Merus Power meddelte i dag (2021-05-11) sine intentioner om at blive børsnoteret
Elkvalitet og opbevaring
I 2020 faldt omsætningen, men om 5 år skal omsætningen dog være 80 MEUR med organisk vækst. Det er et hårdt mål!
Om Merus Power
Merus Power designer, producerer og markedsfører et bredt udvalg af verdensførende strømkvalitetsløsninger til dynamisk reaktiv effektkompensation, aktiv harmonisk filtrering og strømbeskyttelse. Vores løsningsportefølje inkluderer aktive harmoniske filtre, STATCOM’er (STATCOM), SVC’er (SVC) og UPQ (UPQ) energilagringsløsninger. Vores kunder drager fordel af forbedret strømkvalitet, hvilket muliggør energibesparelser, øget produktivitet, garanteret procespålidelighed og overholdelse af netkode.
“Den planlagte aktieudstedelse er foreløbigt på 12 millioner euro.” & “Ankerinvestorernes tegningsforpligtelser er betinget af, at de tildeles aktier for i alt ca. 11,8 millioner euro.”
“Derudover planlægger visse af Selskabets nuværende aktionærer at udbyde eksisterende aktier i Selskabet til salg, hvis aktieudstedelsen overtegnes, hvorefter Selskabets bestyrelse har ret til at forhøje antallet af udbudte aktier”
Jeg bemærkede i hvert fald ikke, at det nogen steder blev oplyst, hvor stor en del af salget dette ville være (vs. emissionen).
“Ankerinvestorerne har forpligtet sig til at tegne aktier på visse sædvanlige betingelser og forudsat, at Selskabets samlede egenkapitalværdi før aktieudstedelsen er højst 31 millioner euro”
Hvis vi antager den maksimale præ-money værdiansættelse på 31 mio. €, så (min beregning korrigeret 2021-05-21 9:00)
Med 2020-tal er P/E: negativ og P/S: 4,8.
Med 2019-tal er P/E: 212 (31 000 / 146) og P/S: 3
Hvis vi antager en emissionsstørrelse på 12 mio. €, og at 2021-tallene realiseres i henhold til guidance (omsætning 13-15 mio. €), så vil P/S være 2,8 - 3,3
Det er utvivlsomt et ambitiøst mål, hvis man glemmer korona-året og ser på f.eks. væksten fra 2018 til 2019, så var den 10 %. Dog er det allerede så langt tilbage, at det ikke nødvendigvis er en relevant sammenligning i den nuværende situation. Hvis virksomheden rammer sit vejledende omsætningsinterval for i år (13-15 mio. €), så ville væksten i forhold til 2019 være 30-50 %.
Ordrebeholdningen var i øvrigt ret god ved udgangen af 2020 (> 10M):
Bestyrelsen er i øvrigt usædvanligt lille, tre medlemmer, hvoraf et er betinget af, at børsnoteringen gennemføres: Hallitus - Merus Power Oyj. Blandt medlemmerne er Riihimäki fra Wärtsilä og Sadeharju via en kapitalforvalter (bestyrelsesposter i energiselskaber).
Jeg spørger mig selv, om der er blevet lidt travlt med at komme på børsen? Bestyrelsen er ikke blevet tilpasset til børsnoteringen, og man kommer på børsen med dårlige tal fra korona-året (selvom dette års guidance er betydeligt bedre)? Som en modelvirksomhed skulle man mene, at hvis f.eks. H1-tallene ville være fremragende, havde det været værd at vente til efteråret i lyset af tallene (medmindre man frygter, at børsnoteringsboomet tørrer ud inden da).
Dette er utvivlsomt en interessant sag og børsnotering. Jeg frygter, at småinvestorer kun vil få krummer, der falder fra bordet. https://da.wikipedia.org/wiki/Smart_grid
Det er let at se en stærk efterspørgsel efter Merus’ produkter. Vindmøller, udbredelsen af elbiler osv. vil kræve betydelige investeringer i elnettets dynamik, og Merus’ produkter passer perfekt til denne niche.
Absolut værd at følge.
Er der nogen, der har en idé om virksomhedens produktkvalitet eller hvor avanceret deres teknologi er i forhold til konkurrenterne? I videoen nævnte direktøren, at de bruger selvudviklet, topmoderne teknologi.
Beklager, hvis oplysningerne allerede findes et sted, men var der nogen information om, hvor stor en del af omsætningen der kommer fra Wärtsilä eller fællesprojekter?
Aktive filtre, der forbedrer elkvaliteten
lære om forstyrrelser i elnettet og i realtid indsprøjter en komponent i modfase => Resultatet er ren sinusformet elektricitet, der øger energieffektiviteten og pålideligheden
El-lagre
Den samme teknologi anvendes i el-lagrene. Udstyret gør det muligt at integrere el-lagre i elnettet og derved afbalancere forskellen mellem forbrug og produktion
=> Gør mere vedvarende energi mulig i elnettet
2:30 Hvor længe har produktet og teknologien været under udvikling?
Virksomheden startede i 2009 med intensiv produktudvikling i 1,5 år.
en produktfamilie, der forbedrer elkvaliteten og energieffektiviteten, bygget på en grundlæggende teknologiplatform
“en stærk produktfamilie, som vi nu kan begynde at markedsføre i stor skala globalt”
3:27 Virksomhed i praksis
finsk teknologi, udstyr og systemer udviklet i Nokia og produceres også i Finland. Virksomheden ejer alle industrielle rettigheder.
adgang til markedet sker via et partnernetværk, der skaber merværdi for kunder over hele verden
systemintegratorer laver større helheder og leverer samlede løsninger, hvori Merus Power bidrager med energieffektivitetskomponenter, f.eks. i stålindustrien
Merus Powers YouTube-kanal har nogle gode videoer, der i hvert fald for mig bedre forklarede, hvad virksomheden konkret laver.
Alt i alt en interessant og potentielt lovende virksomhed; hvis deres produkter og tjenester er konkurrencedygtige, og markedet er i stærk organisk vækst, vil Merus helt sikkert tage sin del af det. Derudover er der optionalitet, da markedet stadig er ungt. Her er en omtale på virksomhedens hjemmeside:
“Transformationen af markedet for energilagring giver Merus Power mulighed for at vokse og etablere sig som en finsk højteknologisk aktør. Virksomhedens ledelse vurderer, at markedet er i hastig forandring, og at der konstant opstår nye potentielle anvendelsesmuligheder for Merus Powers produkter og løsninger. Virksomhedens ledelse forventer, at vedvarende energi vil blive mere udbredt globalt, både i elnettet og i mikronetværk på industrianlæg.”
Corona-året var tydeligvis et mellemår, hvor investeringer midlertidigt blev sat på pause, men nu signalerer den store ordrebog og de nævnte grunde til børsnoteringen, at ledelsen ser vejen åben for vækst igen. Administrerende direktør er også stiftende partner og har været i sin stilling siden 2009. Dette gav mig måske en smule Kalliokoski & Kamux-vibrationer
Så vidt jeg forstår, sker udviklingen inden for effektelektronik primært på komponentmaterialeniveau. Desuden er effektelektronik allerede ret gammel, og anvendelsesområderne er på en måde standardiserede. I dette tilfælde er ny teknologi tilgængelig for alle producenter. En lille fordel kan opnås med forskellige løsninger, men efter min mening bygges der ingen voldgrave inden for dette område med r&d.
Dette betyder, at man ved undersøgelse af virksomhedens potentiale bør fokusere på alt andet. Markedsudvikling, salg, konkurrence inden for specifikke anvendelsesområder osv.
I Finland ser der ikke ud til at være nogen standard, der definerer behovet for Merus’ aktive filter. I Norge er der sådanne krav, men selv overholdelse af disse ser ud til at være åben for fortolkning. Andre krav til elkvalitet (spænding, frekvens) ser også ud til at være ret svage overalt.
Du kan læse om de el-kvalitetsfaktorer, der kræves i Finland, på Fingrids hjemmeside. Det er sandt, at disse ikke er så strenge som i mange andre lande.
Merus Power opererer efter sigende i høj grad internationalt, selvom referencerne i interviewet var finske, og direktøren i starten talte om at vinde hjemmebanen.
Som det fremgår af Fingrid’s hjemmeside, er kvaliteten af elektricitet defineret i deres egne standarder:
Den europæiske standard EN 50160:1999, som er godkendt som den finske nationale standard SFS-EN 50160: Spændingsegenskaber ved elektricitet leveret af det offentlige distributionsnet.
Ifølge § 97 i elloven (588/2013) er kvaliteten af elektricitet mangelfuld, når “elektriciteten i sin kvalitet ikke svarer til de standarder, der gælder i Finland”.
På den anden side understreges betydningen af elkvalitet og kvalitetskontrol, når vedvarende energi medfører hurtige produktionsudsving. Dette kan resultere i elektricitet af dårlig kvalitet, der beskadiger følsomt udstyr.
Visse steder er elkvaliteten særlig vigtig, f.eks. på hospitaler, i industrien og i datacentre. Disse ville være potentielle kunder for Merus Power.
Der findes naturligvis konkurrerende producenter, men for eksempel fandtes der nogle oplysninger om Merus Powers kunder i forbindelse med hospitaler. Denne præsentation fra Merus Power giver mere information om elkvalitet og dens betydning i hospitalsmiljøet.
“Vi kom så til undsætning og startede med at måle elnettet. Løsningen blev et kompakt og stille aktivt filter, der fjerner forstyrrelser fra elektriciteten næsten i realtid”, beskriver Tuomala. Udover briterne har også kineserne udmærket sig på hospitalsfronten: I Kina benytter et halvt dusin hospitaler også Merus’ “elrensningstjeneste”.
Hvis Merus fokuserer på mellemstore/mindre projekter, er tilslutninger til transmissionsnettet ikke det mest centrale kravniveau. Generelt følger man i Finland Entso-e koder og SFS-EN50160, som definerer minimumskvaliteten osv.
Der dukker et par kerne spørgsmål op i mit hoved (jeg har ikke studeret virksomhedens præsentationer endnu, jeg har læst tråden hurtigt igennem).
Hvad laver Merus selv? Energilagring nævnes ofte, men Merus leverer blot disse som projekter og tilføjer måske noget af sin egen teknologi? Hvilken teknologi? Batterimoduler, koblingsudstyr, lagre, automation osv. osv. kommer sandsynligvis fra andre steder? Hvor meget bliver der tilbage af “batterilageret” på virksomhedens bundlinje, hvis meget teknologi købes udefra? Edit. De har også deres egne løsninger i form af UPQ. Jeg tænkte mest på de helt store energilagre, men disse er måske mere til industrielle løsninger og højst mellemstore løsninger på dette tidspunkt
Jeg er ofte stødt på Alfen i branchen i forskellige sammenhænge, men Merus har ikke været særlig synlig, hvorfor? Hvad gør de for bedre at kunne erobre markeder? Tilsyneladende er de stadig ret små, da virksomheden ikke har været meget synlig i trådens første indlæg om beskyttelsesforhold og reaktiv effektkompensationsløsninger, sammenlignet med ABB, Siemens, Schneider, KKM, Arcteq, Energineering, UTU, Ensto…
Edit.
Det påvirker ikke kvaliteten, når der kommer vedvarende energi, da tilslutningsbetingelserne mv. stadig gælder, og f.eks. skal hvert vindkraftværk gennemføre VJV-tests og dermed opfylde kvalitetsstandarder og tilslutningsbetingelser. I praksis er sagen så en anden, tiden vil vise, hvordan disse betingelser overholdes. Men disse ting kommer i deres egen skala, man kan tænke sig, at det starter på forbrugsstedsniveau og derfra spejle, hvor Merus træder mere eller mest ind, og via dette også vurdere potentialet for skalering. Der er dog masser af konkurrence.
Det er det, jeg også tænkte. I princippet samler Merus tilsyneladende bare en container med invertere, batterier og koblingsudstyr. Det er ret nemt at deltage i den konkurrence.
Edit: Det gør dog ikke sagen dårlig endnu
Edit2: Og måske kan de sælge dem med en bedre margin, når inverteren er deres egen.
Jeg tilføjede det ved at redigere mit tidligere svar, men jeg lægger det her også. De har nemlig også deres eget udstyr, f.eks. en kombineret UPS og Q-del, dvs. en kombination af energilager (hvor store løsninger er tilgængelige?) og en kvalitetskompensator. Hvad det skab har spist, er så en anden historie; designet osv. er Merus, og komponenterne osv. er så noget andet. Men dette er en helt egen løsning, og det er godt.
I sig selv ville der i dag være et stort marked for forskellige løsninger, der tager højde for kvalitetsspørgsmål, men hvordan man så kan tiltrække det marked til sig selv midt i al konkurrencen, er det centrale spørgsmål her. Hvorfor er deres løsning bedst eller bedre end andre leverandørers løsninger?
Bliver der kun 200.000 tilbage af dette udbud til vindjakker som mig? Så meget bliver der allerede gravet frem fra de interesserede forumbrugeres madrasser.
Kunder, der specifikt ønsker at investere af strømkvalitetsmæssige årsager, vil sandsynligvis være interesserede i STATCOM-udstyr, da dette er bedre egnet til f.eks. øjeblikkelige og hurtige ændringer i spændingen. Det samme gælder kunder, hvis netmiljø er af skiftende karakter, dvs. hvis forbruget og produktionen af reaktiv effekt varierer f.eks. efter energiproduktion eller belastning. Jeg ser snarere, at kvalitetskriterierne vejer tungt ved anskaffelse af dette udstyr.
Udfordringerne med reaktiv effekt fra vedvarende energi kommer mere ind i billedet (i Finland) i større sammenhænge, dvs. f.eks. først i andet end mikro/småproduktion. En stor del af netværksselskaberne opkræver stadig ikke småproducenter for reaktiv produktion/forbrug. Hvis vinduerne for reaktiv energi var strammere og der i praksis blev opkrævet betaling, ville markedet være ret bredt selv i 400V netværk.
Produktionen af reaktiv effekt er ikke et problem i dag, tværtimod er situationen vendt på hovedet i løbet af ti år, og der produceres for meget reaktiv effekt, bl.a. spiller vindmøllernes tilførselskabler en stor rolle i produktionen af reaktiv effekt, især når disse møller ikke producerer aktiv effekt (i så fald er mange anlæg ikke i stand til at kompensere den ene eller anden vej). Med disse STATCOM-enheder kan dette problem håndteres, og det er et markedsområde for dem. Jeg ser også batterisystemer, der deltager i regulering/reserve, men f.eks. Merus UPQ-enhederne er designet til forskellige applikationer, hvor der er behov for beskyttelse mod netværksændringer og korte afbrydelser. Til disse skal der findes kritiske kunder på markedet, hvis produktion eller drift er udsat for selv små ændringer.
Det bliver unødigt teknisk, men opsummerende er der gode formål med Merus’ udstyr, men hvordan finder det sin plads på et konkurrencepræget marked, og kan de sælges til potentielle kunder… hvis man kunne vurdere dette godt, ville man nok vide, om man skulle gå ind i denne sag eller ej.
Det skal være et lille anlæg for enden af et langt 110kV+ kabel, hvis parken ikke er i stand til at forbruge den reaktive effekt, den producerer. Produktionssiden er typisk problemet, fordi transformatorer også hjælper med forbruget.
I øjeblikket er en STATCOM kun en dyr erstatning for et kondensatorbatteri i parker. Batterierne er typisk relativt små, så der har endnu ikke været behov for trinløs regulering.
Og denne regulering kunne også klares med bedre konvertere, så en STATCOM er i princippet blot en ekstra komponent.
{“content”:“Inden for aktive filtre / strømkvalitet er der store konkurrenter som ABB, Danfoss, Siemens, Schneider og andre producenter af kraftelektronik. Disse har helt andre muskler til produktudvikling og salg, for ikke at tale om produktion. På den anden side kan de også købe Merus, hvis det er så godt et produkt. Blandt de mindre er der f.eks. svenske Comsys, som virker til at være længere fremme med produktudvikling og salg. Da jeg tidligere arbejdede i et kraftelektronikfirma, husker jeg ikke, at Merus nogensinde kom op.”,“target_locale”:“da”}
