Politikhjørnet (Del 1)

Jeg sad lige og så A-studio, og alle de deltagende folketingsmedlemmer mente, at pensionerne skal sættes op, og de laveste pensioner med mindst 100 euro. Ingen taler om, hvordan det skal finansieres. Alle har masser af idéer til, hvordan skattekronerne kan ødsles væk, men ingen er samtidig bekymrede over den stigende skat på arbejde. Skatten er i forvejen på et niveau, hvor det ikke længere kan betale sig at tage lavtlønsjob som ekstraarbejde ved siden af et andet job, når halvdelen går til skat eller skattelignende afgifter. Motivationsproblemerne er altså ikke kun begrænset til dem, der lever af overførselsindkomster, men også til personer, der kunne arbejde mere, men hvor det på ingen måde giver mening, hvis f.eks. halvdelen af en timeløn på 12 euro går til skat.

Der kommer helt sikkert ikke nogen væsentlige reformer af skatten på arbejde, hvis man ikke er klar til at skære i de nuværende samfundsfinansierede ydelser eller støtteniveauer. Intet parti virker til at være klar til dette. Selv Kokoomus reklamerer med at være et højreorienteret parti, men i virkeligheden er det fuldstændig venstreorienteret med kun små borgerlige strejf. Et godt eksempel er, at Juhana Vartiainen kan hoppe fra Socialdemokraterne til Kokoomus, uden at hans politiske holdninger ændrer sig.

Finland er fuldstændig i snor hos pensionisterne og den ældre generation. Da de udgør de største vælgermasser (med en høj valgdeltagelse er deres vægt betydeligt større end deres faktiske andel af befolkningen), føres al politik med henblik på den ældre befolknings behov. De andre får kun lige akkurat nok til, at det hele hænger sammen.

Man kunne sagtens tage højde for den forventede levealder ved afstemninger og give de unges stemmer mere vægt, da det er dem, der skal døje med dette samfund i fremtiden. Da den forventede levealdersfaktor også reducerer de unges fremtidige ydelser, ville det være meget logisk. Nu er situationen ved at være den, at dem på modtagersiden i samfundet har de største vælgermasser, så man kan jo direkte udlede derfra, hvilken slags politik der føres.

Hele det finske politiske system burde sprænges i luften og bygges helt op forfra. Det er ved at blive sådan et faldefærdigt skur, at der ikke længere er mulighed for at reparere fundamentet uden at det bliver utroligt dyrt.

Selv Sipilä havde alle mulige visioner, da han gik ind i politik. Men det endte bare med, at det politiske maskineri forvandlede en tilsyneladende fornuftig fyr til en magtbegærlig politiker, der fisker efter de store vælgermasser. Hvorfor findes der ikke nok lyst til reformer i Finland til at skabe forandring? Jeg går ud fra, at mange herinde også stemmer på de systemopdragede politikere, der er flasket op i den politiske suppedas, og så undrer man sig over, at der ikke sker nogen forandring.

Finland har virkelig brug for en politiker som Trump til at ryste hele systemet lidt og få nogen til at udstikke en retning. Uanset om det er godt eller skidt, så er forandring virkelig tiltrængt. I Finland er der praktisk talt én linje i alle sager, og man må kun afvige en lille smule fra den linje for ikke at blive stemplet som en, der tænker forkert. Selv Jussi Halla-aho ses som politikkens værste fjende, bare fordi han har en afvigende mening, selvom hans argumenter er langt mere logiske end mange andre politikeres.

Hvis en politiker kom til fornuft og krævede fornuftige besparelser, ville det praktisk talt være politisk selvmord. I Finland er der en helt mærkelig opfattelse af, at man ikke må røre ved allerede opnåede goder betalt af skatteydernes penge. Man burde kunne skære i dem ligeså vel som at sætte dem op. Arbejdsmarkedspensioner, der allerede udbetales, kunne man uden videre skære ned til et niveau, der svarer til det, der faktisk er optjent. Hvorfor skal de nuværende pensionister have ret til at nyde overdimensionerede pensioner i forhold til, hvad de har sparet op?

Nu er der egentlig bare brug for et par diktatoriske centralbankchefer til at lade økonomien kollapse med alt for store renteforhøjelser, så reformer bliver tvunget igennem andre steder end kun i Finland. Verdensøkonomien kunne derefter genopbygges på ny.

Der var i øvrigt lige en nyhed om, at skovens levedygtighed kun bevares, hvis skovene brænder tilpas ofte. Præcis den samme logik gælder for økonomien, som nu er blevet lappet på så mange måder, at helheden ikke kan blive sund igen uden et kollaps.

Det er godt nok interessant, hvordan man i politik aldrig får udrettet noget som helst. Udover stemmefiskeri, selvfølgelig.

14 Synes om

Heldigvis har Finland en blandingsøkonomi, dvs. et relativt frit marked med en vis del af økonomien, og stive institutioner/ministerier, der begrænser politikerne.. ;D

4 Synes om

Heldigvis kan man flytte fra Finland (fri bevægelighed for personer og varer og sådan noget) til lande med lavere skatter, hvor man kan blive rig på andre måder end bare at vinde i lotteriet. Måske har Finland stadig det ekstremt rødgrønne misundelseskompleks, der får intelligentsiaen ud af Finland.

5 Synes om

Tja, Finland er ifølge mange målinger et af verdens bedste lande, og vi er måske overkritisk over for vores eget land. Er enig med indlægget om, at der er brug for handling på et tidspunkt, men finnerne har før vist vilje og energi til fornyelse, når det har været nødvendigt. Jeg er optimist =)


Her er en tør og kedelig rapport om pensionssystemets bæredygtighed, det ser ud til, at der ikke er noget underskud på den front med nuværende specifikationer. Rapporten kan læses her https://www.taloustieteellinenyhdistys.fi/wp-content/uploads/2017/06/LOW_KAK_2_2017_176x245_nettiin-55-68.pdf

Jeg vil dog ikke kommentere, om rapportens antagelser er realistiske, men den giver god baggrundsinformation og materiale til diskussionen.

1 Synes om

Man kan altså også give vælgerne skylden. I bedste fald samler den politik, man fører, kritik i stedet for støtte ved at appellere til vælgerne.

For den almindelige borger er det faktisk en ret høj tærskel at flytte fra landet. Til en fremmed kultur, et fremmed sprog, langt væk fra slægtninge og venner (hvis man tilfældigvis har sådanne). Jeg ville ikke flytte fra Finland, selvom beskatningen var 10 procentpoint højere, for mit (no-life-)liv er her.

Jeg kan alligevel kritisere den nuværende politik. I indvandringsspørgsmål er det i høj grad et lignende problem. Er det altså fornuftigt at tro, at alle, der ikke trives i deres hjemland, frit kan flytte til lande med god social sikring for at få et bedre liv? Eller ville det være bedre at forsøge at påvirke situationen i hjemlandet, så det ville være bedre at bo der? Ved at løbe væk fra problemer følger der ikke noget godt på lang sigt. Problemet er ikke let at løse, men man kan stadig forsøge at påvirke det.

1 Synes om

Finland er jo et dejligt og fantastisk land, hvor man kan komme langvejsfra i håb om et bedre liv. Finland er et fantastisk land, men ikke for iværksættere eller dem, der forsøger at blive rige på deres eget arbejde. Hvis du arbejder to jobs, bliver du straks straffet med en højere skatteprocent. Hvis du mislykkes som iværksætter, vil du resten af dit liv lide i gældsfængsel. Mordere og voldtægtsforbrydere afsoner max 5 år, men en iværksætter, der er gået konkurs, afsoner “livstid” i gældsfængsel.

Hvert år om efteråret offentliggøres en misundelsesliste, hvor man kan se, hvor meget naboen har tjent. Hvis naboen efter ens egen mening har tjent for meget, kan man altid anmelde det til myndighederne. Det er også sjovt. Udover vejrforholdene er det fantastiske ved Finland også, at man her absolut ikke behøver at arbejde, hvis man ikke har lyst. En møbleret lejlighed kan findes i centrum, hvis man forstår at kræve mig mig mig – samtidig med at man vifter med det rigtige kort. Hurstis suppekø er længere hvert år, men Helsinkis venstreorienterede byråd vil ikke give penge til at afskaffe fattigdom. Tilsyneladende er der i Hurstis suppekø de forkerte mennesker, som Helsinkis politikere ikke mener, de behøver at hjælpe.

Og nu truer pensionsselskabernes 200 milliarder euro også med at smelte til nul, hvis den ukontrollerede immigration ikke øges markant i de kommende år. Dette mantra er nu blevet gentaget i elitemedierne i over en uge. De, der er uenige, bliver tiet ihjel ved at blive stemplet som racister. Også i det ekstremt kommunistiske Nordkorea er det skik at tie vildfarne og uenige personer ihjel.

Og bilister, de er her de største kriminelle, når alle verdens ondskaber er deres skyld. Men fortvivl ej, verden bliver alligevel reddet, når finske bilister straffes med en markant forhøjelse af straffeskatten. Derefter vil der ikke komme udstødningsgasser fra bilens udstødningsrør, men frisktduftende blomster. Finland er et fantastisk land, ligesom åbenbaringens paradis på jorden.

1 Synes om

Venstrealliancen lover en borgerløn på 800 euro. Mange kommentarer ser ud til at forkaste tanken om borgerløn fuldstændigt som umulig. Dette ville i sig selv være en god løsning, men det bliver først et problem, hvis andre støtteordninger bevares udover borgerlønnen (hvilket Venstrealliancen sandsynligvis forestiller sig). Borgerlønnen burde naturligvis være lidt lavere end det, men i sig selv er en sådan borgerløn på ingen måde umulig.

{“content”:“Socialdemokraterne er virkelig ved at køre Finland i sænk. Nu skulle bemandingen på plejehjem registreres i loven. 0,7 plejere pr. beboer. Med denne aldersstruktur og det forhold mellem plejere og ældre vil vi være i store vanskeligheder i fremtiden. Socialdemokraterne tænker tydeligvis kun på kortsigtede løsninger. På længere sigt skal der findes helt andre løsninger, og antallet af plejere kan umuligt øges til et sådant niveau. Selvom det kan være lidt barskt at tænke på, at ældre ikke bliver ordentligt passet, så skal der også være en grænse for, hvor mange skattekroner der kan puttes i det. \n\nSamtidig skulle pensionerne hæves, opsigelsesbeskyttelsen øges, den aktive model fjernes, og der skulle tilbydes bedre sundhedspleje. Hvordan skal alt dette finansieres? Nå ja, de unge betaler. De ældre generationer har ikke engang formået at spare op til deres egne pensioner, men hvad gør det, når de unge betaler. Samtidig betaler de unge for de ældres pleje- og sygeudgifter. For at finansiere alt dette er der skåret ned på unges tjenester. \n\nAlle politiske beslutninger er truffet, så de store årgange har formået at undgå alle mulige nedskæringer. Således er de største massers interesser blevet sikret, og en mindre gruppe unge er blevet gjort til finansieringskilder. Velfærdsstaten kan bare ikke fungere sådan på længere sigt. Den fungerer kun, hvis der er en tilstrækkelig stor masse, der finansierer offentlige tjenester. Det vil sige netop, da de store årgange var i deres bedste arbejdsalder. Nu begrundes velfærdsstatens succes så med præstationerne fra den tid, hvor forsørgelsesbyrden var helt anderledes.”,“target_locale”:“da”}

2 Synes om

Det er måske nødvendigt at dimensionere antallet af sygeplejersker som en kortsigtet løsning, indtil man kan være sikker på, at tilsynet med virksomhederne fungerer. I øjeblikket fungerer det ikke, og resultatet er dette.

I princippet var dette ikke engang noget nyt for nogen, der var lidt bekendt med kvaliteten af plejen. Min kæreste arbejder i sundhedssektoren i akutberedskabet, og jeg hører ofte chokerende historier derfra.

Her er forresten et interessant billede, som jeg fandt på Twitter

Nu er vi ude på farligt vand. Hvordan var det nu med den kortsigtede billøsning?

I den offentlige sektor skal man ikke planlægge midlertidige løsninger, der skrives ind i loven. De plejer at blive der. Derfor skal problemet tackles med det samme, hvor det er, nemlig i tilsynet. Vi skal altså ikke komplicere tingene med nogen “midlertidige” love.

1 Synes om

Ja, selvfølgelig. Du har ret i det. Ud over tilsyn burde bødestraffen også være sådan, at den i praksis virker afskrækkende. Både for kommunen og private. Lige meget hvem der er tjenesteudbyder.

Derudover burde politiske forbindelser til disse plejeydelser også problematiseres bredere, fra Samlingspartiet til Terveystalo og lignende. Og det politiske venstre ejer Medgroup.

Jeg forstår ikke, hvordan man først arbejder med at træffe beslutninger og føre tilsyn, og så hopper over på den anden side af hegnet.

Det er umoralsk adfærd, men det er svært at begrænse det.

Mens jeg så Ykkösaamu, formåede Jussi Halla-aho at overbevise mig igen med sin rationalitet. Økonomisk politik kunne også blive mere fornuftig, hvis det blev overladt til Halla-aho at beslutte. Især med hensyn til klimaforandringernes indvirkning på Finlands økonomi, synes Halla-aho at være meget bedre informeret end andre finske politikere. Dette er selvfølgelig allerede kommet frem tidligere. Jeg må undre mig lidt over, hvad den generelle afvisning af Jussi Halla-aho er baseret på, selvom han er en af de mest fornuftige politikere. Jeg støtter personligt ikke partiet De Sande Finner af andre årsager, men Halla-aho kunne som person være med i den næste regering for at bidrage med en fornuftig stemme.

Relateret til klimadebatten: Der var en stor artikel i HS i denne uge om, hvordan luftfarten forurener. Samtidig undrede man sig over, hvordan det kan være billigere at flyve en omvej med mellemlanding, fordi det forurener mere. Her ser man tydeligt igen, hvordan journalister og sandsynligvis mange beslutningstagere ikke rigtig har en forståelse af, hvordan tingene fungerer. Omveje med mellemlandinger er billigere, fordi de kan produceres billigere (da passagerer, der flyver via mellemlanding, på en måde er fyld-passagerer), og dette betyder samtidig, at emissionerne er mindre samlet set, når flyene fyldes, og der ikke flyves en separat direkte flyvning, som journalisten fremsætter.

1 Synes om

Helt fantastiske indlæg fra Jussi Halla-aho. Hvor mange andre politikere indrømmer åbent, at man skal overveje, hvilke funktioner der hører til den offentlige sektor, og hvad man kan give slip på. Sannfinländarna ønsker altså at reducere den offentlige sektor og indrømmer det åbent. De ønsker at skære unødvendige ting væk. Selvom nogen kan være uenige om målene, er princippet det eneste rigtige og lysår foran andre partier. Præcis de samme pointer læste jeg i dag i Heikki Pursiainens “Paska Suomesta” (Lort fra Finland).

Det er virkelig ærgerligt, at Sannfinländarnas andre mulige ministerkandidater er langt fra Halla-ahos niveau. Men det er dog alligevel trøstende, at når man tænker på Sannfinländarnas vælgerskare, ville man ikke først tænke, at de ville stemme på en så kompetent og vidende person.

2 Synes om

Ikke noget nyt i sig selv, men en påmindelse om, hvordan billige lån har ført til, at der ikke gennemføres reformer, da man med det gamle system stadig kan holde vælgerne tilfredse. Det er for nylig set i Italien, at de ikke ønsker at reformere, når de kan få penge fra “markederne” meget billigt. Politisk hårdnakkethed fører ikke rigtig nogen steder hen. Hvis gældsætning ikke havde været mulig tidligere, ville Finland have gennemført reformerne meget tidligere, og fremtiden ville have været meget mere sikker.

"I hvert fald Samlingspartiet, Centerpartiet, Socialdemokratiet, De Grønne, Venstreforbundet og Kristendemokraterne foreslår i deres modeller for social sikring, at socialhjælp samles med fire andre ydelser.

Partierne håber dermed at kunne fjerne incitamentsfælder, som de anser den nuværende socialhjælp for at være.

Ifølge Liisa Siika-aho ville ændringen koste meget, da flere og flere ville være berettiget til støtte."

Passer det virkelig? Er der mange arbejdsdygtige personer i Finland, som ikke arbejder og ikke modtager ydelser svarende til en eventuel borgerløn?
Derudover føles det, som om man ofte hører, at borgerlønnen ville koste milliarder, når man taler om dens omkostninger. Det betyder, at omkostningerne praktisk talt angives som størrelsen af borgerlønnen ganget med antallet af berettigede. Selvfølgelig ville det gradvist blive beskattet tilbage, når indtægterne stiger. Hvis beskatningen ikke lempes, ville omkostningerne kun komme fra dem, der nu lever uden ydelser eller arbejdsindkomst, og der er nok ikke så mange af dem i virkeligheden.

2 Synes om

Aamun Kauppalehti: Befolkningstilvækst i nuværende tempo vil annullere klimaindsatsen

Jep. Pentti Linkola sagde allerede til Masses årgang i et foredrag dengang i 70’erne, at der er alt for mange mennesker i verden til, at jorden kan klare sig (altså allerede dengang i 70’erne!). Nu er situationen eskaleret, og desværre er befolkningstilvæksten ingen steder under kontrol. Selv Kina stoppede sin etbarnspolitik.

Mon det er onklens held, at han ikke er her for at se Linkolas forudsigelse?

Tuomio-Masse

2 Synes om

Og da jeg gik ud i dag, og temperaturen i februar var +7°C, og det virkede som om, foråret var mindst 1 måned foran, så blev min tro på klimaforandringernes voldsomhed kun stærkere::frowning:

Masse køber altså kun en Tesla på grund af dens accelerationsegenskaber. Onkel tror altså ikke længere, at det ville være en verdensreddende handling. Hvad siger forummet?

3 Synes om

Her er et link til de barske nyheder.

2 Synes om

Onklen bad om kommentarer i forummet om, at intet kan stoppe den globale opvarmning, da alene befolkningseksplosionen nu og i fremtiden vil smelte polarisen, oversvømme kystbyerne og skabe enorme flygtningestrømme.

Så er der ingen, der er interesseret? Det gør ikke noget. Efter en kort depressionspause vil Masse også glemme det ovenstående og begynde at snakke om nye penge igen​:blush: Onklen vil ikke nå at se bunden af krisen, så det er bare at træde speederen i bund som de kinesiske drenge.

Ilkku-Masse

Sådan er det nu heller ikke helt. Opvarmningen vil på et tidspunkt vende til afkøling, selvom der ikke gøres noget betydeligt. I vestlige lande har man allerede reduceret udledningerne ret kraftigt, og det vil fortsætte i fremtiden. Udviklingslandene vil på et tidspunkt nå toppen af deres forurening. Samtidig vil befolkningstilvæksten stabilisere sig, når levestandarden stiger i udviklingslandene, og fødselsraten dermed falder. Eventuelle problemer, der opstår, er kun midlertidige, men i et menneskelivs perspektiv er de lange, muligvis et par hundrede år. Derefter vil jorden gradvist begynde at køle ned igen, når forureningen aftager. Jorden vil altså ikke blive ødelagt, og intet menneskeheden ødelæggende vil ske, selvom vi ikke får en klimaaftale i stand. Mindre naturkatastrofer kan opstå, og menneskers liv kan i nogen grad blive vanskeligere.

Biodiversiteten vil opleve en forandring, og flere arter kan uddø. Det er sket med jævne mellemrum, siden organismer udviklede sig og beboede jorden. Jorden har aldrig oplevet ødelæggelse, og det vil mennesket heller ikke skabe. I hvert fald ikke med den nuværende form for forurening.

Det handler nu primært om, hvilke levevilkår vi efterlader de næste par generationer, og i hvilket miljø man da vil leve. Det ville selvfølgelig være mere behageligt med mindre forurening og større biodiversitet. Derfor bør man gøre, hvad man fornuftigt kan for klimaforandringerne. Men ingen endelig ødelæggelse ville indtræffe, selvom vi ikke nåede de nuværende mål. Målet om 2 % opvarmning er ret kunstigt, og der findes ingen ideel niveau, hvor opvarmningen skal stoppe. Hvis vi kan stoppe opvarmningen ved f.eks. 2,5 %, ville det også være helt fint.

Mange kan lide at overdrive ting, og det samme gælder for målene for global opvarmning. Der skabes skræmmebilleder, hvis man ikke holder sig til planen. I virkeligheden vil afvigelse fra målene ikke medføre en betydelig ændring, men en grænse skal trækkes et sted, når man indgår aftaler, og i den henseende er det forståeligt. Vi gør, hvad vi kan, men at overdrive spørgsmålet om opvarmning er ret unødvendigt. Jorden har modstået alle mulige større omvæltninger gennem tiden, og dette forureningsproblem er heller ikke så dramatisk, som det er blevet fremstillet.

Det skal lige tilføjes, at udviklingslandene senere desuden har adgang til meget nyere teknologi, end den vestlige lande har udviklet sig med. Derfor vil der heller ikke komme en lignende forureningsbombe fra disse lande i forhold til befolkningen, som de tidligere udviklede lande forurenede med. Fra klimaets synspunkt ville det altså være bedst, jo senere lande med lav levestandard udvikler sig. Det væsentlige i de kommende årtier er, i hvilket omfang udviklingslandene hæver deres levestandard, og med hvilken tidsplan. Hvis lande med en stor befolkning og lav levestandard pludselig oplever en kraftig vækst, kan vi se en kraftig opvarmning, og det kan forårsage problemer for bl.a. lavtliggende kystbyer.

I det store billede vil teknologi under alle omstændigheder løse klimaforandringerne, men på kort sigt handler det primært om politiske valg, som kan sikre mindre omvæltninger i de kommende årtier eller et par århundreder.

2 Synes om