Det er dejligt, at du har åbnet en tråd for Oriola.
Oriolas kvalitetsstempel stammer sandsynligvis fra, at kun få selskaber på Helsinki-børsen har en så solid markedsposition som Oriola, og en høj adgangsbarriere fungerer som en form for voldgrav. Virksomheden har en markedsandel på over 40 % inden for lægemiddelengroshandel i Finland og Sverige, og den er ret godt cementeret. Det er svært for nye aktører at trænge ind. Det samme gælder for apoteksdrift i Sverige, hvor virksomheden er landets tredjestørste kæde med et netværk af 327 apoteker. Og i hvert fald historisk, f.eks. i perioden 2014-2016, har virksomheden været i stand til at opnå ganske gode resultater med disse aktiviteter.
I alle disse aktiviteter har virksomheden dog haft mange vanskeligheder de seneste år, og driftsresultatet er faldet fra niveauet i 2014-2016 (ca. 60 mio. euro om året) til det nuværende svage niveau (ca. 30 mio. euro om året). Virksomheden har truffet mange dårlige valg og har begået alvorlige fejl de seneste år. Man kunne sige, at Oriola har potentialet til at være et godt selskab, men det er ikke blevet udnyttet korrekt de seneste år.
Resultatniveauet er nu svagt, og kursen har med rette fulgt denne triste udvikling. Den finske engrossalgsvirksomhed er endelig blevet stabiliseret efter ERP-rodet, og driften effektiviseres i Mankkaa, hvilket vi allerede så gode tegn på i Q1-rapporten. Dog er det svenske apoteksmarked meget stramt, og Oriola kan endnu ikke håndtere priskonkurrencen fra onlinehandel, og driften der burde effektiviseres helt seriøst for at nå de tidligere rentabilitetstal. Dette kræver naturligvis også store investeringer og marketingindsatser i egen webshop, hvilket heller ikke er billigt.
Det nye automatiserede distributionscenter i Enköping burde også forbedre rentabiliteten i slutningen af 2019, da virksomheden nu er nødt til at køre både gamle og nye linjer parallelt i Sverige, og det forårsager ineffektivitet i hvert fald indtil Q2’19. Medarbejderforhandlinger og andre effektiviseringsforanstaltninger burde medføre omkostningsbesparelser på 20 mio. euro inden udgangen af næste år. Hvis dette blev fuldt ud realiseret, og alt andet forblev uændret, kunne resultatet stige tilbage til over 50 mio. euro. I så fald burde aktieværdien efter min mening være tættere på 3 euro end 2 euro.
Den fulde realisering af besparelserne kan dog stærkt betvivles. Virksomheden har konstant de seneste år overvurderet sine egne evner til at effektivisere driften og samtidig undervurderet hastigheden af markedets/konkurrencesituationens stramning. Oriolas kurs burde stadig være betydeligt lavere end det nuværende niveau, hvis resultatniveauet forblev på det nuværende niveau på ca. 30 mio. euro. Nu må vi stole på, at ledelsen får mindst halvdelen af de målrettede besparelser på 20 mio. euro omsat til resultat, hvilket allerede burde løfte kursen. Tilliden til virksomhedens retningslinjer og udtalelser har dog taget et alvorligt slag de seneste år, da de finansielle mål konstant er blevet savnet, og løsningen af problemer har regelmæssigt taget meget længere tid end virksomheden har indikeret.
Oriolas gode markedsposition, etablerede netværk, kundeforhold, produktportefølje osv. er stærke aktiver, som virksomheden ikke har formået at udnytte korrekt. Hvis man investerer i virksomheden, skal man stole på, at ledelsen kan løfte rentabiliteten markant over det nuværende niveau ved at udnytte disse egenskaber bedre, end de er blevet brugt de seneste år. Uden resultatvækst vil der heller ikke være bedre tider i vente for aktiekursen.