Tja, på en måde kan jeg godt lide det her. Købsprisen virker i hvert fald ikke umiddelbart til at være for høj, hvilket er det vigtigste. Minuspoint for at der ikke ser ud til at være betydelige synergier i sigte.
Finansieringen blev håndteret delvist med gæld og delvist via en aktieemission, hvilket jeg synes er et ganske fornuftigt kompromis.
Man skal ikke drage de store konklusioner endnu, men førstehåndsindtrykket er mere positivt end negativt. Find popcornene frem og lad os se, hvordan det skrider frem.
Jeg tænkte også selv på datacentre og andre store bygge- og infrastrukturprojekter, da jeg overvejede logikken bag dette opkøb. I en sådan værdikæde vil samarbejdet være dybtgående og baseret på projektleverancer, hvor kvalitet og leveringssikkerhed er vigtigst ved siden af prisen. Strategisk er det lettere at vokse ad denne vej sammenlignet med det alternativ, at Kesko fokuserede på en mere traditionel kamp om markedsandele. Selvfølgelig fungerer alt i teorien på dette stadie, men først praksis vil vise, hvor kontrolleret denne operation føres i mål, og hvordan planerne i sidste ende realiseres. Jeg blev dog overrasket over kursreaktionen; det er vel det, man kalder markedets berømte funda-analyse, hvor man går forrest med nøgletal uden at forstå forandringerne i verden omkring os.
I Salkunrakentajas artikel er der et par kommentarer fra OP.
Prissætningen kombineret med manglen på definerede synergier - ikke en god kombination.
OP forholdt sig forbeholdent til transaktionen. I bankens morgenrapport betragtes prissætningen som høj og værdiskabelsen ved handlen som usikker:
”Ifølge Kesko var det samlede driftsresultat (EBITDA, IFRS) for de opkøbte virksomheder 146 millioner euro i 2025. Dermed omregnes købsprisen inklusive leasingforpligtelser til en IFRS-baseret EV/EBITDA-multipel på 10,4x før synergier, hvilket efter vores mening umiddelbart virker som et ret højt niveau,” konstaterer banken.
Kesko oplyser, at de med opkøbet sigter efter synergi- og volumengevinster samt en resultatforbedring i overensstemmelse med målet om en overskudsgrad på 6-8 procent for divisionen for byggevarer og teknisk handel i de kommende år.
OP gør opmærksom på, at selskabet ikke præsenterer et klart formuleret synergimål.
”I forhold til købsprisen bør synergierne efter vores foreløbige vurdering være betydelige, for at værdiansættelsen efter synergier kan falde til et mere rimeligt niveau. På grund af den høje værdiansættelse mener vi, at der er betydelig usikkerhed forbundet med handlens værdiskabelse, og vi forventer, at aktien vil reagere negativt på opkøbet.”
Efter min mening giver denne handel rigtig god mening strategisk, og jeg har tillid til, at Rauhala ved, hvad han gør. Manden har en stærk ekspertise inden for RT-segmentet (bygge- og teknisk handel) og stod i praksis i spidsen for det i den periode, hvor Onninen blev transformeret til en sand diamant. Værdiansættelsen fremstår høj lige nu, men her er man nødt til at kigge lidt længere frem end blot et år.
Lidl er bedst i undersøgelsen. Gad vide om det skyldes, at man ikke kan få andet end vakuumpakket lort og sekundavare.
Det lyder som en undersøgelse orkestreret af brugsforeningen.
E: Hvad angår Kesko, er jeg enig med analytikeren i, at der skal søges vækst, og Kesko har i hvert fald indtil nu haft succes med det. Hvis firmaet kun bliver i Finland, trues det af hensygning på lang sigt.
Ganske saglig artikel, som er baseret på et sagligt kildemateriale. Det nytter ikke noget at give artiklen skylden, hvis man ikke bryder sig om fakta. Der er både fordele og ulemper ved købmandsdrevne butikker og frihed. Artiklen fremhæver nogle af de negative sider.
Det gør det. Det ændrer dog ikke på resultatet af kontrollerne. På samme måde finder man mindre ferskvaresalg i S-markederne, f.eks. mangler fiskeafdelingerne næsten fuldstændigt. Det er K-kædens valg at sælge mere “premium” og varer, der er sværere at opbevare. Det afspejler sig så i disse resultater. Der er helt legitime grunde til de vakuumpakninger, hvilket f.eks. ses i disse tests. Jeg ved ikke, hvordan det gør maden til sekundavarer eller bras.
Rigtig mange købmænd vil have alarmer fra køleanlæggene til butikken om dagen og til sig selv om aftenen, i weekenden og endda om natten, hvorefter de kontakter service eller selv tager derhen. Fordi de betaler alt selv af egen lomme.
I S-gruppen fungerer dette næsten overalt 24/7 via servicefirmaer.
Det er godt nok et pinligt resultat for Kesko, og det betyder, at egenkontrol/vejledning/træning/kædens krav ikke fungerer efter hensigten. Forhåbentlig vil dette resultat medføre bare nogle ændringer.
Leveringssikkerhed og generel smidighed er utroligt vigtigt for professionelle, især i store projekter, hvor man ikke har tid til at vente. Virksomheder indkøber (eller i det mindste bestiller) naturligvis materialer i god tid på forhånd. Hos K-Rauta udgør de professionelle kunder typisk 50-60 % af salget, men i visse butikker helt op til 80 %. Og hvis en konkurrerende kæde ikke kan holde styr på tingene, tages der imod B2B-kunderne med åbne arme.
Er der andre end mig, der finder det forstyrrende ved denne Dahl-handel, at udbyttet ikke bliver skåret, men at der i stedet gennemføres en aktieemission for at finansiere opkøbet? Med almindelig sund fornuft ville den mest ejervenlige måde at finansiere handlen på have været at skære udbyttet til nul i to år og dermed finansiere købet uden en emission… Er det her endnu et eksempel på den finske udbytte-besættelse?
Det burde i sidste ende faktisk ikke gøre den store forskel. Du køber Kesko for det udbytte (plus dine egne penge, hvis det er nødvendigt) og øger dermed din ejerandel til det niveau, den ville have været på uden aktieemissionen. Slutresultatet er stort set det samme.
Bliver udbyttet ikke udbetalt af det foregående års resultat baseret på bestyrelsens forslag og generalforsamlingens beslutning, så det kan vel ikke bare annulleres uden videre? Udbyttet for i år besluttes først næste år, hvor opkøbet kan tages i betragtning ved fastsættelse af udbytteniveauet. Jeg har under alle omstændigheder købt op, da jeg anser handlen for at være et godt og modigt træk samt en indikation på vækstambitioner.
Vi kender endnu ikke dette års resultat, og vi ved endnu mindre om næste års resultat. Hvordan skulle man kunne finansiere et virksomhedskøb med et udbytte, som man endnu ikke ved noget om?
Jeg afventer nysgerrigt vilkårene for aktieemissionen. Bliver den rettet mod købmændene eller investorerne, og til hvilken pris?
Kesko-kursen er i øjeblikket stadig højere, end den var sidste efterår.
Eksempelvis er det udbytte, der skal betales af sidste års resultat, samlet set på cirka 250 millioner euro, så det gør jo en forskel. Udvandingen (dilution) kunne have været meget mindre, hvis handlen var blevet finansieret i højere grad ved hjælp af pengestrømme (cash flow).
Det har ingen betydning. Hvis det udbytte, du modtager, finansieres af en aktieemission, der udvander dit ejerskab, så kan du undgå dette ved at købe Kesko-aktier tilbage i præcis samme forhold. Slutresultatet er det samme. Enten mister du ejerandel og får kolde kontanter, eller også mister du ikke din andel, men får ingen kontanter.
Det gør en forskel. Den finske stat takker, når udbytteskatten ruller ned i den bundløse sæk. Det handler udelukkende om skatteeffektivitet – man bør ikke udbetale udbytte og samtidig rejse kapital fra aktionærerne gennem en emission.
