Investorens informationskilder og fokus

[xlat]

Jeg tænkte over, hvordan en investor bør følge og overveje forholdene i en virksomhed, de ejer, altså hvordan man håndterer informationsstrømmen. I det seneste nummer af Arvopaperi var der et godt pointe om forskellige instansers roller:

“…virksomhedens personale har til opgave at vide, hvor virksomheden står dagligt. Ledelsen skal overveje strategi og tiltag med en tidshorisont på 1-3 år, og bestyrelsen forsøger at se 3-5 år frem. Ejere bør have en endnu længere vision.”

Ved at følge virksomheden tæt er der en risiko for, at rollerne begynder at sløre – man glemmer, at virksomheder har en operationel ledelse og bestyrelse, der fungerer som vores “porteføljeforvaltere” og tager sig af virksomhedens anliggender. Nogle gange glemmes dette, og man begynder selv at analysere den daglige operationelle drift, idet man glemmer, at virksomheden har personale og ledelse til at styre disse forhold.

Hvad er så vigtigt for en investor, og hvor skal fokus rettes? Jeg vil sige, at virksomhedens strategi, den nuværende generelle situation, konkurrencefeltet og “livsfasen” sammen med ledelsens kompetence er alfa og omega.

Især vurderingen af ledelsens kompetence er vanskelig, men indirekte kan den følges via f.eks. ledelsens kommunikation. I den henseende er det værd at se f.eks. indtjeningsopkald, hvor ledelsen fortæller, hvordan de har styret virksomheden, og hvordan de mener, virksomhedens fremtid ser ud.

Virksomhedens pressemeddelelser er gode at skimte, især kvartalsrapporter og årsberetningen er vigtige, da de beskriver virksomhedens drift både verbalt og i tal.

Aktieanalyser er også en god kilde til information; her er tallene blevet tygget igennem af en ekspert, virksomheden er blevet betragtet med et udefrakommende blik, og forskellige forhold ved virksomheden fremhæves. Hvis analytikerens synspunkter og analyse giver et meget anderledes billede af virksomheden, end man får fra virksomhedens ledelses præsentationer, er det godt at stoppe op et øjeblik og overveje, hvor denne uoverensstemmelse stammer fra. (En god ledelse er som regel i stand til at kommunikere og fortælle tingene, så de giver et “rigtigt” billede af virksomheden.)

Ved hjælp af alt dette bør man forsøge at komme “bag tallene”, altså at forstå, hvordan forretningen kører, hvad virksomhedens strategi og “livsfase” er, og hvor man er på vej hen.

Information om konkurrencefeltet m.m. eksterne faktorer fås både fra ledelsens præsentationer og analyser, desuden er det naturligvis godt at holde øjnene åbne og følge de vigtigste økonomiske nyheder, hvorigennem man holder sig ajour med den generelle udvikling i verden.

Så sammenfattende bør man i hvert fald følge følgende:

• Virksomhedens kvartalsrapporter, årsberetninger og andre meddelelser
• Se virksomhedens indtjeningsopkald
• Aktieanalyser af virksomheden
• Mere generelt økonomiske nyheder og artikler

Og frem for alt huske, at der arbejder mange mennesker i virksomheden, som hver dag tager sig af forvaltningen af investorernes formue (altså driften af forretningen).

[Rusty_Nail]

God åbning!

Det er præcis sådan, det er. Desværre bliver disse roller for mig ofte helt forvirrede. Jeg følger situationen på for kort sigt, men heldigvis er jeg blevet opmærksom på det, og fristelsen til at foretage nogle vage træk baseret på det daglige kursniveau er heldigvis forsvundet.

Aktieanalyser er ofte i strid med denne meget langsigtede vision. For eksempel fortæller Inderes’ seneste Fortum-rapport, at undervurderingen er blevet ophævet, og anbefaler en reduktion. Hvis man ser tilstrækkelig langsigtet på det, er den øjeblikkelige under- eller overvurdering irrelevant, og selv niveauet af afdækninger foretaget for de kommende år i Fortums tilfælde er uden betydning.

Derfor burde man måske adskille rollen som trader, investor og ejer. En trader overvejer presset på købs- / salgssiden, en investor overvejer aktiens over- og undervurdering i forhold til konkurrenter, balance, indtjeningsevne, risiko osv., og en ejer overvejer makroøkonomiske faktorer over cyklussen, branchens fremtid, samt hvordan den ansatte ledelse tilpasser virksomhedens strategi til disse.

• For en trader er de vigtigste informationskilder sandsynligvis realtidsbudniveauer og realtidsinformation fra forskellige nyhedstjenester.
• For en investor virksomhedsanalyser, ledelsens præsentationer, årsrapporter.
• For en ejer makroøkonomiske begivenheder, renteniveauer og generel økonomisk nyhedsformidling samt virksomhedsrelaterede forhold som årsrapporter og forskellige arrangementer rettet mod investorer/ejere som CMD’er. Jeg er ikke helt sikker på, om man som ejer behøver at følge kvartalsrapporterne. Ejerens opgave er at udskifte bestyrelsen, hvis driften ikke er tilfredsstillende, og fra dette perspektiv føres diskussionerne årligt i forbindelse med generalforsamlingen.

[Posinko]

Jeg fokuserer primært nu om dage på materiale om virksomhedens tilstand, det vil sige kvartals- og årsrapporterne, og jeg studerer kurskurvens bevægelser en smule. Men da min investeringsstrategi er at holde aktierne, lader jeg mig ikke ryste af lidt, og måske følger jeg med årene mere bare kurskurven. Hvis virksomheden år efter år betaler udbytte og ikke er på vej mod konkurs, lever jeg i troen på, at ledelsen ved, hvad den gør. Og hvis den ikke ved det i et par år, er jeg fortrøstningsfuld om, at den efter et par år vil vide det bedre.

Så summa summarum. Jeg har bemærket, at undersøgelse af økonomiske data primært er vigtigt i købsfasen - derefter lader man sig mere lulle ind i troen på, at tingene nok skal gå. Måske er jeg doven.

Dog, hvis udbyttebetalingen begynder at hoste, vil jeg nok hurtigt overveje at sælge, så det kan være, at udbyttet er en af mine vigtigste indikatorer. Hvis virksomheden ikke er i stand til at betale udbytte og samtidig opnå en god økonomisk situation på markedet, er virksomheden ikke interessant → Udbytte er den vigtigste kilde til information, i hvert fald for mig.

[Crazy_Train]

Jeg sidder her en søndag aften og reflekterer over, hvor effektivt jeg bruger min begrænsede tid på investeringsrelaterede ting. Der går helt sikkert en masse tid med det, man kunne kalde “tomgangssøgning”. Jeg fandt en passende tråd til emnet, så jeg taster lige mine tanker ind her.

Jeg har forsøgt at liste forskellige informationskilder under forskellige kategorier, med den tanke at den første kategori er den vigtigste osv.

1. Høj informationsdensitet; læs, repeter, tag noter
   I denne kategori inkluderer jeg f.eks. Buffetts og enkelte andres aktionærbreve, de bedste investeringsbøger, visse forskningsrapporter osv.

2. Årsrapporter, delårsrapporter; brændstof til investeringsidéer
   Såkaldt “must-read”-materiale for overhovedet at kunne finde investeringsobjekter. Disse skal læses, gennembladres og indimellem studeres i dybden, hvis man finder et potentielt emne.

3. Inderes’ omfattende rapporter (Inderesin laajat raportit)
   Inderes’ og andres investeringsanalyser. Med fokus på omfang og kvalitet – jeg inkluderer ikke nødvendigvis enhver banks tilfældige analyse her. Det bedste materiale til at uddybe forståelsen af forskellige selskaber, forretningsmodeller og brancher. Denne kategori fungerer ofte som startskud til at dykke dybere ned i tingene fra kategori to.

4. Selskabernes øvrige investormateriale, kvartalsvise webcasts og CMD’er (Capital Markets Day) med slides samt andet investormateriale. Inderes’ selskabsopdateringer, andre kortere idéoplæg/aktieanalyser. CEO/analytiker-interviews osv.

5. Litteratur uden for kategori ét, mere tilfældig læsning, gode tidsskrifter/fagblade, breve, forskningsrapporter, brancherapporter osv. Man kan få enkelte idéer herfra, men “informationstætheden” og/eller omfanget/kvaliteten når ikke helt op på niveau med kategori ét.

6. Blogindlæg og podcasts af høj kvalitet
   Kan være selskabsspecifikt eller fremragende observationer om hvad som helst i investeringsverdenen. Mere brændstof til den øvrige research eller bare tilfældige bidder af viden til “harddisken”.

7. Investerings-sociale medier (sijoitussome); når det er bedst, er det noget af det bedste materiale, men man skal have evnen til at filtrere det hurtigt. I værste fald er det en tidsrøver, og informationstætheden er indimellem beklageligt lav.
   Jeg har ikke oprettet en bruger på Twitter, men indimellem tjekker jeg visse profiler, der deler meget godt materiale.

8. Andre økonomiske medier. For det meste støj. Jeg bruger personligt stort set ingen tid på dette.

Forummet fortjener sin egen omtale uden kategorisering. Her kan man bruge sin fritid eller mere afslappede “investeringstid”. Der findes jo også masser af fremragende indlæg, observationer, information og materiale til investeringsidéer her, samt god modstand (opponering) til egne idéer og dertil ren underholdning. At skrive skærper også ens egen tankegang, så på den måde kan det også ses som et “værktøj”. En investeringsdagbog er fin, men den svarer i hvert fald ikke igen indtil videre.

Det blev nogle ret udefinerede og flydende kategorier, så lad os ikke låse os fast på dem eller rækkefølgen. Men det var en god øvelse i at overveje prioritering. Hvilken af disse bør man bruge mest tid på? Hvad kunne du bruge mere tid på? Jeg har selv tænkt mig at blive mere systematisk i min søgning efter nye investeringsidéer, og for mit vedkommende betyder det direkte at grave mere i delårsrapporter og årsrapporter under kategori to. Materialet i den første kategori slipper vel op på et tidspunkt, men der er sikkert nok til repetition i årevis. På et tidspunkt rykker kategori to sikkert op i toppen, når det kommer til prioritering af tidsforbrug.