Men ja, dine synspunkter er klare i forhold til Olvi (og Teboil). I forhold til din oprindelige kommentar er jeg stadig af den opfattelse, at Olvi på et tidspunkt bliver nødt til at gøre sit eget regnskab op/begå harakiri i forhold til sin vigtige Rusland-forbindelse. Jeg kommenterede på din kommentar om Olvis aktiekurs, fordi mange ser risikoen både økonomisk og som moralsk ubehag. For at det ikke skal blive en gentagelse, vil jeg ikke fortsætte længere med dette.
I, der læser denne tråd, bør hellere investere i f.eks. Nokian Panimo (jeg ejer det ikke, JuhaR ejer det vist stadig). Gode produkter og finsk arbejdskraft.
Olvi og dets aktionærer betaler hele tiden prisen for den forbindelse. Og fordelen ved de lokale aktiviteter er på grund af restriktioner på udbyttebetalinger primært teoretisk. Men der er ikke noget at have ondt af eller noget uretfærdigt i det.
En meget anbefalelsesværdig virksomhed, især set fra et forbrugerperspektiv. Grundene til, at jeg er tungere investeret i Olvi end i Nokian Panimo, er blandt andet:
Nokian Panimo mangler alkoholfrie øl i deres sortiment.
Hos Nokian Panimo glimrer de sukkerfrie varianter ved deres fravær blandt de ikke-alkoholiske produkter.
Hos Nokian Panimo er den politiske risiko forhøjet i den forstand, at driftsresultatet i høj grad afhænger af afgiftslempelsen for mikrobryggerier.
Personligt mener jeg ikke længere på dette tidspunkt i konflikten, at det ville være et godt tidspunkt at give de hviderussiske forretningsaktiviteter væk gratis. Salg er ikke muligt, og en donation giver ikke mening nu. Man burde have trukket sig hurtigt ud af Hviderusland umiddelbart efter krigens start, hvis man ville have gjort det.
Det ser ikke ud til, at tilstedeværelsen i Hviderusland har medført den store omdømmemæssige skade. Sandels smager stadig finnerne godt, og der ser ud til at være finansiering til rådighed til forbedringer af fabrikken i Iisalmi og til virksomhedsopkøb, på trods af al ESG-snakken.
Krigen slutter på et tidspunkt, og så må vi se, hvad der sker med aktiviteterne i Hviderusland. Er de russiske atleter ikke også langsomt ved at vende tilbage til OL?
Jeg ser ikke selv en økonomisk risiko, da værdien af aktiviteterne i Hviderusland i øjeblikket er 0 €.
Jeg forstår godt, at mange ikke vil røre aktien på grund af den forbindelse, og det ses ved, at kursen står i stampe. På den anden side tænker jeg selv, at når man på et tidspunkt slipper af med Hviderusland, så forsvinder risiciene, og kursen vil gå mod månen.
Det begynder at blive politisk, men selvom der på et tidspunkt opnås fred, tror jeg ikke rigtig på, at man kan vende tilbage til noget, der bare minder om det tidligere i forhold til forretningen i Hviderusland. Det er et problem, der skal løses. Undtagelsen er naturligvis en situation, hvor Hviderusland løsriver sig fra rollen som Ruslands medløber… Chancen for det er dog ret minimal, medmindre man ser et mere rystende magtskifte i Rusland.
Og for at vende tilbage til Olvi som investeringsobjekt: Jeg værdisætter stadig forretningen i Hviderusland til nul. I foråret 2022 og under den tidligere direktørs tid burde Olvi have handlet hurtigere og anderledes, men nu må vi leve med det.
Olvi Oyj skønnes at modtage et udbytte på ca. 1–3 millioner euro om året i 2024–2025 fra sit hviderussiske datterselskab (OAO Lidskoje pivo). Selvom datterselskabet genererer et betydeligt overskud, begrænses udbyttebetalinger til udlandet af lokale myndighedsreguleringer. Denne investering er altså ikke nul værd i øjeblikket. AI fortalte om fortiden, men det samme forventes at fortsætte.
Mon ikke løsningen på produktionsproblemerne ville være yderligere kapacitet fra andre fabrikker, selvom det naturligvis ville medføre visse transportomkostninger.
Driftsmiljøet i Hviderusland Der er fortsat betydelig usikkerhed forbundet med de hviderussiske forretningsaktiviteter og den økonomiske prognose. Usikkerheden vedrører blandt andet udviklingen i valutakurser, uforudsigeligheden i driftsmiljøet, lokal lovgivning og beskatning, handelssanktioner samt funktionaliteten af pengeoverførsler til vestlige lande. Olvis datterselskab i Hviderusland opererer driftsmæssigt selvstændigt og er blandt andet ansvarlig for sine egne indkøb. Derudover er IT-driftsmiljøet adskilt. Datterselskabet finansierer sin drift via pengestrømme fra egne forretningsaktiviteter. Restriktionen vedrørende udbetaling af udbytte fra virksomheder i vestlig eje er blevet forlænget til 2026. De tidligere udmeldte restriktioner gjaldt for årene 2024–2025. Bestemmelserne begrænser det maksimale beløb for udbytte, der kan udbetales til udlandet. Ifølge den nuværende fortolkning er det udbytte, som det hviderussiske selskab i henhold til loven årligt kan udbetale til moderselskabet, cirka 1–3 millioner euro indtil udgangen af 2026. Ifølge Olvi-koncernens ledelses vurdering vil den nuværende kendte midlertidige restriktion på datterselskabets udbyttebetaling i Hviderusland ikke svække moderselskabets evne til at udbetale udbytte. Salgsrestriktionerne for aktierne i Olvis datterselskab er fortsat gældende. Olvi har ikke tilladelse til at sælge aktierne i det hviderussiske datterselskab. Vi følger den lovgivningsmæssige situation og vurderer løbende forudsætningerne og alternativerne for at operere på markedet.
Jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved, om de hviderussiske aktiviteter reelt har værdi eller ej, men undrede mig over, hvilken kilde påstanden stammer fra om, at det skulle være anslået (af hvem?), at Olvi i årene 2024-2025 årligt ville have modtaget 1-3 millioner euro i udbytte fra Hviderusland.
De har problemer med at rekruttere medarbejdere, og derfor kan de ikke imødekomme efterspørgslen. Måske er danskerne ikke villige til at arbejde på skiftehold, eller hvad årsagen end måtte være.
Jeg er ikke statsautoriseret revisor, men så vidt jeg forstår, bliver koncernselskaberne konsolideret i koncernregnskabet, og jeg tror ikke, at udbytte mellem dem fremgår separat dér.
Du kan se modtaget udbytte fra andre koncernselskaber i moderselskabets pengestrømsopgørelse, og der står ca. 23 millioner euro om året, hvilket svarer nogenlunde til størrelsen af de udbetalte udbytter.
Koncernregnskab bringer altid nogle nye finurligheder til fortolkningen af resultatet!
Tak! Nu ses forskellen mellem koncernens og moderselskabets pengestrømme tydeligt. De enkelte selskabers pengestrømme er ganske vist ikke opdelt, og årsregnskabet anfører også, at den fastsatte restriktion ikke påvirker koncernens evne til at udbetale udbytte. Det ville være en dristig påstand, hvis restriktionen påvirkede udbytte modtaget fra Belarus. Kapitaltilførsel til et datterselskab kræver vist i dag tilladelse til at dispensere fra sanktionerne, så jeg må formode, at moderselskabet ikke har nogen intention om at modtage udbytte fra Belarus. Jeg tager gerne fejl.
Lad mig skære det ud i pap: udbytter betalt af det hviderussiske datterselskab (som sagt 1-2 millioner om året) fremgår ikke af koncernregnskabet (da alle selskaber konsolideres i koncernen), men kun i moderselskabets separate regnskab, og oplysninger om udbytte modtaget af moderselskabet findes i årsrapportens bilag.
Den kapitalisering, du nævner, ville betyde, at der blev skudt penge ind i datterselskabet, men det er ikke hensigten; i stedet er der akkumuleret en del likvide midler der (fremgår også af den geografiske opdeling). Snart får vi 2025-tallene, som er mere interessante.
Sidste års resultat på 81,8 MEUR var ret flot efter Q3, da der blev spået en nedjustering for selskabet sidst på året.
”Olvi-koncernens driftsresultat for regnskabsåret 2026 forventes at ligge på 84-92 millioner euro.” er ret blødt. For eksempel er OP’s forventning 91,1 MEUR, hvilket altså ligger i den øvre ende af guidance.
Til sammenligning kiggede man for et år siden på 2025 med forventningen ”Olvi-koncernens justerede driftsresultat for regnskabsåret 2025 forventes at være 82–90 millioner euro.”, og man missede lige akkurat den nedre ende.
Ganske neutrale følelser omkring dette kvartalsregnskab. Den VV-situation er godt nok rigtig svær at vurdere/værdisætte. Hvad er sandsynligheden for, at man nogensinde får et meningsfuldt udbytte derfra og hele vejen til Finland? Hvis krigen slutter, og sanktionerne bliver ophævet med tiden, kan den værdi måske realiseres. Ledelsen klør sig nok i hovedet og overvejer, hvilke andre muligheder der er, men der kommunikeres meget lidt udadtil. Der var en herinde, der luftede en sjov idé om, at VV’s datterselskab burde begynde at købe Olvi-aktier for sit eget cash flow og annullere dem.
Resultatets struktur + guidance overbeviser mindre, jo mere man tænker over det. Jeg solgte mine papirer ved åbningen. Jeg forstår ikke den positive kursreaktion. Jeg lurer på en købsmulighed.
.