Overalt prædikes der om, hvordan man bør starte med at investere så tidligt som muligt på grund af renters rente-effekten. Men ikke alle har hørt dette budskab i tide, og starten på investering er blevet udskudt til en senere alder af forskellige årsager. Om årsagen har været uvidenhed, livssituation eller noget andet – det er svært at sige.
I mit eget tilfælde var der sikkert flere årsager. Jeg var bekendt med aktie- og fondsinvestering allerede for 20-25 år siden, men jeg føler ikke, at jeg fik tilstrækkelig god vejledning om risiko- og afkastforventninger for fondenes vedkommende. Jeg husker, at da jeg engang blev tilbudt bankens fonde, var de navngivet efter risikoniveauer. Selvfølgelig valgte jeg den laveste risiko, men jeg blev træt af den, fordi den jo ikke gav noget afkast, og jeg trak pengene ud. For omkring 20 år siden tvang banken mig også næsten til at tegne en pensionsforsikring, som jeg indbetalte et par tiere om måneden til lige indtil de seneste år.
Mit eget liv gik mellem 25 og 40 år med børnefødsler og en travl familiehverdag. Nogle gange ærgrede det mig, at der ikke blev sparet noget op, og når en større udgift opstod, blev pengeforskellen dækket med kreditkort. Der var aldrig egentlige betalingsvanskeligheder, men pengene blev næsten altid brugt op inden næste lønningsdag. På et tidspunkt kom også familieferier ind i billedet, som jeg betalte med kredit, men jeg lavede kun minimumsafdrag – jeg forstod dengang ikke, hvor mange renter der akkumulerede sig.
Vækkeuret ringede for 4-5 år siden, som en godt og vel fyrreårig. Jeg begyndte at lave en økonomisk omstrukturering og observere, hvor mine penge forsvandt hen. Jeg begyndte at læse blogs, se videoer og blev interesseret i investering. Jeg fik betalt kreditkortgælden af, og der begyndte at blive penge til overs til opsparing. Jeg opbyggede buffere og startede med at investere. I øjeblikket ser situationen nogenlunde sådan ud:
Fonde, aktier, kontanter og pensionsforsikring: 33.000 €
Andet (andel af en lejlighed/arbejdsgiverfond): 25.000 €
- egen bolig, hvor der stadig er lidt gæld
Hvad søger jeg med opsparing og investering? Mental velvære er blevet af stor værdi. Jeg bemærker, at jeg slet ikke længere stresser over uventede udgifter. Nu er jeg knap halvtreds, så der er stadig god tid til at få pengene til at yngle. Jeg kommer ikke til at nå en millionportefølje, og ikke engang en halv million. Måske er 200.000-250.000 € et realistisk mål. Målet er at opbygge ekstra indtægter til pensionsårene – beregningerne viser, at omkring 1000 €/måned kunne være muligt. Måske er det vigtigste dog det, jeg ikke selv fik hjemmefra. Jeg har opmuntret mine egne, nu voksne børn til at investere, og begge har haft porteføljer i flere år. Jeg håber, at de tager rådet til sig og fortsætter med at investere langsigtet.
Jeg tror, at der på dette forum findes andre skæbnefæller, som først har opdaget opsparing og investering efter de fyrre. Hvor langt kan man nå, selvom man har “spildt” de vigtigste investeringsår? Hvordan startede du, hvad er dine mål, og hvor er du nu?