Jeg har selv fulgt dette forum aktivt i et par uger nu. Dette er et fantastisk sted at få information og indsigt i den nuværende verdenssituation, både økonomisk og på andre områder. Med hensyn til investering er der i andre tråde meget information om aktier som investeringsform, men jeg kunne ikke rigtig finde information om indeksfonde og ETF’er. De har dog været meget fremme andre steder, og de har også en stærk tilhængerskare. Jeg begyndte selv at interessere mig for dem ud over direkte aktieejerskab, baseret på en kommentar, der opstod i en anden tråd.
Jeg tænkte, at det ville være muligt at samle tanker og tips fra fagfolk, der er fortrolige med disse investeringsmål, i denne tråd med henblik på den kommende opgangsperiode. Jeg er selv en fuldstændig novice, hvad angår ETF’er, og jeg har heller ikke sat mig særlig meget ind i indeksfonde. Tak for tanker og tips på forhånd!
ville i hvert fald begrænse mig til kun at være spørger og læser.
Jeg har investeret i fonde med månedlig opsparing passivt i godt 20 år, hvoraf 18 år var uvidende og uerfaren i dyre bankfonde. Lige nu er Nordeas pensionsopsparing med en fast rente på 3,5 % dog ganske fin, selvom jeg har betalt omkostninger.
Nu har jeg stadig den fastforrentede investering, nok 45 %, på den samme pensionsopsparing i Nordea er 25 % kontanter på en “forsikringskonto” (jeg har først for nylig skiftet til kontanter). Jeg har bygget min egen simulerede “risiko-ETF” i Nordea, hvor der er brint- og cleantech-aktier, og et par andre små teknologifirmaer, måske godt 1 % der. Som primær “spillekasse” er det meningen at bruge ETF’er i Nordnet, porteføljen kan ses på Shareville.
Lige nu tror jeg meget stærkt på passive indeks-ETF’er, pga. sidste års intensive kodning og simuleringer: Optimering af stort set enhver aktieportefølje førte til, at indeks-ETF’er var den mest omkostningseffektive (edit: mest sandsynlige) vej til succes. Jeg fandt meget få grunde til, at man skulle træffe andre investeringsbeslutninger, i hvert fald baseret på udviklingen i aktiekursen (+udbytte) alene.
Aktieudvælgelse ville kræve anden overlegen information, så jeg vil ikke starte på det nu. Men de sidste par uger har der været sådan information pga. virussen.
Nu har jeg de sidste par uger leget med inverse-ETF’er og har fået Nordnet-porteføljen tilbage i plus i år. Jeg ved ikke, om den stadig er i plus på mandag, fordi jeg efterlod en lille shortposition til weekenden. Denne leg er blevet muliggjort af dette forum og dets “overlegne” forståelse af coronavirusets indvirkning på børskurserne.
Jo længere vi kommer, jo sværere bliver dette coronaspil med lange ETF-shorts. Lige nu overvejer jeg dag og nat det optimale tidspunkt at fange grundindekset igen, sandsynligvis enten Nasdaq eller SP500. Og også om jeg skal gøre det med gearing eller uden. På et tidspunkt helt sikkert med gearing, men hvad er det rigtige tidspunkt.
Med gearing mener jeg f.eks. 2x Long ETF, ikke Nordnets lån. Disse har den gode side, at margin call ikke rammer, og det i princippet er muligt med 2x gearing.
Som reference bruger jeg Nasdaq100-indekset, som jeg på lang sigt ønsker at slå, selvom det kun er lidt.
Disclaimer: Dette er på ingen måde en anbefaling til nogen, især ikke nybegyndere, om at bygge deres investeringsstrategi på ting fra en ren amatør som mig.
Edit: ja, og passive indeksfonde, såsom Superfonde eller Handelsbanken USA, er helt sikkert også gode ting til jævn formueopbygning, men “handel” med dem er virkelig langsom.
Prøv at stille nogle spørgsmål, der giver stof til eftertanke, så det er nemmere at svare/finde de specifikke oplysninger selv. Der er bare så meget information om ETF’er, at det er svært bare at begynde at skrive.
Men f.eks. er en ofte rost ETF-kombination på Nordnets Shareville IS3N + EUNL. IS3N dækker vækstmarkederne godt, og EUNL dækker de udviklede markeder, hvor f.eks. USA har en vægt på ca. 60 %.
Med en ETF kan man også investere i en bestemt sektor – fra grøn energi/vand til kunstig intelligens/robotteknologi. Hvis man forsøger at finde fremtidige megatrends med disse, er det nok værd at overveje, om sektoren er sådan, at vinderen tager det hele, i hvilket tilfælde en ETF, der f.eks. investerer i 100 virksomheder i sektoren, kan investere i vinderen, men de resterende 99 går konkurs. Og selvom væddemålet om en “fremtidig megatrend rammer rigtigt”, kan selve ETF’en tage et ordentligt tab. Ligeledes er det værd at overveje, om sektoren allerede er i en boble, f.eks. cannabisaktier.
Tak for feedback og tanker. Jeg må først sætte mig mere ind i denne verden og derefter stille uddybende spørgsmål. Det kræver arbejde. Så jeg må bare i gang med at lave geografiske og branchemæssige undersøgelser! Måske prøvede jeg bare at gøre det nemmere for mig selv og fiske direkte tips fra jer om fonde og ETF’er… Frem med ETF-guiden og i gang med arbejdet. Og jeg skal også se nærmere på indeksfonde. De seneste uger har jeg bare fulgt aktierallyet og lagt planer i den forbindelse.
Ja, det gør det ikke. Den proces betyder bare, at køberen af din solgte andel normalt er enten en market maker eller en AP. Hvis stjernerne står rigtigt, kan en anden lille investor være den anden part i handlen, men det sker tilsyneladende meget sjældent. Det er selvfølgelig ret irrelevant for investoren, hvem der køber eller sælger papirerne, så længe der er likviditet.
Min oprindelige hypotese var, at populariteten af ETF’er og andre indeksfonde øger “alt op og alt ned” bevægelsen på markedet i perioder som denne. Det er baseret specifikt på ETF’er på grund af den indbyggede mekanisme, hvor AP-aktørerne også er aktive på det underliggende aktivmarked. I mere traditionelle indeksfonde fungerer det endnu mere direkte, da fondene er nødt til at begynde at sælge papirer på markedet, efterhånden som investorer trækker deres penge ud, og fondsforvalteren vælger heller ikke, hvad der skal sælges, men sender papirer ud med indeksvægt.
Jeg kunne ikke finde noget i en fart, så det kan være, at jeg tager fejl. Det er af en eller anden grund blevet indgroet i mit hoved, at det meste af tiden er det en market maker eller AP på modpartens side, men jeg kunne faktisk ikke finde uigendrivelige data om det nu. Det er dog ret irrelevant for, om “passive” fonde bevæger markedet eller ej.
Ja, salgspresset kommer igennem, hvis der ikke er nogen, der køber. Og det er i øvrigt det samme for en almindelig investor, hvem der er på den modsatte side. Det lyder bare som en tung proces, at hver ETF, der købes/sælges, opdeles/samles hver gang, da næsten altid nogen alligevel træffer den modsatte investeringsbeslutning. Altså ville MT hvert sekund have 100.000 stk. ETF’er til at opdele og sælge, og ligeledes 99.998 stk. til at købe og samle.
Fonde er naturligvis tvunget til at kæmpe mod hinanden til den “bitre ende”, hvor nogen til sidst må sluge deres tab og ydmyge sig for en ny sæson med en klump i halsen…
Moon har altid været af den mening, altid…
I USA bevæger kurserne sig på grund af hedgefonde…
Hvorfor skulle de ikke også gøre det i Shorthex, når muligheden byder sig…???
Stigningen i volatilitet på de finansielle markeder på grund af coronaviruspandemien har udløst en stigning i brugen af børshandlede fonde (ETF’er) af market makers og andre institutionelle investorer, der ønsker at beskytte deres positioner mod vilde prisudsving.
…
Omkostningerne ved at låne mange af de største og mest handlede ETF’er er steget med gennemsnitligt 40 procent, hvilket afspejler den stejle stigning i efterspørgslen.
…
“Investorer og porteføljeforvaltere, der tyede til derivater, såsom optioner og og swaps, for at forsøge at afdække deres lange eksponeringer, er blevet chokeret over at se præmierne [omkostningerne] eksplodere, da volatiliteten er steget. Mange af disse investorer og porteføljeforvaltere vendte sig mod ETF-markedet for at skabe afdækninger og alpha-spil [profitable handler] i dette volatile marked,” sagde Ihor Dusaniwsky, administrerende direktør for predictive analytics hos S3 Partners, en New York-baseret dataudbyder.
…
“Ordrebogen for S&P e-mini futures [den mest udbredte derivatkontrakt] er blevet tyndere, og vi har set ekstremt forhøjede handelsniveauer for SPY gennem hele marts,” sagde Marcus Miholich, leder af ETF capital markets-gruppen i Europa hos State Street Global Advisors.
…
Stigningen i ETF-låneomkostninger har overrasket observatører. Låneomkostningerne er generelt lave, fordi ETF-udbydere har lov til at oprette nye ETF-enheder og låne disse ud til mæglere for at understøtte likviditeten i såkaldte “create to lend”-transaktioner. Derudover sidder mange institutionelle investorer på store ETF-positioner, som de kan låne ud mod et gebyr.
Jeg har brugt xtrackers-produktet, men det var nemmere at handle med Amundi. Handel med DAX og Euro Stoxx-produkter er endnu sværere, og jeg var bekymret for short-salgsforbud i europæiske børser (italienske og spanske aktier).
Edit. sværere fordi omsætningen er så lille, at handler ikke sker lige i det minut, man ønsker. Men så har jeg et par gange bemærket, at nogen var desperate med papiret, da de ikke kunne sælge det, så de har grebet min uhyrligt frække tilbud.
Jeg har også været “long” i disse ETF’er, og det fungerede godt, da kurserne faldt. I et modbounce får man så en ordentlig lussing.
Den advarselsklausul om asymmetri skal selvfølgelig være der, men i disse produkter er gearet så lille, at asymmetrien normalt ikke mærkes på positioner af et par dage eller endda en uge. Efter min mening.
Det har også fungeret helt fint til at beskytte porteføljen, hvis man har mange forskellige produkter i porteføljen og også rigeligt med kontanter. Med ét produkt kan man undgå omkostningerne ved at handle n antal andre produkter.
