Det bliver interessant at se, hvordan det går med nybyggeri og renovering, når boligsalget ser ud til at gå ret kraftigt i stå. Der har været en del gode år nu, men hvilken form for tømmermænd følger der, hvis træpriserne ikke falder markant, investeringerne står ubenyttede hen, og efterspørgslen falder på samme tid?
Jeg ønsker ikke at være en ulykkestidende, men jeg husker tydeligt, hvordan det kan gå i cykliske brancher indimellem.
Som bruger af Koskinens produkter gennem mange år kan jeg også sige, at vi har gennemlevet nogle virkelig usædvanlige tider. Man kan allerede nu se, at næste år vil blive noget mere stille, men præcis hvor meget er stadig en gåde. I Estland gik den konkurrerende pladeproducent Repo netop konkurs, så som det ser ud nu, er der i det mindste én konkurrent mindre.
Jeg har læst lidt mere om Koskisen Oy. Her er nogle uddrag fra Koskisen Oy’s miljørapport for 2021 og miljøgodkendelse (2019) samt det nye savværks ansøgning om miljøgodkendelse
Koskisen Oy er en stor elforbruger. Ifølge miljørapporten for 2021 (s. 9) brugte Koskisens anlæg i Järvelä ca. 74 GWh strøm i 2021.
Strømmen købes på elbørsen, og eldistributionen leveres af Nivos: https://www.nivos.fi/yrityksille/perussivu/koskinen-oyn-sahkontarve-kuin-isolla-kaupungilla-varmistamme-ettei-verkon
Sidestrømme har stor betydning, da der til én kubikmeter savet træ går ca. 2 - 2,5 kubikmeter rundtræ. Der opstår en stor mængde restprodukter fra savningen, da Koskisens finske anlæg i alt brugte ca. 857.000 m³ kævler.
I Koskisen Oy’s miljøgodkendelse (2019) og det nye savværks ansøgning om miljøgodkendelse findes anvendelsesområderne for de biprodukter, der opstår som restprodukter fra savningen:
Koskisens egne kedelanlæg producerede ca. 50 GWh varmeenergi i 2021.
Kedelanlæggene, der producerer varme, blev i 2017 solgt til Lahti Energias datterselskab Koskipower Oy.
Koskipower producerer som en service den varmeenergi, som Koskisen Oy’s produktionsanlæg i Järvelä har brug for.
I købsmeddelelsen i 2017 kommenterede Koskisen Oy’s administrerende direktør handlen således:
“Med dette tiltag styrker vi virksomhedens evne til at investere i forretningsudvikling til fremtidens udfordringer på voksende markeder, der er relevante for os. Den indgåede aftale med Lahti Energia sikrer os en pålidelig varmeproduktion med forudsigelige omkostninger i hele aftaleperioden, udtaler administrerende direktør for Koskisen-koncernen, Jukka Pahta.”
De Koskipower-ejede kedelanlæg producerede ifølge miljørapporten for 2021 ca. 277 GWh varmeenergi i 2021, hvoraf 6.700 MWh blev solgt som fjernvarme uden for Koskisens savværk. I Koskisens miljørapport for 2021 findes mere detaljeret information om kedelanlæggenes varmeenergiproduktion på siderne 9-12.
I år solgte Koskipowers ejer, Lahti Energia Oy, virksomheden videre til Loimua Oy.
https://www.loimua.fi/ajassa-blogi/koskipowerin-energiantuotanto-siirtyy-loimualle/
“Koskisens varmeproduktion, som overgår til Loimua, er en betydelig ny kundekontrakt for vores forretningsområde inden for energitjenester i industriel skala. Vedvarende energi og produktionen heraf understøtter på fin vis kundens behov og virksomhedernes mål om CO2-neutralitet. Loimuas erfaring med produktion af vedvarende energi støtter det nye samarbejde om at dække Koskisens energibehov, konstaterer Loimuas administrerende direktør Matti Tynjälä om aftalen.”
Der er dog det positive, at der i øjeblikket ikke kommer savtræ fra øst på samme måde. Ukraine er helt sikkert i vid udstrækning ude af spillet, og Rusland eksporterer primært til Kina/Asien. Det kan påvirke eksporten til Asien, men i Europa er én aktør ude af spillet. Situationen i Hviderusland lader også til at være lidt af et spørgsmålstegn.
Sagen er lidt både-og. Selvom 10 % af træet er kommet til Finland (en del som træflis), så mangler dette også hos de andre nabolande i Europa (bare som eksempler Estland, Letland, Litauen, Polen osv.). Der er mange investeringer på vej til skovbrugssektoren i Finland, og der er også eksport til Europa. Prisen på råtræ og slutprodukter vil stige.
Større effekt for Koskinen end lukningen af et lille savværk, der producerer ca. 10.000 kubikmeter trælast om året, er ophøret af træimporten. Koskinen har importeret birkekævler fra Rusland til fremstilling af krydsfiner.
“Mængden er ganske vigtig, men på ingen måde kritisk,” beskriver Pahta. Han anser det for muligt, at importstoppet kan påvirke produktionsmængderne for birkekrydsfiner i slutningen af året.
Det afhænger af det indenlandske træmarked.
“Andre træimportører er i samme situation. Da der heller ikke kan importeres andet råtræ end birkekævler, vil hugstniveauerne stige. Det er et spørgsmålstegn, i hvilket omfang det vil øge udbuddet af birkekævler.”
I pressemødet den 11. november, omkring 20 minutters mærket, var der også tale om dette udbudshul, som Rusland og Belarus efterlod. For savværksprodukter er 7 % af udbuddet væk. Inden for birkekrydsfiner er 60 % af markedsudbuddet væk. For spånplader er effekten marginal.
Billede fra Koskinens pressemøde, præsentationens side 14.
Ifølge Pellervon taloustutkimus (PTT)'s prognose for efteråret 2022: Ennusteet Archive - PTT
Der er ikke mange, der ønsker at øge andelen af asiatisk krydsfiner. Dette vurderes for eksempel i dette indlæg fra Finnfund om krydsfinermarkedet. For afrikanske krydsfinervirksomheder kan krisen være en mulighed.
“Selvom der allerede er tegn på en afmatning i efterspørgslen, er køberne begyndt at lede efter nye kanaler, da mange ikke længere ønsker at øge andelen af asiatisk krydsfiner i deres indkøb.”
https://www.finnfund.fi/blog/sampsa-auvinen-kriisi-muokkaa-vanerin-maailmanmarkkinoita/
Opdatering til tråden.
Fredag den 18.11. offentliggjorde Koskisen tegningskursen for sin planlagte børsnotering.
Tegningsperioden for børsnoteringen begynder den 21.11.2022 kl. 10.00. Tegningsperioden for det offentlige udbud og medarbejderudbuddet forventes at slutte den 28.11.2022 kl. 16.00. Tegningsperioden for det institutionelle udbud forventes at slutte den 30.11.2022 kl. 11.00.
Fredag aften blev det meddelt, at det finske finanstilsyn (Finanssivalvonta) har godkendt børsprospektet.
På side 31 i prospektet findes information om tegningsmængder:
Ifølge prospektets s. 4 kan antallet af aktier som følge af børsnoteringen foreløbigt stige til maksimalt 23.038.487 aktier, hvis alle de nye aktier, der foreløbigt tilbydes i børsnoteringen, tegnes fuldt ud, og forudsat at overallokeringsoptionen (Lisäosakeoptio) udnyttes i sin helhed.
Ellers kan de meddelelser tilsyneladende endnu ikke findes på Inderes’ Koskisen-virksomhedsside, da meddelelserne endnu ikke er blevet dirigeret til at opdatere på virksomhedssiden.
I børsprospektet fortælles der trods alt ret lidt om Koskinens træindkøb. Træindkøb ville dog være et vigtigt emne, da råvareomkostningernes andel af savværkernes omkostninger er meget betydelig.
Jeg sammenlignede oplysningerne i børsprospektet med oplysningerne i Koskinens miljørapport og bæredygtighedsrapport. Her er nogle observationer.
Træindkøb er beskrevet på side 87 i prospektet.
Ifølge prospektets side 63 indkøbte Koskinen 1,8 millioner kubikmeter træ i regnskabsåret, der sluttede 31.12.2021, hvoraf 1,4 millioner kubikmeter blev indkøbt gennem selskabets træanskaffelsesfunktion, og 0,4 millioner kubikmeter blev indkøbt fra tredjeparter og via import.
Ifølge prospektets side 60 anvender Koskinen ca. 60 procent af det indkøbte træ i sin egen drift, og de resterende ca. 40 procent sælges til tredjeparter, såsom cellulose- og papirproducenter.
Ifølge side 64 var 46 procent af det træ, Koskinen indkøbte i 2021, nåletræskævler, 19 procent nåletræscellulose-træ, 15 procent løvtræsfinerkævler, 10 procent løvtræscellulose-træ, 4 procent energitræ og 5 procent rester.
Af det indkøbte træ i 2021 blev følgende anvendt (prospekt s. 64):
I Koskinens miljørapporter er mængderne af kævler anvendt af produktionsanlæggene angivet således:
Ifølge side 3 i Koskinens miljørapport 2021 anvendte de finske produktionsanlæg i 2021 i alt ca. 856.900 m³ fyrre-, gran-, birke- og aspe-kævler.
I 2019 anvendte Koskinens finske produktionsanlæg i alt ca. 816.800 m³ kævler, og træanskaffelsesmængden var ca. 1,6 millioner kubikmeter (Koskisen Oy - Miljørapport 2019)
Med tallene fra miljørapporterne ville mængderne af kævler og træ til anden anvendelse være:
2021: Købt ca. 1.800.000 m³ – mængde af kævler 856.900 m³ = til anden brug ca. 943.000 m³
2019: Købt ca. 1.600.000 m³ – anvendt kævler 816.800 m³ = til anden brug ca. 783.000 m³
Lad os illustrere mængden af kævler i lastbilslæs.
Ifølge Koskinens miljøtilladelse (2019) blev der bragt ca. 16.000 lastbilslæs med kævler til savværket i Järvelä om året. Hvis vi forsøger at omregne dette til daglige lastbilslæs:
→ Når et tømmertogslæs er på ca. 45-50 kubikmeter
→ kævler i 2019: 816.800 m³ / læs 50 m³ = ca. 16.400 lastbilslæs om året
→ i 2019 ankom der 16.400 læs til savværket om året (16.400 / 365), hvilket svarer til ca. 45 læs kævler om dagen.
Koskinen Oy’s bæredygtighedsrapport 2021 (Link: Bæredygtighedsrapport 2021)
Hvis vi regner med træanskaffelsesmængden fra børsprospektet:
→ Koskinen Oy købte 1.400.000 kubikmeter fra private skovejere.
→ Hvis der var ca. 1.900 private træsælgere, ville den gennemsnitlige størrelse på en træhandel foretaget af en privat skovejer med Koskinen være ca. 737 kubikmeter (1.400.000 m³ / 1.900 = 737 m³)
Til sammenligning:
Koskinens træanskaffelsesområde
Ifølge prospektets s. 61 køber Koskinens træanskaffelsesfunktion birk, gran og fyr primært fra tusindvis af private skovejere i Finland, hvis skove hovedsageligt er beliggende i det sydlige og østlige Finland.
Som det fremgår af prospektets side 54, har Koskitukki Oy været ansvarlig for Koskinen Oy’s træanskaffelse. I år fusionerede Koskitukki og Koskinen Oy. Alle aktiviteter er nu under navnet Koskinen, og navnet Koskitukki er udgået.
Ifølge prospektets side 48 forventes Metsä Fibres savværk ikke at medføre nogen betydelig direkte konkurrence i anskaffelsen af nåletræ for Koskinen, da Koskinen anvender ca. 75 % grantræ, og selskabets træanskaffelsesområde kun delvist overlapper med Metsä Fibres savværk i Rauma.
Her er en illustration af Koskinens træanskaffelsesområde som et kort. Koskinens træanskaffelse er koncentreret i det sydlige Finland. I Satakunta, Varsinais-Suomi og Österbotten (Pohjanmaa) er der ingen indkøbsledere fra Koskinen: https://koskisen.fi/puukauppa-ja-metsapalvelut/puukauppa/puunhankinnan-yhteystiedot/
Koskisen Panelindustri (Levyteollisuus) har ifølge tallene i prospektet været i god form på det seneste:
s. 95: EBITDA for forretningssegmentet Koskisen Panelindustri var i regnskabsåret 2021 på 14 millioner euro. I 2020 var EBITDA 8,7 millioner euro. En vækst på 60,7 %. Ifølge prospektet skyldtes væksten hovedsageligt øgede salgsmængder.
s. 92: Panelindustri-segmentets EBITDA var i 9-månedersperioden afsluttet den 30.9.2022 på 19,9 millioner euro. I 9-månedersperioden afsluttet den 30.9.2021 var EBITDA 11 millioner euro. En vækst på 80,0 %. Ifølge prospektet skyldtes væksten hovedsageligt en gunstig prisudvikling for panelprodukter og øgede salgsmængder af krydsfiner.
Krydsfiner udgør en betydelig del af Koskisen Panelindustri-segmentet.
Ifølge prospektets s. 60 udgjorde krydsfiners andel af Panelindustri-forretningssegmentets omsætning i regnskabsåret afsluttet den 31.12.2021 ca. 61 procent. I 9-månedersperioden afsluttet den 30.9.2022 var det ca. 62 procent.
Tilgængeligheden af krydsfiner vækker dog usikkerhed. Ifølge prospektets s. 9 er det meget usikkert, hvordan stoppet for import af birketræ vil påvirke træforsyningen i Finland.
Ifølge oplysningerne i prospektet indkøbte Koskisen Oy i 2021 i alt 1,8 millioner kubikmeter træ.
I 2021 bestod 27 procent af det træ, Koskisen indkøbte, af birk og 1 procent af asp.
I 2021 blev ca. 80 procent af træet købt hos private skovejere i Finland.
Ifølge prospektets s. 50 var mængden af løvtræskævler, som Koskisen importerede fra Rusland i 2021, ca. 44.000 kubikmeter, og traditionelt er en mindre del af Koskisens birkekævler primært blevet importeret fra Rusland.
Den mængde træ, Koskisen brugte i 2021, var ca. 1,8 millioner kubikmeter.
Det tal kan være for højt, måske ligger den reelle mængde et sted mellem 250.000 og 350.000 m³?
Lad os dernæst sammenligne tallet med hugststatistikkerne fra Luonnonvarakeskus (Naturressourceinstituttet, LUKE).
Ifølge LUKEs statistikker blev der i 2021 fældet 29,0 millioner kubikmeter kævletræ i Finland.
Baseret på tallene er Koskisen Oy en betydelig bruger af birkekævler i Finland. Uanset om den reelle andel af birkekævler ligger et sted mellem 20 % og 30 %.
Der er en begrænset mængde birkekævler til rådighed i Finland. Den begrænsede mængde birk fremhæves også i Koskisens miljørapport 2021. På side 7 i rapporten konstateres det, at de bæredygtige hugstmuligheder for indenlandsk birk ikke altid svarer til råvarebehovet.
Kilde: Koskisens miljørapport 2021, s. 7.
Ifølge LUKE kom størstedelen af løvtræskævlerne i 2021 fra 10 regioner. Ifølge statistikken producerede de 5 største regioner for løvtræskævler 779.000 kubikmeter, hvilket svarer til 68 % af den samlede mængde fældede løvtræskævler i Finland.
De største regioner målt på hugst i 2021 var:
| Region | Hugstmængde af løvtræskævler (2021) | |
|---|---|---|
| 1 | Sydsavolax | 213 000 m³ |
| 2 | Norra Savolax | 188 000 m³ |
| 3 | Norra Karelen | 151 000 m³ |
| 4 | Mellersta Finland | 124 000 m³ |
| 5 | Birkaland | 103 000 m³ |
| 6 | Päijänne-Tavastland | 69 000 m³ |
| 7 | Nyland | 65 000 m³ |
| 8 | Södra Karelen | 47 000 m³ |
| 9 | Egentliga Tavastland | 46 000 m³ |
| 10 | Egentliga Finland | 29 000 m³ |
| 11 | Kymmenedalen | 27 000 m³ |
| 12 | Satakunta | 27 000 m³ |
| I alt 1-12 | 1 089 000 m³ | |
| Hele Finland i alt | 1 137 000 m³ |
Koskisens indkøbsområde omfatter netop disse 9 største regioner og Kymmenedalen. Der ser således ikke ud til at være nye indkøbsområder for birkekævler i Finland, som Koskisen Oy kunne udvide sit træindkøb til.
Krydsfinerindustrien bruger birkekævler som råmateriale, hvoraf størstedelen er vortebirk (rauduskoivu). Dunbirk (hieskoivu) er velegnet til f.eks. møbelindustrien, men krydsfinerindustrien foretrækker at bruge den mere ensartede vortebirk som råmateriale. En del af dunbirkskævlerne kan dog også forarbejdes i krydsfinerindustrien.
I dag betragter LUKEs statistikker birk som én træart, så det er sværere at få et præcist billede af mængden af vortebirk. Ifølge den mere end 10 år gamle 11. nationale skovtaksering (VMI11) bestod de finske skove af halvt fyr, knap en tredjedel gran, 12 % dunbirk og 4 % vortebirk.
En central konkurrent inden for krydsfiner er UPM-Kymmene, som ifølge prospektets side 51 er den største aktive aktør på Koskisens markeder.
Der er brug for vortebirk af god kvalitet, da kvalitet også er en central konkurrenceparameter inden for krydsfiner. Ifølge side 86 i Koskisens prospekt opfylder Koskisens birkekrydsfiner de højeste kvalitetskrav og muliggør dermed et højere prisniveau.
Hvis jeg ikke har regnet helt forkert, er det direkte afkast for næste år 7 % til tegningskursen. Det er under forudsætning af, at antallet af aktier stiger til godt 23 mio., og der udbetales 10 mio. € i udbytte.
Dejligt at få børsnoteringer på hovedlisten, hvor parametrene er i orden. Det her er nemt at gå med i. Der tilbydes igen ret få aktier til offentligheden, så tegningen kommer nok fra den institutionelle side. Efter de annoncerede ankerinvestorer er der jo stadig halvdelen af de institutionelle aktier, der mangler et hjem.
De sidste to uger har der været rygende travlt igen, da børsnoteringerne klumpede sig mærkeligt sammen her mod slutningen af året. Jeg har denne gang analyseret Koskinen på min blog.
Et par højdepunkter. P/E-tallet og udbytteafkastet ligger faktisk på henholdsvis 6 og 7 %. Men alene med næste års guidance guider selskabet allerede mod en betydeligt køligere cyklus. Hvor Sijoitusasunnot.com nød godt af en supercyklus, er savværksindustriens cyklus nok nærmere en hypercyklus – jeg har i hvert fald ikke selv fundet et tidspunkt, hvor priser og efterspørgsel i branchen er steget så voldsomt på samme tid, ikke engang i det 20. århundrede.
Det er også lidt mærkeligt med den der udbyttemanøvre, som efter min mening bare er en kreativ måde at beholde ejerskabet i familien på, men samtidig trække pengene fra emissionen ud til hovedejernes konti. Det er faktisk det, der gør investering så interessant, at selvom jeg efterhånden har analyseret tæt på 100 børsnoteringer, er det første gang, jeg ser sådan en konstruktion – der bliver i hvert fald altid brugt kreativitet i disse tilfælde!
Selvom selskabet nu med den forbedrede økonomiske situation kan foretage yderligere investeringer, virker det mærkeligt, at man igen forsøger næsten at fordoble omsætningen på mellemlangt sigt, mens EBITDA også er væsentligt højere end historisk set (eller endda højere end det, selskabet guider for f.eks. næste år). Jeg ser ikke selv 5-års målsætningen som realistisk, da selskabet trods alt er for meget slave af konjunkturerne, og sandsynligheden for en supercyklus i samme branche om 5 år er forsvindende lille.
Det, der gør emissionen interessant, er dog, at værdiansættelsen på trods af alt faktisk er konservativ målt på fortidens succes. Det er ekstremt svært at vurdere, hvad selskabets fair value er, da resultatet sandsynligvis også vil svinge voldsomt fra det nuværende niveau i løbet af de næste par år. Som investeringscase er det derfor absolut interessant, selvom jeg ikke selv deltager i emissionen.
Hvad er mon den tidligste dato, en børsnotering kan afbrydes i tilfælde af overtegning, da det ikke fremgår nogen steder?
Den mulighed findes vist ikke. Se prospektet, hvor der kun står, at det er muligt at forlænge tegningsperioden.
I løbet af de sidste ti år har afkastet ligget på et par procent. Dette skulle dække fremtidige investeringer og udbytter. Det kan ikke lade sig gøre.
Det nuværende år har været ekstraordinært. Resultaterne er helt i top, når man tager alle industrisektorer i betragtning. Nu er et godt tidspunkt at blive børsnoteret med disse tal.
Er der nye innovationer i sigte, som kan skabe merværdi? Nej. Savning af tømmer kan ikke længere effektiviseres massivt.
Brugen af træ i byggeri vil stige. Et meget acceptabelt materiale set fra et klimaperspektiv. Vil det kunne ses på lønsomheden? Forhåbentlig.
Råvaretilgængelighed og pris. Træ sælges i Finland til såkaldte kartelpriser, og prisudsvingene er derfor meget moderate sammenlignet med konkurrentlandene. Dette er en fordel i driftsplanlægningen.
Regulering. Tendensen i råvareproduktionen går konstant i retning af naturbeskyttelse. En svampeskov er vigtigere end fladhugst, mener selv mange embedsmænd. Ved at forbyde fladhugst slukkes lyset på mange fabrikker.
Dette udbud springer jeg over for mit eget vedkommende i denne markedssituation.
Sijoittaja.fi’s analyse af Koskinens børsnotering.
Formålet med børsnoteringen er at muliggøre implementeringen af Koskinens vækststrategi. Børsnoteringen giver selskabet adgang til kapitalmarkederne, udvider dets ejerkreds og øger aktiernes likviditet. Børsnoteringen og den øgede likviditet vil også gøre det muligt at anvende aktierne mere effektivt som vederlag i eventuelle fremtidige opkøb. Den øgede synlighed forventes også at øge kendskabet til Koskinen yderligere blandt offentligheden og kunderne samt som arbejdsgiver.
Der virker til at være nogle “mestre” i denne tråd, som ikke deltager i emissionen. Interessant kommentar om, at Koskinen ikke har nogen konkurrencefordel over for andre savværker, at bearbejdningen af kævler ikke kan fremskyndes, og at der ikke kan skabes merværdi i produkterne? Man bør selvfølgelig investere i det, man forstår, men efter min mening bør man også kun kommentere i de tråde, man har forstand på.
Til en kurs på 6,14 er aktien ekstremt billig, markedsværdi under 150 millioner. Koskinen er savværkernes Apple, og deres birkekrydsfiner er som en iPad. Finlands eneste spånpladefabrik desuden. Og så det, at folk sammenligner savværksbranchen med disse usædvanlige år. Priserne er ikke på vej ned, mængderne måske, men omsætningsvækst efter færdiggørelsen af det nye savværk er realistisk.
Er savværksmaskinerne til den nye investering ikke f.eks. købt hos HewSaw, hvilket betyder, at det er det samme udstyr, der er i brug som i f.eks. verdens mest moderne anlæg i Rauma?
Det er også værd at se på skovindustriens historie; vi lever i historiske tider nu, og de seneste år har været helt exceptionelle.
Jeg følger sagen med interesse. Jeg ser dog ikke selv, at der er tale om savværkernes Apple, men lad os håbe, at jeg tager fejl.
I går kom der en reklame for Koskinens børsnotering i reklamepausen på MTV3. Den så flot, nærmest glamourøs og sofistikeret ud. Ikke som et eller andet svedlugtende værksted med arbejdere i kedeldragter, der producerer brædder til paller. Det understøtter altså @Ropotti Apple/iPad-sammenligningen. Selvfølgelig er en reklame altid en reklame, og i børsnoteringsfasen skal det jo også se godt ud.
En lille observation fra en helt almindelig person og amatørinvestor.
Samme leverandør til både Koskinens og Metsä Fibres savværksprojekt. Hvilket af savværkerne er så det mest moderne? Begge hører i hvert fald til i kategorien over de mest moderne savværker.
Ifølge Koskinens hjemmeside er det nye savværk bygget på HewSaws SL250-model til store træstammer. Det har tre bearbejdningsmaskiner: en reducerhacker (pelkkahakkuri), en bloksav (pelkkasaha) samt en kløvsav (jakosaha).
“Linjens hastighed er maksimalt 180 meter i minuttet, men efter implementeringen af DX kan hastigheden stige til op mod 230 meter i minuttet. Det er dog ikke hensigten at gå efter de højeste hastigheder endnu, da Koskinens linje er beregnet til savning af kraftigere tømmer.”
Ifølge Metsä Fibres sider er savlinjen i Rauma næsten 140 meter lang, og savhastigheden er i bedste fald 250 meter i minuttet. Kævlelængder mellem 2,4–6,2 meter saves til planker og brædder i fem faser.
Metsä Fibres savværk i Vilppula er også ret moderne.
Veisto leverede for år tilbage en savlinje af typen SL250 til savværket i Vilppula, som det også ses i denne præsentationsvideo. → https://youtu.be/-HslCkKbVrE
I denne video ses en SL250-savlinje til store kævler.
