Statistisk set er det rentabelt at være på markedet for ikke at gå glip af de bedste stigningsdage, som udgør størstedelen af de langsigtede afkast. Det er dog ikke økonomisk rentabelt at miste størstedelen af sin kapital i et børskrak.
At identificere faserne i markedscyklussen er ikke helt så svært, selvom det heller ikke er nemt. Der er mange tegn på markederne, der indikerer, at man er tæt på toppen af cyklussen. Benjamin Grahams eksempler på boblepriser og markedets irrationaliteter i bogen The Intelligent Investor er temmelig “rookie numbers” sammenlignet med de eksempler fra teknoboblen, som kommentarfektionens forfatter fremhæver. De irrationaliteter, der er set i år, har været mindst lige så vilde. Disse er blevet listet af f.eks. investeringsforfatter Heikki Keskiväli i et tweet: https://twitter.com/hkeskiva/status/1472140384558108675?ref_src=twsrc^google|twcamp^serp|twgr^tweet
Den, der investerer månedligt det samme beløb i ETF-fonde med en tidshorisont på årtier, kan uden de store bekymringer fortsætte med sin strategi, men for ældre investorer eller dem med en kortere investeringshorisont er store korrektioner faktisk betydelige.
Hvad er jeres træk, hvis/når I oplever, at en større korrektion er lige om hjørnet? Øger I jeres kontantbeholdning? Skifter I vækstvirksomheder ud med “værdikravlere”? Køber I måske aktier i Berkshire Hathaway? Eller overlader I gættet på markedscyklusser til andre og fortsætter som hidtil?
Og hvordan bør en, der praktiserer direkte aktieudvælgelse, forholde sig under et bjørnemarked?
Fri diskussion om emnet… og slet/flyt, hvis en lignende diskussion allerede er åbnet.
Stort set sådan. Jeg har undgået at bruge gearings de seneste dage.
Her står mange erfarne investorer over for noget nyt, da aktiesparekontoen giver mulighed for at tage makrosynspunkter og ændre sektorvægtninger på en skatteeffektiv måde. Sådan noget har man aldrig før overvejet.
Altså, at gå glip af de bedste dage er sådan en statistisk manipulation, at det er helt væk. Det betyder jo, at aktierne sælges lige før den bedste opgangsdag og købes tilbage derefter. Vi har jo lige accepteret, at man ikke kan time markederne på kort sigt, så hvordan skulle en investor vide, hvordan man skulle time netop den bedste opgangsdag væk? Desuden er hele tanken ret komisk, at hvis en aktie først falder -10%, så stiger +5% på én dag (den bedste opgangsdag) og derefter falder -10% igen, så har investoren oplevet et kurstab, selvom de var med på denne bedste dag. De bedste opgangsdage ses jo som regel midt i et kursdyk. Det ville altså have været bedre at se på det langsigtede afkast og ikke bekymre sig om opgangsdage.
Hvis en virksomhed har positivt cash flow og tilbagekøb af egne aktier i værktøjskassen, er kursfald kun en god ting. Så får investoren en større andel af virksomhedens aktiekapital. Hvis virksomheden derimod er afhængig af aktieemissioner for at sikre finansiering af driften, er et kursfald en skadelig ting for investoren.
Jeg synes, at kursfald er et større problem for indeksinvestorer, der ikke kan vurdere den sande værdi af deres diversificerede portefølje. En direkte aktieplukker er forhåbentlig i stand til at danne sig sin egen opfattelse af målselskabets risikoprofil og fair værdi samt udarbejde en plan for, hvordan man bør agere i forskellige markedssituationer. Jeg nåede ikke selv at fylde porteføljen med virksomheder under marts 2020-faldet, så jeg havde kontanter tilbage. Investeringskriterierne ændrer sig ikke med markederne: Jeg er interesseret i billige og rimelig kvalitetsvirksomheder, hvorfra jeg kunne få et godt risikojusteret afkast over tid. Det er derfor værd at se mere på de enkelte virksomheders performance end på de generelle indeks’ kursbevægelser.
Ved at holde en tilstrækkelig kontantbeholdning og med alle mulige midler sikre, at man kan forblive en netto-køber. Sådan kan man nyde et bjørnemarked. Ikke straks, den eufori kommer så om nogle år, hvis man generelt tror på en positiv markedsudvikling på lang sigt. I min egen strategi betyder det at købe spredt på faldende kurser baseret på fundamenter, når mit eget afkastmål og risiko/belønning begynder at se godt ud. Jeg bruger ikke gearing, og jeg tror ikke, jeg kommer til det.
Husk bare at tage mælkesyre om morgenen og passe på din livsstil, så du ikke får for meget halsbrand, når du køber dip for femte gang
Lad os sætte tragiske aktietab på prøve og se, hvor det fører os hen. Ingen ændringer, men lad os tilføje et par stykker tre gange om året… På den måde får porteføljen sin stresstest, hvis krisen rammer.
Der er stadig 7000 euro tilbage til indskud på aktiesparekontoen. Brugskontoen har altid en buffer på 10-15 tusind.
Jeg har ikke tænkt mig at foretage større bevægelser. Jeg venter på selskabernes kvartalsresultater og udsigter. Aktiesparekontoen er samlet set faldet 20% fra sit højdepunkt. Men der er ingen panik, YTD er den +80%. Jeg vil ikke forsøge at time markedet. Timing af markedet er mere for dem, der følger momentum, spekulerer, eller har så stor formue, at de ser et behov for at sikre sig. Jeg ser ikke, at indholdet af min portefølje er spekulativt, selvom værdiansættelserne er stramme, men gode selskaber plejer at klare sig godt, uanset om markedet er i panik eller eufori.
I februar/marts vil jeg bedre kunne se, hvordan virksomhederne har klaret sig.
Størrelsen af aktiespareporteføljen er 91 tusind på skrivende tidspunkt.
Porteføljen kan findes i sin egen tråd. Værdiansættelserne er stramme for nogle, men forretningen går godt fremad.
Jeg har kontanter og køber af og til mere, når muligheden byder sig. Ellers stresser jeg ikke unødigt ved at stirre på de røde tal i porteføljen hele tiden.
Jeg har øget min kontantbeholdning, men ikke ved at sælge, men ved ikke at købe meget på det seneste. Samtidig sparer jeg op fra min løn.
Den største forberedelse sker dog på det mentale plan. Under coronakrakket holdt jeg hovedet koldt, men jeg har ikke erfaring med et længere, mere jævnt faldende marked over et par år.
Hvis et bjørnemarked kommer, vil jeg fortsætte med at købe vækstvirksomheder, som jeg synes har et godt fundament, når kurserne falder. Hvis situationen tillader det, og jeg holder mig inden for mine egne risikoniveauer, vil jeg også prøve at handle lidt med aktier, som jeg kender (dvs. de samme, som jeg har i porteføljen, eller som jeg følger ret nøje).
Altså, at investere er meget nemt og stressfrit, hvis man konstant har penge til at købe mere.
Men hvis man har en portefølje på f.eks. 300.000 og kun et par hundrede i nye penge om måneden, så er nedturene lidt hårde, når man er all in.
Jeg var på ingen måde forberedt på bjørnemarkedet. Jeg fortsætter med at købe indekser månedligt og følger især vækstaktier tæt. Jeg har ikke travlt med noget. Jeg stoler på, at markedet altid giver to eller tre købsmuligheder. Jeg jagter ikke bunden, men jeg holder et vågent øje med, hvor oversolgt markedet er.
Under finanskrisen og eurokrisen solgte jeg intet, og jeg vil handle efter samme vision i fremtiden. Bjørnemarkeder har altid kun kunnet klares ved at vente og lade dem passere.
Selvom der er en meget bearish stemning i luften, ved vi ikke med sikkerhed, hvordan kurserne vil udvikle sig. Måske er det bare de svage hænder, der bliver rystet af? Hvem ved? Selvfølgelig er der plads til korrektioner i værdiansættelserne, især for mange vækstaktier, men måske vil markedet overreagere nedad på disse og også tilbyde gode købsmuligheder på lang sigt.
Størstedelen er i kontanter lige nu. Salg for skattefradrag er stadig under planlægning, et par stykker bliver sandsynligvis lavet. Jeg venter roligt på, at situationen udvikler sig, et større kollaps ville være rigtig rart. Hvis det sker, så en aggressiv købsprogram på. Så ingen køb i øjeblikket. Det kan selvfølgelig være, at disse udsalg går forbi. Stadig forsigtigt spil.
Da der hver måned kun er meget få kontanter tilbage af min løn, og jeg konstant har været mere eller mindre “sata lasissa” (fuld gas), har jeg, med omikrons fremkomst, trimmet mine selskaber i AOT (Aktieopsparingskonto) og OST (Operationskonto) en smule for at skabe en kontantbuffer. Samtidig har jeg på OST-siden fortsat med at øge mine kernebeholdninger. På AOT-siden har jeg været stolt over, at jeg har kunnet lade være med at købe noget siden EVOs dykjusteringer. Bloom Energy begynder selvfølgelig at være til en god købspris, og der kommer gode nyheder, men lad os vente lidt endnu.
Så lidt finjustering, men ingen større bevægelser. Porteføljerne har klaret sig ret godt på det seneste, og jeg tror ikke rigtig på et pludseligt kollaps. En stille nedtur ville passe mig bedre (dog ikke mere end 10 % ).
Og tak for at åbne tråden. Det er rart at høre andre holdninger til den nuværende situation udover “alt kollapser, og porteføljerne bliver tømt”-fortællingen. Det mindsker min egen kamp med, om jeg alligevel skulle have solgt porteføljerne tomme (hvilket jeg ikke anser som en typisk mulighed for mig).
Målet er at begynde at investere seriøst i indeksfonde i det næste bjørnemarked. Jeg har 100.000 euro i kontanter, der venter. I øjeblikket har jeg kun sat mig ind i investering ved at læse næsten alle de finske bøger, jeg kunne låne som e-bøger fra mit bibliotek til min Kobo Libra e-læser.
).