Politikhjørnet (del 2)

Lukket i weekenden

Denne tråd er en fortsættelse af kommentaren:

Forrige tråd:

Nokia Mikael GIF by Inderes

Nokia Facepalm GIF by Inderes

Excited Oh My God GIF by Saturday Night Live

3 Synes om

Jeg vil udfordre alle skribenter i del to til at finpudse deres tekster i ro og mag og diskutere lige så sagligt, som man gør med kolleger og kunder på arbejdet. Altså ligesom kulturen er i Pörssien suunnassa og mange andre tråde.

36 Synes om

Det er nemt at være enig i dette.

I forhold til morgenens meningsmåling tænker jeg for SDP’s vedkommende, at det ikke er de enkelte observationer, der er væsentlige, men derimod trenden. På nuværende tidspunkt tror jeg, at Orpo-regeringen begynder at blive tynget af tomme løfter, især når det gælder gældsætningen, og skuffelse over regeringen øger oppositionens popularitet, uden at f.eks. SDP behøver at gøre ret meget mere. Lindtman har ikke været særlig meget fremme på det seneste, så stigningen i SDP’s opbakning kan endnu ikke tilskrives ham.

6 Synes om

Jeg synes, at Yles meningsmåling har vist nogle meget mærkelige resultater de seneste par gange. Sidste gang steg opbakningen til Venstreforbundet (Vasemmistoliitto) markant, så når den nu vender tilbage til sit normale niveau, ser det ud som om, at partiets opbakning er i kraftigt fald. Opbakningen til Liike Nyt blev også nærmest fordoblet i den seneste måling, hvilket er svært at finde en begrundelse for.

Når jeg sammenligner blot de seneste par målinger, bemærker jeg ikke andre trends end nedsmeltningen i opbakningen til De Sande Finner (persut), Centerpartiet (kepu) og Kristendemokraterne.

Regeringers opbakning ser ud til altid at falde i høj grad uanset hvilke partier der sidder i regeringen, hvad de har lovet, eller hvad der sker. Jeg ved ikke, om faldet i regeringens opbakning har været hurtigere eller voldsommere end normalt, måske. Jeg mindes at have set en sjov anomali, hvis sandhed jeg dog ikke har tjekket, nemlig at den siddende regering i Norge aldrig har vundet et valg. Hvilket i sig selv er sigende, da Norge vel nok er et af de bedst drevne lande i verden, uanset om det er oliens skyld eller ej. Men generelt set er en betydelig del af vælgerne aldrig tilfredse med regeringens arbejde.

Som en disclaimer er jeg heller ikke selv tilfreds med regeringens arbejde. Jeg stemte dog ikke engang på regeringspartierne. Men blot for at sige, at hvis man vil udlede noget af faldet i opbakning, så bør referencen være en regerings typiske fald i opbakning, for det faktum at opbakningen falder, siger i sig selv ingenting, da det altid sker.

4 Synes om

Jamen det er da faldet hurtigt, undtagen sammenlignet med Sipilä.

Det, der forener disse to regeringer, er, at der er blevet ført en strengt kompromisløs højreorienteret politik. Den slags fungerer slet ikke i Finland, i hvert fald ikke hvis man vil have endnu en regeringsperiode bagefter. Finnerne ønsker balancerede kompromisregeringer, fordi folket i gennemsnit befinder sig relativt tæt på midten.

Er man meget langt til højre eller venstre, er modreaktionen ved valgene stærk. Orpo begik en virkelig slem fejl i forhold til planer, der rækker ud over én valgperiode, ved at vælge de Sande Finner (persut) frem for Socialdemokraterne (demarit).

Der skabes ingen kontinuitet i politikken, hvis man forsøger at regere udelukkende med højre- og venstrefløjsblokke.

Der er dog kun én taber i denne vaklen frem og tilbage: Finland.

4 Synes om

Økonomisk disciplin er aldrig populært, uanset hvor nødvendigt det måtte være. Så vidt jeg husker, har denne regering fået betydeligt flere hug i medierne end andre nytiltrådte regeringer.

11 Synes om

Jeg ved ikke, om man tør diskutere dette emne med kolleger på arbejdspladserne, men det giver et godt billede af udviklingen i vores politiske kultur.

Anusser diskuteres som udgangspunkt kun sagligt hos en speciallæge i proktologi.

Dagens ungdom skyr ikke konfliktsøgen mere end de boomere, der kun har læst om de store kriges årsager og konsekvenser i bøger. Det ser ud til at være en forfærdelig tendens her i starten af dette årtusinde. Jeg mærker, at jeg indimellem er begyndt at tænke tilbage på den kolde krigs år med varme. :slight_smile:

4 Synes om

Er det nu rigtigt? Den vekselvirkning mellem højre- og venstrefløjen har varet i næsten hele selvstændighedstiden. Det har beviseligt ført til opbygningen af et stabilt aftalesamfund, og ingen politisk retning har fået lov til at dominere for meget. Højrefløjens længere dominans sluttede med krigene, og SDP’s tilsvarende med 90’ernes krise. Man kunne endda hævde, at der i perioder med skiftende regeringer har været tale om relativt rolige og succesfulde tider. Hvad der er årsag, og hvad der er virkning, er naturligvis et svært spørgsmål at besvare, men under alle omstændigheder har denne form for “tag-team”-politik indtil videre fungeret ganske udmærket.

Den nuværende regering har ikke mere økonomisk disciplin end den forrige. Der bliver skåret, ja, og i samme forhold reduceres statens indtægter. Forskellen er, at pengene fordeles ideologisk anderledes.

Nu er der ikke engang corona til at stoppe samfundet, ingen vejafspærringer ved grænsen til Uusimaa.

5 Synes om

I Kekkonens tid havde præsidenten magt på en helt anden måde end i dag. Regeringerne skiftede hyppigt, og de spændte vidt fra den ene fløj til den anden. Kontinuitet var dog stadig alfa og omega, især i udenrigspolitikken, og kursen tog i øvrigt ikke de samme konstante U-vendinger som i dag.

Virkelig groft forenklet sagt.

Det afhænger helt af partiet. I det mindste burde Samlingspartiets (Kokoomus) opbakning kunne modstå det ganske godt. Efter Ahos regering faldt Samlingspartiets opbakning kun minimalt med godt et procentpoint. Efter Lipponens første regering steg partiets opbakning med over tre procentpoint. Og Sipiläs regering tærede heller ikke voldsomt på Samlingspartiets popularitet.

2 Synes om

Liberalerne er kommet med en opfølgning på sidste års bedrift, alternativbudgettet ”der er noget at skære i”. Nu er forskellen til regeringens budget allerede over 12 mia.:grin:
Stadig en smule i underskud…

Der mangler stadig en del vælgererklæringer, før de kan stille op til valget.

https://puoluerekisteri.fi/#/puolue/50

9 Synes om

HS: EU-kommissionen bekymret over Orpo-regeringens pengeforbrug

Også i EU anerkendes præstationerne fra Finlands mest kompetente økonomiske partier, nemlig det Nationale Samlingsparti og De Sande Finner. Det er sandelig godt at være på højrefløjen i disse tider.

4 Synes om

Det er let at erklære sig enig i bekymringen for den finske økonomis tilstand og i, at der burde foretages flere besparelser. Det triste er, at denne sammensætning fra et økonomisk perspektiv er den bedste regering, der er mulig i Finland. Den forrige socialistiske regering forsøgte ikke engang at gøre noget, og partierne i den nuværende opposition er endnu mere modvillige over for at beskære den overdimensionerede offentlige sektor eller gennemføre de ændringer, som arbejdsmarkedet har brug for.

14 Synes om

Den samme gamle sang om gæld, selvom man sidste år var bekymret over Finlands gæld, og nu over Orpo-regeringens pengeforbrug.

Finland følger den samme taktik med gælden som med NATO-medlemskabet. Det vil sige, at der først prioriteres og saneres, når det er absolut nødvendigt, desværre.

Orpo-regeringen forsøger i det mindste at begrænse pengeforbruget ved at skabe incitamenter til at arbejde og dermed bidrage til at bage kagen. Samt at forbedre virksomhedernes driftsbetingelser i Finland.

1 Synes om

Ud fra det, jeg har fulgt med i denne regeringsperiode, har de besluttet at skabe en ny incitamentsfælde (de arbejdsløses fribeløb), reduceret mængden af penge i omløb, når f.eks. arbejdspladser i byggebranchen forsvinder, og fjernet ressourcer fra det eneste vækstområde, nemlig den grønne omstilling.

Hvad ellers, de har opretholdt statens gældsætningstempo ved at reducere statens indtægter. Gad vide om vi i denne valgperiode overhovedet kommer til at se et eneste forsøg på at gøre noget ved budgetunderskuddet, eller om man fortsætter til den bitre ende med “fra den ene lomme til den anden”-metoden.

5 Synes om

Desværre efterlod Marins ”lige nu er ikke det rigtige tidspunkt”-regering en dårlig arv til Orpos ”håbe-håbe”-regering, når det kommer til statsfinanserne og økonomiens tilstand.

Om Orpos regering lykkes med sine løfter, må tiden vise, men de lovede i det mindste at forsøge. Jeg bemærkede ikke megen vilje fra den tidligere regerings repræsentanter i deres valgtaler. Det følte vælgerne også.

Og ingen forestiller sig, at økonomisk balance kan opnås på et år eller endda en valgperiode, så slem en forfatning er vi i som følge af fordelingspolitik og tomme forhåbninger.

3 Synes om

Hvis det her er Marin-regeringens skyld, hvorfor gør Orpo-regeringen så ikke noget, men fortsætter i præcis samme tempo, selvom udsigterne bliver mørkere?

Marin-regeringen optog gæld til en lav rente, den nuværende optager til en højere. Hvorfor gør regeringen ikke noget?

2 Synes om

Jeg tror ikke, at EU-Kommissionen og Finlands kreditorer er synderligt interesserede i, hvordan en eller anden hypotetisk regering ville agere her og nu. Orpos regering har ansvaret i dag, og det er netop dem, der skal få styr på situationen.

Præcis dem.

Her og nu.

Man fik dog ikke truffet de smertelige beslutninger, og resultatet er synligt for enhver. Der venter svære tider forude, og i takt med at det ydre pres gradvist stiger, kan det være, at den nuværende regering bliver nødt til at vende tilbage til det såkaldte tegnebræt. Vi er ikke i en egentlig krise endnu, men indimellem føles det som om, at Samlingspartiet (Kokoomus) og De Sande Finner (Perussuomalaiset) allerede nu er holdt op med at prøve i håbet om, at et eventuelt kommende opsving vil redde den finske økonomi.

Det er godt at leve i håbet, men det havde været bedre, hvis de smertelige beslutninger var blevet truffet med det samme, og hvis valgløfterne var blevet brudt med henvisning til de offentlige finansers dårligere end forventede tilstand eller en anden forklaring. Finlands økonomi kører nu direkte mod muren med byggebranchen i spidsen, og følgerne bliver grimme. Der kræves nu politisk mod og lederskab, så virkningerne af den kommende økonomiske recession bliver så små som muligt, og så en reel genopretning af de offentlige finanser kan sættes i gang.

Mit budskab og mit gratis råd til den nuværende regering er meget enkelt:

Der er steder at spare.

8 Synes om