Økonomisk opdragelse for børn og unge

Lad os åbne en tråd om et vigtigt emne. På forummet er der fremragende tråde om at spare op til børn og indholdet af børns porteføljer. Der tales dog ikke meget om, hvordan man vejleder børn til selv at opbygge deres formue eller bruge deres opsparing.

På det seneste er emnet blevet diskuteret meget i samfundet; Hesari (Helsingin Sanomat) rapporterede i denne uge, at børn vurderer hinanden og sig selv gennem mobiltelefoner, og man frygter, at unges forbrugslån vil blive en tidsbombe. Formanden for Suomen Osakesäästäjät (Finlands Aktiesparere), Snellman, krævede for et par måneder siden i bladet Viisas Raha (Klog Penge), at der i samfundet skulle satses betydeligt mere på økonomisk opdragelse end nu.

Alt giver i øjeblikket det indtryk, at selvom opsparing og investering er populære fænomener, er de bagvedliggende færdigheder i fornuftig pengeforvaltning ikke indgroet i børn og unge. Hvad er problemet så, og hvad skal man gøre ved det? :thinking:

Jeg underviser selv unge i økonomiske færdigheder professionelt, og økonomiske spørgsmål samt iværksætteri synes at interessere unge betydeligt mere nu end for femten eller endda fem år siden. På et generelt niveau er min subjektive oplevelse dog, at de grundlæggende hverdagsfærdigheder og værdsættelsen af arbejde samtidig er blevet svækket. Alt dette virker meget modstridende. På den ene side oplever og forstår unge, at penge bringer frihed og også anerkendelse, men konkrete informationer og færdigheder relateret til økonomi er meget mangelfulde.

Mine egne børn har jeg altid forsøgt at opdrage med tanken om, at penge, eller tilsvarende fordele, altid skal fortjenes. Hvis ikke hver gang gennem direkte arbejde, så ved at passe godt på sine egne hverdagsforhold og ved at tage hensyn til andre. Tanken er selvfølgelig den traditionelle “penge vokser ikke på træerne”-ideologi. Ligesom hos voksne har penge også hos børn en vejledende effekt på den ønskede adfærd.

Man kan selvfølgelig ikke, og jeg mener heller ikke, at man bør, betinge børn på samme måde som voksne med en kold input-output-tankegang. Dette kræver, at hver forælder reflekterer over sit eget forhold til penge og økonomi samt foretager værdivalg om, hvilke dele af ens egne fordomme og viden man vil videregive til sine efterkommere. Selvom økonomi og penge ofte betragtes som “kolde” ting, er de fremragende værktøjer til brug i opdragelsen.

Gennem økonomi og penge kan man behandle spørgsmål om værdiansættelse (bruger jeg mine penge på en mindre ting nu, eller sparer jeg op til en større ting senere), etiske prioriteringer (f.eks. materielle vs. immaterielle anskaffelser) samt planlægning og værdsættelse af egen tid og tidsforbrug (spiller jeg videospil, eller gør jeg noget mere målrettet).

Mine egne børn er endnu ikke i investeringsalderen (den ældste er lige startet i skole), men min tanke er, at på et tidspunkt skal en del af barnets opsparing begynde at blive investeret i fonde og aktier, så barnet selv kan være med til at træffe investeringsbeslutninger. Fra egne valg vokser læringsmotivationen og interessen for emnet. Dette vil forhåbentlig bære frugt i ungdommen og senere i voksenlivet.

Jeg vil meget gerne høre, hvordan andre oplever økonomiens og pengenes rolle i opdragelsen, og især hvordan I opdrager jeres børn til økonomiske færdigheder?

Udover mine egne børn har jeg også en personlig interesse i emnet, da jeg er involveret i en virksomhed, der skaber værktøjer til økonomisk opdragelse for forældre, skoler og børnepasning. Vi har netop lanceret et læringsspil (Taloustaituri, denne mængde diskret produktplacering er forhåbentlig tilladt), som børn i folkeskolealderen og yngre kan bruge til at behandle grundlæggende fænomener i hverdagsøkonomien.

Næste skridt er at hjælpe unge med at lære færdighederne til at styre deres egen økonomi samt mere komplekse koncepter som investering. Til dette formål ville det også være enormt interessant og lærerigt at høre om familiehverdagens afprøvede metoder til at håndtere det, der bekymrer enhver forælder, nemlig økonomisk opdragelse.

Så frem med jeres egne tanker og praksisser! :slight_smile:

23 Synes om

Man kan hurtigt skændes om emner som religion, politik og penge. Jeg ville være bange for at sige til et barn, at dets levestandard afhænger af, hvordan det udfører mine huslige pligter. Det er fordi jeg er i en massiv magtposition i forhold til barnet, og barnet har ingen reel mulighed for at vælge. Budskabet bliver ikke altid modtaget, som man har tænkt det i sit eget hoved. Børn har hver deres egen personlighed. Selvom jeg er interesseret i penge, opsparing og investering, er mit barn måske slet ikke interesseret i disse ting.

Jeg husker fra skoletiden, hvor der i matematiktimen var illustrative eksempler på penges værdi. Man tager en sum penge og ser, hvilke forskellige køb den rækker til. Vi valgte forbrugskurve. Kilopriser på fødevarer kan bruges på samme måde, ved at bruge eksempler på ting, som barnet selv finder meningsfulde. Nøgleordet er altså at undervise i en færdighed, ikke moralisme. Den finske skole gør allerede et godt stykke arbejde her, og jeg undrer mig over de talende hoveder på YouTube, der spørger “hvorfor lærte vi ikke om renters rente?”.

Jeg synes, det er yderst vigtigt først at klarlægge sit eget forhold til penge. Hvorfor i alverden sparer jeg op? Hvorfor giver jeg afkald på at forbruge nu, så jeg kan købe aktier? Hvad gør jeg så som 70-årig millionær? Handler alt i livet kun om penge? Jeg synes ikke rigtig, der er rigtige svar på disse, alt afhænger af ens egne overbevisninger og værdier.

Børn tænker normalt ikke flere år frem på samme måde som voksne. Bare et enkelt år er et betydeligt spring i procent, og livet er en konstant forandring og fornyelse. Livet bærer en, selvom man ikke hele tiden presser på. I barndommen skal man have oplevelser for at udvikle sig til et balanceret menneske. Måske er disse opsparingssager sådan, at deres fase naturligt først kommer i voksenlivet? Jeg ved det ikke, da jeg ikke er ekspert i pædagogik.

10 Synes om

Man kan selvfølgelig altid diskutere disse ting, men jeg synes, at det opsummerer utallige problemer i dag, især hvis man udvider denne tankegang. De huslige pligter bliver under alle omstændigheder udført, uanset hvad. Ungdommen bør som udgangspunkt kræve mere, fordi der er nok af disse vat-pakkede unge i dag, som først får at vide “nej” i militæret. Verden er et uretfærdigt sted, og man skal ikke beskytte dem mod den på alle mulige måder så længe som muligt.

Man behøver ikke at prakke investering osv. på dem, men der burde være mere generel økonomisk uddannelse, f.eks. i skolen. Det var der i hvert fald næsten intet af dengang, og mine egne forældre lærte mig heller ikke meget om det. Altså, for eksempel, hvad en selvangivelse er, generelle eksempler på lån og alt det, som en ung, der flytter hjemmefra, ville have brug for at vide.

4 Synes om

Jeg oplever selv, at det ville være godt at tale mere om penge, investering og opsparing i skolerne. Rige børn har ingen problemer. De får så støtte hjemmefra. Fattige børn bruger pengene, så snart de får dem mellem hænderne for en gangs skyld. Dette er kun et groft eksempel.

Resultatet er de kviklånsskulder osv. man ser i Finland. Man behøver ikke at investere, men mange forstår ikke, hvad selv 300 € kræver, når man er i arbejde.

Jeg tilhører den sidste gruppe. Hver gang jeg fik penge, var jeg nødt til at bruge dem, da jeg ikke vidste, hvornår jeg ville få dem igen. Mine tanker ændrede sig, da jeg vandt 30.000€ på et online casino. Dengang, som 19-20-årig, tænkte jeg, om jeg kunne begynde at investere. Kapitalen var opstået ved held. Jeg ved ikke, om jeg ville have været begejstret, hvis jeg skulle lægge 50€/måned. Jeg havde ikke fået fortalt om fonde, aktier osv. Ingen af os havde sådanne goder.

Heldigvis taler man i dag om, at investering ikke kræver 5.000€ at starte. Men dette kunne man tale om i skolen, så folk også ville forstå tingene bedre socialt. Det ville ikke kun være for bestemte grupper. Måske ville jeg også have startet som 18-årig uden held.

4 Synes om

Jeg er enig i, at økonomisk uddannelse kunne udvides. Ens egen økonomiske velbefindende bør være ens eget ansvar, og enhver, der bliver voksen, bør være bevidst om dette. Jeg fik ikke meget økonomisk uddannelse hjemmefra, og jeg gætter på, at situationen er den samme i mange hjem. Gudskelov var der ingen kviklån i min ungdom…

Mine egne børn er stadig så unge, at den økonomiske uddannelse endnu ikke er begyndt. Et par gange har jeg nævnt for min ældste søn, at ikke alle penge, man får som gave, behøver at blive brugt med det samme, men at man også kan spare dem op til fremtiden, og der har syntes at være en form for lysglimt i hans øjne…
Tiden vil vise, hvordan denne opdragelse vil blive udført i praksis, men jeg vil gerne indprente mine børn den tanke, at 10% af alle indkomster altid skulle gå til opsparing. Ved at internalisere dette ville mange være i en betydeligt bedre økonomisk situation.

1 Synes om

Det er én ting at studere og gøre ting ud fra indre motivation i stedet for at opnå en ekstern belønning. Forældre overfører deres egne holdninger til barnet. Når man først har givet en belønning for en handling, føles det nytteløst at udføre handlingen uden belønning. Handler ledelse om, at jeg siger, og barnet gør, eller handler det om, at vi gør ting sammen, og at barnet lærer gennem mit eget eksempel? Gennem rutinisering af aktiviteter falder omkostningerne, tidsforbruget bliver mere effektivt, og stress reduceres.

Problemet med finansiel opdragelse er, at disse ting sjældent interesserer et barn, der ikke har sine egne penge eller faste indkomster at investere. Jeg husker, at vi blev undervist i virksomhedsformer, og i samfundsfag i ungdomsskolen “købte” vi også fiktive aktier, hvis værdiudvikling vi så fulgte på børsen i avisen.

Det siges, at penge gør mennesker grådige. Jeg har ikke taget sådanne kommentarer særlig alvorligt, men jeg er chokeret over, hvordan rige mennesker i forskellige medier behandler deres egne børn. Hvor koldt og kærlighedsløst. Når barnet bliver voksent, er det som enhver fremmed voksen, som man låner penge ud til med renter. Derfor skal man undersøge sin egen holdning til penge. Hvilken arv efterlader man? Arven er ikke en bankkontosaldo, men den person, man bliver husket som. Her hviler et menneske, der elskede sine penge mere end noget andet.

3 Synes om