I et langt bull-marked og et stabilt miljø kan småvirksomheder være sande perler, hvis de klarer sig godt. De er billige, og i starten er det kun private investorer, der kan komme med. Børsstigningen og en rimelig økonomisk udvikling opmuntrer til at spare mere op i aktier, og en del af pengene flyder til disse små virksomheder. Til sidst vokser deres markedsværdi så meget, og aktiehandlen når et niveau, hvor institutionerne også kan komme med. Stigningen får altså yderligere fart fra det øgede købspres.
Den samme effekt kører nu i den forkerte retning i et bear-marked og et vanskeligt økonomisk miljø. Småvirksomheder kollapser, mens de fordøjer vækstvirksomheder fra tidligere år, hvilket ikke opmuntrer til at investere i dem. Hvorfor købe i dag, hvis man kan få aktien billigere efter et par negative nyheder om et halvt år? Et klassisk deflationsproblem! Samtidig kan private investorers egne penge være knappe, eller frygten for at miste jobbet kan være høj. Så har man ikke lyst til at smide sine penge i en illikvid nordisk øko-indeks-konstruktion. Når virksomhederne ikke ser lovende ud, eller selvom de ser rimelige ud, er der primært trængsel på salgssiden. Institutionerne forsøger primært at komme af med dem, eller er blevet fanget i dem. Et købstilbud ville primært være den eneste redningskrans for store ejere.
En slags småvirksomhedsvinter altså. Dette kan tage et par år, men heldigvis har den nuværende vinter allerede varet i flere år. Mon ikke foråret kommer igen en dag. Prisen har i hvert fald ikke ødelagt disse længere, selvom gruppen er en blandet flok, og man skal ikke male for mange generaliseringer.
Pøh, Fitnesstukku er heller ikke, hvad det har været. Man nåede at vænne sig til, at varerne kunne afhentes fra afhentningsboksen inden for et par dage. Jeg blev aktiv sidste fredag med at bestille kreatin og andre analoge stereoer, og har stadig ikke engang modtaget en forsendelsesbekræftelse…
Hvorfor kan dette ikke i princippet vendes om? De første kurser i Norden er faldet i massevis, og det har, set i bakspejlet, været en mulighed for virksomhederne at rejse finansiering mod en ikke-realiseret modværdi. Det er sikkert fristende, for hvem vil ikke have vederlagsfrie penge, hvor resultatet er IPO-penge eller virksomhedens succes ud over det. I 2021 blev småvirksomheder værdsat, og var det ikke i sidste ende mere aktiesælgernes end plukkernes guldalder?
Selvfølgelig kan dette gøre det sværere for en god virksomhed at blive børsnoteret i et bjørnemarked, når prissætningssentimentet er på niveau med de første. Men hvorfor skulle en god lille virksomhed overhovedet søge penge fra en mini-hesul, hvis verden er fuld af det, hvis man bare har noget godt at give til gengæld. I stedet er situationen egnet til at skabe prissætningsfejl. Hovedsageligt opad, men stadig med gearing nedad, hvis noget virkelig godt forvilder sig til de berygtede konsortiers, hovedejeres og taleprofessionelles røverrede.
Burde det ikke være et ideelt miljø for aktieplukning i lyset af afkastet? Problemet er selvfølgelig, at det understreger vanskeligheden ved aktieplukning, og der uddeles ikke engang trøstepræmier for deltagelse. Eller man køber bare en andel af Erottaja-hotellet på det globale monopolbræt og venter på, at de mislykkede aktieplukkere på skift stopper på feltet. Så vinder indeksinvestorerne og de succesrige aktieplukkere fra de foregående årtier altid. Nordens første vækker følelser, og det er svært at tro på realiseringen af uadskillelige gevinster i små virksomheders horisont, men det har vel altid været spørgsmålet i aktieplukning på lang sigt. Uanset om det handlede om tulipaner, biler eller kunstig intelligens. Og altså som præcisering talte vi her om Nordens første som et indeks.
Edit. Og ja, man kan altid nå at hoppe med på vognen… ligesom man kan hoppe af.
Lige præcis! Vinteren er et godt tidspunkt at foretage investeringer på, så længe man er omhyggelig med, hvad man putter i porteføljen.
Solskinnet er allerede begyndt at skinne på de store selskabers risikobunke, hvorfor skulle de mindre ikke også komme frem under sneen igen? Og man behøver ikke at betale en formue for dem, som i 2020-22.
Tilføjelse. Jeg mindes at have påpeget for år tilbage, under den daværende IPO-mani i 2020-21, at når antallet af aktier stiger på børsen, skal efterspørgslen også stige. Nu er det så sket, at udbuddet af aktier er steget over alle grænser, men efterspørgslen efter dem er faldet. Altså priserne ned.
I den forstand er IPO-manien, selvom festen er sjov i øjeblikket, bearish for aktierne.
Retningen er forkert for begge, men Inderes forsvarer sig bedre.
Inderes 168
Re 152
Re vil snart være i vanskeligheder med sin modelportefølje, og måske også i øvrigt, hvis antallet af selskaber under overvågning fortsætter med at falde.
Nå, jeg lovede/håbede på denne nyhed for et par dage siden her i cafeteriet. Jeg fjernede det dog, så ingen ville blive fornærmet og begynde at flage. Nu kan man sikkert tale om det, når der er fakta i det trykte ord.
Mon det ikke “vokser”, når fedtet omkring maven mindskes.
Jeg havde også brug for dette, så mine fødder tørrer i Novo.
En eller anden tør sommer-egern burde ofre sig for videnskaben og prøve, om ‘pølsen’ vokser med Ozempic, selv når der i udgangspunktet ikke var centimeter efter centimeter af ekstra fedt ved veitikkaens (veitikka) rod.
I bodybuilding påvirker selv mærkelige ting, jeg vil ikke kommentere på det. Men for eksempel, hvis en bodybuilder har et lille hoved, får det skulderlinjen til at se bredere ud osv.
Kevin Levrone var selvfølgelig en meget stor fyr, men han havde sådan et smalt og lille hoved, som han brugte til sin fordel i poseringer:
Store Arnie har faktisk sagt, at han startede med bodybuilding, fordi han før bodybuilding så mærkelig ud nøgen, da én del var uforholdsmæssigt stor i forhold til resten af kroppen. Han var nødt til at bulke kroppen større.
En stor ejerandel (60%) fra én ejer springer i øjnene, og uden at have sat mig ind i sagen har jeg selv erfaring med med virksomheder, hvor én persons ejerandel har været >50 procent, og de endte i hvert fald ikke lykkeligt (SSH og Biohit), før den største ejer indvilligede i at reducere sin ejerandel. Taaleri Mikromarkka (nu aktive i Proprius) var i hvert fald med på hypen, indtil de konstaterede, at der ikke ville komme noget ud af det, og solgte deres andel. Uden at tage stilling til, hvordan det går her, kun en forsigtig bemærkning om farerne ved en stor ejer fra bænken her, med al venskab.
Uden at tage stilling til dette enkelttilfælde er det generelt værd at tjekke, hvem man ejer selskabet sammen med.
Ejere udpeger bestyrelsen, og bestyrelsen udpeger administrerende direktør. Bestyrelsen definerer incitamenterne for den administrerende direktør. Overalt i virksomhedens drift skinner ejernes indflydelse mere eller mindre igennem.
Hvis en investor købte halvdelen af en virksomhed for sig selv sammen med en anden person, ville det helt sikkert være klart for mange af os, at vi ville undersøge den anden ejers viden og motiver. Men foretager vi en sådan undersøgelse på børsen? Jeg kaster altid et blik på ejerlisten, men det forbliver ofte overfladisk, da det normalt tager år at lære ejernes kvalitet at kende.
Jeg må forsvare Viafin-tråden lidt, som jeg holder meget af, for den fortæller tydeligt om ejernes tillid til selskabet og manglen på uklarheder, når man ikke behøver at diskutere selskabet hele tiden, men en konstatering af pengestrømmen en gang i kvartalet er nok. Og for mig ville det være nok med Viafin, selvom de rapporterede en gang om året. Man behøver ikke at høre nyt hver tredje måned om, hvordan rørene er blevet renset.
Ja, dette er nok den største risikofaktor i firmaet. Den største ejer er altså grundlæggeren og administrerende direktøren Jing Liu. Hvis du investerer i BPC, investerer du praktisk talt i ham.
Han har dog reduceret sin ejerandel en smule og overvejer måder at øge free float på, så markedet ikke kollapser. Jeg synes, han burde have tænkt over dette allerede før børsnoteringen.
For et par år siden, da firmaet stadig var mindre, føltes det som om, han gjorde alt arbejdet på kontoret. Hans uges influenza ville have haft en stor indflydelse på kvartalets omsætning.
De fleste virksomheder (og især små virksomheder!) er i bedste fald middelmådige og på lang sigt dårlige investeringsobjekter. Alligevel har det også i år været muligt at opnå fremragende afkast fra Helsinki-børsen ved at købe mindre virksomheder, der har overrasket positivt. Lad os nu fremhæve for eksempel Verkkokauppa, Tekova, Relais og Pihlajalinna.
Selvom value-aktiernes ‘skraldespand’ altid bliver kritiseret, har der også ved at grave i den været gode afkast at hente. Arvo Sijoitusosuuskunta, Ilkka og Piippo er alle klassiske value-aktier og har leveret rigtig gode afkast. Tekova ville også passe ind i denne kategori. Og Ilkka handler stadig med en betydelig rabat i forhold til virksomhedens Alma-ejerskab, selvom virksomheden er gældfri og endelig er der mulighed for at slippe af med det evige stemmerets-problem i virksomheden!
Ja man kan altid finde ideer blandt små virksomheder ved at lede, også på Helsinki-børsen. Hvis vi nu skal provokere lidt, så er man jo ikke tvunget til at købe eller eje de virksomheder med kollapsende udsigter
Jeg støtter dette også med hensyn til Sijoittaja-Alokas’ søvnrytme. Nogle gange føles det som om, Alokas er den sidste på forummet om natten og den første om morgenen. Efter min mening bør Alokas tilbydes muligheden for mindst otte timers uafbrudt hvile!
Her skal man dog forstå, at inden for investering er 20% at skælde ud på selskabets ledelse, 10% kritik af analytikeren, 10% forbandelse af markedets ulogiskhed, 20% jamren over, hvorfor man investerede i firmaet på det forkerte tidspunkt eller overhovedet ikke, 20% tvivl om andres (forummedlemmernes) viden, færdigheder eller motiver og fremførelse af egne synspunkter, 19% forbandelse af ens egen investeringshistorie og 1% fejring af de få succeser, der opvejer al lidelsen.
Ellers ville alle investere i et indeks, som slår 100% af investorerne på lang sigt, og alle analytikere ville være arbejdsløse.
Disclaimer: Dette var ikke kritik af Inderes, @Verneri_Pulkkinen eller hans kolleger, men blot en konklusion fra læsning af forskellige tråde.
Et klassisk deflationsproblem! Samtidig kan private investorers egne penge være knappe, eller frygten for at miste jobbet kan være høj. Så har man ikke lyst til at smide sine penge i en illikvid nordisk øko-indeks-konstruktion. Når virksomhederne ikke ser lovende ud, eller selvom de ser rimelige ud, er der primært trængsel på salgssiden. Institutionerne forsøger primært at komme af med dem, eller er blevet fanget i dem. Et købstilbud ville primært være den eneste redningskrans for store ejere.
