Da jeg som 7-årig dreng skulle afsted til min første skoledag, lagde min farfar sin hånd på min skulder og sagde: ”Husk, min dreng, altid at holde ryggen ret, se andre mennesker i øjenhøjde, være ærlig og tjene fædrelandet ydmygt efter din bedste evne.” Disse ord har jeg ofte tænkt på i de seneste måneder, efterhånden som der er kommet mange forespørgsler og anmodninger fra feltet [ingen har spurgt] om, at jeg skulle åbne en tråd om det finske præsidentvalg. Jeg vil gerne takke alle for støtten og opmuntringen. Beslutningen har ikke været indlysende. Enhver, der overvejer at åbne en tråd om præsidentvalget, må gøre op med sig selv, om man er klar til at bære hovedansvaret for, at endnu en politisk relateret tråd belaster moderatorerne og med tiden ender i Verpus atomaffaldsgrotte.
Gode venner, jeg undviger ikke ansvaret. Feltet:
- Pekka Haavisto, 65 år, De Grønne og en vælgerforening. Har meldt sig som kandidat. Blev nummer to ved de seneste to valg. Et fænomen i 2012, men i 2018 faldt det lidt sammen. Erfaring som udenrigsminister er en fordel; han ønsker at distancere sig fra sin partibaggrund, som ses som en belastning. Har ligget i toppen af meningsmålingerne i evigheder. Henter bred støtte fra socialdemokraterne og Venstreforbundet. Den grøn-røde fløjs spidskandidat og en stærk bejler til anden runde.
- Olli Rehn, 61 år, Centrumpartiet (Keskusta) og en vælgerforening. Meldte sig ind i kampen i dag. Hans vigtigste merit er ti år som EU-kommissær. Har også erfaring fra ministerposter og har de seneste år “trukket renter” i Finlands Bank. En grå tænker, der aldrig for alvor har begejstret masserne. Taler i et tungt og hakkende tempo, men på den anden side ønsker finnerne en præsident, der grunder over tingene med et alvorligt ansigtsudtryk. Vil udover den brede støtte fra Centrumpartiet få stemmer her og der fra de øvrige borgerlige partier. Virker i øjeblikket som den borgerlige lejrs stærkeste bud på en kandidat til anden runde.
- Jussi Halla-aho, 52 år, Sande Finner, har ikke meldt ud endnu. Halla-aho er tidligere blevet spået som kandidat, og posten som parlamentsformand forstærker spekulationerne. På den anden side, ønsker han som en udpræget introvert person seriøst at efterstræbe embedet? Han vækker bred modstand og har næppe store chancer mod Haavisto i en anden runde, hvis han mod forventning skulle nå dertil. Hans kandidatur er på ingen måde sikkert.
- Samlingspartiet (Kokoomus). Alt er åbent. Aaltolas ambitioner er store, men han bliver mest af alt grinet ad i “kompetencepartiet”. Stubb ville være en kvalificeret kandidat, men opbakningen ville formentlig være begrænset, og interessen er nok heller ikke stor, når posten som EU-kommissær venter som en lukrativ post (“hillotolppa”) om et år. Vapaavuores ry er krakeleret i de seneste år. De får næppe en kandidat, der kan kæmpe om en plads i anden runde.
- SDP. Ønsker Urpilainen, som i hvert fald tidligere ikke har haft interessen. På den anden side står hun i gæld til partiet for posten som EU-kommissær, så måske stiller hun op denne gang. Kunne hun skille sig positivt ud i flokken af midaldrende mænd? Hendes nuværende job giver et godt perspektiv. Dog vil hun næppe kunne hamle op med Haavisto i kampen om den grøn-røde fløjs sjæle.
- Mika Aaltola, 54 år, partiløs? Hvis Aaltola ikke bliver Samlingspartiets kandidat, er det en gåde, om han stiller op som uafhængig. Han har ingen erfaring fra politikkens hårde verden, men på den anden side kom Ahtisaari også udefra i '94. Et jokerkort.
Dette valg kan blive meget uforudsigeligt, og en komet kan dukke op ud af det blå i de sidste uger, ligesom Elisabeth Rehn i '94 og Haavisto i '12. Jeg vil dog ydmyge mig selv i fremtidens øjne ved på nuværende tidspunkt at gætte på, at top to i første runde bliver det kedelige par Haavisto og Rehn. Begge har en stærk lyst til embedet, de nødvendige meritter og opbakning til gode kampagner. Et kandidatur fra Urpilainen ville tære på Haavisto, men næppe nok til at han ryger ud af anden runde. Rehn ligner og lyder som en stereotyp finsk præsident, og i øjeblikket er der ingen stærk udfordrer i sigte på den borgerlige fløj.
Hvis det bliver Haavisto og Rehn i anden runde, vil Haavisto få stemmerne fra De Grønne, Venstreforbundet og en stor del af socialdemokraterne og RKP (Svensk Folkeparti). Rehn vil få Centrumpartiet, alle fra Sande Finner og de kristendemokrater samt over halvdelen af Samlingspartiet. I år 2000 afgjorde Samlingspartiets liberale kvinder Halonens sejr over Aho. Denne gang vil socialdemokraternes konservative mænd besegle sejren for Rehn.
God midsommer!