Undskyld hvis jeg har antaget forkert, men jeg har forstået ud fra dine tidligere indlæg, at du stadig mangler et egentligt fuldtidsjob svarende til din uddannelse (ret mig endelig, hvis jeg har tolket det forkert, og i så fald undskyld). Jeg var selv lige så ivrig, da jeg var i samme situation som dig for år tilbage. Som ung sprudler man af iver efter at komme i gang med det, man er uddannet til, men jeg må sige, at da jeg først fik foden indenfor, ramte realismen mig ret hurtigt som en våd klud i ansigtet. Jeg har absolut ingen lyst til at være på kontoret (hverken hjemmefra eller fysisk) i længere tid end de ~7,5 time, som kontrakten foreskriver, og jeg ville hellere end gerne være der mindre.
Måske er det et problem med back-office-funktioner, men jeg kunne få mit nuværende arbejde gjort på mindre tid, hvis der var færre organisatoriske blokeringer for det, jeg laver, og færre unødige møder i kalenderen. Jeg mener, det er en forkert antagelse, at lønnen skal falde, hvis arbejdstiden nedsættes. (Virkelig) økonomisk vækst er i sidste ende grundlæggende en stigning i effektivitet, og det er naturligvis et holdningsspørgsmål, hvordan man samfundsmæssigt ønsker at bruge den effektivitetsvækst, men jeg undrer mig lidt over tankegangen, hvor man stræber efter vækst, for at vi skal have mere. Jeg synes, jeg allerede har nok. Jeg vil have det samme med mindre arbejde. I hvert fald ville min egen lykke ikke længere øges af at få et flottere ur, et større hus, en ny Mercedes eller hvad man ellers kunne finde på. Jeg vil have mere tid.