NVIDIA - Muliggør det umulige

Men de skal godt nok ligge på et højt niveau…

Hvis NVIDIAs nettomargin forbliver på 50 % for evigt, og egenkapitalens forrentning er 100 %, med en evighedsvækst i den modne fase på 4 % og et afkastkrav fra investorerne på 9 % (ganske standard i USA), så skulle NVIDIA generere en omsætning på ca. 620 milliarder dollars. Jf. nuværende 250 milliarder.

Dog er det ikke en helt umulig tanke, hvis investeringer på billion-niveau rent faktisk bliver en realitet.

Men som @Pohjolan_Eka udfordrede herover, kan der indtil videre være mange holdninger til det endelige fornuftige niveau.

Indtil nu har markedet konstant undervurderet, hvor enorm denne investeringscyklus vil blive, hvilket ses i den “trappeformede” udvikling i NVIDIAs prognoser og i det faktum, at f.eks. lageraktier (memory stocks) først er skudt i vejret inden for det sidste år.

Denne diskussion kan tilgås fra et teknologisk holdbarhedsperspektiv, men også fra et økonomisk perspektiv. Som jeg skrev ovenfor, er tallene så store, at hele verden snart må begynde at gribe dybt i lommerne, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er ikke mærkeligt, at børsen heller ikke helt køber Jensens kommentar om investeringer på 3-4 billioner, og NVIDIA prissættes endnu ikke ud fra en antagelse om, at dens normale omsætning vil være over en billion om året.

25 Synes om

Når jeg selv færdes på gangene i store koncerner, er stemningen en helt anden. Efterspørgslen handler ikke om målet om AGI. Toppen for AI-forbrug er på ingen måde passeret, og det handler stadig om investeringsniveauet. Om man investerer nok sammenlignet med andre (konkurrenter) er det første (og nogle gange eneste) spørgsmål, og derefter spørges der til effekten på top- og bundlinje. Først lang tid efter kan der på et lavere koder-niveau være nogen, der spørger, om man kunne opnå samme effekt billigere. Der findes ikke et mætningspunkt for efterspørgslen, når ledelsen hele tiden overvejer, om nogen kan disrupte forretningen ved at satse mere på kunstig intelligens. Fænomenet fører nogle gange til “tokenmaxxing” eller HR-agtige medarbejderundersøgelser om, hvordan og hvor meget man bruger AI i sit arbejde. Hvis der findes en perle i AI-idékassen, findes pengene til dyr GPU-kapacitet nemt i IT- og R&D-budgetterne. 3-5 % af omsætningen er ikke noget problem, når man både håber på og frygter disruption. Selvfølgelig er der i små virksomheder ikke samme entusiasme for investeringer, og i store virksomheder beregnes og prioriteres projekternes rentabilitet, men de store virksomheder har masser af løftestænger, og fordelene på papiret ser gode nok ud – i det mindste sammenlignet med traditionelle IT- og R&D-investeringer.

Først i det øjeblik hvor taxachaufføren eller mellemlederen siger, at nu er det slut med forbruget af tokens, at der er rigeligt med AI, og at man kan opnå de samme resultater billigere med regnekraft fra en hjemmecomputer, så tror jeg på, at hardwareinvesteringer baseret på NVIDIAs GPU’er vil falde. Til opkald og beskeder er en langt mindre og billigere regnekapacitet også tilstrækkelig i forhold til den nyeste iPhone. Andre steder kan der sagtens være en AI-boble, præcis som der var i telefonbranchen, hvor ikke alle overlevede overgangen til smartphones.

22 Synes om

Jeg kan ikke sige, om det først viser sig hos de enkelte datacenterselskaber ved, at kapaciteten ikke bliver solgt, eller om Nvidia bliver nødt til at sænke priserne for at få solgt hele deres produktion. Begge dele fører til samme resultat, men ad lidt forskellige veje. Lige nu har SpaceX jo allerede bygget for meget datacenterkapacitet til sig selv, men de blev heldigvis lejet ud til Anthropic med 90 dages opsigelsesvarsel. Hvis kontrakterne generelt er så korte i branchen, så bliver det grimt, hvis udbuddet i den nærmeste fremtid overstiger efterspørgslen, når der er foretaget massive investeringer, og kapaciteten skal lejes ud – om det så er med tab.

Det sker konstant på hardwaresiden: man når et “godt nok”-niveau, og så forsvinder købspresset fra forbrugerne fuldstændig fra markedet. Et eksempel er brændehastigheden på CD-rom’er eller bredbåndshastigheder. I begyndelsen, da intet produkt på markedet var godt nok til at dække behovet, kom naboerne for at beundre en 1-megabit kabelforbindelse, men i dag er der næsten ingen, der ønsker eller har brug for en gigabit-forbindelse, så højere hastigheder er ikke længere meningsfulde for forbrugerne på nogen måde.

Før i tiden købte man separate lydkort til computeren, fordi der var så enorme forskelle, og i dag er der ingen, der går op i, hvilket lydkort der sidder i computeren, fordi de alle er gode nok til den gennemsnitlige bruger. Når specifikationerne er gode nok, er det prisen, der primært afgør valget, og SOTA-produkterne (State of the Art) efterspørges kun af et lille mindretal.

Denne dynamik virker det ikke til, at man accepterer som et aksiom i AI-debatten. Hvis du har en AI med en “IQ” på 50, og en anden udvikler en AI med en “IQ” på 70, så er det et enormt spring i brugervenlighed. Men hvis du har adgang til en AI med en “IQ” på 150, og en konkurrent udvikler en på 250, så har det ikke nødvendigvis nogen betydning for andre end en meget lille brugergruppe, og man er ikke villig til at betale for den hyperintelligente AI, når man kan få den superintelligente til halv pris.

Claude og OpenAI er eksempler på “commodity” AI-virksomheder, som udover deres brand ikke har nogen reel produktbaseret konkurrencefordel. De er stadig relevante lige nu, fordi nogle brugere er villige til at betale ekstra for ydeevne, men vi er meget tæt på – eller har måske allerede passeret – det punkt, hvor en hvilken som helst konkurrerende “discount-AI” ville være nok for de fleste brugere. Claudes påståede værdiansættelse på 1 billion er i denne kontekst fuldstændig uforståelig, medmindre deres værktøjer automatisk bliver bundlet med hvert eneste Windows-styresystem ligesom Word og Excel.

Jeg er enig med dig, og det her er typisk for fasen med implementering af de første AI-løsninger, hvor ledelsen er i en “AI-psykose” og søger ubegrænset AI-capex i al hast, enten på grund af frygt for disruption eller i forestillingen om enorme produktivitetsgevinster, så snart AI-løsningerne er tvunget ud så bredt som muligt i organisationen. Der sker også meget af det klassiske R&D-fup i store virksomheder, hvor et projekt, der er vigtigt for ens egen afdeling, udadtil iklædes “AI-klæder”, og på den måde lokker man pengene ud af ledelsen til den ønskede investering.

Næste fase er, når man går over til AI-opex. De tidligere indkøbte, hurtigt sammenstykkede “AI-spaghetti-løsninger” begynder at gå i stykker og generere store vedligeholdelsesomkostninger. Den frygtede disruption kom aldrig, og produktivitetsgevinsterne materialiserede sig ikke som ønsket, uanset hvor meget man forsøgte at trikse med statistikken. Token-omkostningerne løber dog løbende, så man begynder at optimere dem ved at forsøge at nedbringe antallet af brugte tokens, og nye investeringer begynder at blive set efter med et kritisk blik for ikke at gentage fejlene fra første fase.

Forskellige virksomheder bevæger sig her med lidt forskellig hastighed afhængigt af organisationens erfaringer og ledelsens visioner, men antagelsen om, at traditionelle virksomheder i den modne fase, som optimerer kraftigt på operationel omkostningseffektivitet, skulle lade investeringshanerne stå permanent åbne, ville efter min mening være en ret dristig antagelse. Den type virksomheder udgør trods alt den største del af økonomien.

25 Synes om

Jeg er i princippet enig, men den teknologiske udvikling kan nogle gange også gå i stå, fordi en teknologi er en blindgyde, f.eks. på grund af fysikkens love, som det er tilfældet med CD’er. Hvis det var muligt at fremstille et optisk lagringssystem med de gode egenskaber fra CD/DVD/Blu-ray (arkiveringsegenskaber og fysisk beskyttelse mod overskrivning) og samtidig moderne hastighed og kapacitet, ville det være et sikkert salgshit, men det er tilsyneladende bare for svært eller umuligt. Bredbåndsforbindelser er derimod et rigtig godt eksempel på noget, hvor “godt nok” rækker til næsten alt, og derfor aftager efterspørgslen gradvist.

7 Synes om

Der findes helt sikkert disse tanker i mange store virksomheder, men jeg ville gerne se den CIO/CTO, der udtaler dette højt i de store medier. Som regel siger man det modsatte; de virksomheder, du nævnte (UPM og Outokumpu), fortæller begge om brugen af kunstig intelligens i deres årsrapporter.

Min egen erfaring er, at “AI-spaghetti” bliver taget imod med betydeligt større glæde end traditionel “IT-spaghetti”. AI-opex-omkostninger betragtes som enklere og mere fleksible end normale softwarelicenser og servicevedligeholdelse. Jeg ser det som et fremtidsscenarie, at AI i praksis overtager IT- og R&D-budgetterne (5-8%). Det er betydeligt lettere selv at bygge AI-agenter eller tage AI-funktioner i eksisterende produkter i brug, end det er at retfærdiggøre implementeringen af endnu en ny software/hardware og dertilhørende tjenester (spaghetti) i en stor virksomhed. Et eksempel er SAP Joule, som for sit vedkommende understøtter væksten i NVIDIAs hardware- og softwareforretning i store virksomheder.

6 Synes om

Visse CD-ROM’er er en applikation på kuriositetsniveau, som berørte de færreste, mens ankomsten af AI er et paradigmeskift, der i sidste ende vil berøre næsten alle. Selvom dine eksempler på CD’er eller internethastigheder skulle være korrekte, er det alt for tidligt at drage en direkte analogi fra dem til fremtiden for AI.

Man ville jo aldrig sige sådan noget højt i en årsrapport, da det ville få en til at fremstå gammeldags. Ved årtierskiftet var der i øvrigt en helt tilsvarende entusiasme omkring metaverset, og traditionelle store virksomheder investerede meget tvivlsomt i virtuelle virkeligheds-kompetencecentre og udstyr. Tidsånden (Zeitgeist) driver mange lederes prioriteringer af teknologiinvesteringer, men selvom man kortvarigt kan fylde Helsinki centrum med el-løbehjul, når man investerer for andres penge, skal forretningen på et tidspunkt begynde at bære sig selv profitabelt via forbrugernes pengepunge eller erhvervskunder fra den traditionelle økonomi. For at de hardwareinvesteringer, der driver NVIDIAs aktie, skal være på et bæredygtigt niveau, burde aktører som OpenAI og Anthropic opnå rentabilitet, og det ser jeg endnu ingen tegn på. Nu hvor de forsøger at blive børsnoteret, kan man selvfølgelig manipulere kvartalsresultaterne midlertidigt for at opbygge en sådan fortælling.

Ikke-deterministisk spaghetti er et helvede at vedligeholde og genererer meget mere spild i form af misbrugte tokens, så vedligeholdelsesomkostningerne for AI-software er meget højere end vedligeholdelsesomkostningerne for traditionel deterministisk spaghetti-IT. Der er bare ikke nok erfaring med dette tilgængeligt på bred front endnu.

Jeg vil anbefale at prøve at spørge den AI, hvad cd-rommens teknologiske betydning var for samfundet, og hvor udbredt de var overalt i folks liv, inklusive erhvervslivet :slight_smile:

15 Synes om

Herunder er en artikel om, hvordan Nvidia investerer massivt i teknologi, hvor data overføres ved hjælp af lys i stedet for strøm.

Ideen er at reducere energiforbruget i AI-infrastrukturen og afhjælpe bl.a. flaskehalse i datacentre, da traditionel dataoverførsel baseret på kobber og elektricitet allerede er begyndt at begrænse skaleringen. Denne form for teknologi interesserer også andre gigantvirksomheder, men den brede udrulning er stadig i sin tidlige fase, da storskala produktion af den komplekse teknologi er udfordrende at implementere.

Key Points

  • Nvidia has committed at least $6.5 billion to companies developing photonics technology since March this year.
  • Photonics is considered to be a more efficient way to transfer data than the current standard process of using more costly electricity running on copper, which is thought to be a major blocker to the rollout of AI.
  • “The amount of silicon photonics technology capacity that we need is substantially higher than the world has today,” Nvidia CEO Jensen Huang said at GTC in March.

https://www.cnbc.com/2026/05/29/nvidia-photonics-investment-ai.html

12 Synes om

Nå, så er ramp-up af Vera Rubin-produktionen og distributionen officielt skudt i gang! Den verdensførste VR200 NVL72, som Dell har leveret til Coreweave, har allerede bestået L11-diagnosticeringen – dvs. 72 GPU’er, 36 CPU’er og NVLink fungerer fejlfrit.

Tidsplanen for H2/26, som blev kommunikeret i marts, ser ud til at holde fint, og man er endda en smule foran. Som jeg ser det, forventer markedet næsten intet VR-salg i Q3. Nu ser det ud til, at der er noget på vej – muligvis en hel del, selvom H-serien så vidt jeg forstår stadig genererer salg i milliardklassen.

Prisen for et sådant rack spekuleres til at være 7 millioner stykket.

20 Synes om

Der er nok ikke de helt store nyheder i denne artikel. :slight_smile: Den fortæller om, hvordan Kina for alvor forsøger at gøre sig uafhængige af Nvidia.

Virksomheder i landet udvikler deres egne chips til biler, AI og beregninger, fordi Nvidia er dyrt og et usikkert valg rent geopolitisk. Artiklen påpeger, at tingene ikke sker fra den ene dag til den anden, men retningen er klar: Kinesiske modeller og enheder bygges i stigende grad til at fungere på landets egne chips.

Key Points

  • Companies in China are increasingly developing alternatives to Nvidia chips.
  • That’s the case even for less-advanced Nvidia semiconductors used in driver-assist systems.
  • Newer Chinese AI models are also expanding compatibility to homegrown chips.

https://www.cnbc.com/2026/06/01/china-learns-to-build-without-nvidia.html

8 Synes om

Herunder er en artikel om, hvordan Nvidia ekspanderer inden for sundhedssektoren og medicinsk forskning med deres nye BioNeMo Agent Toolkit-software.

Dette værktøj giver AI-agenter færdige videnskabelige og medicinske arbejdsmodeller, hvilket fremskynder forskningsarbejdet og reducerer omkostningerne. Med værktøjet kan man f.eks. søge efter lægemiddelkandidater, analysere genomdata og fortolke medicinske billeder mere effektivt end tidligere.

Fra det finske Social- og Sundhedsministeriums (STM) hjemmeside:

Brugen af genomdata – det vil sige information udvundet fra menneskets samlede arvemasse – i sundhedsvæsenet vil blive mere almindelig i de kommende år. I fremtiden vil sundhedsfremme og behandling af sygdomme ofte blive planlagt individuelt ved hjælp af information fra arvemassen.

5 Synes om

17 Synes om

NVIDIA’s forward P/E (19,4x) er tæt på det laveste niveau i ti år. Ser det billigt ud?

Omsætningen er tiodoblet på få år. Indtjeningsvæksten har været så voldsom, at selvom aktien er mere end en “ten-bagger” på fire år, er den stadig billigere målt på indtjeningsmultipler end tidligere.

33 Synes om

Og det ser endnu billigere ud, når man sammenligner med konsensusestimaterne for 2027

13 Synes om

Nvidias lancering af næste generations Kyber-serversystem bliver ifølge et analysefirma udskudt til 2028 på grund af produktionsproblemer.

Forsinkelsen vækker bekymring for selskabets vigtige konkurrencefordel, nemlig den hurtige produktlanceringstakt, og kan give konkurrenter som AMD og Google en sjælden mulighed for at konkurrere inden for AI-beregningsløsninger i topklassen. De nuværende Rubin-systemer går dog planmæssigt i produktion.

Key Points

  • The Kyber NVL144 has been pushed to 2028 due to difficulties in manufacturing a key circuit board: SemiAnalysis.
  • The reported delay adds to concerns that Nvidia’s breakneck annual release cadence contested manufacturing limits.
  • That delay could give rivals, such as AMD and Google, a rare technical opening at the high end of the market.

https://www.cnbc.com/2026/07/06/nvidia-kyber-rack-system-delays-manufacturing-taiwan-rubin-chips-.html

6 Synes om

Ifølge tweetet er Nvidia undervurderet.

Tweeteren mener, at AI vil øge efterspørgslen på chips i mindst et årti endnu, hvilket mindsker betydningen af branchens konjunktursvingninger.

It’s trading at just 16x 2027 earnings despite almost 32% annual growth expectation by 2028. Cheapest of the major designers.

https://x.com/oguzerkan/status/2075318004124930058


3 Synes om

Undervurdering er et begreb, som man kan skrive bøger om og diskutere i det uendelige. Jeg vil selv gribe det an på denne måde og gå lidt udenom det besværlige begreb “undervurdering”. Jeg tænker, at markedets fokus, som vi bevæger os hen imod via rotation, ligger et andet sted lige nu. Billedet nedenfor viser Nvidias volumen som de nederste mørke søjler. Handelsvolumen for Nvidia-aktien er aftaget.

Børsen er en auktion, og prisen dannes gennem udbud og efterspørgsel. Oftest fører en stigning eller et fald i volumen til en tilsvarende bevægelse i kursen. Når der er interesse for en aktie, handles der, og når rotationen flytter markedets fokus et andet sted hen, falder volumen og dermed kursen. I Nvidias tilfælde er vi næsten på ATH (All-Time High), dvs. rotationen har ikke presset kursen særlig meget ned. Stærke fundamentale forhold holder hånden under kursen. Nvidia er et godt eksempel på, at aktiekursen på et par års sigt er mest påvirket af netop disse børsrotationer (“modefænomener”). Nvidias handelsvolumen er flyttet til f.eks. underleverandører, såsom hukommelsesproducenter. Og på den måde er Nvidia blevet undervurderet i forhold til værdiansættelsesnøgletal. Det er interessant at overveje, om undervurderingen vil udløse en stigende efterspørgsel, altså stigende handelsvolumen. Jeg tror personligt, at undervurderingen vil blive indhentet inden for et par år.

7 Synes om

Her er Mag7-værdiansættelsesniveauerne i lyset af de seneste konsensusestimater. Nvidia er den billigste målt på både P/E- og PEG-forhold

8 Synes om

I løbet af de sidste par uger og måneder er jeg for alvor begyndt at overveje at likvidere min (uforholdsmæssigt store) Nvidia-position og sprede den bredere ud over tech, AI og potentielt endda aktører i applikationslaget fra den første bølge – især inden for cyber og lignende felter. Det bliver et langt indlæg, som jeg primært skriver for min egen skyld for at strukturere min tankegang. Jeg ved godt, at Nvidia rent talmæssigt ser usædvanligt billig ud lige nu – billigere end stort set nogensinde før i sin historie – men min tro på, at Nvidia skulle være den absolut overlegne vinder af AI-værdikæden, er så småt ved at svinde ind.

Mætning af rå beregningskraft
Nvidias enorme vækst har været baseret på opskalering af monolitiske modeller i et zero-shot-paradigme (Deepmind, 2022). Dette er nu ved at bryde sammen fra mindst tre forskellige retninger: 1) Fysiske begrænsninger (strøm, byggeri osv.), 2) begrænsninger i datatilgængelighed (Epoc AI, Shumailov et al. osv. – forskningsrapporter der allerede er 1,5-2 år gamle), 3) økonomiske begrænsninger (sværme af små modeller ser ud til at levere lige så gode resultater som monolitter med gigantiske parametre).

Pre-training vil helt sikkert fortsætte med at udvikle sig, men for mig begynder det at se ud som om, at det ikke kan fortsætte ret længe endnu på en måde, hvor et voksende antal konkurrerende virksomheder træner konkurrerende basemodeller – økonomien kan ganske enkelt ikke holde til det. Det ser også ud til, at diverse AGI-eksperimenter er ved at tabe pusten, og nu tilstræber man at få mere ud af det eksisterende ved at bygge “harnesses”, klogere RAG (Retrieval-Augmented Generation), styring af hukommelse/kontekst og optimering udenom – mere om det senere. Oven i købet bliver de bedste modeller lige nu allerede trænet på konkurrerende chips (Googles 8-serie TPU’er og Antropics Amazons Trainium).

Skift i fokus mod inferens og agentisk orkestrering
Her er der sket et endeligt gennembrud inden for de sidste 6 måneder. Nvidia har ikke samme konkurrencemæssige fordel her som ved rå parallelberegning. De er stadig i gang med at opbygge deres CPU-udbud, og diverse tricks inden for inferens og test-time-optimering foregår meget længere væk fra hardwaren end selve træningen.

Dette ses tydeligt i benchmarks. Hvor zero-shot-inferens med monolitter er mættet senest med o1 / R1-reasoning-modeller, er ARC-AGI og lignende begyndt at stige, efterhånden som man har fået mere ud af inferensen (hvilket også delvist indikerer mætningen af rå beregningskraft i monolitmodeller). Ægte, abstrakt generalisering ser ud til endelig at ske, når man kører agent-sværme med passende topologier, som har adgang til de rigtige værktøjer.

Forskningen ser også ud til i meget høj grad at fokusere på at få mere ud af eksisterende modeller ved at innovere omkring dem, snarere end at forsøge at opfinde noget helt nyt i selve modellen (hvilket ville kræve fleksibel hardware a la Nvidia). Nye RAG-arkitekturer, SML-sværme / multi-agent-systemer er nu det, der trender, og det inspirerer også brugen af nye og brugervenlige orkestreringsværktøjer (Copilot Studio, Codex, Claude code, LangGraph osv.) uden for selve AI-scenen – selv her i Finland, baseret på mine egne observationer.

Konkurrenternes vertikale strategi
Det mener jeg at have skrevet om før. Udfordringen for Nvidia kommer nødvendigvis ikke engang fra AMD, Cerebras eller Huawei. Den kommer fra, at både hyperscalers som OpenAI og Antropic har åbnet eller er i gang med at åbne op for deres egen vertikale stack, hvor alt fra hardware til applikation er egenudviklet. Det er fornuftigt, hvis man kan få det til at lykkes: Det reducerer strategiske risici i forhold til én monopolleverandør (Nvidia) og muliggør samtidig opbygningen af dybe konkurrencefordele.

At bygge chips er ikke nemt, og branchens vittighed er vist, at tidligst tredje eller fjerde generation er brugbar. Google har allerede en vertikal stack, MSFT rygtes snart at få tredje generation af MAIA, AWS / Antropic danner sammen en stack osv. Et slags vendepunkt kan derfor muligvis skimtes ret snart.

Synkron træning vs. asynkrone agenter (og CUDA-voldgravens sammenbrud)
Pre-training af en monolitisk model er i sin natur en tæt koblet og synkron proces. Dette fysiske krav har været det primære beskyttelseslag for Nvidias software-voldgrav, CUDA, samt deres rack-/DC-scale-strategi (Mellanox / Infiniband). Agentisk orkestrering er derimod i høj grad en asynkron proces. Når et agent-sværm løser et problem, er opgaverne uafhængige af hinanden. Og da opgaverne er opdelt i små, asynkrone dele og ofte køres på mindre modeller (SLM), kan de være i hukommelsen på én eller to chips. Denne asynkronitet ødelægger voldgraven fra to retninger:

  • Behovet for kommunikation forsvinder: Når modellen ikke behøver at blive delt over tusindvis af chips, forsvinder behovet for Nvidias overlegne NCCL-biblioteker og NVLink-switches. Sådan er det i hvert fald i det nuværende paradigme – det kan selvfølgelig være, at avanceret agent-kommunikation engang realiseres på hardwareniveau frem for med .md-, .json- og lignende dokumenter samt MCP- / API-kald.
  • Når man er sluppet af med den tunge synkronisering, kan selve inferensen køres på hardwareuafhængig software. Åbne standarder som OpenAI’s Triton-compiler gør det muligt at kompilere en AI-model direkte til f.eks. AMD’s, Googles eller AWS’ chips uden en eneste linje CUDA-kode.

De første advarsler om udfladning af CAPEX-cyklussen
Colossus’ og Metas overkapacitet er et lille “red flag” for mig. Jeg har tidligere sagt, at Capex-investeringer (sammen med TSMC’s efterspørgselsudsigter) er det vigtigste signal for mig til at begynde at overveje eksponeringen mod “AI-hakker og -skovle”. Det er endnu ikke en “deal breaker”, primært fordi salgsprisen for (Colossus’) overkapacitet var meget høj, hvilket indikerer, at den samlede efterspørgsel på beregningskraft stadig er der – den er bare ikke længere fordelt så jævnt som tidligere.

Jeg mener altså ikke, at AI som sådan er en boble. Tværtimod tænker jeg i tråd med Jevons’ paradoks, at efterspørgslen vil fortsætte med at vokse, efterhånden som priserne falder. Men dette flytter uundgåeligt værdikædens tyngdepunkt mod dens snævreste steder – og efter min vurdering er disse ikke nødvendigvis længere hos Nvidia på samme måde, som de har været de sidste 2-3 år.

Jeg håber, at nogen vil udfordre ovenstående tanker :slight_smile:

32 Synes om

Jeg ved intet specifikt om lige netop dette selskab, og jeg solgte mine aktier for allerede 1,5 år siden på et niveau omkring $140. Derfor vover jeg pelsen og udfordrer:

Hvis AI-computing virkelig vokser 10–100 gange over de næste 5-10 år, hvorfor skulle Nvidia så være den aktør, hvis markedsandel kollapser først?

16 Synes om