Jeg har nu i næsten et halvt år undret set mig over Sanomas værdiansættelse i forhold til udsigterne og analytikernes prognoser sammen med en ven… og har købt vildt ind med det lille beløb, jeg har kunnet finde til min aktiesparekonto (OST).
Jeg ser også en moderat risiko i Sanoma i forhold til det mulige afkast, og derudover giver udbyttet en vis rygdækning mod forsinkelser og begrænser nedsiderisikoen en anelse.
Normalt bryder jeg mig ikke om sager med binær risiko. Det gode ved Sanomas tilfælde er, at man reelt ikke kan skubbe problemet foran sig, og hvis denne læremiddelcyklus går galt, behøver man ikke at blive hængende for at vente og se, om det så bliver i det næste kvartal. Værdiansættelse er så moderat, at jeg vurderer faldet som følge af et mislykket resultat til at være forholdsvis lille.
Ind imellem tænker jeg på, om jeg ser situationen i et for rosenrødt lys, og om jeg overser et eller andet, når markedet stort set er ligeglad med udsigterne. Hos Lindex og Valmet blev upside-potentialet prissat næsten 12 måneder i forvejen.
På en måde kommer jeg til at tænke på Nordea sidste år, hvor værdiansættelsen var lav, og udsigterne ganske gode, men markedet kom sent med på vognen. I det tilfælde ville det i det mindste have betalt sig at lytte til analytikerne 
Jeg tror, at stilheden i debatten i høj skyldes, at toget kører på skinner. Jeg tror og håber på, at hvis der kommer ridser i lakken, vil det sætte gang i mere debat. I Sanomas tilfælde ser der ud til at være en rimelig god visibilitet i forhold til situationens udvikling og den “tydelige” deadline.