Hvordan træffer du dine investeringsbeslutninger?

[Arvonmetsastaja]

Det er ofte meget udfordrende at træffe en investeringsbeslutning. Investeringslitteratur og podcasts er fulde af gode råd, og der er masser af guruer i branchen. En nybegynderinvestor bliver helt forvirret af at studere disse.
Som nybegynderinvestor fandt jeg det selv nemmest at købe velkendte og sikre store virksomheder, som giver et rimeligt afkast og udbytte hvert år. I det forgangne børsår fungerede denne strategi i hvert fald ikke så godt for mig. Afkastet på nye investeringer var omkring 10 %, hvilket heller ikke er en helt dårlig præstation

Hvad er de vigtigste kriterier, når du undersøger et nyt investeringsobjekt? Hvor grundigt undersøger du tidligere årsrapporter og kvartalsrapporter? Hvad med Inderes-rapporter? Debattråde? Hvilken vægt tillægger du virksomhedens strategier og visioner / virksomhedshistorier på investorsiderne?

[lofiguy]

Mine investeringsbeslutninger er baseret på nyheder og Inderes-rapporter. Jeg kigger lidt på diskussionstrådene. Jeg lægger skræmmende meget vægt på visioner og mål. Hvis der opstår forvirring i diskussionstråden, forsøger jeg at finde informationen i rapporterne osv. Traditionelt gennemser jeg altid hjemmesider og Wikipedia.

Det er simpelt, men det rækker for mig.

[Esa1996]

{“content”:“Min investeringsbeslutning træffes af en computeralgoritme, ikke af mig. Jeg har to forskellige algoritmer, som begge kører deres egen strategi. Den ene opdaterer jeg den første dag i hver måned, den anden hver mandag. Den månedligt opdaterede strategi opererer i Nasdaq 100, dvs. amerikanske large cap-virksomheder, og den ugentligt opdaterede strategi opererer i teorien på hele det amerikanske marked, i praksis i amerikanske small cap-virksomheder.\n\nStrategierne fungerer i princippet udelukkende baseret på momentum uden fundamentale principper, hvilket for mange kan lyde skørt, men momentum-investering er efter min mening meget intuitivt, og den algoritmebaserede investering er også, som IT-studerende, min egen "ting".”}

[Nokiotta]

Det vigtigste er at se fremad, hvordan virksomhedens forretning kan udvikle sig. Til dette er Inderes’ “Omfattende rapport” og “Virksomhedsrapport” uovertrufne grundlæggende værktøjer. Selvfølgelig skal al mulig nyhedsstrøm være under radaren.

Hvilke virksomheder skal man så begynde at dykke ned i? Jeg ser på vækst i omsætning, EBIT-margin, EPS-vækst, egenkapitalforrentning, gearing. Når disse er i orden, kunne det være tid til at begynde at sætte sig ind i virksomheden.

[KalleH]

Har du endnu dokumenteret succesen af disse to algoritmer et sted?

[Esa1996]

Du kan finde dem her:

Large cap-strategi: Large Cap Momentum - Google Drive

Small cap-strategi: Weekend Trend Trader - Google Drive

Jeg har købt begge disse strategier herfra: https://www.thechartist.com.au/product-category/turnkey-trading-systems/

Først tænkte jeg, at det ville blive dyrt, men de har allerede tjent sig selv hjem, selvom jeg kun har brugt dem i 3 måneder (Large cap) og 3 uger (Small cap).

En let forenklet version af Large cap-strategien er blevet åbnet her: https://www.youtube.com/watch?v=gXNsKn5gKaA, og i slutningen af denne video er der, så vidt jeg husker, også et link til en side, hvorfra du kan downloade small cap-strategien som e-bog.

[erkki1]

Min investeringsbeslutning træffes af en computeralgoritme

Kan du uddybe de praktiske ting, altså hvilke datakilder og værktøjer du bruger til dette? Jeg er interesseret i lignende eksperimenter.

Mine egne investeringsbeslutninger er primært baseret på følgende:

• At stirre på TradingView
• Nyheder
• At læse forskellige investeringsfora for at finde potentielle emner

Størstedelen af mine investeringer er beholdninger på 1-60 dage, og sjældent, i hvert fald lige nu, tænker jeg længere frem end den periode. Jeg har dog emner i tankerne til længere beholdninger, og dem undersøger jeg mere dybdegående. Jeg læser analyser af alle mine beholdninger, hvis de er tilgængelige, men ofte først efter køb, når jeg overvejer, om det er tid til at sælge, og om jeg skal beholde noget i porteføljen.

Som udgangspunkt forsøger jeg kun at købe virksomheder med gode udsigter i årevis til selv korte beholdninger, men for nylig har handlen fokuseret på “lotteri-papirer”, dvs. rygter og spekulationer samt SPAC’er købes.

[Juippi]

Jeg træffer mine investeringsbeslutninger udelukkende baseret på fundamentale forhold. De to vigtigste nøgletal for mig er et lavt langvarigt P/E-forhold og en høj egenkapitalforrentning (ROE), baseret på et godt afkast af den samlede kapital (ROA). Der er rigeligt med data om virksomheders tidligere præstationer, hvilket letter risikostyring. At opnå overskud uanset konjunkturerne fortæller sin egen historie om en stærk markedsposition og fleksibel omkostningsstruktur.

En vækstvirksomhed betyder for mig, at den aktiebårne egenkapital vokser. Multiplicer dette med ROE, og du får indtjeningen pr. aktie og dens vækst. Når P/E er 10, kan virksomheden købe 10 % af aktiekapitalen tilbage med sin indtjening, udbetale et generøst udbytte eller investere med et godt afkast af egenkapitalen.

Hvert tilfælde kræver naturligvis en nærmere gennemgang, før der foretages en investering, men dette er grønne flag, der får mig til at tage årsrapporten frem og læse den.

[anon38833097]

Når jeg støder på en interessant virksomhed, kaster jeg som regel i det mindste et blik på de mest almindelige værdiansættelsesmultipler for aktien, da det normalt ikke koster meget besvær.

Derefter begynder jeg at undersøge virksomheden. Jeg har ret præcise kriterier for, hvad jeg accepterer i min portefølje, så jeg begynder at undersøge med en slags udelukkelsesmetode, om aktien passer til min portefølje. Hvis det er en ukendt virksomhed, går jeg til virksomhedens investorsider for at finde information. Jeg lægger mærke til investorsidernes udseende og klarhed, selvom det selvfølgelig ikke har stor betydning. Generelt gælder det, at jo mere information der er tilgængelig på siderne så åbent og ærligt som muligt, og jo kedeligere siderne ser ud uden flotte billeder, desto bedre. Hvis virksomheden er ukendt for mig, undersøger jeg dens kerneforretning, dvs. hvad virksomheden overhovedet laver. Derefter læser jeg virksomhedens finansielle mål. Dvs. hvad virksomheden stræber efter, om det er at vokse meget større omsætningsmæssigt eller at forbedre rentabiliteten til et bestemt niveau. På den måde er det lettere at nærme sig virksomheden, når jeg ved, hvad den stræber efter. Hvis virksomhedens retning interesserer mig, tjekker jeg strategien. Hvis jeg heller ikke rigtig forstår strategien, lader jeg normalt sagen ligge.

Hvis alt indtil videre har set rent ud, læser jeg f.eks. årsrapporten. Et klart mål: at finde en virksomhed, som jeg gerne vil eje i 10 år. Jeg forsøger selvfølgelig ikke at se 10 år frem, men denne tanke tvinger mig til at tænke meget: virksomhedens konkurrencefordele, produkternes kvalitet, behovet for efterspørgsel, ledelsens kompetence. Hvad er virksomhedens formål, er der efterspørgsel efter dens produkter/tjenester i fremtiden. Hvordan skaber virksomheden værdi for investorerne. Jeg forsøger også at undersøge branchen lidt og få et greb om konkurrenterne. Ved at tænke på virksomheden 10 år frem, undgår jeg alle mulige Finnairer og andre hurtige profitjagter med stor risiko. Når virksomheden er overfladisk undersøgt, bladrer jeg bedst muligt også igennem den seneste årsregnskab og balance, om alt er nogenlunde i orden der. Hvis det indtil videre ser godt ud, sætter jeg mig lidt ind i administrerende direktør og måske ledelsen generelt, og hvor meget de har deres egne penge investeret i virksomheden. Jeg tjekker også de største ejere og deres mulige interesser i ejerskabet bedst muligt; om de er på linje med ledelsen i forhold til at føre virksomheden fremad.

Hvis det stadig ser godt ud, ser jeg igen på værdiansættelsen. Jeg forsøger at nærme mig aktiens værdiansættelse fra flere retninger. Fra én retning kan aktien se dyr ud, fra en anden retning billig. Jeg forsøger med forskellige metoder at få en idé om, hvad der er bagt ind i aktiens pris. Jeg arbejder ud fra tanken, som om jeg købte hele virksomheden. Jeg lægger også vægt på den historiske udvikling.

Hvis virksomheden er under Inderes’ (Inderes) overvågning, er denne proces altid lettere for en almindelig person som mig. Jeg læser absolut også Inderes’ (Inderes) rapporter, men jeg stirrer ikke kun på anbefalingen. Sidste år købte jeg Revenio (Revenio) til en “reducer”-anbefaling for 20 euro.

(Jeg forsøger selvfølgelig ikke engang at undersøge hele virksomheden grundigt før det første køb - selvom jeg nok burde, for så ville det tage uendeligt lang tid, før jeg kunne købe. Det er nok for mig, at jeg kender virksomheden, branchen, konkurrenternes situation og aktiens værdiansættelse og dermed afkastforventningen lidt, før jeg køber. Jeg undersøger derefter virksomheden, mens jeg ejer den, og følger dens udvikling.)

Og PÅ DETTE tidspunkt burde jeg have bare en lille anelse om, hvilket afkast jeg kunne få fra denne aktie, og hvordan dette afkast vil materialisere sig for mig; med stærk vækst, forbedring af rentabiliteten, korrektion af værdiansættelsesmultipler osv. osv. Hvis afkastforventningen tilfredsstiller mig, så køber jeg bare direkte fra kanten med købsknappen, jeg forstår ikke meget af TA, men jeg kaster alligevel et blik på kursen af en eller anden grund før købet, bare for en forms skyld. Hvis aktien er i et frygteligt frit fald, skynder jeg mig nok ikke straks at købe. Jeg forsøger at købe ind i en stigende trend. Jeg skrev bare, hvad der faldt mig ind, og jeg læser ikke min tekst hundrede gange igennem. Dette var bare min måde at scanne aktier på, hver sin stil.

[Joukkis]

Før i tiden købte jeg virksomheder, hvis aktiekurs faldt uden en klar årsag, nogle gange rettede kursen sig, og nogle gange fortsatte den med at falde.

Nu køber jeg aktier, der stiger, og som er såkaldte trend-aktier.

Hvis kursen stiger med flere titusinder af procent uden grund, sælger jeg, og hvis den samme aktie korrigerer nedad, køber jeg tilbage eller skifter til en anden aktie.

Hvis kursen begynder at falde, sælger jeg ret hurtigt, fordi jeg ikke vil miste de optjente gevinster.

Jeg venter ikke længere på, at en aktie, der er faldet meget, vender tilbage til sit oprindelige niveau.

Jeg foretrækker at skifte til en aktie, hvis kurs jeg tror vil stige på kort sigt, og jeg følger også aktier, som jeg har sat mig ind i, men som jeg har måttet sælge, fordi de er faldet for meget. Jeg køber tilbage, hvis jeg ser retningen ændre sig.

Dette har virket nu, men 2020 var et år, der måske ikke er den nye normal

[viljo]

Jeg køber nu til dags små positioner i virksomheder, jeg har set nævnt på forummet eller fundet på anden vis… men for et par år siden besluttede jeg at satse på digital disruption, og det betød vækstvirksomheder. Dem var der nemt at finde i Inderes’ overvågning (Talenom, Revenio??, Qt, Efecte, Kamux, sådanne. Nye f.eks. Leaddesk og selvfølgelig IT-virksomheder. Jeg inkluderede også Harvia.

Jeg ser som regel på P/E, hvis det er tilgængeligt, hvis ikke, gør det ikke noget, hvis jeg forstår, hvordan virksomheden kan blive rentabel. Jeg ser gerne på vækstraten, og hvordan den har udviklet sig, og hvis resultatet er tabsgivende, sammenligner jeg, hvordan resultatet har udviklet sig, om tabet mindskes osv., om resultatet skalerer.

Jeg ser faktisk mest bare på tallene, på en måde. F.eks. passede NattoPharma mig rigtig godt. Jeg satte mig selvfølgelig ind i, hvad virksomheden laver. K-vitaminpræparater.

De ovennævnte finske virksomheder er bl.a. kendetegnet ved god vækst, stigende resultat, gældfrihed eller god pengestrøm osv. Gerne en branche, hvor der er god plads til at vokse i lang tid. Hvis en virksomhed vokser godt, og dens resultat skalerer smukt, så gør de som regel noget rigtigt. Det bedste ville være at finde dem tidligt nok, så multiplerne ikke er for udfordrende.

Small og Mid Cap udgør nok størstedelen af investeringerne (undtagen Sampo).

Mange undersøger sikkert disse meget bedre end mig, og jeg læser gerne analytikerrapporter og dette forum.

Vedvarende energi kom med i slutningen af 2019 / starten af 2020, da der havde dannet sig en stærk generel opfattelse, og strategien udviklede sig til en stor diversificering med relativt små indsatser (dvs. man tog bare stilling til udviklingen i sektoren, selvfølgelig også ved at sætte sig ind i virksomhederne), det er nu udfordrende at følge med i, hvad der er hvor meget værd, når alt er steget…

Derudover holder jeg øje med kurserne og bemærker ofte kurser, der er steget meget i plus, som regel ligger der en god nyhed bag (disse virksomheder er altså på mine overvågningslister), og så bliver jeg som regel interesseret. Jeg køber også ofte ind på gode nyheder, selvom kursen allerede er steget, ofte stiger den yderligere.

[Esa1996]

{“content”:“Jeg startede selv med TradingView, men man kan ikke backteste en hel porteføljestrategi der, så jeg skiftede til Amibroker, som kan dette (Nick Radge, som jeg købte algoritmerne af, anbefaler og bruger det selv). Amibroker kræver en dataleverandør for at fungere, så jeg valgte Norgate Data (igen efter Radges anbefaling). En ting at bemærke om Norgate er, at de kun har amerikanske og australske aktiedata; hvis man ønsker at teste strategier på europæiske børser, skal dataene skaffes et andet sted fra.”,“target_locale”:“da”}

[JHeiskanen]

Jeg forsøger at følge en lille gruppe interessante virksomheder ret aktivt. Når jeg støder på en ny interessant sag, tjekker jeg nøgletallene, og hvis jeg stadig er interesseret, tilføjer jeg en række til virksomheden i Excel.

Jeg træffer en investeringsbeslutning, når:
1.) Jeg har sparet et passende beløb op til et aktiekøb
2.) Der er en så god situation, at jeg er nødt til at købe med det samme, selvom det er med gæld.

Målet med mine investeringer er et årligt afkast på 10%, og på købstidspunktet skal der være en form for vision for, hvordan dette opnås på anden måde end gennem en stigning i værdiansættelsen.

At træffe den endelige investeringsbeslutning er en meget flertrinsproces, men jeg vil her nedskrive de mest almindelige trin. Jeg tror, at de kan være til nytte for nogen, ligesom det er nyttigt for mig at læse om andres processer. Før dette har jeg altså gennemgået alle P/E og ROE osv.

1. Jeg læser den seneste virksomhedsrapport og den omfattende rapport fra Inderes. Jeg vil gerne forstå, hvordan virksomheden tjener sine penge, hvordan den sammenligner sig med konkurrenterne, og hvordan dens branche har det.

2. Jeg lægger alle Inderes’ videoer relateret til virksomheden i en YouTube-afspilningsliste. Dette er en fremragende måde at finde ud af, hvilke forventninger virksomheden har haft de seneste år, og hvordan den har klaret dem. F.eks. ville det i Nokias tilfælde blive klart, at den samme vending har været talt om i omkring fem år.

3. Jeg lytter til interviews med administrerende direktører. Han eller hun bør fremstå intelligent og ekspertmæssig. Drømmeri, bortforklaringer og filosofisk snak skræmmer mig.

4. Jeg smider virksomhedens tal i Excel. Jeg sammenligner den med andre interessante virksomheder og dem, jeg allerede ejer. Ville det være mere rentabelt at købe mere Titanium? Excel er en så simpel version, at det ikke dikterer noget for mig, men hvis en virksomhed får væsentligt bedre/dårligere karakterer end andre, så reagerer jeg på det.

5. Jeg køber aktien.

Jeg har kun brugt disse arbejdsmetoder i et år. YTD-afkastet på OST var 56 %. Jeg ejer mindre finske virksomheder.

Edit: Selvom processen er Inderes-centreret, betragter jeg ikke anbefalingerne som noget. Nogen kan have en “reducer”-anbefaling på et års sigte, men en “køb”-anbefaling på et 5-års sigte.

[Rumaturska]

Jeg prøver at holde mig til virksomheder, der har oplevet en stigning i indtjeningen, eller endda har givet et positivt udbytte (posari). Jeg køber dem dog ikke med det samme, men først når andre får turneringsudmattelse, og kursen er faldet uden grund. Ofte ville man vinde mere, hvis man købte med det samme efter et positivt udbytte, men jeg foretrækker at spare ved at undgå, at markedet overreagerer på nyheden eller indtjeningen, for så stiger faldet ikke tilbage, men kan vende hele trenden.

Jeg handler også med disse samme aktier for at opnå en-procents-gevinster. Den nuværende volatilitet giver endda større gevinster på et par dage. Så jeg fisker ikke efter den største stigning, men efter den “sikreste stigning”.

[viljo]

Gode nyheder giver ofte en pude, så udsvinget er begrænset i et stykke tid. Ofte er det ikke alt, der prissættes den første dag, dette varierer selvfølgelig.

[Gaagamel]

Jeg startede helt tilfældigt, købte stort set de finske (aktier, red.) jeg kendte og forstod, hvad de gjorde. Nogle med 400 % plus, 2 med 50 % minus, og nogle af dem er solgt fra. De hænger der nu og venter, for jeg vil sælge nogle fonde, som jeg vil sætte i bedre investeringer. Har indtil videre kørt med en køb og behold-strategi. Det samlede beløb er fordoblet. Nu har jeg så købt nye til og har tid til at overvåge situationen mere nøje. De dårligere hurtigere ud og nye ind, og tilføje til de ok ting i passende dyk. Sådan en langsom hold-er handel er ikke min ting, da jeg ikke orker/kan til den slags. Jeg har også fundet disse sider osv., hvorfra jeg henter bekræftelse og overblik. “Genfødsel” i slutningen af oktober, dvs. coronadyk og QT er allerede løbet fra, her kommer jeg efter i en skinnecykel

[Nokiotta]

Algoritmens navn er en frygtelig opgave at sætte sig ind i virksomhedens forretningsindhold, finde positive drivere osv. At gætte på kurskurven har intet med sagen at gøre!

[PAHVIMUKI]

Fællesorganisation! Det var en god måde i disse opstigende tider.

[KalleH]

Beklager, citatet skulle være gået til den anden grønne bold. @Esa1996

[Juurikki]

Nu, unge dame, det er ‘røvkuller’, ikke.