Parforhold, familieliv, skilsmisse

Min økonomi
1

Jeg fandt ikke et eget emne om dette, så lad os prøve lykken. Jeg ved ikke, om vi allerede går for meget ind på privatlivets fred, men bag anonyme brugernavne er situationer nogle gange lettere at håndtere.

Har du været i et forhold, der endte i et brud? Eller er du allerede nået til familielivet og har fået børn, men bruddet kom alligevel? Hvordan kom du igennem det, og hvordan påvirkede det din pengebrug og investeringer? Røg huset, og måtte du sælge alle dine ejendele?

Personligt gennemgår jeg denne situation lige nu, og hensigten er at blive boende alene i parcelhuset. Heldigvis var der endnu ingen børn. Økonomisk ser det dog virkelig svagt ud lige nu, og især når aktierne er under frysepunktet på grund af dumhederne på børsen, så burde der findes en fornuftig løsning.

58 Synes om
2

Her går vi stærkt ind i privatlivet, men jeg svarer alligevel på noget.
(En person, der kender mig i det virkelige liv, vil helt sikkert genkende mig fra dette)

Jeg har oplevet to skilsmisser i mit liv, den første i 2001 og den anden i 2020.
Et barn fra det første ægteskab, ingen børn blev anskaffet i det andet.

I begyndelsen af det andet ægteskab købte vi et parcelhus sammen, som næsten var betalt, før jeg blev bekendt med skilsmisseintentionen.
En lettende faktor ved skilsmissen var, at der ikke var børn, men jeg var mere end bekymret for den økonomiske side og havde gentagne mareridt relateret til emnet.

Jeg havde allerede besluttet, så snart jeg blev opmærksom på sagen, at jeg ville beholde huset, uanset hvad der skete. (jeg ville endda spise kogler)
Jeg søgte om et nyt (lavt sekscifret) realkreditlån i banken med lang tilbagebetalingstid, som jeg brugte til at betale restgælden og købe min ekskone ud af huset.

Før 2020 havde jeg ikke investeret noget, og mærkeligt nok begyndte der at blive et overskud på en helt anden måde efter skilsmissen end før. Det var da beslutningen om at investere opstod.
Jeg har en helt okay indkomst, og min ekskone var i en såkaldt lavtlønsbranche, så under vores samliv (ca. 18 år) blev dagligvareindkøb og stort set også andre regninger betalt fra min løn.

Nu hvor jeg for det meste har boet alene, bortset fra et par midlertidige kærester, er der også penge til at investere.

Og har det været det værd, nej, det har det ikke.
Porteføljen er dybt i minus, og jeg ville også gerne have beholdt min kone!

68 Synes om
3

At give afkald på parcelhuset ville lette den økonomiske situation, men du er tilsyneladende ikke særlig villig til at vælge den mulighed. Det er dog værd at overveje sagen grundigt. I en vanskelig situation ville det være én bekymring mindre. Økonomisk nød kan være meget opslidende mentalt, og resultatet kan være et tvungent salg af huset, hvis problemerne eskalerer.

Det er ikke meningen at rådgive nogen, men dette er mine egne observationer, der er opstået set fra bankens perspektiv.

10 Synes om
4

Du skal ikke bekymre dig om den portefølje og dens minus. Faktum er, at de fleste af de ting, der er værdifulde i livet, ikke kan købes for penge. Livet har lært, at der altid uventet dukker overraskende ting op, som bringer glæde ind i livet. Ofte er det ting, der ikke er relateret til penge, i hvert fald ikke direkte.

27 Synes om
5

Selvfølgelig ikke. Alle de penge, jeg har investeret, er såkaldte ekstra opsparinger, de er ikke taget fra noget.
Hvis jeg ikke havde startet min investeringskarriere, ville jeg have spildt de samme penge et andet sted, og der
ville ikke være noget tilbage af dem..

Jeg rejser ret meget, så hvis jeg ikke var blevet interesseret i at investere, ville jeg måske have taget seks
udenlandsrejser om året i stedet for tre.
Så ville jeg selvfølgelig have fået flere oplevelser, men jeg ville næppe have sparet noget op.

#Arto2
Hvis situationen ser økonomisk virkelig dårlig ud, anbefaler jeg at sælge huset.
Mine samlede udgifter faldt så meget, at det blev muligt for mig at beholde huset. Derudover tog jeg et nyt lån med en tilbagebetalingstid på 25 år, jeg ved ikke, om det
stadig er muligt.

Kort sagt, hvis beregningerne viser, at du selv kan beholde huset, anbefaler jeg det kraftigt!
Jeg vil i hvert fald ikke betale husleje for at bo.
At betale for “sit eget” i form af et lån er altid billigere.

2 Synes om
Inderesin kahvihuone (Osa 9)
6

2 beskeder blev flettet ind i tråden: Inderes’ kaffestue (Del 9)

8

Jeg er 34 år og har oplevet en skilsmisse for 3 år siden. Har 2 egne børn (8 og 6 år) samt et bonusbarn på 14 år, som min ekskone havde fra tidligere. Jeg ville gerne blive boende med mine egne børn i vores eget hus, som er et dobbelthus, så deres hverdag ikke skulle ændre sig, selvom der ellers var stor omvæltning i livet. Jeg bor på landet, så jeg havde mulighed for at blive boende med en lille økonomisk hjælp fra mine forældre, og jeg er social- og sundhedsassistent af profession, så der er nok arbejde, så længe jeg orker at arbejde. Jeg havde fået et meningsfuldt dagarbejde en måned tidligere, da jeg fik nyheden om skilsmissen. Jeg har boet alene.

Jeg havde ingen tidligere investeringer, og da jeg var kommet over den værste tid, traf jeg en investeringsbeslutning ret impulsivt, efter at have talt med min ældre bror om emnet. På det tidspunkt var jeg heldig, da jeg efter en god sommer investerede de penge, jeg havde tjent på overarbejde, i tre virksomheder, som min bror havde nævnt, og som jeg selvfølgelig senere har sat mig ind i, og som stadig er i min portefølje med plus. Skilsmissen påvirkede mit pengeforbrug meget, da jeg dels arbejdede meget for at få noget andet at tænke på, og selvfølgelig for at pengene rakte til udgifterne. Jeg har aldrig været materialistisk anlagt, men jeg har heller aldrig haft for meget. Nu har jeg samlet en større portefølje for at kunne tilbyde børnene gode oplevelser, mens de er små, og for at kunne hjælpe dem økonomisk, når de flytter hjemmefra og forhåbentlig studerer.

22 Synes om
9

Jeg er lige blevet skilt fra min kone. Det skete i al fordragelighed. Jeg skal kontakte en advokat angående bodelingen, men et spørgsmål er opstået på forhånd. Jeg har flere aktier, end min kone har formue. Min kone får derfor boslod fra mig. Men hvordan foregår det i praksis? Kan banken overføre aktier fra min værdipapirkonto til min kones konto, hvis det aftales i bodelingen?

2 Synes om
10

Her er en artikel om bodeling, det er bedst at tjekke, om den stadig er opdateret.

Det lyder til, at banken kan overføre aktier, og for modtagerparten bliver anskaffelsessummen din oprindelige anskaffelsessum, inklusive muligheden for en formodet anskaffelsessum. Ved salg er der sandsynligvis kapitalgevinstskat.

En anden måde at udligne på kunne være at give aktier som gave før skilsmissen, så det går lige op i bodelingen. I så fald skal modtageren betale gaveafgift, men hvis hun beholder aktierne i en vis periode – jeg mener et år – er hendes anskaffelsessum den værdi, der svarer til gaven, dvs. ved at gemme dem i et år ville hustruen kunne nøjes med gaveafgift, som er lavere end kapitalgevinstskat. Hvis dette var sandt, kunne man spare i skat, hvis der er de der ten-baggere i porteføljen.
EDIT: Jeg mente faktisk, at hvis man i mindelighed laver en bodelingsaftale med hustruen, kan aktieporteføljen, ligesom boligen, værdiansættes på andre måder end præcis til dagsprisen, hvorved man kan fifle lidt. Ikke juridisk rådgivning. Faldt mig bare ind, da jeg læste nedenstående.

6 Synes om
11

Jeg var stresset over det økonomiske slag, da skilsmisseprocessen startede. Men så opdagede jeg online, at man allerede før skilsmissen kan udarbejde en bodelingsoverenskomst. Det er stort set det samme som at oprette en ægtepagt midt i ægteskabet. Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg formåede at forhandle et betydeligt bedre resultat, end hvis en ekstern part havde foretaget bodelingen efter indlevering af den endelige skilsmisseansøgning. Men der er selvfølgelig ikke meget råderum, hvis det primært er en fællesbetalt bolig, der skal deles. De færreste begynder at forære den anden noget.

5 Synes om
12

Nåh ja. Skilsmissen er overstået. Jeg har tænkt, at en ny partner kunne være rart at have. Så jeg lavede en Tinder-profil. Jeg tænkte, at trylleordene: Akademiker, økonomisk stabil, ikke-ryger, elsker børn, ville virke, og de er sande. Håret er stadig intakt. 179 cm/ 83 kg. Sund livsstil. Men. De mest interessante kvinder ser ud til at være i hovedstadsområdet. Jeg er selv i Oulu. Med et sundt selvværd ville jeg vurdere, at jeg er ret ungdommelig, men det er svært at vurdere sig selv. Jeg har sendt beskeder og likes. Jeg er nok for optimistisk og kræsen, når Tinder ikke ‘spiller’ min vej :slight_smile: Men det er ret interessant at kigge lidt…

16 Synes om
13

Jeg har lært en kvinde at kende, som bor i udlandet. Vi skal snart mødes.

Man kan ikke købe kærlighed for penge. Men. Det ser ud til at påvirke opholdstilladelser. Hvis man kan vise, at man kan forsørge sin partner, kan det være en afgørende faktor i tilladelsesprocessen. Barsk.

Nu kunne der komme en uventet brug af FIRE-peng

13 Synes om
14

…ja. Jeg ville have penge nok til at forsørge en slavisk kvinde helt. Men. Jeg har forsøgt at starte en online-romance med et par stykker. Måske er jeg uheldig, men alle har været fup-profiler!!!

Nogle lever måske af den slags. De er dygtige! Der har været meget troværdige opkald. Og billeder er kommet fra hverdagen, slægtninge og hjemmet. Så falder det hele fra hinanden, når forslaget kommer: send penge eller gavekort, en handlede med kryptoinvesteringer!

Man skal være forsigtig. Man må ikke klikke på sendte links. Man skal ikke sende penge, uanset hvad årsagen er!!

28 Synes om
15

Man burde tage ud hjemmefra (til arrangementer, hobbyer osv.) og prøve at lære de mennesker at kende, man møder, så undgår man netsvindlere.

1 Synes om
16

Tinder er sikkert overfladiske. Fra menigheder og for eksempel gennem Valo-appen ville man tro, man kunne finde et mere varigt forhold.

17

Sandt. Jeg er i socialsektoren, så det handler ikke om at møde kvinder. Måske er barren bare for høj….Men det skal vel også passe ordentligt, hvis man skal holde ud at være sammen i længere tid.

18

Enlige mænd, tag på dansekursus! Det er social motion, og i løbet af aftenen får man snakket med snesevis af kvinder. Og i hvert fald på de større dansegulve kommer der folk i alle aldre. Sidst var min kone (som jeg mødte til dans) og jeg til dans i Auran nuortental

10 Synes om
19

Heh…et par kolleger anbefalede det, og jeg tog afsted! Og det var det værd, det er god motion, og der kommer da kvinder. Den første dans var salsa, det var lige ved at give mig præstationsangst. Jeg havde sovet dårligt natten før. Jeg havde rodet med snescooteren et par timer før dansetimen. Så startede salsaen…jeg holdt koncentrationen i måske en halv time. Så svigtede koncentrationen, og jeg begyndte at tænke på motorreparationer. Salsaen spredte sig ud over gulvet. Næste gang var heldigvis en langsom vals. Jeg lærte af det og øvede mig selv på forhånd, så var jeg frisk til timen. Og se, det gik meget bedre. Man mærker, at konditionen også bliver bedre gang for gang. Man sveder!! Ja, der er søde kvinder der. En af dem stirrede på mig med rådyrøjne under dansen, det var lige ved at give mig en klump i halsen, gulp : )

5 Synes om
20

Og hvis dans ikke interesserer (jeg ser i hvert fald ingen glans eller mening i det. :face_with_peeking_eye: Sikkert god motion osv., det benægter jeg ikke.), så er kampsport en lidt anderledes form for motion, hvor kønsfordelingen i mange klubber måske lidt overraskende er 50/50, og aldersfordelingen er også meget bred. Man skal ikke kun tage derhen for at finde en partner, men hvis det ellers interesserer, så er ovennævnte et plus. Jeg kender flere, der har mødt hinanden der og endda stiftet familie. Kampsport er ofte også meget billige hobbyer. Anskaffelse af udstyr er meget minimal, og tærsklen til en ny hobby er ikke-eksisterende. Bare man slæber sig afsted.

2 Synes om
21

Altså… jeg gætter på, at man kan møde kvinder hvor som helst. Det er en anden sag, hvordan man får gang i den. Et lille problem er, at hvis man spørger nogen ud på kaffe, for eksempel. Og den anden person slet ikke er med på den idé. Er det så ikke lidt pinligt at gå til den samme karate- eller lignende time? Engang læste jeg min eks’ Cosmopolitan-blade af ren nysgerrighed. Et tip blandt kvinder var at bære appelsiner i armene. Så når et passende “mål” er der, hovsa bare. Appelsinerne spredes ud over gulvet, og så samler man dem sammen og griner af det, udveksler numre og gifter sig. Snart er der en Volvo i indkør

16 Synes om