab, og som for mange andre var min første kontakt med aktiefonde via Seligson. Global Brands var i porteføljen i flere år, indtil pengene fandt en “bedre” anvendelse. Jeg anser stadig Global Brands for at være et godt valg til en større engangsinvestering, hvis aktiemarkedet virkelig skulle ramme bunden. Selvom historien ikke er en garanti for fremtidige afkast, kom Seligson-brandfonden sig meget stærkere fra finanskrisen end det amerikanske indeks, og har domineret lige siden.

Det er i øvrigt et sjovt tilfælde, denne tråd. I dag spurgte min 69-årige far mig pludselig, om han skulle gøre noget ved den bunke penge, der havde ligget på kontoen i årevis. Vi undersøgte alternativer i et stykke tid og besluttede at starte en forsigtig månedlig opsparing i Seligson-formueforvaltningsfonden Pharos :slight_smile:

6 Synes om
9

Jeg har altid værdsat Seligson for dets gennemsigtighed, gode kommunikation og kontinuitet i driften. Det er den eneste institution, man nogenlunde har kunnet stole på (så sikker, som man nu kan være i denne branche), at hvis man investerer i fond X, så vil den (og dens afkasthistorik) stadig være i live om 15-20 år. Dels derfor har jeg anbefalet en lille gruppe mennesker at oprette konti hos Seligson for deres nyfødte børn. At spare op til et barn er efter min mening særligt let hos Seligson sammenlignet med mange konkurrenter. Du fortæller bare slægtninge og bekendte kontonummer og reference, og siger, at de kan overføre penge, når de har lyst. Jeg tror ikke (?), at det tilsvarende er muligt med Nordnets månedlige opsparing, som kræver konstant justering.

Derudover er jeg nødt til at fremhæve Anders Oldenburgs blog i kølvandet på andre. I dag virker det som om, at flere og flere (yngre generationer af?) investorer simpelthen ikke kan sidde på deres hænder uden at gøre noget. Investering har fået stadig mere spekulative træk, der er altid en ny SPAC, WSB, tsugecoin, ESG, hypetothemoon -instrument/virksomhed/trend, som man absolut skal handle 24/7/365. Og det er fint nok, hver sin stil, men jeg synes stadig, at Oldenburgs blog “bringer balance til Kraften” og fører læserne tilbage til investeringens grundelementer på en rolig og analytisk måde.

Med hensyn til fremtiden deler jeg bruger Lars74’s bekymring, og ikke kun på grund af LähiTapiola-handlen. Seligsons hovedfigurer er ikke længere helt unge, og jeg er bekymret for, hvad der sker med forvaltningen af fondene, når f.eks. Oldenburg går på pension.

20 Synes om
10

Stadig et fremragende investeringsselskab, selvom man i dag kan få de samme billige alternativer andre steder fra. Top Brands og Pharma er efter min mening stadig konkurrencedygtige valg, og jeg kunne stadig tilføje penge til begge. Der er også en idé i aktivt forvaltede fonde, hvis man stoler på porteføljeforvalterens succes.

Et plus er også det fremragende papirblad fire gange om året. Jeg håber, de ikke stopper med at udgive det.

5 Synes om
11

Lad mig tilføje, at jeg også har åbnet porteføljer for mine børn i Seligson, hvor et lille beløb automatisk overføres fra netbanken hver måned. Som en person, der lever i de travle år, sætter jeg pris på Seligson’s nemhed også her.

2 Synes om
12

Tropico var interessant, men så kiggede jeg indholdet igennem: En regulær “anti-ESG”-fond, da den indeholder mineselskaber, flyselskaber, ejere af indkøbscentre, som betragtes som de største skurke i verden… Det passede ikke til min moral, så jeg solgte med tab.

1 Synes om
13

Jeg har læst dette forum i årevis, mere eller mindre regelmæssigt, og nu har jeg endelig besluttet at registrere mig.

Jeg skiftede i 2014 fra min banks dyre blandingsfonde (omkostninger 2,5%) til Seligson’s lavprisindeksfonde, inspireret af Marko Erolas bog Paras sijoitus (Talentum, 2009). Jeg har ikke fortrudt den beslutning.

Det bedste ved Seligson er netop stabiliteten og den rolige tilgang. De fleste fonde stammer fra slutningen af 90’erne eller begyndelsen af 00’erne, og investorer kan virkelig stole på, at deres kurshistorie ikke er blevet kunstigt forbedret ved at fusionere fonde, lukke de dårligst performende og oprette nye. Seligson’s kvartalsrapporter er også år efter år fremragende læsning. De bringer effektivt investorerne tilbage til virkeligheden midt i markedets støj.

For ti år siden var Seligson en af de få fondsforvaltere, der tilbød indeksfonde. Siden da er konkurrencen intensiveret betydeligt. Jeg åbnede også selv en investeringsportefølje hos Nordnet i 2016, og siden da har jeg stille og roligt koncentreret mine yderligere køb der. De gebyrfrie fonde er simpelthen en så god aftale.

Trods alt har Seligson stadig et par konkurrencefordele på det nuværende marked. Den ene er langsigtethed. Ingen ved for eksempel, hvor længe Nordnets nordiske “lokke-produkter” af fonde vil være gebyrfrie. Den danske fond fik allerede et administrationsgebyr på 0,20%. Situationen kan ændre sig pludseligt.

Seligsons anden fordel er, at investorer med en enkelt meddelelse kan ændre deres fondes vækstandele til udbyttebetalende indkomstandele. Jeg tror ikke, mange har denne fordel.

I teorien kan en investor altså med Seligson undgå at betale skat af kapitalen, de akkumulerede renter (udbytter) og rentes rente (udbytte af udbytter). Dette muliggør en kapitalvækst på en helt anden måde end for eksempel ved direkte aktieinvesteringer, selvom aktiesparekontoen giver en vis lettelse på det område.

22 Synes om
14

Man skal dog huske, at selv Seligson-fondene ikke har været uforanderlige. Indeksfondene ændrede sig fra almindelige indekser til SRI-indekser engang i slutningen af 2000’erne, måske omkring 2007.

Og Seligson lukkede også den dårligt præsterende APS Far East-fond og erstattede den med Asia Index Fund. :grin:

Redigering: Det var sådan, at APS og Japan Index Fund blev slået sammen til en ny Asia Index Fund, efter at den tidligere Japan-fond begyndte at investere også andre steder i Asien.

2 Synes om
15

Jeg har nogle gange læst, at når man skifter fra vækstandel til udbytteandel, skal man betale skat i mellemtiden. Jeg er ikke helt sikker på dette, så jeg vil gerne høre sikker information.

3 Synes om
16

Joo APS og Japan blev slået sammen, og Asien-indeksfonden blev født. I den nye fond har Japans andel længe været på 52%, hvorfor jeg aldrig har investeret i den med en særlig stor vægt. Jeg ser nemlig ingen grund til at vægte Japan i mine investeringer. :grin:

På grund af ændret regulering blev Emerging Markets også for et par år siden til en “fond af fonde”.

For nogle år siden begyndte Seligson-fondene også at følge ESG-indekser. Nordnet og andre har så fulgt efter.

Så ja, der er sket ændringer, det er der ingen tvivl om. Ikke desto mindre har fondene over lang tid fulgt markedsudviklingen på deres målmarkeder, selvom sammenligningsindekset er ændret et par gange undervejs.

@Szanne:

Vækstandele kan byttes til udbytteandele – og omvendt – uden skattemæssige konsekvenser.

8 Synes om
17

Seligsons Asien-fond er også en af de få, hvor Kina ikke er inkluderet overhovedet, bortset fra Hongkong. Og Australiens andel er sandsynligvis ikke særlig høj i mange fonde. Hvor godt dette afspejler Asien som marked er måske en anden sag. Men det er bedre på denne måde, i hvert fald efter min mening.
Jeg kan også godt lide firmaet, fordi der er få fondshuse, der tilbyder fonde med en “idé”. Jeg henviser især til Phoebus og Phoenix, dvs. Family Companies. Ideen bag begge fonde appellerer meget til mig, når det kommer til sådan en passiv-aktiv aktieudvælgelse. Der er ikke for mange butiksfirmaer med et skarpt fokus og en meningsfuld minimumstegnings-/gebyrstruktur.

Jeg er stadig lidt bekymret for virkningerne af LähiTapiola-handlen på Seligson-medarbejdernes følelser og engagement. Det ville være ærgerligt, hvis Seligson bare blev endnu et generisk fondshus med glat hår.

14 Synes om
18

Ja, det er rigtigt. Asien-fonden er klart fokuseret på udviklede markeder, så navnet er måske ikke det bedst mulige.

Fonden for emerging markets (udviklingsmarkeder) inkluderer Kina. Dens største investeringer fordelt på lande:

  • Kina 29 %
  • Taiwan 17,43 %
  • Indien 12,75 %
  • Korea 10,81 %
  • Brasilien 4,48 %
  • Sydafrika 3,61 %
  • Hong Kong 2,96 %
    (- Rusland 2,54 %)

Phoebus er faktisk en fremragende fond. Oldenburg er en af de få porteføljeforvaltere, der beviseligt har en track record på over 10 år med at overgå benchmarkindekset. Oldenburgs blog og fondsoversigt læses altid med stor interesse.

Familievirksomheder er også interessante. Fonden fandt endelig, efter lidt famlen, en retning, hvor den kan opnå en ægte konkurrencefordel på markedet.

8 Synes om
19

Når man overvejer udbytteandele, er det også værd at huske, at hvis udbyttet fra fonde årligt er under tusind euro, er det skattemæssigt mere fordelagtigt at eje vækstandele og selv skabe udbyttet ved at sælge fonden.

I dette tilfælde må der ikke foretages andre værdipapirsalg i løbet af året (inklusive boligsalg). Fortjenesten ved salget er skattefri, hvis salgspriserne for al ejendom, der er afhændet i løbet af skatteåret, tilsammen er højst 1.000 euro.

Eksempel:

  • Fonde med udbytteandele: Fondsejerskab 30.000 €, med et udbytte på 3 % får du 900 € i udbytte. Af dette betaler du 30 % kapitalindkomstskat, hvilket efterlader dig med 900 - 270 = 630 €.

  • Fonde med vækstandele: Du sælger fonde for 900 €, og hele beløbet på 900 € beholdes. Skattefordel 900 - 630 = 270 euro.

8 Synes om
20

Er det ikke en lille forenkling af sagen, selvom det fungerer fint for et enkelt år?

I en sådan beregning skal man, så vidt jeg forstår, også overveje, hvad der sker over tid, da antallet af fondsandele forbliver det samme med udbytteandele, og med vækstandele begynder det at falde.

Hvis man antager, at fonden har en lineær udvikling, vil man efter for eksempel ti år finde, at der er knap 22.000 € tilbage af vækstandelene, og det 3 % “udbytte”, der er genereret ved salg, er stadig 684,21 €, altså stadig mere end med udbytteandelene. Situationen vender ved 13-års-mærket, hvor der efter de årlige “udbyttesalg” kun er knap 20.000 € tilbage af kapitalen, og ens eget udbytte med 3 % salg er 624,46 €.

Dette kan selvfølgelig finjusteres næsten uendeligt i den ønskede retning, for eksempel ved at sælge de samme 630 € årligt med vækstandelene, hvorved kapitalen falder langsommere. Tilsvarende kan man, hvis man ønsker det, undlade at hæve “udbytterne” helt et år med vækstandelene.

Hvis man så overvejer fondens værdiforandring, opstår det problem, at med udbytteandele får man et større beløb i euro fra en stigende værdi, fordi der er flere fondsandele efter årene. Tilsvarende er værdifaldet målt i euro mindre for brugere af vækstandele, da der ikke længere er så mange faldende andele tilbage.

Det kan godt være, at vækstandele er mere rentable, men er de altid det i forskellige scenarier? Det lyder som en ret udfordrende beregning med forskellige antagelser, hvis mine konklusioner overhovedet har nogen praktisk værdi.

2 Synes om