Puuilo afholder en finsksproget webcast i dag den 7. juni 2021 kl. 11.00.
Selskabet og dets planer præsenteres af Puuilos administrerende direktør Juha Saarela og finansdirektør Ville Ranta. Deltagerne har efter præsentationen mulighed for at stille spørgsmål til selskabets repræsentanter.
Formålet med børsnoteringen er at gøre det muligt for Puuilo at fortsætte sin stærke vækst, forbedre Puuilos finansielle fleksibilitet og styrke Puuilos kendskab og brandbevidsthed blandt dets kunder, medarbejdere og investorer. Disse mål sigter mod at forbedre Puuilos konkurrenceevne og muliggøre dets adgang til kapitalmarkederne samt udvide ejerkredsen med både indenlandske og udenlandske investorer, hvilket forventes at øge likviditeten i selskabets aktier. Børsnoteringen og den øgede likviditet forventes også at give Puuilo mulighed for bedre at anvende sine aktier i incitamentsprogrammer.
Den planlagte børsnotering forventes at bestå af en aktieemission fra selskabet på ca. 30 millioner euro (bruttoproprovenu) samt et aktiesalg, hvor visse af Puuilos aktionærer sælger deres aktier. Provenuet fra aktieemissionen er beregnet til at blive brugt til at styrke selskabets kapitalstruktur, blandt andet ved at afdrage på Puuilos eksisterende banklån.
Visse fonde forvaltet af Capital World Investors, udvalgte fonde forvaltet af Evli-rahastoyhtiö Oy (Evli Fund Management Company Ltd), fonde forvaltet af DNCA Finance, visse fonde forvaltet af Sp-rahastoyhtiö Oy (Sp-Fund Management Company Ltd), visse fonde forvaltet af Svenska Handelsbanken AB, Conficap Oy og visse fonde forvaltet af Creades AB (publ.) gennem en kapitalpensionsordning (endowment insurance) (tilsammen “Ankerinvestorer”) har under visse betingelser forpligtet sig til at tegne aktier i selskabet for i alt ca. 96 millioner euro i den planlagte børsnotering, forudsat at værdiansættelsen af selskabets samlede aktiekapital efter børsnoteringen er højst 560 millioner euro.
Selskabets bestyrelse har opstillet følgende finansielle mål i forbindelse med børsnoteringen. De finansielle mål er fremadrettede udsagn og er ikke garantier for fremtidige økonomiske resultater. Alle finansielle mål præsenteret i denne meddelelse er udelukkende mål og ikke prognoser eller estimater for Puuilos fremtidige økonomiske resultater, og de bør ikke betragtes som sådanne.
Puuilo har opstillet følgende mål for perioden 2021-2025 (regnskabsår, der slutter 31.1.2022–31.1.2026):
Omsætningen overstiger 400 millioner euro ved udgangen af regnskabsåret, der slutter 31.1.2026, og vokser organisk med mere end 10 procent årligt.
Justeret EBITA er mellem 17–19 procent af omsætningen.
Selskabet stræber efter at udbetale mindst 80 procent i udbytte af hvert regnskabsårs resultat afhængigt af dets kapitalstruktur, finansielle stilling, det generelle økonomiske og forretningsmæssige miljø samt fremtidsudsigterne.
Forholdet mellem selskabets nettogæld og justeret EBITDA er under 2.0x.
Et par billeder af Puuilos (og konkurrenternes vækst) fra Tokmannis præsentation:
I handelssektoren er der klare forskelle i driftsresultatmargener afhængigt af branche og kapitalbinding, så det er bedre at se på indtjeningsbaserede multipler.
Her er, hvad jeg synes er et skoleeksempel på en virksomhed, der burde skifte navn. Det ville være rart at vide, hvor meget den pågældende butik har været nødt til at bruge på markedsføring. Altså kun på den slags markedsføring, hvor de fortæller, at man ikke kan få træ fra dem.
Jeg tænkte præcis det samme. Lige i weekenden kørte jeg forbi en stor butik, og min opmærksomhed blev fanget af et kæmpestort skilt, der reklamerede med, at de sælger mere end bare træ
På den anden side er det lykkedes ret godt at vende det til et humoristisk reklameslogan, som sandsynligvis vil blive hængende i folks bevidsthed, når de ser det. Mange forsøger at gøre det samme: Stark, Bauhaus, K-rauta. Til en vis grad også Tokmanni og Rusta, selvom de ikke er specialiseret i byggeri.
Inden for byggeri og gør-det-selv-kategorien er der om noget en stor del af coronaårenes vækst indbygget. Jeg må lige smage på dette. Kunne Puuilo være noget for porteføljen ved siden af hr. Tokmanni
Jeg skal kommentere mere udførligt, når jeg får tid til at sætte mig bedre ind i sagen, men ja, dette er måske foreløbigt tiltalende. Nedenfor er mine første tanker om dette:
Corona har sikkert også fyldt godt op i Puuilos kasse.
80% udbytte af resultatet lyder ret højt i mine ører, hvis målet virkelig er at vokse i et godt tempo.
Der er også ret mange konkurrenter med lidt forskellige stilarter og prisniveauer, så hvis man ikke udvider til udlandet, kan grænserne for (rentabel) vækst komme ret hurtigt.
Jeg har bemærket, at jeg lytter til radio mindst en time om morgenen, og Puuilo-reklamer er blevet spillet meget tungt på mindst et par kanaler i de seneste måneder (seneste observation fra Basso, som selvfølgelig ikke er den mest lyttede eller dyreste kanal). Dette tyder på, at der i det mindste satses på markedsføring i øjeblikket.
Det er værd at bemærke, at Tokmanns driftsmargin er 9 % og Kesko’s er 6 %.
Puuilos driftsmargin er meget høj, 18 %, så selskabet kan accepteres med en højere omsætningsbaseret værdiansættelse end Tokmann og Kesko.
Her er nogle tanker fra den webcast, som @Hurde linkede til (plus et par skærmbilleder), som jeg lyttede til i baggrunden:
Fra mit synspunkt er det positive:
Onlinehandlen vokser godt, selvom den stadig udgør en lille del af den samlede omsætning (3,3 %)
Opretholdelse af marginer gennem sparsommelighed: f.eks. indkøbsvogne til butikker købes brugt, og det blev nævnt, at de også kan findes i lidt mere “rå” butikslokaler.
Masser af internt arbejde og egne produkter – som de også forsøger at udvide udbuddet af (kan også være en ulempe, men i mine bøger er dette generelt et plus på grund af bedre marginer osv.)
Spørgsmål og andre observationer:
Hvis tilbuddet er på 30 millioner, hvordan forholder ankerinvestorernes forpligtelse på 96 millioner sig så til det? Jeg forstod ikke helt denne situation.
Det blev spurgt, om udbytteuddelingen på 80 % og jagten på stærk vækst er i konflikt: de mener, at det ikke er tilfældet på grund af deres stærke indtjeningsevne, men jeg er selv i tvivl om dette.
Udvidelse til udlandet er ikke i kikkerten lige nu. De nævnte, at de allerede er et stort selskab i Finland, hvilket stadig rejser spørgsmål om vækstgrænser (rentabilitet mv. kan naturligvis stadig optimeres yderligere, og resultatet kan forbedres).
En interessant observation fra webanalyse: Ifølge præsentationen havde onlinebutikken 8 millioner unikke besøgende i regnskabsåret, der sluttede januar 2021. I betragtning af at dette kun er en finsk butik, kan det overhovedet passe?
Citat * En interessant observation fra webanalyse: Ifølge præsentationen havde webshoppen 8 millioner unikke besøgende i regnskabsåret, der sluttede 01/2021. I betragtning af at dette kun er en finsk butik, kan det overhovedet være rigtigt
Jeg kan ikke sige noget om de 8 millioner besøgende, men jeg anser bestemt muligheden for at tjekke tilgængeligheden af produkter som en afgørende konkurrencefordel. Selvfølgelig findes denne funktion også hos konkurrenterne, men f.eks. her i min hjemby, hvor Puuilo ligger ved siden af K-rauta, træffes købsbeslutningen ofte let baseret på webshoppens tilgængelighed.
Hvis man dertil lægger en hurtigt fungerende Click & Collect, så tager det kundeoplevelsen til et helt nyt niveau.
Han mente nok, at virksomheden rejser omkring 30 millioner i emissionen (dvs. det er nye aktier). Ud over dette sælger hovedejerne deres egne aktier. Ud fra disse tal kan man gætte, at børsnoteringen primært er en exit for kapitalinvestorer mv., og sekundært en indsamling af midler. En del af de indsamlede midler ønskes igen anvendt til at styrke balancen, hvilket, uden at have læst andre materialer, lyder som afbetaling af gæld, der er opstået under kapitalinvestorens ejerskab. Begge disse ting er meget typiske ved kapitalinvestorers exits.
Her passer ordsproget: Du får, hvad du måler. Dvs. sandsynligvis registrerer de samme brugere sig altid som unikke, når de bruger en anden browser/enhed/har slettet deres cookies. Det er derfor svært at sige noget ud fra et enkelt tal; en udviklingstendens i tallet ville give bedre information.
I Talouselämä (betalingsmur) findes en kort artikel, der opsummerer virksomhedens historie ret godt:
Markku Tuomaala grundlagde Puuilo i 1982. Virksomheden startede som et snedkeri. Oprindeligt handlede den med seks gamle busser, der kørte rundt i Finland på landsby- og bytorve.
Salget fokuserede på småjernvarer. Selskabet begyndte at opbygge sit omfattende butiksnetværk i begyndelsen af 2000’erne, og samtidig blev busserne også udfaset.
I 2010 optog Tuomaala kapitalinvestoren Sentica Partners som partner i selskabet. I 2015 solgte Tuomaala og Sentica selskabet til den svenske kapitalinvestor Adelis Equity Partners. Adelis er et kapitalinvesteringsselskab med fokus på nordiske mellemstore virksomheder.
Puuilo har antydet muligheden for en børsnotering i nogen tid. Tuomaala nævnte det allerede i 2017.
En sammenligning med Motonet ville være interessant. Også her i vores område suger Motonet folk til sig, og en beskyttelsesmaske er nødvendig i gangene. Brandet er helt sikkert mere cool uden for Østerbotten.
Interessant virksomhed. Der skal dog vises præcise tal, før man kan beslutte, om det er en potentiel investeringsmulighed. På en eller anden måde gav “vi køber vogne brugt” mig en mere negativ end positiv følelse. Det skyldes sandsynligvis, at jeg selv har været i en organisation, hvor man har været virkelig (læs: for) omhyggelig med penge. Arbejdstilfredsheden var ikke på sit bedste, og udskiftningen var høj. Det er ikke så sjovt at arbejde med elendigt værktøj.
Denne tråd skal absolut følges. En fantastisk historie, der ser ud til at fortsætte, og tallene er heller ikke dårlige. Jeg vil med interesse følge klogere kommentarer om prissætning. Ifølge min egen kundeoplevelse har Puuilo fundet et sortiment, der adskiller sig lidt fra andre kæder, ikke kun med hensyn til mængden af sortimentet, men også med hensyn til kvaliteten. Sortimentet er lidt mere, skal vi sige, “mandigt”, hvilket rammer dem, der udover sommerhuset har købt et par hektar skov til at sysle med, inklusive jagtrettigheder. Disse syssel-parceller har solgt som varmt brød i lang tid, ligesom alle gamle traktorer og passende landbrugsmaskiner fra gårdhaverne. Og hestesporten er heller ikke glemt. Mens Motonet og Biltema f.eks. inden for værktøj har fokuseret på såkaldte bil-kaliber værktøjer, finder man i Puuilo også mere robust og kvalitetsjern. Hvis jeg ikke finder noget i Puuilo, er alternativet normalt ikke en anden discountkæde, men en specialforretning for teknik eller f.eks. IKH. Jeg kan heller ikke betragte Puuilo som en traditionel discountkæde, selvom den klassificeres som sådan. Vi kommer til at høre mere om dette. En anden sag er så, hvornår man skal forsøge at komme med på vognen.
Her i Østen leder man i hvert fald hele tiden efter sælgere, og det er bestemt ikke på grund af ekspansion. Det er rart at diskutere dette, da jeg har handlet i butikken.
Jeg kan sagtens skrive under på billedets påstande. Jeg køber normalt et tilbud, oftest olie til bilen, eller leder efter en dims, jeg ikke har fundet andre steder. At handle i butikken er normalt ikke behageligt på grund af trængslen og labyrintagtige indretning. Sælgerne har dog været hjælpsomme, det klager jeg ikke over.
Navnet fik mig til at grine længe, og brandet er intetsigende. Det blev tydeligt efter en Wikipedia-artikel. Jeg kan personligt ikke lide den nuværende udvikling, hvor enhver butik sælger alt fra a til z. Det ville være rart, hvis Motonet kun solgte bil-/motorcykeldele og Lidl kun mad. I det mindste er konkurrenterne her Tokmanni, Biltema, Motonet? og Tavaratori. Det ville være rart at vide, hvilken produktgruppe der sælger bedst i Puuilo. Jeg er opmærksom på denne sag, åbenbart er der et ønske om ekspansion, og denne “diverseforretning” findes endnu ikke i alle byer.
Med den her type firmaer kan man selv lave en Peter Lynch-lignende analyse – det er nok bare at spadsere ind i de forskellige butikker og kigge sig omkring.
Jeg handler selv en del i disse lavprisbutikker (Rusta, tidligere Hong Kong), Tokmanni og lidt anderledes Motonet. Hong Kong gik helt ad helvede til, efter det blev solgt til svenskerne. Tokmanni har lidt af hvert, men på en eller anden måde rammer det bare ikke. Motonet henter jeg dog stort set alt bilrelateret i. Ellers er Puuilo som regel det sted, hvor jeg finder det nødvendige ragelse. Øjemålsmæssigt er der flest mennesker i Motonet, og derefter kommer Puuilo. I Tokmanni er der ofte ret stille. I Rusta behøver man heller ikke bruge albuerne meget.
Det her ville altså også være interessant, men jeg kan ikke sige noget om værdiansættelsen. Jeg må læse, hvad de klogere siger om det.
