Hvordan skal der skabes økonomisk vækst i Finland?

Økonomi & markeder
21

Interessant åbning!

Efter min mening kan problemet ikke løses politisk, og spørgsmålet er derfor ikke politisk. Vores problem er, at vi er en aldrende nation, der lever i en dyr velfærdsstat, hvor den erhvervsaktive befolkning værdsætter fritid mere end indtjening. I overskrifterne ser vi læger, der arbejder på 80 % tid, og som ofrer ekstra indtjening for at få mere fritid. Hver uge diskuteres det i medierne, hvordan medarbejdere ikke ønsker at vende tilbage til kontoret for at kunne maksimere deres mængde af fritid. Selv mulighederne i kunstig intelligens ses i finnernes bevidsthed specifikt som en stigning i produktiviteten på en sådan måde, at det nuværende arbejde udføres på fire dage, og ikke sådan at produktiviteten øges uden at reducere arbejdstiden.

Jeg er ikke så gammel, at jeg kan sige, om finnerne nogensinde har ment, at det er vigtigt for alle at deltage i opbygningen af samfundet. Jeg er dog gammel nok til at vide, at nutidens finners tankegang for det meste er den stik modsatte: meget individualistisk og ikke særlig ambitiøs eller fokuseret på arbejde.

Jeg tror ikke selv på, at der vil ske ændringer i disse forhold, før folk selv skal betale for alle deres velfærdsydelser, og levestandarden skal skabes af den enkelte selv.

11 Synes om
22

Her ville en lettelse af skatteprogressionen nok hjælpe. Det mindsker motivationen kraftigt til at gøre det mindste ekstra, når halvdelen eller mere ryger i Moloks gab.

16 Synes om
23

Et par highlights:

  1. Fjernelse af klimaskadelige subsidier.
  2. Penge sparet til bæredygtig infrastruktur i byerne (fokus på aktiv mobilitet → bedre arbejdsevne), uddannelse, sundhed og pleje (Sote) samt FUI-aktiviteter (forskning, udvikling og innovation).
  3. Afkastet af bæredygtig infrastruktur i Holland er ca. 40 gange de investerede penge. Sundhed, arealanvendelse osv., men cykelfabrikker er også lettere at etablere end bilfabrikker, og en større del af lønnen går til forbrug → lokale tjenester får deres del.
  4. Inden for uddannelse høres der utilfredshed på alle niveauer: der mangler medarbejdere i dagtilbud, skolerne har udfordringer, besparelser på erhvervsuddannelser vanskeliggør driften, og universitetsforskere kæmper med finansieringen (anerkendelsen af grundforskning er ikke på nordisk niveau) → der er brug for investeringer.
  5. Sundhed og pleje (Sote) er blevet en uoverskuelig struktur (himmeli), der lader folk vente, når de burde behandles, før situationen eskalerer → man behandler, efter tilstanden er forværret, og naturligvis til en højere pris. Læger uddannet af samfundet lejes tvungent tilbage til den offentlige sektor til dobbelt- og tredobbelt pris; brug hellere pengene på at uddanne nye og på at udvikle servicedesign.
  6. Investering af erhvervsstøtte i produktudvikling og forskning for at skabe en bedre verden i stedet for blot at opretholde det gamle.

Uden for den oprindelige liste: Tilstrækkelige investeringer i naturbeskyttelse og f.eks. genopretning af moser for bedre at kunne håndtere oversvømmelser, hedebølger og andre problemområder forårsaget af det forandrede klima.

5 Synes om
24

Jeg tror ikke, at dette ville være særlig betydningsfuldt for ret mange. Det vigtigste ville være at indprente arbejdets etos i folk.

25

Jeg ser ingen anden udvej end en klar reduktion af den offentlige sektor (i stil med nuværende offentlige udgifter 57 % / BNP → ~40-45 % / BNP) og en markant nedsættelse af skatten på produktiv aktivitet (arbejde, iværksætteri, investering, forbrug). Alverdens hokus pokus-løsninger og småjusteringer er allerede afprøvet, og det er tydeligt, at man med den nuværende samfundsorden simpelthen ikke kan klare sig i den globale konkurrence.

12 Synes om
26

Det problematiske er, som nævnt ovenfor, den smertefulde liste over bureaukratiske krav til næsten alle hverdagsagtige ting, som både mennesker og virksomheder skal håndtere.

Statens rolle er, og har i alt for lang tid været, for stor. Det får folk til at tænke, at staten nok skal ordne det. Staten bestemmer, hvad der kan betale sig at gøre her, gennem regulering, beskatning, love og andre indviklede systemer. Folk kan ikke længere selv løse problemer; systemet er som en midaldrende mand, der en morgen vågner med ømhed i kroppen og med besvær hoster sig i gang.

Som en tredje ting ser jeg det som en problematisk udvikling, hvordan en del af de unge voksne og børn lever i en helt anden verden foran mobilen, og sandsynligvis vil der for størstedelen af dem – når de først er sunket dybt nok – ikke være andet tilbage end et mentalt kadaver, der er uegnet til samfundet.

10 Synes om
27

Fremragende idéer allerede i denne tråd. At opmuntre folk til produktivt arbejde og investeringer ved at skabe en positiv spiral er formentlig helt centralt. En holdningsændring mod vækst og iværksætteri er nødvendig her. Min egen liste med tre punkter ville være:

1. Beskatning. At vende hjerneflugt og kapitalflugt tilbage til Finland kræver en langt mere ambitiøs beskatning sammenlignet med den nuværende. Som målsætning kunne man for eksempel tage skatteniveauet i schweiziske Zug, selvom man realistisk set aldrig vil nå det niveau.
2. Den offentlige sektor. Som modvægt til skatteændringerne er der brug for en gennemgribende sanering af den offentlige sektor. Man kan eventuelt skele til New Zealands reformer. Det afgørende er at spørge, hvilke funktioner der er nødvendige, og give afkald på resten. Som udgangspunkt for diskussionen kan man benytte allerede eksisterende lister. Selvom nedskæringer på kort sigt vil sænke bruttonationalproduktet på grund af den store offentlige sektor, vil det stadig bidrage til at sundgøre strukturen for fremtidig vækst.
3. Social sikring. Social sikring bør altid tilskynde til arbejde og iværksætteri. Blandt andet det nuværende systems karantæneperioder, beskæftigelseskrav samt klassificering som selvstændig skaber alvorlige incitamentsfælder. Som et alternativ kunne modellen for negativ indkomstskat fungere, hvor det altid er rentabelt at tjene ekstra, og som kræver mindre bureaukrati.

Det er dog svært at se, at der i Finlands nuværende situation skulle være politisk vilje til de foreslåede ændringer. Måske vil vi, hvis situationen bliver tilstrækkelig håbløs, se tiltag svarende til dem, der lige nu finder sted i Argentina, for at skabe et vendepunkt.

13 Synes om
28

Hvordan jeg vurderer incitamenter i investering:

-”Show me the incentives and I show you the outcome”

-Ejer ledelsen aktier?

-Har ledelsen købt eller solgt aktier?

-Hvordan ser ledelsens aflønningsmodel ud?

Hvordan jeg vurderer incitamenter i arbejdet:

-Tja, der er også andre vigtige faktorer end penge

-Jeg tror ikke, jeg vil gå ind i aflønning, så det ikke bliver for politisk

-Pæne ord på arbejdspladsen er vigtige

-Uddannelse

-Bløde værdier

-Ligestilling

5 Synes om
29

Spørgsmålet kan gribes an fra flere vinkler, og i dette indlæg ser vi på den ujævne udvikling i landets forskellige dele.

I hovedstadsregionen og andre større centre går det jo godt for økonomien (det kunne selvfølgelig altid gå bedre, men det er stadig glimrende i international sammenligning), det samme gælder for visse mellemstore og endda små byer, men der er også store områder, som er i tilbagegang, og hvor økonomien skrumper, befolkningstallet falder, og boligerne mister deres værdi.

Denne svage udvikling i yderområderne forringer naturligvis hele landets økonomiske nøgletal, uanset om det drejer sig om vækst, velstand, indkomstniveau eller forsørgerbyrden osv.

På landet og i småbyer er der altid vigtige erhverv eller i det mindste muligheder for dem inden for land- og skovbrug, vedvarende energi, tung industri, turisme m.m. Forhåbentlig kan udviklingen inden for disse brancher forbedre situationen i disse områder, så man finder en form for livskraftig balance i stedet for konstant tilbagegang.

Man kan dog ikke fremover holde hver eneste landsby befolket (i den forstand, at alle nuværende serviceydelser ville være tilgængelige); i Finland er der simpelthen så få mennesker og så meget plads, og de fleste mennesker ønsker af mange gode grunde at bo i byerne.

Som et “lyspunkt”, selv hvis tilbagegangen i yderområderne fortsætter med den nuværende tendens, så vil sagens negative indvirkning på hele landets økonomi i princippet mindskes samtidig. :neutral_face:

2 Synes om
30

Nå, denne affolkning har været på dagsordenen i hvem ved hvor mange regeringsperioder, endda så effektivt at arbejdsløsheden i vækstcentrene er begyndt at stige, og skovindustrien sveder over mangel på træ, når folk lader deres skove passe sig selv. Men mon ikke det på et eller andet tidspunkt vender BNP til vækst…

2 Synes om
31

Økonomisk vækst. Ved at gøre mere, ved at gøre nyt, ved at gøre det smartere. Men økonomisk vækst er også at stoppe det overflødige og dirigere ressourcerne mod noget vigtigere. Beregningsmodellerne ansporer bare ikke til det.
Som et eksempel på, hvordan nabokommuner, der er næsten dødsdømte, kæmper om indbyggere, som i praksis slet ikke kommer nogen steder fra. Alligevel bruges der offentlige midler på projekter. Pengene fordeles baseret på, hvem der ved, hvordan man søger, og hvem den bevilgende gruppe kender. Projektets fordele er rent beregningsmæssige, og projektet dør, så snart støtten ophører.
Økonomisk vækst skabes ved at skabe de rette forudsætninger. Det betyder ikke “vinduesåbninger” som taxareformen. Folk skal bringes til at bevæge sig og netværke, ikke til at danne klikker og lukke sig om sig selv.
Der er brug for en inspirerende og ansporende kraft helt fra folkeskolen af. Lige nu producerer skolesystemet lønmodtagere og forskere, fordi lærerne ikke har begreb om andet.
De, der bliver kriminelle eller falder fra, ville i mange tilfælde være fremragende iværksættermateriale. Kreative folk, der ikke passer ind i en fast form, og som tænker selvstændigt. Man kunne fortsætte om emnet i det uendelige, men kort sagt: Man er nødt til at se lidt dybere og bredere end nu, når man leder efter løsninger.

4 Synes om
32

Jeg stillede Risto Murto og Mika Maliranta nogle spørgsmål, som jeg har gået og tænkt over i forbindelse med økonomisk vækst.

Finlands befolkningsvækst, jobmuligheder for den engelsktalende befolkning (især efter det første job), produktivitetsfaktorer, ejerskab, investeringer i produktudvikling, sammenligning med Sverige, euroens indvirkning.

Jeg synes, det er værd at se. Denne gang lod jeg brok over skatterne blive ved en sidebemærkning.

10 Synes om
33

Dette havde jeg oprindeligt tænkt mig at skrive et andet sted, men emnet begyndte at flyde over, og jeg synes, det passer bedre her.

Efter min mening, så længe man i Finland ikke forstår visioner, og virksomhedernes største konkurrencefordel er en lavere pris, så kan man ikke tale om undervurdering.

Dinosaurer, der ikke fornyer sig radikalt, dør ud ved at miste deres andel til dem, der ryster rammerne.

Her i periferien er der også et ret forbandet forvrænget/skævt marked, da de største kunder som regel er offentlige institutioner. Og disse institutioner drives af dinosaurernes fossiler, fuldstændig uforanderlige embedsmænd/kvinder/non-binære fedtbasser, hvis repræsenterede instanser ikke har nogen som helst ambition om at lykkes bedre i deres virke end nogen anden. Hvorfor? Jo, fordi der ingen konkurrence er, og lønnen løber, selvom man i en hel måned kun lader som om, man arbejder. Det skal også nævnes, at deres slogans er som fraser, der er besluttet på forhånd i et parlament, og som efter min mening ikke får virksomheden, eller hvad det nu er, til at skille sig positivt ud.

“Sammen fremad”
“Klimaneutralitet 2035!”
“Mangfoldighed”

Disse og mange andre farverige plakater, beklædt med lige så kedelige ord, fylder så hver eneste forbandede væg i den pågældende institution. Ja, jeg så lignende motivationssedler i min tidligere virksomhed. Og ja, selvom dette står så glædeligt her og er printet, så bemærker man det altså ikke i nogen service, at disse skulle være en del af virksomhedens værdier eller vision.

Så, nej, Finland er ikke undervurderet. Det bliver kun set gennem briller, der får det til at se ud, som om ordrer vælter ind, og økonomien begynder at ‘rocke’ helt af sig selv, når nogen et sted bag de store have trykker på en knap. Men hallo, økonomien ‘rocker’ derude et andet sted, DE NYE INNOVATIVE FIRMAER TAGER VORES ARBEJDE! Faktisk burde Finland måske gøre noget ved sit "velfærds"samfund, altså hvis målestokken er børsens værdiansættelsesmultipler og kurser.

9 Synes om
34

Ja, at der ville blive uddannet flere programmører, ville have en stor effekt. Det er et sjovt fag, for en rigtig god individ kan svare til endda hundrede dårligere. Der er ikke mange af den kaliber, og derfor betales der i nogle andre lande en rigtig høj løn, når de findes (fordi man har indset, at et par stykker af dem sammen kan udrette mirakler).

Hvis jeg tænker på min egen arbejdsplads, havde vi før denne recession virkelig svært ved at finde tilstrækkeligt højt kvalificerede eksperter. I praksis blev størstedelen af rekrutteringerne fyldt fra udlandet, og i de seneste år i stigende grad fra øst. Jeg ville se dette som værende på grund af, at lønnen for dygtige programmører i Finland er så elendig, at man allerede kan tjene mere i Indien og Kina.

Tidligere var der en kommentar om at øge produktiviteten og mennesker. Selvfølgelig ville der så være brug for mange virksomheder, der ville starte nye initiativer, og hvoraf nogle kunne vokse sig store. I IT-branchen er dette svært, da de lave lønninger gør os til et meget usandsynligt mål. Alle mine vestlige udenlandske kolleger er her, fordi de forelskede sig i en finne – ikke fordi vores arbejdsmarked ville have tiltrukket dem. Måske kunne en lille virksomhed kompensere for lave lønninger med aktier, men det fungerer heller ikke.

Jeg lever nok i en boble, men det har føltes som om, vores økonomi har været baseret på f.eks. brugen af træ, og samtidig er lønningerne i andre brancher bundet til disse solnedgangsbrancher. Dette sikrer igen, at de eksperter, der ville være nødvendige for at skabe disse perler, ikke kommer hertil. Produktivitet styrer ofte diskussionen i en retning, der mere synes at overveje, hvordan en nuværende stor virksomhed kunne få mere ud af sine medarbejdere, og i mange brancher er det sandsynligvis en vigtig diskussion. Samtidig, hvis man ser på alle verdens største virksomheder, er jeg ikke sikker på, hvor mange af dem der er lykkedes netop på grund af produktivitet vs. innovation (måske afhænger det af branchen).

8 Synes om
35

Hvad bør Finland gøre på regerings-, virksomheds- og individniveau for at forbedre Finlands økonomiske situation? Foreslå, drøm, BEGRUND, opponer og diskuter sagligt!

ChatGPT foreslår følgende tiltag på et generelt niveau. Kunne vi sammen dykke ned i mere specifikke tiltag og konkrete handlinger?;

Forbedring af Finlands økonomiske situation kræver handling på flere niveauer: regeringen, virksomheder og enkeltpersoner. Her er nogle forslag, der kunne implementeres:

Regeringsniveau

  1. Strukturelle reformer

Reform af pensionssystemet og arbejdsmarkedet for at øge antallet af arbejdsdygtige personer og arbejdsstyrkens deltagelsesgrad.

Lempelse af den administrative byrde i den offentlige sektor og nedskæring af omkostninger.

  1. Skattepolitik

Lempelse af beskatningen, især for arbejde og iværksætteri, for at tilskynde til beskæftigelse og investeringer.

Incitamenter til indenlandske og udenlandske investeringer, såsom skatteincitamenter til forskning og udvikling.

  1. Uddannelse og kompetencer

Investering i uddannelse og livslang læring, især inden for områder, der understøtter digitalisering og den grønne omstilling.

Samarbejde med virksomheder om planlægning af uddannelsesprogrammer.

  1. Innovation og digitalisering

Flere ressourcer til forskning og udvikling (F&U).

Fremskyndelse af digitaliseringen i den offentlige sektor og industrien.

  1. Energipolitik

Støtte til vedvarende energi og energieffektivitet på omkostningseffektive måder.

Sikre en billig og stabil energiforsyning til virksomheder.

Virksomhedsniveau

  1. Forbedring af produktiviteten

Investeringer i automatisering, digitalisering og proceseffektivisering.

Implementering af Lean-tankegang og andre strategier til produktivitetsforbedring.

  1. Internationalisering

Udvidelse til internationale markeder og øget eksport.

Udnyttelse af Finlands styrker, såsom teknologi- og miljøekspertise.

  1. Virksomhedskultur

Et motiverende arbejdsmiljø, der tiltrækker og fastholder talent.

Investeringer i medarbejderuddannelse og livslang læring.

  1. Samarbejde og netværk

Samarbejde med andre virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner for at udvikle innovationer.

Oprettelse af klynger og økosystemer, der gavner hele branchen.

Individuelt niveau

  1. Arbejdslivsfærdigheder

Opdatering af egne kompetencer, såsom udvikling af digitale færdigheder og sprogkundskaber.

Åbenhed over for nye karrieremuligheder og livslang læring.

  1. Iværksætteri

Opmuntring til iværksætteri og afprøvning af nye forretningsmodeller.

Udnyttelse af støtteprogrammer rettet mod små virksomheder og startups.

  1. Forbrugsadfærd

Støtte til indenlandsk produktion og virksomheder.

Vedtagelse af ansvarlige og mere bæredygtige forbrugsvaner.

  1. Deltagelse i samfundet

Deltagelse i den samfundsmæssige debat og beslutningstagning, f.eks. ved at stemme og deltage i civilsamfundsorganisationer.

7 Synes om
36

Selvom det er et ordspil eller et udtryk, er jeg nødt til at gribe fat i dette: Finland er ikke et A/S. Finlands formål er et helt andet end et aktieselskabs, og der er ingen grund til at få Finland til at ‘komme op’, hvis det fungerede som et aktieselskab. Efter min mening leder det også diskussionen i den forkerte retning at tale om Finland som et A/S.

4 Synes om
37

Mærkeligt nok påvirker det dog alt, når dette “Ikke Finland A/S” skubber borgernes midler hid og did. Det er selvfølgelig vigtigt ikke kun at stræbe efter profit, men på den anden side føles denne tilgang heller ikke god, at man forsøger at holde samfundsstrukturerne oppe for enhver pris, indtil det til sidst kollapser.

Jeg tror i hvert fald ikke, at velfærdssamfundet vil holde. Og jeg tror, at det samme vil ske i Europa, så Finland er trods alt ikke helt alene om dette…

6 Synes om
38

Mine erfaringer med statsstøttede F&U-projekter forudsiger ikke store fordele, i hvert fald ikke som det er nu. Alle mine større arbejdsgivere har haft dedikerede personer, hvis opgave var at kortlægge udvikling, der alligevel ville blive udført i disse projekter, mens mindre virksomheder, der har brug for støtte, ikke har kunnet.

F&U-støtte kunne også gøres på en helt anden måde, f.eks. ved at tage 10 % af pengene, der går til medicin mod en folkesygdom, og finansiere universitetsforskning med det beløb, hvis mål over tid ville være at finde billigere behandlingsmetoder. Dette kunne også føre til, at færdiguddannede studerende ville have den nødvendige faglige ekspertise.

Virksomhedernes deltagelse i defineringen af uddannelser kunne være fornuftig, men man skulle forstå, at det ville give information på meget kort sigt; om 20 år kunne noget helt andet være nødvendigt. Hvor mange virksomheder ville for 20 år siden have fortalt, hvordan der nu ville være brug for netop de eksperter, der er mangel på i 2025?

Selvom jeg støtter grønne værdier, har jeg stadig en fornemmelse af, at det indtil videre fører til volatilitet i elpriserne og afhængighed af nabolande. Problemet med atomkraft er igen, at kraftværker er “projekter”, hvilket måske ikke er den mest effektive måde at operere på. Små modulære reaktorer (SMR’er) ville muliggøre produktionslinjeagtig fremstilling inden for et specialiseret område, måske også eksport. Dette kunne kombineres med at implementere slutdeponering af atomaffald i vores grundfjeld, hvorfra man faktisk kunne få milliarder om året.

4 Synes om
39

Som en fyr med baggrund som VVS-montør kom det mig igen i hu, at langt over 90 % af alt, der installeres, kommer fra udlandet, lige fra befæstelseselementer til køleanlæg.

Selv i udlandet er der samling af maskiner, og delene til dem kommer fra et eller andet fjernt land.

Her er der efter min mening tabt et ret vigtigt mellemled i knowhow. Vi betaler en høj pris for at spare et par euro i produktionsomkostninger. Disse enheder er ikke som telefoner, der udskiftes hvert år og sælges med de samme specifikationer.

13 Synes om
40

Dette er efter min mening en lignende helhed som en reduktion af indkomst- eller selskabsskatten; ved at sænke dem mister man midlertidigt skatteindtægter (dvs. statens økonomi lider), men på længere sigt vil det sandsynligvis have positive virkninger på vores lands økonomi.

Produktionen af forskellige produkter og frem for alt deres salgspris er også dyrere i Finland sammenlignet med mange andre lande. Men hvis vi i fællesskab besluttede (virksomheder og enkeltpersoner) at favorisere indenlandske produkter stærkere end nu, ville situationen på et tidspunkt vende til vores fordel med de skabte arbejdspladser. Ikke sandt? Kræver dette statslig ultralovgivning, der lugter af kommunisme, eller kunne vi klare os bedre helt selv? Her er et nytårsforslag – et par dage for sent. :hugs::wink:

7 Synes om