Renters rente-effekten

Denne rentes rente-effekt har altid været svær for mig at konceptualisere. Eksponentiel vækst fører på lang sigt til problemer med bæreevnen. Hvis for eksempel en bys befolkning vokser med 3% om året hvert år, vil byens indbyggertal fordobles på 24 år. På den tid skal byens kapacitet for boliger, daginstitutioner, skoler og andre faciliteter altså fordobles. “72-reglen” hjælper med at beregne fordoblingstiden: dividér 72 med din vækstprocent, og du får fordoblingstiden.

Aktieinvestorer er ikke tilfredse med 3% vækst, men annoncerer en modig vækst på 8%. Hvilken virksomhed vokser med 8% især på lang sigt? Lad os nu cherry-picke på toppen af konjunkturen. Hvad er virksomhedens vækstfaktor for indtjening pr. aktie over de sidste ti år (geometrisk vækst)? Jeg vælger at se på indtjening pr. aktie, fordi det er det afkast, ejeren får, uafhængigt af markedsspekulation. For Kesko er det -1,12%. For Kemira 0,85%. For Fortum -5,58%. For Nokian Renkaat 2,08%. For UPM 8,58%. For Cramo 1,21%. For Olvi 6,58%. Jeg vil ikke engang nævne de mange virksomheder, hvor denne rentes rente-vækst er tocifret negativ. Det ser ud til, at virksomheden bevidst skal vælge en strategi, der øger ejerværdien, for at opnå et godt resultat. Jeg forstår godt, at virksomheder kan have andre ambitioner. Formålet med en børsnotering kan kun være at øge aktiens likviditet eller at skaffe kapital.

Et vigtigt punkt er også, at selvom et fænomen kan modelleres som en geometrisk række, er fænomenets natur ikke nødvendigvis dette. Bakterier i en petriskål vokser eksponentielt, så længe livsbetingelserne er passende, men er det for eksempel meningsfuldt at beregne omsætningens eksponent, som om tidligere salg ville øge salget yderligere? Jeg vil gerne spørge, hvorfor netop inden for aktieinvestering er denne rentes rente-effekt så betydningsfuld for mange?

5 Synes om

Jeg har også undret mig over, hvorfor dette emne gentages så meget. I bund og grund handler det om, at en større kapital vokser absolut mere end en mindre kapital med samme relative vækst. Renters rente-effekten i sig selv tilføjer ingen merværdi til investeringen. Det væsentlige er vækstraten og opretholdelsen af denne vækstrate.

Hvis der fjernes kapital i form af udbytte fra investeringen, hvilket også hyldes, i samme omfang som denne rentefaktor, mister den pågældende effekt fuldstændig sin betydning. Det er mere væsentligt, at al tilgængelig kapital er investeret for at opnå det bedst mulige afkast og ny kapital.

Selvfølgelig er det godt at forstå, hvordan væksten opbygges, og en investering, der tilbyder høj afkastvækst, vil absolut set give mere i fremtiden. Renters rente er blot en teoretisk model, der bruges til at modellere betydningen af vækstraten for at akkumulere absolut kapital.

Et bedre absolut afkast opnås enten med større kapital eller en højere vækstrate. På lang sigt kan vækstraten antages at nærme sig en bestemt værdi, så det bedste absolutte afkast i fremtiden opnår du ved at investere så meget som muligt.

Hvad angår væksttal, er de vigtigste faktorer for investeringer virksomhedens overskud, og disse kan vokse betydeligt hurtigere end BNP-væksten. Derudover kan BNP pr. indbygger vokse betydeligt, så befolkningsstørrelsen har ikke en direkte korrelation med aktieafkast. En større befolkning giver dog mere potentiale. Den vigtigste faktor i BNP-væksten er teknologi og den vækst, den muliggør.

4 Synes om

Dette var en interessant sammenligning. Jeg ser situationen sådan, at bakterien er aktien, og petriskålen er hele markedet. Hvis man ser på en enkelt bakterie, er dens vækst eller fald ikke særlig betydningsfuld, når man ser på den samlede situation i petriskålen. Det ville på en måde være absurd at hævde, at en enkelt bakterie fortsætter med at vokse uendeligt, som du også beskrev. Forbruget af eksisterende ressourcer og teknologisk effektivisering forbedrer situationen i petriskålen.

Det fine ved renters rente-effekten er, at man kun behøver at forstå 1) køb 2) vent på vækst 3) sælg og tilbage til punkt 1. Hvorfor skulle der ikke være vækst i fremtiden? Jeg hævder, at det udelukkende er menneskeligt at ville vokse og sikre et bedre liv for de kommende generationer. Et eller andet sted vil der altid være midlertidig vækst, men måske i fremtiden for færre, når ressourcer og innovation er opbrugt.

Man skal også huske, at vækst ikke altid er den egenværdi for virksomheder fra investorernes synspunkt. Det afgørende er, hvor meget afkast man får af den investerede kapital. En virksomhed med nulvækst kan være en god investering, hvis man får den billigt. Vækst bør derfor ses i forhold til, hvor meget investoren får tilbage af sin investering. Voksende virksomheder er dog ofte konkurrencedygtige og giver dermed et godt afkast på investeringen.

Innovationer kan dog ikke udtømmes, hvis menneskers intellektuelle kapacitet blot bevares. Selvfølgelig vil der komme perioder, hvor innovationer giver en bedre platform for vækst, og perioder, hvor der ikke sker nogen revolutionerende innovationer. Men udviklingen bevæger sig hele tiden fremad, og der skabes bedre og mere avancerede produkter.

I økonomisk vækst er det vigtigt at huske, at det er en helhed, og at enkelte komponenter ikke kan betragtes isoleret, men er forbundet med mange andre komponenter. Ekstra penge strømmer som en ressource i den nationale økonomi, og derfor, hvis der skabes merværdi et sted, vil det accelerere den nationale økonomi overalt.

For eksempel: hvis du køber en pose slik i en butik, vil det indirekte også accelerere den kinesiske økonomi. Mest vil det påvirke købmandens pengepung, producenten, råvareleverandørerne og alle de medarbejdere, der er involveret i denne kæde. Forøgelsen af disse parters pengemidler vil føre til yderligere forbrug af andre produkter. På denne måde starter alt med forbrug. Hvis forbrugerefterspørgslen kan vokse, så vil økonomien uundgåeligt vokse, og med den også virksomhederne.

Hvis der skete noget, der permanent ville medføre et fald i forbruget, ville økonomien heller ikke automatisk vokse. Hvor mange mennesker kender I, der ikke ønsker at forbruge mere, og som ikke er villige til at arbejde for en bedre levestandard? De er ret få, så den økonomiske vækst vil på lang sigt fortsætte med at vokse, og det vil virksomhedernes resultater også. Det handler i høj grad om, i hvilke cyklusser væksten sker.

Kapital i sig selv skaber altså ikke yderligere vækst for virksomheden. Hvis den økonomiske situation forbliver gunstig, vil den producerede ekstra kapital strømme i den nationale økonomi og skabe yderligere efterspørgsel også for den pågældende virksomhed. Virksomhedens vækst øger også mulighederne for at investere, hvilket også bidrager til at skabe vækst og i sidste ende strømmer ind i virksomhedens efterspørgsel. Når en lignende cyklus sker i hele økonomien, vokser økonomien og nærer yderligere vækst.

Økonomisk vækst handler altså grundlæggende om en positiv cyklus.

Historisk i USA på indeksniveau:

Large cap ≈ 9–10 % årligt afkast
Small cap ≈ 11–12 %
Quality small cap ≈ 12–14 % (“high quality”, “high profitability”)

Det lyder som en lille forskel.

Men over næsten 100 år fører et merafkast på 2–4 procentpoint til en enorm forskel på grund af renters rente-effekten.

For eksempel:

9 % årligt afkast i 98 år → ca. 4.700 gange kapitalen
13 % årligt afkast i 98 år → ca. 160.000 gange kapitalen.

I USA har små selskaber, med støtte fra en befolkning på 340 millioner, mulighed for at vokse sig store ret hurtigt, hvis de får succes. I Finland forbliver små selskaber desværre for det meste små.

2 Synes om

En flot og tankevækkende åbning på diskussionen, som jeg gerne vil bidrage til. Jeg har pløjet mig igennem en del finsk investeringslitteratur og “bibler”, og jeg har gjort mig nogle af de samme overvejelser. For det første er det ret svært for mennesker at forstå og begribe potentiel vækst; hjernen har en tendens til at fungere lineært.

Du nævner et par finske børsnoterede virksomheder i dit indlæg. Størstedelen af afkastet på børsen forklares af kun en lille andel af aktierne. Desuden viser undersøgelser, at en betydelig del af afkastet er opnået ved at geninvestere udbytter i markedet. Kim Lindström skrev i en af sine bøger, at 20 % af selskaberne på Helsinki-børsen skaber overskud under alle forhold. De resterende 80 % lider underskud på et eller andet tidspunkt, hvilket ødelægger renters rente-effekten og tærer på kapitalen i perioder. For at være helt ærlig er der ikke særlig mange kvalitetsvirksomheder på Helsinki-børsen, og hvis man tilføjer kravet om vækst til kvalitetsvirksomheder, bliver mulighederne endnu færre.

Afkast på børsen er ikke en entydig størrelse. Afkast kan opnås blot ved at sælge dyrere, end man købte, og til det kræves egentlig bare en køber, der af den ene eller anden årsag er villig til at betale mere for aktien, end du gjorde. Det er normalt nok, at fremtiden ser lysere ud end før. En anden mulighed er at vurdere afkastet med Gordons vækstmodel ved at beregne værdien af fremtidige udbytter. Hvis kapitalen genererer overskud og udloddes som udbytte, har det også en værdi. Noget, som jeg mener ofte overses, er at tage højde for både afkastet på kapitalen og selve væksten. Når man opnår et højt afkast på kapitalen kombineret med høj vækst, er det potentielle afkast enormt, og resultatet vokser voldsomt – og børskursen følger resultatet før eller siden. På hjemmemarkedet er der få selskaber, der kontinuerligt når over 15 % i afkast på kapitalen, som kendetegner kvalitetsselskaber. Ofte graver man i “bunken” af selskaber, der ligger under det. Normalt bruges et højt afkast på kapitalen mere til at forsvare sin position end til at vokse aggressivt og forsøge at erobre verden. Ganske ofte er afkastet på kapitalen cyklisk; et godt afkast opnås kun i en god konjunktur.

Vores hjemmemarked er cyklisk. Renters rente-effekten opnås bedst ved at læse cyklussen – ved at købe ved begyndelsen af en bedring og sælge, når konjunkturerne begynder at svækkes, med undtagelse af ganske få selskaber. Men fordelen ved de cykliske aktier er, at man kan få forbedrede multipler, vækst og resultatfremgang på samme tid.

Generelt synes jeg, det er interessant, når man taler om renters rente-fænomenet og afkast, at man altid taler om det inflationskorrigerede afkast. Nu kan inflationen være 3 % i fremtiden, mens du får 0,1-0,2 % i rente på bankkontoen. Værdien af ikke at “tabe” til inflationen bliver ikke tillagt stor nok betydning.

3 Synes om