Den største overraskelse ved Nordeas kvartalsregnskab i næste uge ville vel være, hvis der overhovedet er noget, der er en større overraskelse? Lad os overveje, om august-udbyttet bliver 0,33 € eller 0,34 €, om det næste aktietilbagekøbsprogram lanceres i forbindelse med dette eller først det næste regnskab, hvor mange procentpoint forrentningen af egenkapitalen afviger fra de magiske 15 %, og andre ting, der hører til småtingsafdelingen. Selvfølgelig er igangsættelsen af AI-effektiviseringsprogrammet, de økonomiske udsigter, retningen på AUM-vækstkurven (aktiver under forvaltning) osv. interessante.
I sin nuværende tilstand som en stabil og sikker bank kan EU-rapporten om bankernes konkurrenceevne, som udkommer i næste uge, måske være en smule mere spændende læsning end Nordeas kvartalsregnskab. Særligt hvordan det foreslås at ændre bankernes kapitalkrav og regulering generelt. Der er bekymring for, at bankerne på grund af strenge krav ikke tør låne ud, at investeringer lider, og at konkurrenceevnen i forhold til amerikanske pengeinstitutter svækkes. Den Europæiske Centralbank (ECB) og enkelte medlemslande er her forsigtige og fastholder bl.a. høje kapitalkrav. Nogle lande ønsker en mere markant lempelse af regulering og kapitalkrav.
Set fra bankejernes synspunkt er det også interessant, at modstanden mod at lempe kapitalkravene begrundes med påstanden om, at ”det kun gavner bankernes ejere”. Se f.eks. debatten i Danmark nedenfor. Frigjorte kapitalmidler ville angiveligt kun blive kanaliseret ind i aktietilbagekøb, udbyttefester osv. i stedet for lån- og andre aktiviteter, der understøtter bankernes økonomi
EU-landene er i dette spørgsmål delvist splittet i to lejre, ECB er involveret, og der venter en stor kamp. Resultatet vil derefter kunne ses i afkastet for enhver bankaktieejer.
Forudsigelse af resultatet: ”Man lægger kirkens midte i landsbyen” (et kompromis), dvs. der kommer lempelser i regulering og kapitalkrav, men klart mindre, end bankerne selv håber på. Et mellemløsning også for ejerne, dvs. en del glider f.eks. over i federe aktietilbagekøbsprogrammer, men i det mindste vil nogle banker også kaste sig ud i mere modig udlånsvirksomhed. Den vedlagte danske vurdering spår dog bankerne en sejr.
Hvis @Kasper_Mellas har tid til at kommentere rapporten, når den er udkommet, når det passer, så👍