{“content”:“Institutionel udbud fik forholdsmæssigt mindre, omkring 9,5 procent af tegningsstørrelsen.”,“target_locale”:“da”}
1 Synes om
Hvilket scenarie ville medføre, at nogen kun fik 50 aktier, når minimumstegningen var 300 stk., og tegningerne blev accepteret op til 50 aktier og derefter med en forholdsmæssig tildeling på 12,1 procent for den del, der oversteg dette?
4 Synes om
Slet ikke, jeg fik 80 stk. med mindste påskrift. Kuppalehti- og Wessapaper-redaktørerne ved bare ikke, hvad de laver.
16 Synes om
Meddelelse flettet ind i tråden: Stor børsnotering/handelstråd: tekniske spørgsmål
Træelementvirksomheden Elementti Sampo har ansøgt om konkurs. Jeg ved ikke, om dette er en direkte konkurrent til Lappwall, da jeg ikke kender markedet, men det er tilsyneladende en producent af træelementer. En væsentlig årsag til konkursen er ifølge Yles nyheder den voldsomme stigning i træpriserne sidste år. Og da Elementti Sampo også brugte træelementer, ville man formode, at den samme tendens i omkostningerne også ville gælde for Lappwall. På den anden side har Lappwall ifølge Anttis investeringsanalyse bedre muligheder for at automatisere produktionen end sine konkurrenter, hvilket forhåbentlig vil hjælpe på mellemlang sigt i kampen mod omkostningsinflationen.
https://www.kuhmolainen.fi/artikkeli/yle-elementti-sampo-hakeutui-konkurssiin-214258031/
8 Synes om
Ved et hurtigt blik adskiller Sampo-elementet sig i det mindste ved, at det fremstiller CLT-elementer. Lapwalls produkt er et mere traditionelt element med en træramme, dvs. mindre træ. Der er selvfølgelig en masse andre materialer, jeg ved ikke, hvordan f.eks. prisudviklingen på uld påvirker det.
4 Synes om
Her er et afgangsprojekt fra sidste år om omkostningsforskellene mellem forskellige træbyggeri-metoder:
Den absolut billigste mulighed lyder til at være Lapwall. Det er ikke nemt for CLT-leverandører at konkurrere mod det.
Lapwall har en klar fordel inden for træbyggeri. En god aktie til en langsigtet portefølje.
EDIT: Den første børsdag har været ret moderat, men det var den også for Pyhännäs andet børsnoterede selskab, Fodelia. Det bliver spændende at se, hvem af dem der vokser sig størst om ti år.
14 Synes om
Elementti Sampo Oy er en virksomhed, der producerer præfabrikerede massivtræsmoduler, dvs. de byggede modulerne helt færdige på fabrikken. LapWalls produkt er LEKO-elementerne/elementeringssystemet. LEKO-elementeringssystemet har 50 standardprodukter, hvorfra forskellige bygninger samles på byggepladsen af “LEKO”-klodser.
6 Synes om
Her er rapporten. 
14 Synes om
De er en dejlig nykommer på børsen, og hvis de klarer sig igennem det første år med ære på børsen, vil jeg måske overveje dem til min langsigtede portefølje.
Fra rapporten spekulerede jeg på, hvilken slags kort-/langsigtede afkast af egenkapital (ROE & ROI) LapWall, baseret på analysen, vil være i stand til at generere i fremtiden? Derudover, hvordan har de historisk set klaret sig i denne henseende som en sammenligning. Det bestemmer en hel del om rentabiliteten af væksten og udbyttebetalingsevnen under vækst.
5 Synes om
@Antti_Viljakainen. God rapport! På side 16 ser det dog ud til, at den samme graf er der to gange. Rentabilitetsmål i stedet for vækstmål
8 Synes om
Det er det sandelig, tak for at gøre opmærksom på det! Jeg retter det!
edit: og nu er det i orden.
7 Synes om
I en et par uger gammel investeringsanalyse var vurderingen af selskabets markedsværdi før børsnoteringen 42-52 mio. euro og pr. aktie 3,4-4,2 euro. Selskabet rejste ca. 5 mio. euro ved børsnoteringen, og markedssituationen er vel, så vidt jeg forstår, ikke ændret væsentligt i de par uger (og det er i hvert fald ikke LapWalls prognoser). Det er interessant, at man nu startede helt i den nedre del af det vurderede interval, især når man tager i betragtning, at det er en målkurs for 12 måneder frem, i modsætning til markedsværdien, som jeg forstår det, er den nuværende værdi. Måske kan man heraf udlede, at der er rigelig plads til stigning, hvis vejen går som forventet.
EDIT: Jeg tilføjede observationen om målkurs versus markedsværdi. Jeg tolker dette sådan, at virksomhedens værdi er faldet betydeligt i de sidste par uger, så det ville være interessant at høre en analytikers kommentar til, om tolkningen er korrekt, og hvis den er, hvad årsagen er til denne værdiforringelse?
18 Synes om
Jeg forstår ikke helt, hvorfor det at sætte 12-måneders kursmål i den nederste del af det tidligere fair value-interval skulle betyde et syn på værdifald. Intervallet sættes netop, fordi værdiansættelse er mere kunst end videnskab, og i en værdiansættelse udtrykt i et enkelt tal (midten af intervallet er også et enkelt tal) er fejlmarginen betydelig.
I LapWalls tilfælde har markedssituationen ikke ændret sig væsentligt de seneste par uger, men risikoen for materialemangel i byggeri, primært for andre komponenter end træ, er måske steget en smule på grund af situationen i Rusland/Ukraine. Dette kunne have indirekte effekter også på LapWall. Længere renter er også steget, og sammenligningsgruppens værdiansættelse er faldet en smule. Under hensyntagen til den generelle økonomiske og aktiemarkeds (inkl. pengepolitik) kontekst, mener jeg, at det lige nu er berettiget at søge kursmål primært i den nederste del af fair value-intervallerne, og dette har jeg også gjort i mine seneste opdateringer i nogle andre tilfælde.
I LapWalls tilfælde var det også ekstremt vigtigt for mig, at noteringsprisen er meget attraktiv i forhold til den efter min mening konservativt fastsatte nederste del af intervallet. På den første børsdag steg kursen omkring 15 %, hvilket mindskede afkastforventningen i forhold til den nederste del af intervallet, men den er efter min mening stadig god. Derfor startede jeg med en ‘tilføj’-anbefaling. Den øverste del af intervallet beskriver derimod værdiansættelsespotentialet i et mere gunstigt og mindre risikabelt økonomisk og aktiemarkeds miljø, men jeg er dog ikke villig til at regne med disse faktorer for LapWall på 12 måneders sigt.
34 Synes om
Dette går måske lidt uden om LapWall og mere ind i Inderes’ analyse-/anbefalingspolitik. Det kan godt være, at jeg selv misforstår, hvad der menes med udtrykket “fair værdi” her. Jeg forstår det selv sådan, at det er virksomhedens værdi lige i det øjeblik, analysen er offentliggjort. Sådan står der jo også i analysen: “fair markedsværdi før børsnoteringsudbuddet.” (frit oversat: “dette er, hvad vi mener, man bør betale for aktien i IPO’en”).
I så fald, hvis kursmålet om 12 måneder er det samme som virksomhedens nuværende fair værdi, tolker jeg det sådan, at antagelsen er, at enten:
a) virksomhedens fair værdi forbliver den samme (3,4 €) de næste 12 måneder, dvs. den stiger slet ikke, og forventet afkast er 0 %.
Eller
b) alternativt er virksomhedens nuværende fair værdi faldet til f.eks. 3,1 €, hvorved aktien tilbyder et forventet afkast på knap 10 %.
Baseret på dit svar tolker jeg, at det sidste er, hvad der er sket, og her kom der også begrundelser.
Jeg kritiserer ikke kursmålet eller anbefalingen, men forsøger at forstå logikken mellem det og den tidligere analyse.
13 Synes om
Sandt. Samtidig skal det naturligvis forstås, at fejlmargenen er betydelig, hvis man forsøger at fastsætte den reelle værdi nøjagtigt. Derfor foretrækker jeg i det mindste en rækkevidde for den reelle værdi. Kursmålet skal tilsvarende presses til ét tal. Dette tal er det kursniveau, som analytikeren vurderer, at aktien vil nå om 12 måneder.
I praksis ja. Vi sagde, at for IPO’en, at LapWalls reelle værdi ifølge vores mening var 3,4-4,2 euro/aktie før udbuddet. Noteringsprisen var 2,72 €/aktie, så afkastforventningen er meget god, selv når den beregnes til den nedre del af den reelle værdis interval.
Kursmålet er ikke nødvendigvis altid det samme som den reelle værdi (og kan endda ikke være det, da kursmålet er ét tal, og den reelle værdi ofte gives med et interval). En central forskel er f.eks. den nævnte tidsdimension, og der skal også være klare kortsigtede drivere for realisering af kursmålet. Dette er blevet gennemgået mere detaljeret flere gange, f.eks. i Q&A. Jeg anvender det sådan, at inden for intervallet for den reelle værdi kan analytikeren spille med kursmålet/anbefalingen, som vedkommende finder det klogest, under hensyntagen til både virksomheds- og eksterne faktorer. Hvis kursen derimod er under intervallet, er anbefalingen en af de positive muligheder, afhængigt af forskellens størrelse. Ovenfor går tingene naturligvis den modsatte vej.
Den reelle værdi er ikke faldet, men jeg fastsatte kursmålet til den nedre del af det interval, der er præsenteret i investeringsanalysen. Jeg vurderer således, at afkastforventningen for de næste 12 måneder ved køb til en markedskurs på omkring 3,1 euro er omkring 10 % kursstigningspotentiale til kursmålet og derudover omkring 4 % udbytteafkast, dvs. i alt omkring 15 % (jf. egenkapitalens afkastkrav i DCF-modellen på 10,6 %). På mellemlang sigt er afkastforventningen også tocifret, når indtægtsvæksten gradvist begynder at slå igennem. Dette bør investoren efter min mening også tage højde for, selvom perioden på 12 måneder får større vægt ved fastsættelse af kursmålet.
17 Synes om
Stål er et stort problem.
1 Synes om
Dette bidrager til vækst i markedsandelen for træelementer. Dette muliggør en øget anvendelse af træelementer, f.eks. mod elementer af metal-uld-metal.
4 Synes om
Især handelsvolumen på den første handelsdag (438.000 aktier) var virkelig høj i betragtning af, at emissionen kun var på 1,8 millioner aktier.
En interessant observation er også, at omkring en million aktier blev allokeret i offentligt udbud, og over 500.000 aktier (disse er sandsynligvis i vid udstrækning aktier fra det offentlige udbud) er allerede blevet solgt via Nordnet i løbet af de første fire handelsdage, hvilket betyder, at omkring halvdelen af aktierne fra det offentlige udbud har skiftet hænder.
Nettokøberne var Nordea og et par udenlandske investorer:
15 Synes om