Er der andre her, der er så fattige, at de stadig har en iPhone 7?
Vi har sådan en, og en dag skete det, at jeg gjorde et eller andet, så de åbne apps dukkede op i en vifte ligesom på min egen iP12, men jeg ved ikke, hvordan de kom frem, da jeg førhen troede, at den funktion ikke findes på ældre modeller… er der nogen, der kan hjælpe? Jeg fandt jo hjælp herinde (dog i en anden tråd) til mit wifi-problem, som jeg stadig tænker tilbage på med glæde ![]()
Appskifteren åbnes ved at trykke to gange på Hjem-knappen.
Mange tak for dette… jeg prøvede at google det, men jeg fandt tilsyneladende ikke det rigtige søgeord ![]()
![]()
Tak, interessante tal. Er der ikke indbygget en betydelig aktierisikopræmie her (9,52 % - 2,35 % = 7,17 %)? Det er vel en komponent, der ændrer sig over tid, og som vistnok har ligget på et niveau omkring 5 % på det amerikanske marked. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i Finland, men jeg vil gætte på et sted mellem 4-6 %? (Måske har nogen bedre information om dette.)
Markedet diskonterer altså en hel del risiko ind i den hjemlige børs i øjeblikket. I princippet kan det derfor være et gunstigt tidspunkt at investere, når det forventede afkast er forholdsvis højt. Hvis ERP på et tidspunkt falder til f.eks. 5 %, ville værdiansættelserne være meget højere.
Hold da op, der er godt nok meget grønt, jeg har ikke set sådan en dag i løbet af min korte karriere. I morgen står den på kælketur, når bakken er besteget <3 ![]()
Når short-firmaerne begynder at lukke deres positioner, vil vi nok se nogle behageligt høje søjler på grafen.
Rejsen kan dog blive bumpet.
Nordnet lagde i dag salgssiden på turboer på is, da efterspørgslen steg. Hvilket er en dårlig ting for folkekapitalismen.
Jeg har selv løbende samlet disse op i over en måned ved siden af aktierne, og der er ikke plads til flere.
Altså, den forskel indikerer jo i det mindste en højere risikopræmie end i den nærmeste fortid. Desværre har jeg ikke den store viden om den historiske udvikling i risikopræmien for det pågældende indeks, så jeg kan ikke tilbyde andre sammenligningspunkter end udenlandske børser, hvor man med samme metodik dog ligger et par procentpoint lavere.
På den anden side er det også værd at bemærke, at der fortsat er uenighed mellem markedet og centralbanken om, hvad det passende renteniveau bør være. Når rentekurven er så stejlt inverteret som nu, kunne man jo vælge at søge den risikofrie rente på pengemarkedet. Med en 12-måneders Euribor, der ligger omkring 3,7 %, virker risikopræmien ikke længere væsentligt forhøjet i forhold til det. Korte renter er jo i det mindste for en privatinvestor et helt reelt alternativ (i hvert fald indtil videre).
Jeg vil dog også gerne påpege, at beregningen er alle generaliseringers moder, og næsten alle værdier er mere eller mindre skud i tågen. Jeg lavede den af ren interesse, og for mig er det i hvert fald ikke indlysende, om man kan drage de store konklusioner på baggrund af resultatet. Dog var analytikerkonsensus om en indtjeningsvækst på over 30 % for indeværende år i det mindste overraskende høj. Der skal ikke gå meget galt i verdensøkonomien, før det begynder at virke for godt til at være sandt. På den anden side vil estimaterne helt sikkert ændre sig flere gange i løbet af året. Selskabernes guidance har naturligvis også en stor indflydelse.
Og i mellemtiden kan selve indeksets sammensætning også nå at ændre sig. Bør der ikke netop i disse dage komme en meddelelse fra Nasdaq om, hvem der bliver smidt ud, tilsyneladende for at gøre plads til Mandatum og Kemira?
Min udlejer havde i dag fremvist lejligheden for den næste potentielle beboer, mens jeg var på arbejde. Jeg havde fået lidt travlt med at få lejligheden klar til fremvisning, men heldigvis var udgangspunktet så at sige ikke helt dårligt. Måske burde jeg dog alligevel i morgenstressen have husket at tørre glutamin-resterne fra min recovery-shake væk…![]()

Emnet er interessant som tanke og er værd at skille ad ved at kigge nærmere på dimensionerne i Ekas kommentar. Som en disclaimer er der lagt op til en hidtil uset tankestrøm på kaffestue-niveau, et kig ind i den administrerende direktørs tanker. Jeg skrev oprindeligt disse ned kun til mig selv som mine egne noter, fordi jeg godt kan lide at skrive, og fordi jeg undtagelsesvist vågnede frisk tidligt om morgenen med mine tanker, men hvad forhindrer mig i at udgive dem efter et par finpudsninger foretaget i løbet af arbejdsdagen ![]()
Inderes har jo altid været ødelagt. I starten var alt for alvor ødelagt, da der ikke var nogen fungerende forretningsmodel eller kunder. Men derefter begyndte Inderes for første gang at fremstå som ødelagt set udefra, da kontoret blev flyttet fra startup-miljøet i Lauttasaari til Ruoholahti. De hårde fakta talte også for sig selv, da kvadratmeterlejen steg med 150 % i forhold til kartoffelkælderen. Inderes var også ødelagt ifølge Rautanen, da man hyrede alle mulige designere til at indrette det nye kontor. Alting var bedre før, da Jenna og jeg kørte frem og tilbage mellem IKEA og kontoret i vores første bil, en elektrisk blå Peugeot 206, for at spare på firmaets penge. Selv Peugeoten blev ødelagt, da en lastbil påkørte os bagfra efter en for hurtig opbremsning ved svinget ind til en tankstation på vej til sommerhuset. Og som det endegyldige tegn på begyndelsen til enden blev bilen efter ulykken udskiftet med en gammel rød Audi TT, der havde fået sin designinspiration fra en støvsuger, efter at de første udbytter var rullet ind på kontoen, hvilket understregede symbolikken om at have nået succes-milepælen. ”Sikke en dejlig bil, den er som et stykke slik,” konstaterede receptionisten hos en af vores betydelige børsnoterede kunder, da Rautanen, i accelerationsfasen af sin karrieres opvinden, rullede ind i indkørslen iført nyt Hugo Boss. Inderes var ødelagt derefter, da vi begyndte at spilde penge på alt muligt kodningsarbejde for at bygge vores egen platform, fordi alt i starten gik ad helvede til, især hvad angik budgettet. Inderes var ødelagt, da vi begyndte at lave amatørvideoer i stedet for seriøse, ordentlige analyser til professionelle. Inderes var ødelagt, da vi købte et eller andet videofirma i Punavuori, og hvis ikke af andre grunde, så fordi de hårde fakta taler for sig selv om, hvordan virksomhedsopkøb i gennemsnit mislykkes, og vi havde ikke engang erfaring med at foretage opkøb. Inderes er ødelagt, fordi finske virksomheder ikke forstår sig på internationalisering. Selv den trykte avis har skrevet, at Inderes er ødelagt, og at guldalderen er forbi. Gennem historien har Inderes været ødelagt hver eneste gang, rentabiliteten er faldet. Inderes er i øjeblikket særligt ødelagt, fordi virksomheden er blevet til en korporation, og beslutningstagningen er blevet mere kompliceret. Vi er også ødelagt, fordi vores reelt agile og decentrale beslutningsmodel, som styrer vores hverdag, ikke er egnet til et børsnoteret selskab.
”Stop med at romantisere startup-tiden, virksomheden skal videre,” lød bestyrelsens hårde opsang til den administrerende direktør i 2017, da jeg til et bestyrelsesmøde brokkede mig over, hvordan alt var ødelagt, og at alt var bedre før. Man kan jo godt ære fortidens bedrifter uden at blive fanget i fortiden, hvilket var en tanke fra bestyrelsen, der var værd at skrive ned i notesbogen.
Tiden forgylder minderne, og man kan blive hængende i fortiden og ærgre sig over de valg, der er truffet, hvis man ikke har en professionel bestyrelse til at hive den administrerende direktør op. I 10 år har jeg hørt, hvordan Inderes er ødelagt, fordi det ikke længere er det samme firma som dengang. (Det skal nævnes, at hver “ødelagt”-kommentar naturligvis er blevet modsvaret af mindst 10 fantastiske komplimenter og opmuntringer.) Men denne kritik er i al sin smittekraft værdifuld og vigtig at kunne håndtere, så man ikke i sin egen tankegang gennem forsvarsmekanismer blindt udelukker muligheden for nye perspektiver. Virksomheden skal have visse grundsten, som den værner om og beskytter (værdier og principper) over tid, og dér må Inderes ikke gå i stykker, og man skal være lydhør over for feedback. Men i mange aktiviteter er det nødvendigt at gennemgå konstant forandring og fornyelse, samt at give slip på det gamle, uanset hvor smertefuldt eller “corporate” det indimellem føles. En administrerende direktørs liv er en kamp med konstante indre konflikter.
Vækst kan også være for hurtig, som Eka måske indirekte gav udtryk for, og det er jo sådan, at de dybere ting bag overfladen ikke altid når at præsentere sig i den vildeste præstationsrus. Jeg var mest bekymret for dette firma i 2020, da alle økonomiske nøgletal røg gennem loftet, fordi alt set indefra gik mere eller mindre ad helvede til.
Jeg køber historien om et par iværksætter-venners ekstra indsats som kimen til succes i Inderes’ tidlige år, da vi voksede til måske 15 personer, men i et bredere perspektiv og i den nuværende kontekst er glorificeringen af Inderes som et tilfælde af et par menneskers overmenneskelige heltemod voldsomt overdrevet. Når en analyse lykkes, er det som at score mål for åbent tæppe, og så er det naturligt at gribe det i en helteramme. Men en stadig større del af det, Inderes gør, er forskellige former for muliggørende aktiviteter, som er usynlige for investorerne, men som er værdifuldt og vigtigt arbejde i en samlet betragtning af kapitalmarkedet. Hvem uden for huset ville blive inspireret på et niveau svarende til en “hat-eating-live” over, at nogen her har udviklet software, der har automatiseret en investor relations-proces for et børsnoteret selskab og samtidig løftet kvaliteten af kommunikationen? Men for os i teamet på 120 personer er det enormt værdifuldt og en kilde til stolthed. Eller over, at vi brød monopolet på generalforsamlingsmarkedet og bragte en løsning til markedet, som kunderne elsker. Eller over, at antallet af børsnoterede selskaber i Finland, der afholder kvartalsbriefinger åbne for alle investorer, er mere end fordoblet på fire år. Disse ting uden for analysen er ikke mangel på fokus; de er en fremme af selve virksomhedens kerneidé sideløbende med analysen. Meget af dette ville have været umuligt eller i det mindste sværere uden børsnoteringen. Medarbejdere, fællesskab, kunder og ejere skal ses som en sammenhængende, interaktiv helhed. Den enorme satsning, vi har foretaget i de seneste år på produkter udviklet til børsnoterede kunder (sideløbende med genopbygningen af den teknologimotor, som @Miikka_Laitila nævnte er kernen i hele virksomhedens driftsmodel), burde ikke være på bekostning af fællesskabet, og ressourcemæssigt har forretningens vækst betydet ekstra satsninger på servicen til fællesskabet. Men hvem er jeg til at bestride det, hvis nogens oprigtige oplevelse er, at servicen er blevet dårligere? Fællesskabet er ikke vokset set over en periode på et par år. Vi skal se os selv i spejlet og lede efter årsager, der stikker dybere end frustrationerne over Nokias serielle overskudsadvarsler.
Jeg er ikke bekymret for analytikerne; der er en god balance i teamet mellem erfaring og yngre talenter på vej op. Vores yngre analytikere er gået gennem en nåleøje, som Rautanen fra 2010 aldrig ville have klaret. De vokser internt i teamet med en helt anden vækstrate end Vilén-Kinnunen-Rautanen i 2010, som lærte alt selv. Den nye generation af analytikere stormer frem med Kempower-niveau opladning og energi.
Generelt er vi grundlæggere også bare helt almindelige mennesker. Jeg udfører mit arbejde med hele mit hjerte, men for mig er det i sidste ende også bare et arbejde. Jeg har aldrig helt forstået begrebet “work/life-balance”, som Eka refererede til; for mig er arbejde en integreret del af et holistisk liv. Livet som leder af et børsnoteret selskab med 120 ansatte under internationalisering er ikke mere afslappet end at lede en privat virksomhed med 30 ansatte. Men det er heller ikke ligefrem afslapning, vi har stræbt efter, og et godt liv er bestemt muligt også på denne sti, uden på nogen måde at nedvurdere en livsstil, der er lettere i arbejdsrytmen og mindre præstationsorienteret. Som direktør for et børsnoteret selskab kan man beviseligt stadig holde 7 ugers offline-ferie om året, og familielivet fungerer også, selvom man indimellem må bruge længere tid på at nørkle med den ene eller den anden sag. En administrerende direktør kan også blive bedre til sit arbejde, når han indimellem kobler helt fra. Det kan være sjovt på arbejdet og som investor, selvom Harvia-aktien ikke står i 60 euro.Inderes er også nødt til indimellem at vokse fra sine grundlæggere og opfostre en ny generation af professionelle samt fællesskabsmedlemmer, så det kan fortsætte sit succesfulde liv og arbejde med at demokratisere investorinformation langt ind i fremtiden og dermed udskyde den uundgåelige konkurs. Livet for os hos Inderes udvikler sig ad hver vores egne stier fyldt med overraskelser, og dette selskab udvikler sig ad sine egne veje; disse to er tæt forbundet på et givet tidspunkt, men i sidste ende uafhængigt af individuelle helte, ved at bruge status som børsnoteret selskab som løftestang for vækst, fornyelse og udvikling. Det blev sådan et monster af en sætning, at det er bedst at stoppe her.
Tak Eka, Nordens nr. 1, samt de øvrige debattører, det er fantastisk at få lov til at læse forskellige perspektiver på vores selskab, lad os opretholde en respektfuld dialog, hvor vi passer på hinanden ![]()
Dette blev beregnet i Mandatum-tråden på et tidspunkt, og man nåede frem til, at hvis Nasdaq følger sine regler til punkt og prikke, så ville Mandatum endnu ikke træde ind i indekset. Mandatums median daglige omsætning for H2/23 er nemlig 0 euro. De blev børsnoteret en uge eller to for sent i forhold til en indtræden i indekset. Kemiras omsætning er mindre end nogen nuværende indeksvirksomhed. Kempowers omsætning ville være nok til at træde ind i indekset, men First North-selskaber accepteres vist ikke i OMXH25. Af de nuværende indeksselskaber ville SSAB efter mine beregninger være den første, der står for skud.
Præcis. Tak for præciseringen. Det ville bestemt være mærkeligt, hvis de ikke inkluderede Mandatum i indekset, men selvfølgelig er konsistens en dyd i indeksets metodologi.
Her er en tråd fra Pentti Jokinen om virksomheder, der er blevet børsnoteret i Italien i de seneste år. Han fremhæver nogle interessante cases iblandt dem. ![]()
https://twitter.com/PenttiJokinen/status/1750086274835231217
https://twitter.com/PenttiJokinen/status/1750086276588412934
https://twitter.com/PenttiJokinen/status/1750086278706520563
https://twitter.com/PenttiJokinen/status/1750086280866632188
https://twitter.com/PenttiJokinen/status/1750086283009892726
Inden for byggeri og ejendomme kunne man altid tilføje et opfølgende spørgsmål om, at hvis Lehto har mange muligheder at vælge imellem, eller Toivo ikke er bekymret – om aktionæren så alligevel burde være bekymret, eller om der findes forskellige alternativer i forhold til destruktion af kapital.

Jeg begyndte at læse det indlæg, da jeg flygtede fra familieræset ud på toilettet, og det var ligesom om en film begyndte at køre. Det var som at se en form for indledning eller eksposition til ”Den gnavne gamle mand” (Mielensäpahoittaja) i en Inderes-udgave, hvor man i stedet for en Escort fjoller rundt i en Peugeot, mens en fortællerstemme træt beretter om, hvordan alt var bedre før i tiden, og hvordan alt er ødelagt, alt imens Rautanen brager ind i en erhvervskundes indkørsel iført Hugo Boss-solbriller. Mens jeg læste, fik jeg også en form for flashback-fornemmelse til talen fra Charlie Chaplins film ”Diktatoren”, selvom det nok er menneskehedens mest berømte tale og som sådan ikke kan sammenlignes med noget som helst. Jeg var nødt til at gå ned i kælderen med skøjterne for at kunne læse indlægget færdigt.
Jeg kan knap nok finde ud af at kritisere Nysse-busserne fra Tampere TKL, selvom de formår at komme for sent til stoppestedet hver eneste morgen, når jeg tager bussen, men jeg burde virkelig selv turde kritisere ting mere, især Inderes (hvis man til gengæld får indlæg som dette), på trods af – og netop fordi – Inderes’ udfordrere uden undtagelse altid ser ud til at få en over næsen. Jeg kunne måske nævne, at Mikaels tekst allerede er ødelagt i sig selv, fordi den blev skrevet i kaffestuen (Kahvihuone). Det burde absolut have været i Inderes-tråden; der var jo også nogle virkelig interessante og nye ting i den for mig som småaktionær.
Men det beskriver måske meget godt Inderes og fællesskabet, at de bedste indlæg bliver tastet ind på et sted, der lyder så simpelt som kaffestuen, når flowet er der, og hjertet er åbent. Denne tekst var i hvert fald rent guld.
I dag skriver jeg en alvorsfuld besked til TKL. Hvorfor kan man ikke bare flytte køreplanen ti minutter frem, når man alligevel overhovedet ikke kan overholde den oprindelige plan?
Hej Mikael!
Tak for det lange og fine svar. Mange ting er gået fløjten, men jeg håber ikke, at din dag er ødelagt af den grund. Det har været helt fantastisk at følge jeres rejse, lige siden jeg første gang lagde mærke til jer på Nordnets tjeneste med jeres modelporteføljer.
Det er sandt, at tiden kun går fremad, og derfor er der grund til at gribe nuet, da man ikke kan vende tilbage til fortiden. Både mennesker og de virksomheder, de driver, vokser og ændrer sig også over tid, og sådan skal det også være. Det er dog meget udfordrende at følge kvalitative, intuitivt mærkbare ændringer i driften ved hjælp af KPI-målinger.
Jeg vil påstå, at en stor del af fællesskabet blev opbygget netop omkring de synligt stærke personligheder hos Inderes. Dette kan selvfølgelig lyde uretfærdigt over for det enorme bagland, som dagligt har knoklet hårdt for virksomheden, men det er nu engang sådan, at når folk ser film, husker de kun navnene på nogle få skuespillere og danner et parasocialt forhold til dem. Ingen husker scenografens eller kostumierens navn, eller bemærker det overhovedet, medmindre den pågældende person fejler i sit arbejde.
Nu tager man jo konstant afstand fra denne tidligere Inderes-tilgang og udvisker helt menneskeligheden hos folkene fra Inderes. Mange arbejdsroller, der før var rettet mod fællesskabet, har ikke længere nogen form for personlighed. Hvis for eksempel en ansigtsløs analytiker kun en gang imellem skriver en kort kommentar om en virksomhed, vedkommende følger, så er det i højden et bevis på, at den pågældende person trækker vejret. Eller faktisk ikke engang det længere, for man kan jo sagtens koble en forumprofil til ChatGPT i dag, som så svarer fællesskabet.
Måske er dette netop tilsigtet og det næste logiske skridt i Inderes’ udvikling, men jeg finder det i hvert fald selv meget svært at blive begejstret for tanken om at klikke på en video med to navnløse handelsstuderende analytikere, der sidder i et sterilt studie og diskuterer med monoton stemme hvert kvartal om emnet “Vil du først skære det ud i pap, hvad virksomhed x laver”. Hvis I dog ønsker at gøre noget ved det og begynde at opfostre en ny generation til at erstatte den gamle, så er det ved at være sidste øjeblik for at iværksætte tiltag, mens I stadig har interessante mennesker ansat, da det desværre ikke er den slags ting, man senere kan ændre ved blot at kaste flere penge efter problemet. Folk mærker altid i sidste ende, om du giver alt, hvad du har, eller om du bare giver det samme til alle.
Manta

Dem der ved, de ved det
Tak! Det ville måske være godt for mig at hænge lidt mere ud på forummet, man lærer at læse spillet bedre gennem praksis, i hvilken kontekst og tråd hvad der klinger rigtigt, og man holder i det hele taget fingeren på pulsen. Tidsmæssigt ville det være nemt for mig at løse ved at skære tilsvarende ned på brugen af X.
Hertil må jeg sige, at jeg selv følger Inderes’ historie med stor interesse. Det ville klæde finner at være lidt storhedsvanvittige noget oftere.
Mange husker sikkert Irc-galleria. Det opstod, fordi folk, der chattede i det tekstbaserede mIRC, gerne ville se hinandens ansigter.
Finnerne, der tidligere værnede så meget om deres privatliv, begyndte at lægge billeder ud, og det at publicere egne billeder blev et hidtil uset fænomen.
Det eneste ærgerlige i denne sammenhæng var, at grundlæggerne besluttede at blive på det finske marked.
Først gradvist kom Facebook til det europæiske marked, og resten er historie.
Måske ville det dengang have været sværere for en lille finsk platform at sprede sig uden for Finland. Som det er nu, har EU med sit indre marked gjort dette en smule lettere for sine egne end for et nyt amerikansk firma.
Finnerne har altid været generte i forhold til at tale om penge.
Det er interessant, hvor åbent der bliver talt om penge på forummet. Inderes har nok også opmuntret forumbrugerne til at tale om disse ting. For slet ikke at tale om at sænke tærsklen mellem investorer og virksomhedernes IR. Ligger årsagen hos Inderes eller i de ændrede tider?
Held og lykke med erobringen af Norden og med at bryde nye monopoler!
I USA findes der et kendt radioprogram kaldet Car Talk, som har kørt i radioen i måske 35 år. En gang ringede en ind og klagede over manglende vejgreb om vinteren, og så sagde Ray Magliozzi (en af værterne) til lytteren, at vedkommende skulle få fat i Nokia Hakkapeliitta-dæk. Jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg hørte det. Dette radioprogram har millioner af lyttere og er yderst kendt i USA. Min pointe er altså, at netop Hakkapeliitta vist er kendt af nogle derovre også.
Især i disse interviews med ejendomsselskaber ville det være kærkomment, hvis videoproducenten udfordrede den interviewede lidt. Altså også i andre end roast-afsnittene. Toivo, tidligere tiders Orava, Sijoitusasunnot, Huhtanen Capital… Der har i de senere år været rigeligt med disse ejendomsbikse, den ene mere tvivlsom end den anden, som også Inderes har “promoveret”, og mange har mistet deres penge i dem. Når man ser på f.eks. Inderes’ anbefalinger, mener jeg ikke, at firmaet har klaret sig så dårligt med sine vurderinger, som man ofte har tendens til at tro. Men i de videoer savnes der indimellem en mere kritisk holdning til de mest absurde påstande. Eller alternativt en rullende indholdsadvarsel øverst i videoen (“Den interviewede taler jo det rene vrøvl i denne video, men det vigtigste er, at snakken går”). ![]()