Har nogen undersøgt dette eller investeret i skov? Et helt ukendt område for mig, men cellulosebaserede produkter og skove som kulstofdræn er sandsynligvis en slags større megatrend, så jeg burde nok uddanne mig selv.
3 Synes om
{“content”:“Sidste år reklamerede nogle banker med deres ‘skov’ fonde.\n\n
\n\nEn hurtig Google-søgning viser, at OP’s fond i hvert fald er ret dyr med sine omkostninger :D\n\nE: S-bankens skovfondsomkostninger\n\n”,“target_locale”:“da”}
1 Synes om
Man forstår de løbende procentuelle gebyrer for skovfonde, når skovens vækst og dermed udbytte konkret afhænger af dens pleje. Beliggenhed påvirker også skovens vækst. I Lapland vokser træerne betydeligt langsommere end i Sydfinland. Skov kunne være en fremragende investering for en person, der kan lide at bruge sine hænder. Værdistigningens risici er primært storme, skovbrande og skader forårsaget af dyr. Man skal også have tålmodighed. Det tager årtier for en skov, der er blevet skovet, at vokse tilbage til sit tidligere niveau.
Disse fonds afkast har tilsyneladende været rimelige, men man bør se nærmere på, hvordan afkastet er dannet. Jeg vil dog hellere selv købe grundene og svinge en sav. De udtyndinger, jeg har foretaget, er selvfølgelig blevet brugt til hytten og til venner. Benzin koster ikke meget, men man skal ikke regne med en pris for tiden.
De seneste årtiers højere temperatur har accelereret trævæksten betydeligt mere i nord end i syd. I Kauppalehti var der faktisk en artikel om dette. I syd er væksten accelereret med omkring 20 procent, og i nord tættere på 50 procent. I Sydsverige er vækstaccelerationen begyndt at aftage, da traditionelle træsorter lider under tørke, og det samme kan være forestående i det sydlige Finland.
Det er hårdt arbejde med lavt og langvarigt udbytte.
Et nyt problem i forbindelse med klimaforandringerne er tungsne, som selv i denne vinter brækkede toppen af grankrattet på min grund og knækkede et par stykker midt over.
Men det er dejligt at arbejde i skoven, alt det man nu kan, som f.eks. at plante og rydde op.
Ja, skoven vokser frygtelig langsomt. Pil, el og asp vokser hurtigt, men nåleskove producerer ikke tømmer i en håndevending.
Det får mig til at grine, når et par bekendte pimper skoven for penge, de har fældet birketræer, der var ved at nå deres bedste vækstalder, og solgt dem som brænde. Ja ja… det fungerer selvfølgelig som en førstehjælp, men man bytter ikke BMW’er for brændeposer… som de påstår.
8 Synes om
Stora Ensos guide til nye skovejere fortæller bl.a. om indtægter:
Efter sluthugsten skal der etableres en ny bevoksning, hvilket koster 500 - 1200 €/ha.
5 Synes om
Jeg følger en del med i skovmarkederne. I de seneste år har der været en del snak blandt skovinvesterere om, at priserne på skov ejendomme er steget så meget, at det er svært for “den traditionelle skovinvesterer” at finde noget til en fornuftig pris.
Skovinvesteringsfonde er blevet udpeget som synderen for prisstigningen, da de køber skov til overpris for at kunne investere de midler, der strømmer ind i fondene. Skovfonde siges at generere profit primært for fondsselskaberne selv – og specifikt gennem gebyrer. Derfor fortsætter fondsselskaberne med at markedsføre og sælge andele i skovfonde, selvom fondenes afkastforventninger er faldet betydeligt på grund af de stigende priser på skov ejendomme. Selvbedrag er nok et godt ord til at beskrive aktiviteten – eller måske endda bedrag?
Et eksempel er en skovhandel i november på 145 hektar i Lapland (hentet fra Metsälehti Makasiini 1/2020): Den såkaldte fair værdi af ejendommen var 59 tons, udbudsprisen var 67, og de bud fra “traditionelle skovinvesterere” lå på 51-67 tons. Og så et bud fra et investeringsselskab: 81 tons. Med et sådant bud er det ret klart, hvem sælgeren indgår en aftale med. Kubikmeterprisen for tømmer var 20 % højere end gennemsnitsprisen i området. Oven i det var der tale om et udskilt område, så en udskillelsesomkostning på 3400 euro skulle også betales af fondsandelejere. Jeg gider ikke rigtig regne det ud, men ifølge min hurtige vurdering vil den pågældende skov ejendom generere flere udgifter end indtægter i de næste 20 år. Men måske kan den sælges til en kinesisk turisme-iværksætter til en god pris i 2050.
11 Synes om
Der har været meget undren over skovfonde. Ejendomme købt til overpris – hvordan får man nogensinde pengene tilbage, eller det markedsførte afkast på 4-7 % af kapitalen?
Nu er skovejendomme købt til overpris gode beslutninger, hvis træpriserne er højere i fremtiden, hvis skovene kan generere indtægter på andre måder end skovbrug: fra CO2-binding, rekreative tjenester, jagtrettigheder, udlejning af naturressourcer el.lign.
Dette er spekulativ gætværk, der er intet i sigte i lang tid. Men faktisk kan det godt ske om 50 år.
Lige nu kan man ikke tænke andet, end at der på et tidspunkt kommer en regning.
Penge strømmer ind i skovfonde, men hvad sker der, hvis pengene skal strømme ud? Hvad gør porteføljeforvalteren i en sådan situation? Sælger vedkommende skovejendomme under anskaffelsesprisen?
Desuden investerer byboer med “grønne værdier” gerne i skovfonde, fordi de anser fondenes skovbrug for at være “ansvarligt og grønt”.
Men mine venner, hvis I så, hvad der bliver gjort på en skovejendom, der har et afkastkrav på over 4 %. Der bliver fældet absolut alt. Så meget som muligt bliver fjernet som tømmer. Et fint udtryk er “overtagelseshugst af skovejendom”.
Desuden bliver skovplejen udeladt for at spare omkostninger. Derefter får de tildelt en FSC-certificering, der fortæller om ansvarlighed, og man er tilfreds.
Den tidligere ejergeneration ville vende sig i graven, hvis den vidste, hvordan den nye ejer misbruger skovejendommen, som er blevet dyrket og plejet efter alle de bedste skovbrugsprincipper. Og som den bedste joke havde denne tidligere ejer ikke engang den certificering.
13 Synes om
Det skal også nævnes, at selvom skovselskaber hævder at plante mere, end de fælder, og at de er miljøvenlige, så fortæller de ikke, hvilken slags skov det er. I produktionsskove er artsmangfoldigheden af både dyr og træer meget fattig, og skovens struktur er meget ensformig. En skovrydning kan praktisk talt kun udføres én gang pr. generation på en parcel, da det tager mindst 60 år for træerne at vokse sig store nok til at kunne bruges til mere forskelligartede formål. Så hvis du er interesseret i at bevare naturen, bør du ikke investere i aktiviteter, der understøtter skovrydning, men højst i virksomheder, der arbejder med metoder til kontinuerlig dyrkning. Hvis du vil vide mere om emnet, anbefaler jeg at læse bogen “Metsä meidän jälkeemme” (Skoven efter os).
4 Synes om
Skovinvestering er en langsigtet opgave. Hvis man selv udfører rydning og beplantning, giver det også lidt udbytte. Jeg har 20 års erfaring med dette. Jeg har ikke erhvervet skovejendomme i de sidste fem år, priserne er virkelig steget. Årsagen er netop fonds og store private investorers indtog, samt skovfradraget.
6 Synes om
1 Synes om
{“content”:“I et gammelt blad (MT Metsä 2/2020) faldt jeg over en kommentar fra erhvervsredaktøren, som måske kan interessere læsere, der overvejer ”lette” skovinvesteringer.\n\n
”,“target_locale”:“da”}
3 Synes om
Stigende skovgrundpriser og trævækst har traditionelt beskyttet mod inflation. Hvordan er det nu i den nuværende situation, hvor der printes penge? Beskytter skovejendom på samme måde som investering i ædle metaller mod inflation?
Ifølge Metlas statistik er træpriserne ikke steget i takt med inflationen siden 70’erne.
De nuværende lave renter, skovfonde mv. har blot pustet en boble op, som har hævet prisen på skovparceller.
4 Synes om
Tak. Så et træsalg ville ikke rigtig beskytte, men prisstigningen på skovbrugsejendomme ville kompensere for inflationen. Har jeg forstået det korrekt?
Jeg blev begejstret og begyndte at lede efter information på Metlas hjemmeside. Der fandt jeg denne vurdering af rentabiliteten ved skovinvestering: Tilastot | Luonnonvarakeskus
Jeg vil ikke sige det sådan. Jeg har fulgt lidt mindre sider i min fritid, og priserne er helt vanvittige. Man skulle investere hundredtusinder, så man ikke behøvede at kigge på overprisede fritidsgrunde. Afkastforventningen bliver i procenter med disse priser.
Og jeg ville bestemt ikke stole på den evige værdistigning. Nu er træprisen også faldet, og man skulle angiveligt betale mere.
De ringede lige, har nogen erfaring med dette schweiziske selskab (forvalter over 400 MEUR fonde, har eksisteret i over 20 år). De investerer i teakplantager i Costa Rica og Ecuador, som drives af en lokal fond.
https://www.lifeforestry.com/plantagen.html
Det mindste beløb at starte med er 4000 EUR. Investeringen er i en del af plantagen, og man kan trække sig ud efter 5 år, men de anbefaler at blive i 12 år.
Har I andre ideer til skovfonde?
Teak, Costa Rica og Ecuador er ret ukendte emner for mig, men de bestands-tætheder og udtyndingspraksis osv., der præsenteres på LFG’s hjemmeside, overbeviser mig ikke om, at det er muligt at opnå et årligt afkast på 12+ % med en investering. Desuden virker det tvivlsomt at investere i individuelle træer på en enkelt plantage.