Lapwall planlægger en børsnotering på First North og en aktieemission på 5 mio. EUR.
Inkl. det seneste virksomhedsopkøb (Termater), Pro Forma 2021 omsætning 48,3 mio. EUR og driftsresultat 4,8 mio. EUR
Den planlagte børsnotering forventes primært at bestå af en aktieemission, hvor LapWall vil udstede nye aktier. Den planlagte aktieemissions størrelse er foreløbigt ca. 5 millioner euro. LapWall planlægger at bruge de midler, der indsamles ved børsnoteringen, til at støtte vækst i forretningen og produktionskapaciteten, mulige virksomhedsopkøb samt selskabets generelle finansieringsbehov.
Finansielle mål og udbyttepolitik
LapWall tilstræber betydelig organisk vækst
Selskabets mål er at nå en omsætning på ca. 70 millioner euro inden udgangen af 2026
Omsætningsmålet forventes primært nået gennem organisk vækst
I strategiperioden er virksomhedsopkøb også mulige
Målet er at opretholde en stærk lønsomhed på mellemlangt sigt
LapWalls mål på mellemlangt sigt er at opretholde en driftsmarginal på ca. 12–15 procent justeret for afskrivninger på goodwill (EBITA)
LapWall har som mål at udbetale 30–50 procent af årets resultat i udbytte
Blandt andet investeringer i overensstemmelse med selskabets strategi samt resultatudvikling og fremtidsudsigter vil påvirke udbetalingen og størrelsen af udbytte i fremtiden
LapWall opkøbte i februar 2022 Termater Oy’s tagelementforretning samt de fabriksbygninger i Veteli, som Termater benytter. Termater designer, producerer og monterer tagelementer med rammer af lamineret finertræ (LVL) til industri, erhvervsbyggeri, skoler, idrætsfaciliteter og landbrug. Termater Oy’s omsætning i 2021 var 12,9 millioner euro. Medregnet virksomhedshandlen var LapWalls ureviderede pro forma-omsætning for 2021 ca. 48,3 millioner euro og driftsresultatet ca. 4,8 millioner euro.
-Video emner-
00:00 Introduktion til CEO
01:17 Hvad laver Lapwall?
02:40 Fabrikker
03:16 Kunder og produkter
06:06 Markedets størrelse og væksthastighed
07:00 Sæsonbestemthed og cyklikalitet
09:35 Konkurrence?
12:07 Strategi og mål
14:00 Forbedring af rentabilitet
17:30 Hvorfor planlægger I at blive børsnoteret?
Godt interview. Som udgangspunkt er jeg ikke interesseret i noget, der selv fjernt relaterer til byggeindustrien, men dette virker som en helt klar produktforretning.
Direktøren får også point fra mig. Har været med fra starten, har tydeligvis styr på tingene, og en særlig bemærkning om, at han ærligt udtalte om et par ting, at “ja, vi forgrenede os dengang, og det gik galt, og vi lærte af det, og nu fokuserer vi på vores kerneforretning”.
Investeringer i produktionsteknologi gør det sikkert muligt at opnå en fornuftig rentabilitet i den traditionelt meget ineffektive byggesektor, og det burde være ret defensivt, da formålet er at vokse kun på det nuværende marked med de nuværende produkter.
Hvis prisen er rimelig, kunne dette være ret interessant.
Nogen, der kender branchen bedre, kunne kommentere på, hvordan træelementbyggeri er som forretning i Europa uden for Finland, og om der er virksomheder der, som Lapwall kunne være et muligt opkøbsmål for?
Byggebranchen er stadig et ret ukendt område for mig, men ved at sætte mig ind i det, lærer jeg mere. Jeg stødte på en artikel fra Yle’s MOT om træbyggeri i Finland. Artiklen tegner et lidt negativt billede af den generelle situation for træbyggeri i Finland, men jeg kan ikke selv vurdere konsekvenserne for LapWalls drift og tal.
Her er et par højdepunkter fra artiklen:
I Finland er modsætningen mellem træ- og betonbyggeri stærk
Den finske stat støtter i øjeblikket ikke træbyggeri i offentlige projekter økonomisk, og der er heller ingen regler herom på nuværende tidspunkt. Situationen er meget anderledes i f.eks. Frankrig, men LapWall forventer ændringer i situationen i Finland i de kommende år.
Der er mangel på træ, hvilket har vist sig i stigende priser. I Centraleuropa er efterspørgslen stærk, og der er man også villig til at betale for træ. Omkring 90 % af Finlands træ eksporteres.
Den indenlandske forarbejdningsindustri, husfabrikker, bjælkehusefabrikker, CLT-fabrikker køber ofte i 3-måneders perioder, men sælger ofte med 6-måneders eller længere kontrakter. Hvordan mon LapWall håndterer dette, og hvordan påvirker prisudsvingene dem?
Konsekvenser af situationen i Rusland
I begyndelsen af året begyndte Rusland allerede at begrænse eksporten af råtræ fra landet. Efter krigens udbrud har Stora Enso og Metsä Group meddelt, at de stopper importen af træ fra Rusland, hvilket naturligvis ikke bidrager til et fald i træprisen. I 2021 blev der i alt importeret 9,3 millioner kubikmeter træ fra Rusland, hvilket er omkring ti procent af den råvare, der anvendes af den finske skovindustri. I 2020 var de samme tal 9,6 millioner kubikmeter træ og 12 procent af skovindustriens råvareforbrug. Kilde HS
Dette er ikke et altomfattende svar, men det giver måske et billede af situationen. Dette citat er også fra MOT-artiklen, som jeg linkede til ovenfor.
Naturcenter Haltia er bygget af Stora Ensos CLT-massivtræselementer og savet træ. Stora Ensos træproduktforretning er Europas største savværksvirksomhed.
Stora Ensos styrke er investeringer i CLT-produktion, fremstilling af massive træelementer. Da Haltia blev bygget for ti år siden, blev CLT-elementerne importeret fra fabrikker i Østrig. Centraleuropa er foran Finland inden for træbyggeri.
Miikka Pesonen, salgsdirektør, Stora Enso Wood Products: Ja, træbyggeri har været i stærk vækst. Vi har mange lande, som f.eks. Frankrig, hvor offentligt træbyggeri og også privat træbyggeri er blevet støttet. Jeg ser dette som en permanent trendændring. Der vil være en stærkere efterspørgsel efter træ.
Stora Enso leverer massive træelementer til et helt kontorkompleks, der bygges i Paris på et ni hektar stort område. Dette er et skoleeksempel på fransk massivtræbyggeri. Fra starten af næste år vil træ være obligatorisk i offentligt byggeri i Frankrig. Halvdelen af bygningerne skal være af træ.
Noget, der fortæller om Stora Ensos tro på finsk træbyggeri, er den kendsgerning, at virksomheden ikke har en CLT-fabrik i Finland. Når der bygges en børnehave i Tuusula, kommer træelementerne fra fabrikken i Sverige.
MOT: Hvor investerer I globalt lige nu?
Miikka Pesonen, salgsdirektør, Stora Enso Wood Products: Tja, mest i Centraleuropa lige nu. Vi får en ny CLT-fabrik eller massivtræselementfabrik i Tjekkiet. Den er nu tættere på markedet, og dog er Finland stadig et relativt lille marked, hvis man sammenligner med markederne i Centraleuropa, Tyskland, Østrig, Frankrig, som i øjeblikket vokser kraftigt inden for massivtræ.
I det offentlige udbud er der knap 300.000 aktier, til institutionelle investorer godt 900.000 aktier og til personalet ca. 81.000 aktier. Det vil sige en emission på ca. 5 mio. €.
Aktiekursen er 2,72 €, hvilket giver selskabet en værdi på ca. 37 mio. €, p/e et sted omkring 8x (med 2021-tal).
Det er tydeligt, at jeg ikke forstår noget af værdiansættelsen af et børsnoteret selskab, for efter min mening er det misvisende at lave en prognose for indtjening pr. aktie baseret på antallet af aktier før børsnoteringen. Hvis antallet af aktier før børsnoteringen er ca. 12,4 mio. og indtjeningen pr. aktie forudsiges for dette antal aktier, vil det så ikke blive udvandet med næsten 15 % under børsnoteringen, når antallet af aktier stiger med 1,85 mio. aktier? Eller er effekten af midlerne fra børsnoteringen på forretningsvæksten ikke inkluderet i prognosen?
Denne problemstilling dukker op i forbindelse med næsten alle aktieemissioner. Her er de begrundelser, jeg har skrevet i EcoUp-tråden for, hvorfor vi bruger pre-money i vores IPO-undersøgelser.
“Vores IPO-undersøgelser har hovedsageligt baseret sig på prisen før aktieemissionen (pre-money) og den gældfri pris før emissionen (pre-money). Dette er efter min forståelse også en almindelig praksis. På denne måde behøver man f.eks. ikke at tage stilling til emissionens resultat. Aktieemissionen påvirker jo ikke virksomhedens gældfri pris, men den deraf følgende markedsværdistigning annulleres teoretisk set fuldstændigt (i praksis forringer omkostningerne ved børsnoteringen effektiviteten en smule), da penge strømmer ind i kassen fra aktieemissionen, og nettogælden falder”.
Fra disse tal er det ret nemt at beregne, hvad P/E er med det nye antal aktier. EV-multiplerne ændrer sig derimod ikke med emissionen, og derfor foretrækkes EV-baserede multipler også i børsnoteringer. I P/E-verdenen kan man efter min mening også tænke, at en balance, der styrkes af aktieemissionen, reducerer risikoprofilen så meget, at en marginalt højere P/E-baseret værdiansættelse er acceptabel.
For LapWall har vi delvist modelleret de investeringer, der skal finansieres med IPO-midler, samt deres fordele for de kommende år. Jeg vil dog understrege, at virksomheden efter min nuværende vurdering ville kunne gennemføre investeringsprogrammet uden IPO-midler, hvis den ønskede det, idet der tages højde for balancestrukturen ved start, forventningerne til resultat- og pengestrømme i de kommende år samt omfanget af investeringsbehov.
Russisk import har i årevis primært bestået af papirmasse og flis. Importen af savtræ har været meget lille, så hvis (og når) der kommer et opadgående pres på stubpriserne, mener jeg, at presset vil ramme de sorter, jeg nævnte, ikke savtræ. Indenlandsk savtræ har i de seneste år været det billigste i EU efter det svenske, så jeg mener, at LapWall i den nærmeste fremtid vil få råmaterialer til konkurrencedygtige priser sammenlignet med andre aktører i branchen.
For at ingen skal få et forkert indtryk, vil jeg præcisere, at LapWall ikke køber træstammer eller andet råtræ, men derimod LVL- eller savet træprodukt, der er fremstillet af træstammer fra Stora Enso, Metsä Wood, Versowood eller en anden lignende aktør. Selvfølgelig bestemmer prisen på træstammer (dvs. omkostningsniveauet for de nævnte aktører) til en vis grad, hvor udbudskurven for LVL og savet træ kan ligge, hvilket betyder, at en lav pris på det oprindelige råmateriale i nogen grad ville være en god ting for LapWall, selvom effekten er indirekte. I sig selv er jeg enig i, at det mulige prispres på træ på grund af ophøret af import fra Rusland primært vil ramme fiber frem for træstammer (selvfølgelig køber store skovselskaber træ som helhed, hvilket også kan forvirre situationen på træstammeområdet).
Mængden af handler med LapWall-aktien efter børsnoteringen bekymrer. Ejerskabet er koncentreret. Vil der komme store købs-/salgsforskelle og lille omsætning? Hvad synes den kollektive intelligens?
Her er en artikel om Lapwall lavet af Jorma Erkkilä fra Salkunrakentaja. Artiklen citerer bl.a. Antti Viljakainen og virksomhedens direktør. For dem, der har læst tråden og dens links grundigt, vil artiklen ikke byde på meget nyt, men den er stadig en god og kompakt informationspakke om Lapwall.
“LapWall planlægger at bruge midlerne fra børsnoteringen til at understøtte væksten i forretningen og produktionskapaciteten, til mulige virksomhedskøb samt til Selskabets generelle finansieringsbehov.”
"Pensionsforsikringsselskabet Veritas og EH Konsultointi Oy har som ankerinvestorer i forbindelse med børsnoteringen forpligtet sig til at tegne aktier i børsnoteringen for i alt ca. 1,7 millioner euro.
Selskabets nuværende aktionærer sælger ikke selskabets aktier i børsnoteringen."
“Væksten inden for træbyggeri og den strammere regulering af byggeri samt miljøkravene vil efter vores opfattelse understøtte væksten i træelementproduktion i de kommende år. De midler, der rejses gennem den planlagte børsnotering, vil understøtte vores vækstmål og udvidelse af vores aktiviteter," udtaler administrerende direktør.”
Jeg tænkte på at fjerne Pikkiset fra denne første børsnotering af året, selvom de beløbsmæssige summer forbliver små på grund af den lille udbudsstørrelse. Mandag, dvs. i morgen, vil den næste børsnotering så blive annonceret.
