Investering og aldring – er det sværeste at give slip?

Almindelig
, ,
1

Lad os åbne en diskussion om et emne, som jeg i hvert fald synes, der bliver talt alt for lidt om.
At spare op og investere virker til at være i god fremdrift lige nu, hvilket selvfølgelig er fantastisk!

Eksperter understreger vigtigheden af langsigtede perspektiver og minder os om, at det tager årtier, før renters rente-effekten begynder at tage fart. Hver af os forstår hurtigt, hvor dyrt det kan blive at sælge og cashe ud under opsparingsprocessen, hvis man tænker på pengenes værdi i fremtiden.

Jeg er selv kun lige over tredive, men jeg tror på, at det føles bedre at øge investeringspuljen (køb + udbytte + værdistigning), jo længere man kommer.

Og det bringer os til selve emnet.
Forestil dig, at en person har sparet op og investeret disciplineret hele sit arbejdsliv. Værdien af investeringerne er allerede blevet 6-cifret, og puljen vokser stadig eksponentielt. Personen ved, at hver udbetaling bremser væksthastigheden. Derfor formår han stadig at lade være med at røre investeringerne, men lader dem vokse, da porteføljen gennem årtierne er blevet en “hellig ko” uden et egentligt slutmål.

Så tærsklen for at cashe ud af investeringerne og bruge pengene vokser snigende gennem årene. Til sidst opdager vi, at vi er på plejehjem som millionærer. Dette er lidt overdrevet, men sandsynligvis også realisme for nogle af os en dag.

Bør man så skrive et mandat/direktiv for brugen af pengene ind i investeringsplanen efter en bestemt alder eller ændring i helbredstilstanden? Jeg forstår selvfølgelig, at akkumulering af rigdom til et stort forbrugsfest i pensionisttilværelsen ikke er et mål i sig selv, men nogle af os investerer for den berømte dårlige dag eller bare fordi vi kan lide at investere som en hobby.

Hvilke tanker vækker dette, og findes der her mennesker, der har en klar plan for deres investeringer, når alderen stiger?

60 Synes om
2

Det er så sandt!!! :slight_smile: I Onkel Masses alder er investering mest underholdning, og det giver ikke længere “mening” at vokse porteføljen i denne alder.

Resten af dagene er nu sikret med kun kontanter, og en cash-stock ratio på 60-50 garanterer, at man altid kan betale lidt for underholdningsværdien ved at investere :slight_smile:

Det er ikke værd at samle for meget til arv, for arvingerne er en af de mest kendte rigdomsdestruktionsmaskiner i investeringsverdenen. Dette står allerede tidligt i Onkelens investeringsguide (kapitel 4, vers 6). :slight_smile:

Kinesisk ordsprog: “Det vigtigste er havearbejde, og selv det…” Næh, det er et finsk ordsprog: “Det vigtigste er skikilometer, og selv de er ikke så forfærdeligt vigtige” :slight_smile: :slight_smile: :skier: :skier:

Onkel Masse, FA, “Vi kommer kun her for at besøge og ikke for at blive…” :notes: :notes:

45 Synes om
3

{“content”:“Gode pointer. Selv som knap 30-årig er målet med investering allerede blevet sløret for mig. Da jeg begyndte mere aktivt for et par år siden, havde jeg altid et specifikt køb i tankerne, som jeg akkumulerede midler til, og når de var samlet, solgte jeg ud og købte f.eks. hobbyudstyr.\n\nNu hvor porteføljen er vokset, er dette dog blevet mere en hobby. Der er ikke længere et bestemt formål eller mål, jeg stræber efter, kun investering for investeringens skyld. At sikre min egen pension engang i fremtiden kunne være et, men jeg har ikke rigtig internaliseret det endnu, da der er mindst 40 år til pensionsalderen.\n\nJeg arbejder også med formueforvaltning, og gennemsnitsalderen for mine kunder ligger sandsynligvis omkring de 80. Her støder jeg hele tiden på tilfælde, hvor man i starten har sparet op til sig selv, men så ikke har kunnet sælge ud og bruge midlerne til eget forbrug. Dette fører til, at midlerne næste gang kun bruges til arveplanlægning.\n\nI min egen omgangskreds er der også et tilfælde, hvor det først gennem værgemål blev afsløret, at den gamle mand havde en 7-cifret investeringsportefølje i en anden bank. På trods af dette gik han rundt i 70’er-træningsbukser, og det ugentlige madbudget var måske 10 €. Der var dog en bil i garagen, der stod stille, men den kunne han ikke køre, fordi det var for dyrt.\n\nPå baggrund af dette er jeg begyndt at tænke mere over, hvad nytte har en stor formue, hvis man aldrig bruger den? Giver de store tal på skærmen mere glæde end f.eks. den bil, sommerhus, motorcykel eller båd man ønsker sig? Selvfølgelig, når man har akkumuleret nok formue og får en regelmæssig passiv indkomst, kan man reducere sit arbejde og fokusere på sine hobbyer eller andre fornøjelige ting.”,“target_locale”:“da”}

42 Synes om
4

Dette er min værste frygt. At dø med konti fulde af ubrugt potentiale.

Selvfølgelig er det en anden sag, hvis man på trods af dette har haft potentiale til at bruge det, men har levet et karrigt liv uden at nyde det, for så at dø med fulde konti, og 50 års livsindhold har været fuldstændig tomt, fordi man kun har sparet op og sigtet efter pensionen. Får man en anerkendelse, hvis kontoen var fuld ved døden? Hvilken betydning har det?

Desuden, hvad tror I, at hvis man har sparet ekstremt op i f.eks. 30-50 år, vil man så kunne løsrive sig fra det og rent faktisk begynde at bruge kapitalen? Hvor dybt i sig selv har man låst den opsparing fast på det tidspunkt? Ovenstående er et meget muligt eksempel på netop denne ophobning af rigdom.

Jeg sparer op, men jeg tør bestemt ikke sætte hele mit liv på pensionsalderen. Ingen ved, hvad der sker i morgen.

Er det ikke også en ret stor risiko bare at spare op og investere alt, at man aldrig får glæde af kapitalen? Jeg er selv omkring 40 år, og i denne alder har livet allerede vist mig, at man aldrig ved, hvad der sker. Jeg er blandt andet blevet enke i en ung alder med tre børn. Hvem havde set denne risiko, da man var i trediverne? Kunne man have gjort noget mere, så alle de dage var blevet brugt bedre?

Jeg er absolut af den mening, at opsparing og investering er vigtige ting. Men de må ikke være hele livet.

Måske kan man give lidt afkald på det maksimale afkast, så man når at leve på vejen dertil i alderdommen?

53 Synes om
5

I mit sind skelner jeg tydeligt mellem disse to ting: at investere aktiver og at bruge aktiver. Hvis din indkomst giver dig mulighed for et behageligt liv uden at skulle hæve investerede midler, hvorfor så bruge penge bare for at få dem brugt? Hvis du derimod konstant er nødt til at gå på kompromis med grundlæggende bekvemmeligheder på grund af investeringer, er sagen en anden. Ja, for eksempel er penge investeret i bolig noget, man nyder hver dag.

Min far formåede gennem iværksætteri og investeringer at efterlade sine børn en god startkapital, uden at han behøvede at gå på kompromis med noget, men den ønskede forbrugsniveau er jo individuelt. Jeg vil dog sige, at det først er ved en formue på omkring 10 millioner, at afkastet bliver sådant, at man ikke længere behøver at tænke over forbrug. Det er også en kendsgerning, at det at samle en sådan formue, for ikke at tale om en formue på hundreder af millioner, normalt tager flere generationer.

Derfor fokuserer Finlands store industrifamilier ikke kun på investeringer, men også på vigtigheden af at bevare familiens rigdom i værdisystemet, hvilket måske ikke er så let. Man skal investere i uddannelse. Jeg vil hævde, at det er en helt anden sag for efterkommere at starte livet med f.eks. en startkapital på en million euro sammenlignet med at starte med rådet “byg dit eget liv, ligesom jeg gjorde”. At erhverve den første million er nemlig for de fleste mennesker næsten lige så umuligt som permanent vægttab. Hvis du ikke har efterkommere, skal du give dine midler til den velgørenhed, du vælger, eller hvis du er virkelig succesfuld, skal du oprette en fond. Du kan heller ikke som 30-årig vide, hvad du vil som 50-årig.

Når du går bort, er den værste mulighed dog, at din formue går til staten. Det sker, hvis du ikke har defineret en arving. En politiker tænker aldrig på dit bedste. Derfor skal du sørge for, at når du kommer på plejehjem, er din sidste rubel faldet ud af din hånd. Din formue skal enten være brugt, doneret eller på anden måde kanaliseret andre steder hen. Staten vil nemlig inddrage alle dine bolig- og plejeudgifter fra din formue for de samme behandlinger, som en spildsom søn får gratis.

16 Synes om
6

Jeg sigter i hvert fald efter at kunne stoppe med at tilføje nye penge i tide og derefter leve komfortabelt af udbyttet. Jeg ved ikke, om mit sind kan ændre sig, men indtil videre er mit mål at nå en million og leve af 3% netto-udbytte.

Som en godt trediverne føles det ikke uoverkommeligt at opnå.

1 Synes om
7

Interessant åbning. Jeg har selv tænkt lidt over dette, fordi jeg er bevidst om risikoen i min natur for, at opsparing kan blive en besættelse. Dog har min opsparingsrate ikke været så høj, at jeg har oplevet, at det har forringet livskvaliteten eller på anden måde har været et særligt stort offer – bortset fra en længere arbejdsperiode, men den er overstået.

Jeg har dog forsøgt at tænke på nogle måder at bekæmpe dette på. F.eks. hvis man laver en projektion for porteføljen, at hvis man nu har X euro, hvor meget ville så +5 %/år i renter give ved pensionsalderen, og er det tilstrækkeligt? Hvis det er, kunne man så tage halvdelen af det overskydende beløb til forbrug årligt – altså under den antagelse, at der kommer overskydende år. Noget, jeg allerede har brugt, er at sætte delmål og tilhørende belønninger. Et typisk eksempel for en nybegynderinvestor uden en stor startkapital kunne være, at når porteføljen, eller dens skattefrie værdi, overstiger 10k, 50k, 100k osv., så køber man noget dejligt unødvendigt for det følgende års udbytte.

Jeg gjorde det selv sådan, at da en vigtig milepæl blev nået, købte jeg mig et ur til en pris svarende til ca. et års udbytte. En god måde at bekæmpe trangen til at spare op, fordi det er svært at forestille sig en mere unødvendig genstand end et fint ur. Dette taber i praktisk anvendelighed selv til kvinders modetasker, så kan der være et bedre objekt? :smiley:

10 Synes om
8

Køb et ur, hvis værdi stiger :wink:

4 Synes om
9

Du kan også tilgå emnet via stress. Lad os antage, at du har en stor portefølje som ældre.

  1. Du bliver alvorligt syg, porteføljen øger behandlingsmulighederne
  2. Det samme gælder, hvis din ægtefælle eller en af dine kære bliver syg
  3. Dit elskede hjem trænger til en rørrenovering og andre dyre reparationer. Du behøver ikke at forhandle lån, spare op fra din pension, og du kan flygte fra renoveringen til behagelige omgivelser.
  4. De reducerede indekser, forhøjelser af pensionsalderen, vil de genere dig?
    …
    Porteføljens fordel ‘på vejen’ er det antal valgmuligheder, den tilbyder. Selvfølgelig er forbrug også et mål, men i årenes løb falder mange unødvendige bekymringer fra, og dit helbred takker dig for det.

Jeg prøver at sige, at det er vigtigt at overveje, hvad man opgiver – penge eller alternativer. Selv en sparsommelig person lider ikke nødvendigvis, valget er individets eget.

20 Synes om
10

Man skal beslutte sig for, om man vil være den rigeste mand på plejehjemmet eller den fattigste på kirkegården, jeg tænkte at vælge den sidste :smiley: Ja, arvingerne klarer nok opgaven ret sandsynligt…

4 Synes om
12

{“content”:“For mig er investering en måde at reducere mængden af lønnet arbejde. Et 37,5 timers hamsterhjul uge efter uge er trættende. Jeg har mulighed for at arbejde en 50% arbejdsuge. Jeg behøver ikke længere at spare op fra min løn til porteføljen.\n\nFrihed er det, der driver mig i denne proces.”,“target_locale”:“da”}

19 Synes om
13

Et ret relevant spørgsmål at overveje, i hvert fald for mig. Jeg er mest spændt på, om min holdning til at investere har ændret sig under coronaen, eller om det var en midlertidig fornøjelse, når man ikke rigtig kunne gøre andet eller brænde penge af. Jeg har altid været en traditionel månedlig opsparer. Lidt som Martin Paasimaa, der konstant smider penge i indeksfonde, uanset hvad børserne gør. Udover dette havde jeg kun en slags value investing eller vækstfirmaer med gode fundamenter, hvis analyse jeg havde overladt til forskellige investeringsselskabers ansvar/anbefalinger.

Min løn dækker godt mit forbrug, og da jeg kan lide rutiner og at arbejde, har jeg ikke jagtet et bestemt beløb eller tidlig pension. Nu har alt dog ændret sig. Jeg har fået en aktiesparekonto ved siden af min investeringskonto og er gået over til eksotiske markeder som Canada, Norge, USA osv. Og i stedet for det tidligere tidskrævende “fri penge, hmm, Sampo, Fortum eller et andet større selskab i Helsinki”-system har jeg fundet en helt ny verden med de mest mærkelige og interessante ting at investere i. Det er jo en helt anden ting at læse nyheder om et kinesisk dronefirma, gennemgå rapporter og YouTube-videoer om et fantastisk nyt produkt. Eller at lytte til min ægtefælles årelange brok om at spise mindre kød og mere grønt, og når jeg endelig opdager, at denne havrefras faktisk er ret god, så er TattooedChef snart i min portefølje.

Min bekymring er altså mere, om jeg kan leve som før coronaen. Jeg har rejst 1-2 gange om året til udlandet, de fleste af dem langt væk, og når jeg i øjeblikket overvejer en tur til f.eks. Hawaii, dunker det i baghovedet, hvor mange aktier jeg kunne få for de penge i Spac som sælger is til eskimoer.

Det vil vise sig, men jeg vil absolut ikke ende som hr. Scrooge, men hvad nu hvis jeg i udlandet bare tænker, at vi dropper mojitoerne ved poolen og spiser frokost på McDonald’s. Min aktiekonto er svulmet op til omkring 110.000, hvilket efter min målestok er en relativt stor sum i direkte aktier, men helt ærligt får jeg ingen glæde af det. Det ville nok være det samme, om der var 5.000 €, for jeg får en god følelse, når et af mine køb er i plus. Jeg spillede lidt for meget casino engang, og den overordnede følelse er, at jeg har erstattet det med aktier. Det er selvfølgelig økonomisk klogere, da jeg har forskellige metoder til at beskytte min portefølje og ikke laver TeslaAllIn-væddemål, men situationen er stadig den samme som med casinospil, at det tager en fuldstændig latterlig stor del af mit liv og overskygger alt andet. Dette har været ønskværdigt under coronaen, for når man sidder derhjemme, falder væggene snart ned, men jeg håber, at jeg ikke forbliver fanget i denne tilstand, når coronaen er slut. Hvis alternativet er, at jeg om fem år har rejst til tre kontinenter og slappet af hver sommer i flere uger i en hytte uden mobil, internet og aktiemarked, ELLER at jeg har 1 mio. € på min konto, så håber jeg, at det er det første alternativ. I virkeligheden ved jeg det ikke. Det kan selvfølgelig altid være begge dele, men et stort beløb x på en aktiekonto giver mig ingen merværdi.

Hej, mit navn er Pavel, jeg er aktie-holiker. (Navnet er ikke Pavel, men jeg er en stor fan af Pavel Datsyuk).

22 Synes om
14

Jeg har et minimumskrav om et årligt afkast på X euro, og det overskydende beløb deles 50/50 mellem geninvestering og forbrug. Jeg er tilfreds med denne beslutning, da den lader porteføljen vokse, og samtidig vokser det beløb, der ender i forbrug, støt.

14 Synes om
15

Jeg er en ny investor, men gammel som person. Jeg har 40 års arbejde bag mig, og et par år forude. Jeg startede med at investere i aktier ved ATH-aflæsningerne i februar 2020 og med en stor indsats på én gang. Kun i finske aktier og valgte virksomheder ud fra intuition. Det var selvfølgelig en fejl. Direkte nedtur, men derfra er det steget smukt. Hvordan relaterer dette sig til emnet?
Der er mange slags investorer, men alder spiller en rolle. Risikoappetitten falder af andre grunde end biologiske. Ofte korrelerer et højt niveau af rigdom og indkomst med alder. Man vil beskytte store kapitaler. På den anden side er de investerede midler overskydende. Når aktiemarkedet faldt, kunne man tænke – selvom man ikke nødvendigvis altid følte det – at investeringerne ikke betød så meget. Mine egne penge, jeg behøver ikke at stå til regnskab for nogen eller slå nogen.
For mig lyder det helt mærkeligt, at man som ung skulle begynde at investere som en “supersparer” til “alderdommen”, eller som ældre bekymre sig om, at man ikke startede med at investere tidligere. Jeg tror, at man i livet bør satse på noget helt andet.
Så jeg er helt med “Massena”: det er sjovere at investere direkte i aktier end i et indeks. Jeg vil veksle det til kontanter, når jeg finder et formål med det. Det er bare næsten pinligt, hvor slemt man bliver afhængig af dette, og hvor meget tid man kan bruge på det. Jeg giver kedsomheden under coronatiden skylden for det.
Dette er min første og måske sidste kommentar. Jeg har ingen markedsudsigter eller information at dele; jeg går efter mine egne vurderinger og gæt uden nogen specifik strategi eller mål. Jeg holder mig til hjemmemarkedet og betaler gerne skat af mine gevinster.
Jeg takker folkene hos Inderes for analyser og tv/podcasts. De er beroligende. Tak også til alle, der skriver om virksomheder og markeder på forummet (især til Oldfeki for coronarapporterne) og holder de mest fjollede indlæg i skak.

47 Synes om
16

Mjaa. Lad den yngre generation tage sig af det, der måtte blive tilbage. Hvis de allerede i god tid roder det hele sammen, så må man selv drage de nødvendige konklusioner.

3 Synes om
17

{“content”:“Interessant tankerække. Dette er efter min mening meget velformuleret: "Porteføljens fordel er den mængde valgmuligheder, den tilbyder"\n\nJeg har selv opdaget, at selvom jeg oprindeligt begyndte at investere med den vinkel, at jeg kunne gå tidligere på "pension", har jeg i løbet af ca. 10 års investering og nu opbygningen af en portefølje på omkring en halv million lært, at tidlig pensionering i sig selv ikke er et mål for mig. Jeg vil sandsynligvis fortsætte med at arbejde, så længe jeg nyder det, selvom jeg i princippet allerede nu kunne stoppe med at arbejde og leve sparsommeligt af udbytte. Investeringsporteføljen tilbyder mig derimod allerede nu muligheder:\n- Hvis mit nuværende arbejde begynder at irritere mig, kan jeg roligt sige op og finde et mere interessant arbejde.\n- Hvis arbejdet i det hele taget kedeligt, kan jeg roligt tage et par sabbatår. Det kan være, at jeg keder mig allerede det første sabbatår og vender tilbage til arbejdet.\n- Jeg kunne arbejde kortere tid, hvis jeg havde lyst.\n- Jeg arbejder som konsulent hos en kunde, og jeg kan give kunden min mening uden at tænke: "Kan jeg sige dette, eller kan det medføre opsigelse af ansættelsen?", da tab af arbejde stort set ikke er en risiko for mig takket være porteføljen.\n\nHvis jeg døde for tidligt med porteføljer fulde af penge, ville jeg ikke se det som en fejl, at jeg ikke nåede at bruge alle disse penge. Jeg ser ikke, at mit mål overhovedet kunne være at bruge alle pengene i løbet af mit liv, for pointen er, at alene viden om en investeringsporteføje, der sikrer indkomst og øger valgfriheden, beroliger meget. Hvis mit mål var at bruge alle pengene i porteføljen inden mit sidste leveår, ville denne "beroligende effekt" hele tiden mindskes mod den sidste levedag. Jeg vil sandsynligvis aldrig bruge alle pengene i porteføljen, men kun en meget lille del af dem.”,“target_locale”:“da”}

27 Synes om
18

Alle har deres egen situation og mål, men jeg er nødt til at kommentere, at mange ikke holder op med at arbejde, fordi de tror, de er uundværlige. Jeg har selv arbejdet i over 43 år, og jeg har bemærket, at nye og yngre medarbejdere næsten altid er bedre… ja, jeg karikerer lidt, men under alle omstændigheder.
Alligevel forstår jeg virkelig godt folk, der ønsker at fortsætte deres arbejdsliv længere af forskellige årsager, men man kunne måske reflektere internt over, hvorfor man gør det… frygter jeg at give slip, eller hvad? Dette er blot en generel refleksion, og målgruppen er dem, der kunne stoppe med at arbejde, med temaet job til unge.

5 Synes om
19

Jeg kan ikke se, at jeg på nogen måde er tvunget til at bruge midlerne i porteføljen, da jeg i hvert fald ikke har brug for dem til at leve af lige nu. Jeg kan heller ikke se, at tvangspræget forbrug ville give noget ekstra til livet. Jeg føler ikke, at jeg går glip af noget, selvom jeg sparer det meste af min formue og ikke bruger så meget, som jeg kunne. Det ville være interessant at høre, om I føler, at denne opsparing og investering er en fase i livet, som derefter efterfølges af den næste livsfase, nemlig forbrug?

4 Synes om
20

Det er forresten rigtigt. Det er svært at forstå filosofien om, hvordan et lykkeligt menneskeliv er afhængigt af overflødigt overforbrug af skrammel. Så længe man har nok, behøver man ikke at miste nattesøvnen over hvert lille problem i hverdagen.

Penge er lidt ligesom alkohol. Man kan altid klare sig med for meget :grinning:

11 Synes om
21

{“content”:“Hvad med den rigdom, man selv har akkumuleret, hvis man ikke selv har et særligt aktuelt behov for at udnytte den? Det fremgår ikke rigtigt af de foregående tekster, at en del af den akkumulerede rigdom kan fremme en aktivitet eller et formål, som man personligt finder vigtigt, værdifuldt og meningsfuldt. Støtte til videnskabelig forskning, en forenings aktiviteter, velgørenhed osv. I mange tilfælde beundrer vi i Finland de amerikanske rigmænds fremgang og succes, men det fremgår sjældent, at ganske mange af dem donerer betydelige beløb til forskellige sektorer i samfundet.”,“target_locale”:“da”}

6 Synes om