Jeg synes, det er godt at have kontanter alene af den grund, at det giver mulighed for at foretage køb. Hvis kontantandelen aldrig går i nul, fungerer den kun som en bremse.
Så hvad skal der ske, for at Modelporteføljen går all in?
God debat! Og selvfølgelig betyder porteføljens størrelse og øvrige livssituation meget, men det virker til, at en hel del er all in. Jeg tænker, at en kontantbeholdning på 5-10 % også er rimelig let. Når kontanterne udgør 30 % eller mere, så er det allerede et klart strategisk træk.
Jeg har selv et par historier, som jeg har forsøgt at lære af. Blandt andet har jeg solgt større poster til kontanter af frygt for fremtiden, for så et par år senere at opdage, at den usolgte post faktisk har givet et bedre afkast, selvom den var meget i rødt. Det vil sige, at selvom man har en post, der er nede med 20 %, men har ejet den i 5 år med et udbytteafkast på 5 % om året, så er man stadig i plus sammenlignet med, hvis den samme post havde stået som kontanter.
Hvis man har fået købt aktier for dyrt, er det en god metode at realisere tabene og modregne dem i udbytteindkomsten, og så måske købe den samme aktie tilbage, hvis man føler, at den lavere pris er mere tiltalende.
Jeg ønsker ikke at binde vores hænder for meget med mit svar, men det ville i det mindste kræve så attraktive risk/reward-muligheder på børsen, at vi ville være villige til at gå all in. Denne situation ville sandsynligvis betyde, at værdiansættelserne på det generelle marked ville være virkelig billige i forhold til historiske niveauer, og samtidig så vi gerne en vis konservatisme i indtjeningsprognoserne. I så fald ville der være lagt et godt fundament for aktiernes afkastforventninger i de kommende år gennem både potentielt stigende indtjeningsprognoser og højere værdiansættelsesmultipler.
I banken og på saldoen står der lige nu fuldt investerbare og frie ”kontanter” svarende til 42,3 % i forhold til porteføljen.
På et tidspunkt faldt dette nok til omkring 20 %, men nu er det steget igen, så det svinger en del.
Jeg har beholdt det på bankkontoen ”for en sikkerheds skyld”, da jeg ikke bare vil have det låst fast på f.eks. aktiesparekontoen (OST). Og jeg kan alligevel altid overføre et passende beløb, når saldoen falder. For de penge, der står i banken, har jeg også allerede lagt en plan med en ”cirka” nøjagtighed for investeringsobjekterne. En bestemt andel er reserveret udelukkende til fonde, og jeg sætter penge ind over tid / fifler med gennemsnitspriserne og forsøger at ”time” det. Dette er også en af grundene til det høje tal. En del er derefter til aktiver, jeg allerede ejer, hvis/når de falder til sådanne niveauer. Resten er til nye og overraskende steder.
Jeg har holdt hovedet rimelig koldt i år, og det takker jeg mig selv for. Med et for hurtigt aftrækkerryk ville de kontanter være skrumpet lidt mere på grund af denne inflation. Og jeg ser ingen grund til, at jeg ikke skulle nå at hoppe med på elevatoren i en permanent og berettiget stigning, når jeg allerede har fået købt op undervejs i nedturen og i nogle tilfælde helt nede ved de nuværende bundniveauer. Så den ene fod er allerede indenfor.
Jeg ser slet ikke ”all in”-stilen som noget dårligt, det passer bare ikke til mig lige nu. Jeg har tænkt mig selv at bringe kontantvægtningen ned på et lavt niveau, men først vil jeg lige se situationen an. En stor kontantbeholdning har bare givet mulighed for at springe på de lavthængende frugter i samme sekund, som muligheden er opstået.
Juurikki har netop nået ATH-niveau i kontanter. Nu venter hele 2 % på et nyt hjem. I kontanter?
Altså, der er kun utrolig lidt kontanter, selvom sedler og mønter er lige præcis det, der bliver brug for efter en kommende større strømafbrydelse og internet-nulstilling, eller sådan noget.
Nu står 2 % af investeringsformuen altså som penge på kontoen. Kun promiller som fysiske kontanter, fordi Juurikki tror på vores økonomiske system. Pengenes tilknytning til kontanter er blevet udvandet. M1, altså cash, udgør under 1 % af pengemængden. Eller var det ligefrem flere procent?
Jeg har maksimalt 3.500 euro stående på min lønkonto, så jeg kan betale mine kreditkortregninger og andre regninger til tiden. Porteføljens belåningsgrad ændrer sig omvendt af indekset. Den maksimale belåningsgrad følger grænserne for guldniveauet i Nordnets superlån. Lønindkomst og en afbetalt bolig giver økonomisk fleksibilitet.
Jeg har også lagt dette indlæg ud i ”realkreditmarked”-sektionen:
Lad os tage et eksempel og et spørgsmål:
Der er tale om et boliglån på 100.000 €.
Der er endnu ikke foretaget nævneværdige afdrag.
-
Sikkerheden for det pågældende lån er boligen til fuld pris. Egen bolig eller investering.
Langt annuitetslån 3 md. Euribor, marginal 0,5 %.
Renten på en vækstafkastkonto er 3 md. Euribor - 0,5 % = 1 % + kildeskat (30 %) = ~2 % p.a. koster det at lade pengene stå på afkastkontoen. -
Du indfrier boliglånet helt.
Efter et stykke tid ansøger du om et nyt lån af samme størrelse til aktieinvesteringer. Hvad mon betingelserne vil være sammenlignet med det nuværende låns betingelser, som blev optaget i en nulrenteperiode?
I værste fald kan formålet med det nye lån også tolkes som et forbrugslån, fordi du har indfriet det oprindelige boliglån, og banken derfor ikke tolker det nye lån som et boliglån? Dermed søger du om et lån, hvor aktiebrevene til samme bolig er stillet som sikkerhed, men formålet kan f.eks. være køb af bil?
Så hvis man overvejer disse to muligheder, ville jeg selv hælde til mulighed 1, hvis man ønsker at få et afkast og sænke lånets reelle pris. Forudsætningen er, at man ikke parkerer pengene der i årevis og samtidig betaler omkostningerne på boliglånet.
Jeg har for nylig tænkt over denne kontantbeholdning fra en almindelig investors synsvinkel. Efter min mening bør man ikke fokusere for meget på procenter, men måske snarere på eurobeløb. Jeg mener, at der er forskel på, om en kontantvægt på 15 % er i en portefølje på 100.000 € eller en million. I sidstnævnte tilfælde er der efter min mening betydeligt mere råderum til at boltre sig ![]()
Du har fat i noget spændende med det her spørgsmål. Som udgangspunkt burde man tale om procenter, så alle investorer er på bølgelængde. Men det er jo igen en anden sag, hvis en person med en portefølje på 2000 € sælger alt sammenlignet med en millionportefølje. Men for at komme til sagen: 20 % er kontanter i porteføljen, der venter på køb.
Kontanter udgør cirka 0,07 %, så det er stort set ingenting. På budgetkontoen står det nødvendige til hverdagens gang og lidt gemt væk til en regnvejrsdag, men disse er ikke en del af porteføljen. I 2021 holdt jeg en stor del af porteføljen i kontanter, og det viste sig i sidste ende at være en god beslutning. Nu håber jeg, at bunden er nået, da vi ikke glider derned uden en meget stor begivenhed, og ammunitionen er alligevel brugt op. Bankkrisen var vist ikke rystende nok.
Ja ja, pointen her var netop, hvor stor en del af investeringsformuen der er i kontanter, dvs. hvis du har 500t euro i investeringsformue, er det så alt sammen 100 % investeret og du foretager de nødvendige rokeringer fra én investering til en anden, eller beholder du en del af pengene som kontanter ligesom Inderes’ modelportefølje, hvor 17 % er kontanter. Efter mange års opsparing og søgen efter købsmuligheder har jeg selv nu været super tilfreds med en 100 % investeringslogik, hvor jeg flytter midler fra aktie til aktie og forsøger at minimere mængden af kontanter. Der er så meget variation i aktierne, at de helt sikkert agerer forskelligt i forskellige markedssituationer, men selvfølgelig falder alt, hvis hele markedet falder. I løbet af min karriere har jeg dog allerede set mange ordentlige dips, og selvom jeg havde haft kontanter dengang, rakte hverken timingen eller modet alligevel til de helt store gevinster.
Opsparingskonti og andre buffere er en sag for sig. Hvis man har en tilpas stor portefølje, er der ikke brug for store buffere, da man altid kan få omdannet noget til penge, hvis behovet pludseligt opstår – og her taler jeg ikke om køb af en vaskemaskine, men om lidt større beløb.
Næste skridt i min investorkarriere ville være brug af gearing. Det er jeg ikke nået til endnu, men målet ville være ca. 30-50 % gearing, hvilket teknisk set er en velstyret risiko, men hvis man først går den vej, så skal afkastforventningerne også være det værd.
Altså, på hvilken skala skal man egentlig opgøre det – hvis 20 % af en base på 500t euro er kontanter, så er det 100t euro, og hvis man i en portefølje på 800t euro har 300t euro i gearing, hvordan angiver man så det forenklet?
tak for de gode overvejelser ![]()
Gæld/egenkapital: -300/(800-300)=-60 %. Noget i den retning? Altså kontantvægtning.
800 t.euro / (800 t.euro - 300 t.euro) = 160 % investeringsgrad.
Det er helt muligt, at Trump og MAGA først lige varmer op til deres revolution… i den henseende er det en god idé at have en vis bevægelsesfrihed, dvs. kontanter ![]()
Der kom rigtig gode gevinster. Jeg fik et rigtig dårligt flashback fra 2022. Dengang så det også ud til, at bunden var nået, og så gik det først rigtigt nedad. Puha. Jeg har en følelse af, at tæppet ikke er faldet her.
Jeg genkendte mig selv i en større investors skrift, hvor han fortalte, at han altid var all-in og kun havde en lille buffer på et par måneder til at leve for i kontanter.
Et investeringslån hjælper så, hvis købsmuligheden er så god, og modet rækker.