Ekstra indkomst fra kulstofbinding for skov- og jordejere: Arbonics og andre lignende virksomheder

[uhrilahja]

Vi har hurtigt undersøgt indkomstmulighederne for skov- og jordejere.
Arbonics og andre virksomheder specialiseret i CO2-optag, som sælger CO2-kreditter til virksomheder i kampen mod emissioner og verdens undergang.

Kernen i det kort fortalt:
Plant træer på marginaljord, pas på dem, træerne skal stå i 50 år.
Du får “CO2-enheder”, som giver indkomst, når du sælger dem.
Eksempel på et estimat:
4 hektar landbrugsjord, der tilplantes med skov, kontraktperiode 50 år, gav et estimat på ca. 39.000 €.
Dette er selvfølgelig under forudsætning af, at prisen på en kredit stadig er 50 €, når der sælges.

Arbonics tager 10 % af enhederne som kommission, ingen andre omkostninger for ejeren.

Men kan man stole på den estiske startup-virksomhed Arbonics?

Kristjan Lepik og Lisett Luik grundlagde i starten af 2022 en kulstof- og økosystemplatform, der muliggør udvikling af naturbaserede løsninger i skovbruget. Arbonics tilbyder nye indtægtskilder til skov- og jordejere og udvikler samtidig det frivillige CO2-marked ved at løfte analysen og beregningen af CO2-optagelsespotentiale (CO2-fangst fra atmosfæren og lagring) til et nyt niveau. Platformen har allerede vakt stor interesse i Estland og Letland samt i resten af Europa.

Vapaaehtoisuuteen perustuva hiilimarkkina uudelle tasolle – dataa ja...

Har andre erfaringer/tanker om CO2-indtægter til skov- og jordejere?

[Osakesijoittaja]

Virkelig interessant indlæg! Jeg havde hørt om dette firma, men har ikke fået kigget nærmere på det.

I Finland findes der nogle få virksomheder, der sælger CO2-kompensation til virksomheder mod en skovejers plantning eller gødskning + forlængelse af omdriftsperioden.

En af disse er Green Carbon ( https://greencarbon.fi/), som sælger CO2-kompensation til kunden og aftaler gødskning og forlængelse af omdriftsperioden med skovejeren (= hovedfældning udføres senere end normalt). Skovejeren får en godtgørelse for dette.

Det er et virkelig potentielt og stort marked, men der er også udfordringer. Jeg ved, at de finske virksomheder i branchen har problemer med regulering. Det er meget typisk, at man i Finland kæmper med regulering så længe, at andre fra resten af verden allerede har overtaget markedet. Det er, efter hvad jeg forstår, en frygt, der findes i branchen.

[uhrilahja]

Lad os få en lille opdatering på emnet. Jeg så et par foredrag.
Kort, uklar opsummering:

Skovejerens kulstofaften 10.11.2022
MTK, feltchef, Hiilestä kiinni-projektet (Fang kulstoffet), Green Carbon skovekspert
Metsänomistajan hiili-ilta - YouTube

Det frivillige marked for kulstofkompensation =
virksomheders, organisationers og forbrugeres måde frivilligt at kompensere for eller ophæve de emissioner, de producerer.
Lodsejere kan deltage i markedet ved at producere kulstofbindingsydelser.

Markedet er i vækst, i 2021 voksede det frivillige marked for kulstofkompensation næsten fire gange på verdensplan sammenlignet med året før.

Finlands mål 2035 – kulstofneutral.

Kulstofmarkedsarbejde i skovdyrkerforeninger
I 2019 nedsatte MTK en arbejdsgruppe for kulstofmarkedet (https://mmm.fi/hiilimarkkinat-ja-hiilikompensaatiojarjestelmat)
Eksperter fra Finland deltager
Man har sat sig ind i kompensationsmarkedet
Behov for at finde løsninger sammen med aktører i branchen til måling af kulstofdræn, nøjagtighed og pålidelighed i rapporteringen samt klarhed i kriterierne og udvikling af vidensgrundlaget

Skovdyrkerforeninger har fået bevilget støtte til at undersøge mulighederne for kommercialisering af kulstofdræn (Projektet er en del af Jord- og skovbrugsministeriets Hiilestä kiinni – klimahandlingshelhed)

Til skovejeren, Green Carbon:
Kulstofservice – skovejeren får kompensation for at øge kulstofdrænene (skovgødskningsservice)
Kompensationen øger gødskningens rentabilitet betydeligt
Betales årligt afhængig af skov, sted, gødning
Green Carbon markedsfører den ekstra tilvækst opnået med gødning på det frivillige marked for kulstofkompensation

Hiili Plus-aftale (Kulstof Plus): kompensation 10€/m3 eller CO2t
Tommelfingerregel: Fyrreskov 5 år 90-130€/ha
Granskov 120-140€/ha
Tørvejord 190-280€ interval 10 år
Større end Kemera-støtte, op til 4% rente fordi Kemera-støtten er mindre rent økonomisk
Ingen hugst i aftaleperioden?
5 & 10-årige aftaler

MTK’s kulstofbindingsseminar 5.5.2023, som kan ses på Youtube. Mine egne highlights fra det seminar:
MTK:n hiilensidontaseminaari 5.5.2023 kello 9.00 alkaen - YouTube

I starten fortalte Markku Kulmala generelt om kulstofbinding, dens udfordringer og målemetoder.
Indlægget var værd at se, Kulmala virkede til at have rigtig godt styr på sit emne.

ST1 Mika Anttonens indlæg fra transportsektorens synsvinkel:
Iblandingskravet koster bilisterne 1,5 milliarder euro med næste års krav på 28%.
Ifølge Mika er det helt forgæves, fordi kravet om malaysisk/indonesisk palmeolie, målt på livscyklusemissioner, ikke hjælper spor. Kravet skaber også fremtidige udfordringer for råvareprisen (palmeolie og lignende), fordi efterspørgslen er steget. Hvis olierne slipper op, kan nogen ikke levere biodiesel – og så må man betale bøder/sanktioner.
Anttonen fortæller, at ST1 hellere ville have investeret i skovplantning, som ville have bundet mere kuldioxid end dette iblandingskrav for biodiesel, men da loven forpligter dem til at tilbyde biodiesel, er de nødt til at gøre det. Anttonen kritiserer også investeringen – 300 millioner euro gik til en fabrik i Sverige, denne investering reducerer ikke nødvendigvis emissionerne det mindste.
Til sidst kritiserer Anttonen også det at flytte fabrikker til udlandet, hvilket gav Finland en statistisk illusion om færre emissioner - emissionerne faldt ganske vist, men det samme produkt laves med større emissioner andre steder og flyves eller sejles til Finland.

Afslutningsvis fortæller Anttonen om et projekt i Marokko, hvor ST1 er involveret i at plante skov i et tørt område, der kan allerede ses fremskridt på det areal.

Konklusion: Hård kost fra Anttonen, jeg havde ikke troet, jeg skulle høre den slags fra en ST1-foredragsholder, men det var i positiv forstand. Det her er jo helt vanvittigt, når selv en brændstofproducent siger, at der ikke er nogen mening i det!
Man fik det indtryk af indlægget, at Finland burde have masser af kulstofbinding ved siden af emissionsreduktionerne. Men først skal certificeringerne på plads, så enhederne kan måles realistisk.

Marokko-pilotprojektet St1: St1:n Marokon metsityspilotin tulokset vahvistavat: hiilinieluja voidaan luoda jopa kuivissa olosuhteissa - St1

Ved samme seminar talte også Arbonics ejer/grundlægger Kristjan Lepik, indlægget var kort og svævende. Fremtræden var overbevisende, men det vækker ikke kun tillid.
Jeg fortsætter undersøgelsen af Arbonics senere, når jeg får gravet mere historie og specifikationer frem om virksomheden. Jeg er i en god situation i forhold til, at vi kan køre aftaleforholdene gennem skovdyrkerforeningen, så derfra kan man få et fingerpeg om virksomhedens pålidelighed. Skovdyrkerforeningen ville i dette tilfælde stå for arbejdet og skovplejen, så over for dem er jeg en betalende kunde, og derfor tror jeg, at jeg får et “uvildigt” svar.

Juhani Damski er departementschef i Miljøministeriet, tidligere fungerede han som generaldirektør for det Meteorologiske Institut:
Frivilligt kulstofmarked - Drivhusgasemissioner er i stigning - Alle sektorer øger stadig emissionerne
Med frivillige klimahandlinger kan man supplere målene og kompensere for emissioner, der ikke kan reduceres
Udfordringer – måling / holdbarhed
Problem i EU-processen med enhedsbalancen (dobbeltælling), tilsyneladende fører staten et regnskab, hvis endelige pris ikke er klar

MTK’s store chef?
Forslag til regeringen: 1. staten opretter et register for frivillig kulstoffjernelse, så køberen tør købe
2. markedet for emissionsforpligtelsesbilletter (måske ikke) fungerer alligevel
3. EU-politiske retningslinjer så der er grænseoverskridende handel med kulstoffjernelse?

Emnet var så interessant, at jeg var nødt til at sætte mig lidt mere ind i det, selvom jeg ikke ved meget om skovbrug. Prøv at få mening ud af de ulogiske opsummeringer, jeg er (heller ikke) på dette område nogen form for ekspert.

[Marmoset]

Der er faktisk allerede overraskende mange virksomheder. Det er dog meget svært at vurdere de forskellige aktørers styrker eller svagheder på nuværende tidspunkt. Tærsklen for at binde sig til en langsigtet aftale er af samme grund høj.

Følgende aktører blev listet i et eller andet skovbrugsmagasin:

Arbonics
Skoggi
Green Carbon
NGS Finland
Zertiforest
Hiilinielun tuottajat
Istutapuita . fi
Havulatva
Puuni
Reforest
Rakeistus

[Kelli]

Vi bør virkelig få lidt perspektiv på denne debat om kulstofoptag, kvotehandel og biobrændsel og fokusere på det væsentlige, nemlig at stoppe afbrændingen af fossilt kul og olie.

Her er nogle relaterede observationer, som der for Finlands vedkommende ikke rigtig tales om:

• Finland stoppede importen af el fra Rusland. Importen var på ca. 1500 MW, hvilket svarer til ca. 15 % af Finlands forbrug eller ca. 12 TWh. Emissionerne fra det russiske elnet er ca. 380 g/kWh, og nu tages strømmen fra det skandinaviske net med ca. 80 g/kWh.
  Vores emissioner faldt dermed med ca. 3,6 millioner tons. Dette svarer formentlig til emissionerne fra vores lastbiltrafik.
  Kartta | Electricity Maps

• Vores udrænede moser producerer ca. 3-4 t/ha biomasse, og dette medregnes ikke som vores kulstofoptag, selvom det gøres i Sverige.

• UPM Bioverno-diesel fremstilles af en vigtig råvare til limindustrien, fyrreolie (mäntyöljy), som udgør ca. 3 % af produktionen ved kogning af fyrretræsmasse.
  Sæben (suopa) fra kogningen behandles med svovlsyre, hvis produktion har forårsaget CO2-emissioner. Fyrreolien køres med diesellastbiler til Lappeenranta, hvor den på en fabrik bygget af stål, beton og kobber forædles til dieselbrændstof ved hjælp af elektricitet og brint udvundet fra russisk “blodgas”. Den færdige diesel transporteres med diesellastbiler rundt i Finland. Alt dette øger vores emissioner.
  I gamle dage blev sæben blot brændt i en sodakedel (soodakattila) til varme og el. Det burde/kunne man også gøre nu og sende den producerede strøm med lave emissioner og tab til Teslaerne i hovedstadsområdet.
  Dette “olie-til-olie”-tryllenummer lykkes kun økonomisk via massive støtteforanstaltninger fra skatteyderne.
  Med samme logik kunne de fedtstoffer og den palmeolie, som Neste anvender, afbrændes i bl.a. affaldskedler til el og varme uden forarbejdning med russisk gas.

• Finlands skov-kulstofoptag faldt selvfølgelig, da importen af træ fra Rusland stoppede. Der bliver træerne stående i fremtiden og vokser som et kulstofoptag. Russerne forædler dem næppe i særlig høj grad.

• En milliard børn og kvinder lider af underernæring. Samtidig støtter de europæiske skatteydere økologi, hvilket halverer markernes vækstkapacitet fra 6-8 t/ha… til 3-4 t/ha korn. Rige europæere er i stand til at købe det manglende korn på verdensmarkedet, og en afrikansk far, der ikke har penge til at købe gødning, står tilbage med valget mellem at lade familien sulte eller rydde mere skov til landbrugsjord.
  Landmanden må selvfølgelig gøre, hvad han vil med sine marker, men støtten til økologisk landbrug skal stoppes. Disse landmænd ville få den samme høst med konventionelt landbrug, og halvdelen af markerne kunne skovrejses som kulstofoptag og som råmateriale til nødvendige skovbrugsprodukter, der erstatter olie.