Har du ændret dit forbrugsmønster som følge af dine investeringer? For eksempel, efter at have købt aktier i Olvi, har du skiftet dit ølmærke til Olvis ølprodukter. Jeg har selv grine lidt ændret mig, tænkende at dette køb vil hæve aktiekursen. Mit eksempel er Kraft Heinz, som har et utal af kendte brands. Når jeg støder på dem, har jeg købt aktien med raketfart i øjnene.
Er f.eks. din saunaovn blevet udskiftet som følge af din investering?
Eller har du anbefalet din lokale købmand at inkludere dit “yndlingsprodukt” i deres sortiment? F.eks. i forbindelse med din uraninvestering sendt en besked til Prisma om, at de skulle tage uranstave ind i deres sortiment.
Er du også begyndt at “prædike” for dine nærmeste, hvor fremragende et produkt virksomheden laver, og anbefalet dem at prøve det? Eller er du blevet foreslået at købe visse produkter, fordi en person har investeret i en virksomhed?
Fortæl eksempler eller kommenter sagen på anden vis.
Indkøbene i min private husholdning udgør så lille en del af indtjeningen i de selskaber, jeg ejer, at jeg ikke føler, det har nogen betydning. Hvis man ønsker en økonomisk ”ejerfordel” ud af sin købsadfærd, bør man melde sig ind i andelsselskaber. Selv forsøger jeg at maksimere udbyttet i forhold til det brugte beløb, og derfor påvirker aktieejerskab ikke min købsadfærd.
Jeg besøger faktisk Kesko ret ofte. Årsagen er selvfølgelig, mere end blot aktieejerskab, at mit personlige forbrug helt sikkert holder sig over årsgrænsen på 3.000 euro for Omistajan K-Plussa.
Hos mig har det nok snarere været sådan, at min forbrugeradfærd har påvirket mine investeringer. Jeg solgte mine Tokmanni-aktier i sin tid, da jeg mente, at virksomhedens ageren var så amatøragtig, især når det gjaldt online-bestillinger: webshoppen fungerede, som den nu engang gjorde, og afhentning af pakker var en pine, når ekspedienten skulle lede efter dem i en rodet stabel. Intet af det er blevet mere professionelt i årenes løb. Derudover bryder jeg mig ikke om, at man med prisen i højsædet sælger kvalitetsløst bras fra billigmærker til forbrugerne, hvilket heller ikke er særlig smart for verdens økologiske balance. Det skal også nævnes, at jeg solgte Tokmanni-aktierne stort set lige før en voldsom kursstigning begyndte, og de udgjorde en betydelig del af min portefølje. Men sådan er det.
Rationelt set er det selvfølgelig rigtigt. Alligevel øger det interessen for investering, når man følger med i en virksomhed, man selv er medejer af. Desuden hjælper det en til at forstå, at man ikke bare køber aktier på børsen, men små bidder af virksomheder, selvom ens egne ejerandele måtte være beskedne.
Ud af Juurikkis cirka et dusin medejede firmaer opererer de fleste i brancher, som ikke berører den almindelige forbruger, i hvert fald ikke når det kommer til hverdagens valg.
Jeg har ejerandele i flere banker og formueforvaltere, men er kun kunde i dem, der er organiseret som andelsselskaber.
Marimekko bliver købt som gave, men kun på udsalg.
Neste har været den eneste rigtige tankstation for Juurikki siden engang i 80’erne eller 90’erne, hvor det i medierne blev fortalt, at Shells benzin (inden for lovens rammer) udledte 50 gange mere svovl end Nestes benzin. Det finske ophav spillede nok også en rolle. Nu hvor Juurikki i et par måneder har ejet sin egen lille del af Nestes raffinaderier m.m., er der ikke sket nogen ændring i forbrugsmønstret.
I Tampere, Jyväskylä, Turku og Helsinki, samt selvfølgelig på rejser i Europa, får man indimellem øje på el-løbehjul og el-cykler af mærket Voi (skrives faktisk: ‘voi.’, bemærk lille begyndelsesbogstav og punktum til sidst). Nogle gange tænker man “Voi-nej”, jeg har måske ikke engang lyst til at være indirekte medejer af de her plager. Man må ligefrem minde sig selv om, at de trods alt er en vigtig del af omstillingen til en trafik, der belaster klimaet mindre. Juurikki selv værdsætter muskelkraft højere end elektricitet, men forstår udmærket, at man ikke kan forvente det af andre, og slet ikke kræve det.
VNV Global ejer 20,9 % af Voi, og Vois andel af investeringsporteføljen er godt 10 %. På en ferierejse i Europa, snarere end en forretningsrejse, kunne man også teste Bla-Bla-Car, som de reklamerer for som verdens største deleøkonomiske virksomhed.
Bla-Bla-Car har 120 millioner medlemmer/kunder/udbydere eller brugere af lift i 22 lande, og der tilbydes lift i privatbiler, som er billigere end tog og bus, primært mellem forskellige byer. Mange vil gerne have en til at dele benzinudgifterne, og på lange ture er det jo hyggeligere med en at snakke med. VNV ejer 14 % af Bla-Bla-Car, men det svarer til en andel på 38,8 % af investeringsporteføljen.
Jeg har ændret mig, og Olvi var et ganske godt eksempel.
Men som en større forandring bemærker jeg, at jeg i forbindelse med investering meget oftere vælger et indenlandsk produkt frem for f.eks. et svensk modstykke (selvom jeg ikke har investeret i det). Eller man tager på Hese i stedet for McDonald’s, når man ved, at de overskud også bliver i Finland for at hjælpe den fælles økonomi.
Personligt ser jeg brandoplevelsen, -identiteten og -imaget, uanset om det vedrører virksomheden eller produkterne, påvirke investeringsbeslutninger. I så fald er forholdet mellem produktkøb og investeringsbeslutning det modsatte af det spurgte.
Det påvirker en hel del, ja. Prisma blev for år tilbage skiftet ud med Cittari (Citymarket) til weekendindkøbene. I dag var jeg dog i den lokale Prisma for første gang i lang tid for at sammenligne priser og udvalg. Tilbud henter jeg i de nærliggende K-markeder. Jeg føler dog ikke behov for at undgå S-gruppen eller Lidl. Jeg har jo også den “grønne gift” i tegnebogen og en lønkonto i S-pankki (S-Bank) (som efter min mening dog ikke er en rigtig bank). Fra S-markets delikatesse henter jeg frokost et par gange om ugen, og i Lidl køber jeg billige drikkevarer og nødder. I vores 2+1-personers husstand (mig/samlever/hund) kan det stadig betale sig at holde fast i K-gruppens “bedste kunde”-fordele.
Tankning klares med Neste-appen, og til firmabilen med Nestes kreditkort.
Min lønkonto er i OP, og jeg har samlet mine forsikringer i Finlands bedste forsikringsselskab, Pohjola. Jeg har tidligere opsagt forsikringer hos LähiTapiola og If.
Opladning ville helt sikkert ske med Kempower-ladere, hvis jeg ejede en ren elbil. Jeg venter stadig på, at den rette model kommer på markedet.
Jeg ejer også aktier i Lindex. Jeg handler ikke selv i Stockmann (Stocka) eller Lindex, men min samlever arbejder hos Stockmann og bestiller ofte f.eks. tøj og service fra Stockmanns webshop.
Der findes ikke rigtig nogen Orthex-produkter i hjemmet, jeg må hellere se nærmere på udvalget. Jeg har et par produkter i tankerne, som der er brug for.
Vi har en Harvia-saunaovn derhjemme. Intet andet mærke ville komme på tale.
Der findes naturligvis også andre aktieposter.
Jeg forsøger efter bedste evne at støtte vores hjemland Finlands økonomiske vækst gennem mine valg. Det gælder både investeringer og forbrug. Miljøpåvirkning/ansvarlighed betyder også noget.
Jeg har haft Elisa i porteføljen og brugt Elisas netværk siden Radiolinja-dagene, helt tilbage fra 1998, og mit telefonnummer er også forblevet det samme startende med 050 frem til i dag. Det vil jeg fortsætte med, da jeg ønsker at støtte den eneste finske operatør.
Orion er også i porteføljen, og jeg vælger også primært Orions produkter på apoteket.
Hvis jeg ikke boede i lejlighed, ville produkter fra Fiskars og Harvia være et sikkert valg; begge er naturligvis i porteføljen. Hvis jeg ejede en bil, ville Nokian Renkaat være det sikre valg til vinterdæk.
Mine finske aktievalg er i høj grad i stilen “jeg kender firmaet og ved, hvad det laver, derfor vil jeg eje det”, alt andet betyder ikke så meget i langsigtet ejerorienteret investering.
Jeg udskiftede Saarioinens “stænklapper” med Atrias versioner som nødproviant.
Jeg køber skammeligt mange af disse, man skulle tro, at en stilling som forretningsdirektør snart ville åbne sig
Det har ikke haft nogen betydning indtil videre, selvom der kan ske en lille ændring, hvis jeg på et tidspunkt får taget mig sammen til at købe Kesko og får et loyalitetskort dertil.
Det påvirker mig på den måde, at jeg kun køber det højst nødvendige, og selv det meget sparsommeligt. På den måde er der flere penge til overs til handler. Selvom jeg nu ikke længere har brug for penge til dem, så hænger vanerne ved.
Noho er en af de virksomheder, hvor jeg har en tendens til at foretrække deres steder, men på den anden side besøger jeg oftest gerne en ny restaurant.
Apple og Pepsi har jeg købt et par enkelte fan-aktier i som en Black Friday-kampagne, men heldigvis gjorde jeg ikke det samme med Tesla. Men i de tilfælde har årsagen selvfølgelig været selskabernes kvalitet, og at jeg godt kan lide produkterne.
Jeg er også kunde hos Nordea, men når det er tid til at indhente tilbud fra andre, får de bestemt ikke nogen præmie
