Hvordan skal der skabes økonomisk vækst i Finland?

Økonomi & markeder
1

Hvad mener du, der bør gøres for at sætte skub i den økonomiske vækst?

PREMIerminister Petteri Orpo (kok) meddelte torsdag den 26. september 2024, at han havde udpeget Risto Murto, administrerende direktør for pensionsselskabet Varma, til at lede en arbejdsgruppe, hvis formål ville være at finde måder at sætte skub i Finlands økonomiske vækst på.

Der er nok at tænke over, da Finlands økonomiske vækst har været ikke-eksisterende i over 15 år.

Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre sin rapport i februar, hvorefter regeringen vil overveje, hvilke af dens forslag der er politisk gennemførlige.

Ifølge Orpo vil beslutninger om vækstfremmende foranstaltninger blive truffet i april på regeringens midtvejsmøde.

PREMIerministeren appellerede under pressekonferencen til oppositionen og andre parter om, at det nu er et godt tidspunkt at komme med konkrete forslag til arbejdsgruppen for at sætte skub i økonomien.
”Alle idéer vil blive taget i betragtning,” sagde Orpo.

I en så stor sag er der brug for et så bredt perspektiv som muligt. Derfor bidrager Inderes Foorumi og indsamler forslag fra jer, kære forummedlemmer, til at sætte skub i den økonomiske vækst.

I kan til enhver tid give Orpo, Murto og de andre medlemmer af arbejdsgruppen et tip fra denne tråd.

Idéudvikling er frit, og det er velkomment at udfordre idéer i forumets saglige stil. Men dræb ikke idéen med det samme, lad os diskutere. Idéudviklere, vær forberedt på at forsvare jeres idéer.

Redigering: Kom med forslag til metoder. Dette er ikke en klagekrog.

49 Synes om
2

Jeg tager udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at økonomisk vækst skabes af mennesker, og at man ikke rigtig kan give mennesker ordrer, eller at man i hvert fald ikke opnår et godt resultat ved at kommandere med dem. Herefter ændrer spørgsmålet sig til: Hvordan får man mennesker til at agere på en måde, der skaber økonomisk vækst, uden at kommandere?

Og hvilke handlinger skaber økonomisk vækst? Jeg vil sige, at det i hvert fald er at udføre produktivt arbejde (produktivitet kan nogle gange være svært at definere), at øge arbejdsproduktiviteten, iværksætteri, at udvikle nye ting og løse forskellige problemer. Man kan tænke på produktivt arbejde som noget, hvor resultatet er varer eller tjenesteydelser, der øger menneskers velbefindende, men det forbliver stadig ret abstrakt. Men jeg tror ikke, at en præcis definition af dette er voldsomt afgørende, og jeg tror, der er en vis konsensus om, hvad der er produktivt arbejde, eller hvad der øger velbefindende. Dette er måske et mere væsentligt spørgsmål, hvis man begynder at optimere ressourceallokeringen, men det er ikke centralt i denne overvejelse.

Videre: hvordan får man mennesker til at agere på den rigtige måde? Jeg vil påstå, at det afhænger af incitamenter, hvilket her ikke kun betyder penge. Selvfølgelig interesserer penge folk, men meningsfuldhed, status, eget velbefindende og sikkert en lang række andre ting interesserer dem også. Forskellige mennesker kan have forskellige prioriteter, men jeg tror, at for de fleste findes toppen af listen blandt de ting, jeg har nævnt. Så spørgsmålet bliver: Hvordan skaber man rammer, hvor mennesker belønnes med penge, meningsfuldhed, status og eget velbefindende for at gøre ting, der fører til økonomisk vækst?

Nu nærmer vi os kernen. Den herskende kultur har betydning: Sætter man mennesker, der har haft succes (her måles succes gennem økonomisk vækst), på en piedestal, eller hyldes de på et andet grundlag? Eller foragter man måske mennesker, der har haft succes? Et eksempel kunne være USA, hvor succes betones, eller et religiøst samfund fra middelalderen, hvor man lagde vægt på fromhed og ringeagtede verdslige ting. Eller en autoritær politistat, hvor loyalitet belønnes. Betoner man indkomstforskelle eller succes? Hvad angår penge, er sagen mere enkel. Jo mere økonomisk gevinst folk får ud af den økonomiske vækst, de skaber, desto mere opmuntres de til aktivitet. Dette betyder i praksis lavere (marginal)skat.

Hvordan ændrer man så kulturen i den ønskede retning? Bemærk, at jeg ikke her tager stilling til, om dette ville være en god ting, men blot reflekterer over spørgsmålet i det indledende indlæg. Enhver ændrer selvfølgelig kulturen gennem sine egne handlinger, da et samfunds kultur er summen af dets aktører. Men hvad kan statsministeren eller folketinget gøre ved det? De kan nemt gøre meget ved den økonomiske del, og de er de eneste, der kan gøre noget ved den, men hvad med kulturen? Måske burde politikerne begynde at tale på en anden måde og ændre deres budskab; måske kunne de påvirke institutioner og skoler? En kulturændring er helt sikkert langsommere og sværere at gennemføre.

20 Synes om
3

Interessant åbning. Lige så interessant bliver det at se, hvornår denne tråd begynder at ligne Politik-tråden! :smiley:

Jeg ville selv starte med at bryde det ned til de grundlæggende ting. Hvad er økonomisk vækst? Det er det, at samfundsøkonomien producerer flere varer, tjenesteydelser og velfærd end året før. Velfærd er også vigtigt, da økonomien er til for mennesket og ikke omvendt. Det kan man selvfølgelig være uenig i. :slight_smile:

Hvor kommer økonomisk vækst fra? Når flere hænder arbejder mere produktivt, det vil sige forsimplet set arbejdsstyrken + deres produktivitet (kompetencer og kapital, såsom maskiner, hvormed et menneske kan udføre en opgave, der ellers ville kræve muskelkraft fra 10 mænd, 10 kvinder eller måske et par heste).

Hvad lider den finske økonomi under? Hvis man tager udgangspunkt i disse simple forudsætninger, så vokser befolkningen i den arbejdsdygtige alder ikke, og produktivitetsvæksten er langsom.

Det er svært at tvinge befolkningen til at vokse, så i denne tråds kontekst kan statsmagten forsøge at hjælpe produktivitetsvæksten på vej. Lad der være færre i arbejdsstyrken, men lad dem også opnå mere og skabe mere værdifulde ting. Her hjælper det ikke med den der finske “vi koger altid cellulose i landsbyen, fordi det har vi altid gjort”-mentalitet.

Jeg ville derfor satse helt vildt meget mere på at hæve uddannelsesniveauet og på de unge, uanset hvad det koster. En lille nation har ikke råd til at spilde en eneste sjæls mentale potentiale. Dermed ville folk, i det mindste i teorien, være i stand til at udføre arbejde med højere merværdi. Satsningen på de unge er også et idealistisk budskab til befolkningen om, at vi ikke har givet op endnu, men tror på morgendagen.

(Tilføjelse: Jeg forstår, at dette i praksis kan være en svær pille at sælge for Orpo til en fastlåst, selvbevidst og i antal voksende, aktiv og stadig ældre befolkning, mens de unge, der satses på, ikke er i den stemmeberettigede alder eller er mere passive i forhold til at bruge deres stemmeret :smiley: .)

Hvis nogen kommer og klager over, hvor pengene skal komme fra, så kan et land med en god kreditvurdering som Finland få billige lån på obligationsmarkedet, og man kan spare andre steder. :slight_smile: Plus, økonomisk vækst indfrier gælden, ikke besparelser. :wink: I Finland hersker der et mærkeligt gældshysteri, selvom der burde herske et hysteri over manglen på vækst! :smiley:

58 Synes om
4

Hvad med de økonomiske incitamenter? Vi er vel enige om, at det i dagens globale verden er lettere end nogensinde før i historien at skifte bopælsland, hvis man ønsker det. Tror du ikke på, at disse superveluddannede mennesker i stigende grad vil forlade Finland, når de indser, at Finland ifølge statistikkerne tilbyder dårlige lønninger – især blandt dem, der tjener lidt mere – og samtidig en ekstremt hård beskatning?

7 Synes om
5

Et andet spørgsmål er vel, om hensigten specifikt er at få statens økonomi eller borgernes økonomi til at vokse? De er selvfølgelig forbundet, men midlerne til vækst er vel lidt forskellige?

Man kan så spørge, hvad de andre nordiske lande gør anderledes end Finland? Måske kan Norge udelades af denne sammenhæng på grund af deres ret unikke og “smidige lille detalje”. Skal vi også udelade Sverige, fordi deres fordel er en ekstremt bred erhvervssektor med verdenskendte virksomheder, som Finland knap nok har én af? Og selv den eksisterer ikke længere, som den var engang.

Nå okay, Danmark? Hvad gør man anderledes der end i Finland?

Danmark har et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor udskiftningen af medarbejdere sker hurtigt. Men ikke på den finske måde, hvor folk godt nok rejser, men ingen kommer i stedet :smiley: I Danmark kommer der også hurtigt og smidigt en ny person ombord i overensstemmelse med kulturen uden de store processer. I Finland tager rekruttering (af både udlændinge og lokale) nemt op til flere måneder. I Danmark taler vi nok om dage. Det vil sige, at folk kan prøve forskellige opgaver, indtil de finder deres eget særlige interesseområde, hvor de får en passende løn og en interessant arbejdsopgave, som de kan kaste deres eget engagement i. Både medarbejderen og virksomheden vinder. Og i sidste ende også staten i form af skatter (i stedet for dagpenge).

  • AP: En form for incitament til virksomheder for at fremskynde, forenkle og strømline rekrutteringen. Målet er at få alle i det “rigtige” job, indirekte således at man også kan leve normalt af det, så man kan fokusere på arbejdet.

Det finske marked er koncentreret om en ret usikker og ujævn teknologisektor og “gammel” industri, mens det i Danmark er mere globalt.

  • AP: Mere støtte fra staten til virksomheder, der kan blive globale spillere. Især i sektorer, der endnu ikke er stærke i Finland – diversificering gør markedet og økonomien mindre følsom over for konjunktursvingninger. Og som en lille finte bør der være en betingelse, der forhindrer salg af en ærke-finsk virksomhed til udlandet, så snart nogen tilbyder et bare lidt større beløb.

Demografien er også ret udfordrende i Finland. Man kan ikke tvinge nogen til korrigerende handlinger, men der burde være en væsentlig gulerod til det. Et mere stabilt arbejdsliv (ikke løsarbejde og småjobs) ville selvfølgelig være én ting, men jeg kommer umiddelbart til at tænke på noget i stil med den tyske og ungarske model?

  • AP: Reduktion i indkomstskatten for hvert barn til begge forældre? Og ikke bare en lille symbolsk hundredelap, men noget i stil med det tyske i størrelsesordenen 6.500 - 9.000 € (varierer årligt).
19 Synes om
6

Hvad betyder det at hæve uddannelsesniveauet? Flere dimittender fra professionshøjskoler og universiteter? Skal vi optage flere mennesker og sænke kravene? Eller at der kræves mere, og at kravene i skolerne skærpes (altså helt fra grundskolen af)? Men den rigtige læring sker jo på arbejdet inden for mange brancher.

Hvor meget økonomisk vækst skaber en dårlig højtuddannet koder i Finland? Jeg mener i hvert fald selv, at alt for mange ikke er særlig gode til det arbejde, de udfører. Har alle overhovedet evnerne til at udføre krævende arbejde?

Hvis alle finner nu besluttede sig for, at de ville være bedre til deres arbejde og f.eks. videreudvikle sig i deres fritid, hvad ville der så ske? Altså at de virkelig investerede i deres faglige kompetencer. Men det er jo sjovere at lave hyggelige ting i fritiden.

Der kunne sikkert hentes en del mere effektivitet ud af folk. Hvis holdningen hos mange er, at man kun gør det minimale, skaber det så resultater? Men mange steder får man hverken løn for kompetencer eller effektivitet, så orker man overhovedet at knokle løs?

Hvordan påvirker lovgivningen den økonomiske vækst? Er lovgivningen her i Europa sådan, at der slet ikke kan opstå virksomheder som Google? Spotify er ganske vist fra Sverige, men ville det have lykkedes, hvis det havde været i Finland?

7 Synes om
7

Så længe flertallet af vælgerne ikke forstår sammenhængen mellem økonomisk vækst og velfærd, er det nok bare klogere at acceptere, at økonomien ikke vokser, og fortsætte med at skære i udgifterne. Fra bunden er der kun én vej, og det er opad.

6 Synes om
8

Faktisk ikke, men derimod at produkter og tjenesteydelser indbringer flere penge end året før, og af denne grund er bnp og ”arbejdsproduktivitet” efter min mening problematiske målestokke, selvom det naturligvis er centralt at måle ting i penge i en markedsøkonomi.

Bnp eller arbejdsproduktivitet vokser ikke ved, at man opfinder de bedste og måske endda gratis løsninger på problemer, men ved at man opfinder de dyrest mulige løsninger og stadig på en eller anden måde får dem solgt. :slightly_frowning_face:

Edit: Jeg svarer også selv på trådens spørgsmål i et andet indlæg.

4 Synes om
9

Det er i øvrigt en sjov pointe, for i teorien kan staten skabe lige så meget økonomisk vækst, den vil, ved at investere og forbruge. En anden sag er så, om det er bæredygtigt eller overhovedet fornuftigt. :smiley:

Det var det, jeg var ude efter, men tak, god understregning! :smiley:

Det var svært at finde information om det her, i hvert fald lige med det samme. Jeg fandt en gammel blog om emnet fra 2017. Måske er der lidt mere udvandring blandt de højtuddannede? På den anden side, hvis økonomien kom i vækst, og lønningerne steg, ville der være flere grunde til at blive (plus antageligt mere udfordrende og alsidige jobs), uden at tage stilling til progressionsskat osv. her. :slight_smile: Jeg ville bare skrive et positivt indlæg om et vigtigt emne, men jeg er en dårlig debattør nu og undgår at kaste mig ud i en mere detaljeret politisk diskussion. :smiley: Man ender mest med at vende ryggen til den ene side, når man bukker for den anden.

7 Synes om
10

Tilfældigt punkterede kondomer som en del af lovgivningen, belønning for arbejde og det at blive rig ved at lette progressionen, dobbelt så mange penge til sundhedspleje, dagtilbud og skoler for at undgå unødigt tab af skatteydere, væk med erhvervsstøtte, slip af med incitamentsfælder og bureaukrati med borgerløn.

9 Synes om
11

Jeg ville styrke finansieringen af startups. Mange økonomiske eksperter har i medierne udtrykt bekymring over, at manglen på vækstkapital er en af årsagerne til de finske småvirksomheders iver efter at sælge. Vækst kræver penge, og derfor er ejeren nødt til at sælge en stor bid til USA. Jeg kan ikke sige, hvordan dette skulle implementeres i praksis; det ville sikkert kræve statsgarantier og lignende ordninger. Men dette kunne muligvis være et godt tiltag på mellemlangt sigt for at skabe økonomisk vækst.

1 Synes om
12

Som et af de vigtigste punkter ser jeg behovet for et holdningsskifte, når vi taler om virksomheder og konkurrenceevne. Den nuværende tankegang afspejles blandt andet i erhvervsstøtte. Alt for ofte foreslås forskellige former for erhvervsstøtte eller støttemodeller for at øge det finske erhvervslivs konkurrenceevne. Grundtanken kan opsummeres nogenlunde sådan her: ”Staten støtter de og de vækstvirksomheder og brancher, hvoraf nogle derefter vil vokse sig til globale aktører”. Det er selvfølgelig en ekstremt smuk tanke, at den instans i Finland, der råder over de absolut største pengesummer, skulle være i stand til at foretage fornuftig kapitalallokering, så der opstod topvirksomheder. Sådan forholder det sig dog ikke. Den offentlige sektor allokerer ikke kapital med maksimal effektivitet; det er markedsaktørerne som konsensus, der lykkes bedst med denne opgave. Der bør skabes et miljø, hvor effektiviteten af kapitalanvendelsen kan maksimeres. I praksis kunne dette betyde et holdningsskifte til blandt andet erhvervsstøtte og beskatning.

Jeg ser det som en begrundet udvikling at afskaffe erhvervsstøtten fuldstændigt (aktører, der er vigtige for forsyningssikkerhed og national sikkerhed, er et kapitel for sig). Samtidig burde selskabsskatten sænkes til 15 %. I så fald ville virksomheder med rentabel drift beholde en større del af de pengestrømme (cash flows), de skaber. Denne ”ekstra” pengestrøm vil disse virksomheder bruge på produktudvikling, investeringer og udbytte. De to førstnævnte vil potentielt udvikle den pågældende virksomhed og de dertilhørende virksomheder. Udbyttet tilfalder ejerne, som igen investerer deres kapital i blandt andet nye virksomheder. Markedsøkonomiens grundlæggende mekanismer. Det er fuldstændig idiotisk at tilføre kapital med offentlige midler til virksomheder, som private markedsaktører ikke har været interesserede i at finansiere. Vindende virksomheder skal vinde, og tabere skal forsvinde. Udover dem med dårlige forretningsresultater gives der erhvervsstøtte til store selskaber som UPM og Wärtsilä til blandt andet produktudviklings- eller elektrificeringsprojekter. De er vel i stand til at investerer kapital fra deres egne pengestrømme eller fra kapitalmarkederne, hvis de ser en mulighed for at opnå et godt afkast.

Det føles som om, at behovet for grønne investeringer, støtte i coronatiden og krig i Europa har skabt en tendens, hvor staternes gigantiske hjælpepakker til erhvervslivet er blevet de mest almindelige emner i de økonomiske tidsskrifter. Hvis andre lande ønsker at bevæge sig mod et mindre effektivt og mere centralstyret system med gigantisk erhvervsstøtte, betyder det ikke, at Finland bør kaste sig ud i det samme vanvid. I hvert fald ikke i de tiltag, som i høj grad ligger inden for vores egen beslutningskompetence, såsom statens interne erhvervsstøtte og beskatning osv. Og selvom der i USA også præsenteres den ene erhvervsstøttepakke større end den anden, skal man huske på, at nutidens stjernevirksomheder (som Apple, Meta, Microsoft, Amazon osv.) er opstået og vokset ud af private markedsaktørers stræben efter profit, ikke via statslig erhvervsstøtte.

Lad os derfor her i Finland lade det være statens opgave at udvikle og opretholde verdens bedste sikkerhed, uddannelse og sociale sikkerhedsnet (den offentlige sektors opgave er også regulering). Lad markedet og markedsaktørerne stå for kapitalallokering og økonomisk vækst. Der vil blive investeret mere kapital i vækstvirksomheder og produktudvikling, når de investerende parter har mere kapital til rådighed. Frugterne af økonomisk vækst vil med større sandsynlighed tilfalde et sted, hvor der er skabt et miljø, hvor markedet udvælger vinderne.

15 Synes om
13

Hvis prisen er markedsbestemt, betyder en høj pris blot, at der er mangel på udbud, og/eller at efterspørgslen på løsninger til problemerne er stor. Virksomheders strategi kan være at tilbyde tjenesten gratis til brugerne (f.eks. Google). Når der så ikke er ret mange søgemaskiner på markedet (hvorfor konkurrere mod noget, der er gratis?), ender folk med at bruge Googles søgemaskine. Dette giver Google mulighed for at øge sin værdi i annoncørernes øjne, da der kan skabes målrettet annoncering til en stor mængde mennesker.

Mange virksomheder kaster sig over at løse et problem, som egentlig ikke er et problem, tager en højere pris for deres ydelse end konkurrenterne og må sande, at de ressourcer, forretningen kræver, er dårligt allokeret. Som investorer er vores opgave at indse, hvilke problemer der er reelle, hvilke løsninger der virker, og kun finansiere de virksomheder, der på denne måde er i stand til at skabe reel værdi.

Produktiviteten vokser langsomt, fordi tingene allerede går så godt. Finlands købekraftskorrigerede BNP pr. indbygger er blandt de højeste i verden, hvilket er ret forbløffende, når man tager vores geografiske placering her i den nordlige udkant i betragtning.

1 Synes om
14

Egne idéer, kan have direkte indflydelse eller ej.

  • Uddannelsessystemet i Finland er ret forældet. I dag kan man lære nærmest et hvilket som helst fag ved hjælp af YouTube og AI. YLE’s opgave burde være at skabe åbent undervisningsmateriale af høj kvalitet til alle. Det kunne være i stil med: en dag med en blikkenslager, hvor man følger med i, hvordan installationer udføres, hvad der er god praksis osv. Jeg kunne selv lave den slags om mit eget fag, hvis nogen betalte for det. Og det samme for alle fag.
  • Uddannelse kan være lang, men den garanterer intet. Derfor bør der også være incitament til selv at lære, udvikle og afprøve ting. Man burde kunne få en form for kvalifikationsbevis, der kunne være lige så meget værd som et AMK-bevis (professionsbachelor).
  • Gør det lettere at være iværksætter. Gør crowdfunding muligt. Det er helt uforståeligt, at man f.eks. kan lave crowdfunding-projekter i de andre nordiske lande, men IKKE I FINLAND. Dette ville være en af de bedste måder at muliggøre startups på.
  • Fornuftig beskatning. Det giver ingen mening, at man ikke kan blive rig gennem arbejde, men godt kan ved at hæve udbytte.
  • Fornuftige ydelser. Hvordan kan der stadig findes incitamentsfælder? Lad folk tjene 10.000 € om året uden at miste deres ydelser. Hvis der skal sættes en tidsbegrænsning, så lad dem f.eks. tjene de 10.000 € sammen med ydelserne i 2 år. Hvis man er studerende, skal man kunne tjene lige så meget, man vil, for det er dyrt at studere.
  • Billigere logistik? Jeg undersøgte endda, om det er muligt at sælge produkter til udlandet via f.eks. Etsy… ja, en forsendelsespris på 20-50 € er så pebret, at det slet ikke kan betale sig at sælge noget (det er selvfølgelig ikke kun et finsk problem).
  • BYG ENSARTEDE BYGNINGER. Jeg forstår ikke, hvordan boligpriserne kan stikke så meget af. Man burde forstå, at man skal lave gode planer + 10 forskellige farvevalg og så bare gå i gang med at bygge huse. Ud fra hvad jeg har set, er byggebranchen utroligt useriøs. Hvorfor kan man ikke masseproducere i ensartet kvalitet? Staten burde offentliggøre kvalitetsplaner, implementeringer osv. og dele viden gratis med alle. Boligpriserne udhuler levestandarden markant.
7 Synes om
15

Pensionsselskaberne betaler over 2 milliarder euro om året i gebyrer til udenlandske hedgefonde og kapitalfonde, men afkastet er ikke ligefrem svimlende. Sæt de midler i indeksfonde, og for de 2 milliarder, der frigøres, kan man groft sagt foretage en ny investering på 10 mio. € i indenlandske startups hver eneste arbejdsdag året rundt. :cowboy_hat_face:

23 Synes om
16

Lad os skabe økonomisk vækst ved at ændre det finske pensionssystem til en helt ny form. Den oprindelige idé blev plantet i mit hoved af den tidligere vært for Nordnets Rahapodi, nuværende parlamentsmedlem Martin Paasi, hvor man ved at investere ca. 4.000 € for hver nyfødt i omkostningseffektive indeksfonde opnår en gennemsnitlig nuværende pension.

Lad os tage tankeeksperimentet lidt videre. I stedet for at staten investerer dette beløb, lånes det til hver nyfødt finlænder af staten. Beløbet hæves til 6.000 €, hvoraf 4.000 € går til indeksfonde og 2.000 € til venturekapitalister for at finansiere vækstvirksomheder. Når personen kommer i arbejde, afbetales lånet for eksempel i løbet af de første 15 år på arbejdsmarkedet.

Fordele set fra et økonomisk vækstperspektiv:

  • Man kan afskaffe arbejdsgiverens pensionsbidrag. Lønsomheden og investeringsevnen forbedres.
  • Man kan afskaffe lønmodtagerens pensionsbidrag. Købekraften forbedres.
  • Arbejdskraftindvandring og det at stifte familie bliver virkelig attraktivt. Når man stifter familie i Finland, får efterkommerne en gratis uddannelse og en god pension.
  • Medarbejdernes villighed til at flytte til Finland påvirker virksomhedernes lyst til at investere i Finland positivt.
  • Det finske ejerskab vokser over tid i både selskaber i de store indeks og i vækstvirksomheder, hvilket betyder, at Finland også får del i udenlandske selskabers succes.
  • Venturekapitalisternes kapital gør det muligt for finske virksomheder at vokse og bevare ejerskabet i Finland.
  • Store rentable virksomheder og en voksende befolkning giver rigelige skatteindtægter, hvilket muliggør velfærdsstatens offentlige serviceydelser.
13 Synes om
17

Tanken lyder god, men jeg vil udfordre den lidt.
Med en rentes rente-beregner vil 6.000 € investeret som 0-årig på 40 år (jeg fandt ikke en beregner, der regner direkte til 65 år) med en målsætning på 5 % give 42.000 €, og disse 42.000 € investeret i 25 år med samme afkastprocent give 142.000 €, så man som 65-årig ville have en portefølje på i alt 184.000 €. Regnede jeg rigtigt?

Er det nok til resten af livet? Det tvivler jeg på.
Kan man med dette fjerne arbejdsgiverens og lønmodtagerens pensionsbidrag? Det tvivler jeg på. Man kunne i det mindste mindske dem, måske fjerne det ene?

1 Synes om
18

Der findes beregnere på nettet, på engelsk ”compound interest calculator”, f.eks. den, som det amerikanske SEC tilbyder

https://www.investor.gov/financial-tools-calculators/calculators/compound-interest-calculator

1 Synes om
19

Du regnede rigtigt. Jeg vurderer selv, at man over en periode på 65 år vil nå tæt på et årligt afkast på 7 %, og med den risiko, som kapitalinvestorer løber, er 8 % realistisk. Nedenfor til sammenligning:

  • 5 %: ~143.000 €
  • 7 %: ~487.000 €
  • 8 %: ~892.000 €

Desuden betyder startbeløbet meget. Sammenlignet med de nuværende arbejdsmarkedspensionsbidrag betyder det ikke det store, om startbeløbet er 6.000, 10.000 eller 20.000 €.

Edit:
Endnu et perspektiv på kommentaren om startbeløbet med et eksempel.
Lad os antage, at årsindkomsten er 40.000 € (du er sikkert tæt på den finske medianløn)

  • Medarbejderen betaler arbejdsmarkedspensionsbidrag: ~40.000 x 7,15 % = 2.860 €
  • Arbejdsgiveren betaler arbejdsmarkedspensionsbidrag: ~40.000 x 17 % = 6.800 €
  • I alt 9.660 €/år
6 Synes om
20

Som en, der arbejder for staten og ser regulering tæt på, ville jeg lette på reguleringen. Som det står nu, er sådan et udsagn ren populisme og ville kræve meget præcisering for at få noget nyttigt ud af det. Der er dog utrolig meget regulering, og især EU finder på mere hele tiden. Loven om sekundær brug af sundhedsdata (som drev virksomheder, der benytter førnævnte data, ud af Finland og hæmmer forskning), NIS2, CER, GDPR, EHDS, AI-forordningen (tekoälyasetus) osv. Listen er lang. Jeg orker ikke længere at huske, hvor mange gange den nye regering har lovet at afvikle regulering uden dog at lykkes med det. Af en eller anden grund driver ideologi til at lave nye love, hvor reguleringen blot ændrer form for at matche ideologien, selvom en effektiv løsning ville være at ophæve love. Men nej, det sker bare ikke.

Her er så en udladning om, hvordan politikere og selv ministre indimellem er helt væk i forhold til, hvordan love bliver vedtaget i Finland. I aviserne ser man forskellige udmeldinger fra politikere om, hvordan myndighederne herhjemme opfinder forskellige bureaukratiske monstre (hallintohimmeleitä). Suk, de IDIOTER har selv været med til at vedtage lovene og stemt for dem. Myndighederne gør intet uden en lov, der regulerer aktiviteten. Vores kommentarer og ændringsforslag til lovene bliver ofte slet ikke taget i betragtning; i stedet tromler ideologierne hen over alt. Bagefter undrer man sig over, hov, hvordan kunne det gå så meget ad helvede til?

Tanken bag dem er sikkert god, men det skaber et driftsmiljø, hvor de store klarer sig, fordi de har ressourcerne til at opfylde kravene. Tunge administrative krav hæver derimod barren for små virksomheder, der vil ind på markedet. GDPR skulle forhindre de amerikanske giganters erobring af Europa, men det gik lige omvendt. Måske er der som følge heraf kommet flere tjenester produceret i Europa fra MS-, Google- og AWS-aksen, men ellers er den forordning ret meget fra helvede.

Dertil kommer de klassiske skattelettelser til virksomheder (med fokus på vækstvirksomheder), en betydelig svækkelse af opsigelsesbeskyttelsen osv. Jeg repræsenterer i høj grad det synspunkt, at besværet ved at fyre folk hæver tærsklen for at ansætte betydeligt. Arbejdsmarkedet skal være fleksibelt. Når man bliver fyret nu, er man på spanden, fordi virksomhederne ikke vil løbe risikoen ved at ansætte folk. Hvis det var nemt at opsige folk, ville tærsklen for at ansætte også falde markant. Den danske model virker velfungerende, også hvad angår arbejdsløshedsunderstøttelse.

Og så til sidst et ønske om, at atmosfæren over for iværksættere bliver mere positiv. Fra mit perspektiv virker det til, at man i Finland ser iværksættere som slavepiskere og menneskeligt affald af værste skuffe. Måske er det en arv fra en stærk fagbevægelse, men jeg mener, at selv SDP (Socialdemokraterne) i 90’erne og 00’erne forstod, at uden virksomheder har medlemmerne intet arbejde. Det nuværende venstreorienterede SDP og fagbevægelsen virker ikke særligt konsensussøgende.

16 Synes om