Juha_Salminen:
Lige præcis. I mit eget arbejde blev denne ”arvelige” arbejdsløshed fra forældre til børn meget konkret. Under 1990’ernes krise havde nogle af børnene til de langtidsledige, der forblev permanent arbejdsløse, aldrig set deres forældre være i arbejde. I stedet bestod hverdagen af kontakt med myndighedssystemet. Disse børn mødte så senere i 2010’erne op hos beskæftigelsestjenesterne, ofte med en svag uddannelsesbaggrund, hvilket i sig selv var med til at svække deres jobmuligheder. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor forældrene som følge af langvarig arbejdsløshed har levet af sociale ydelser i årevis uden overskud til at give børnene fritidsaktiviteter, sund mad og et opmuntrende miljø, når forældrenes kræfter går til den månedlige kamp for overlevelse og kontakt med myndighederne uden nogen synlig vej ud til en bedre livssituation. Det er stensikkert, at depression også lettere opstår her sammenlignet med de familier, hvor bekymringerne er noget helt andet end, hvor pengene til at få hverdagen til at løbe rundt skal komme fra. Desværre rækker kræfterne ofte heller ikke til at værne om en sund livsstil, hvilket igen medfører andre sygdomme udover depression, som heller ikke forbedrer mulighederne for at få arbejde.
Det er jo sådan, at hvis ikke venstrefløjen får skabt en ”underklasse” i Finland med deres skatte- og afgiftspolitik, så løber Venstreforbundet snart tør for vælgere, når Finlands økonomi endelig begynder at gå fremad.
4 Synes om