Fik mange aktier i offentligt udbud, 50 stk. og over 63,3 – ikke et godt tegn.
4 Synes om
https://x.com/JuhaVaris/status/1907013382928027712
S-Bankens porteføljeforvalter Juha Varis kommenterer GRK’s børsnotering
9 Synes om
Institutionelt udbud blev overtegnet flere gange, og dette er et godt tegn på, at professionelle investorer anså udbuddet for at være gunstigt prissat i forhold til selskabets udsigter.
Jeg er tilfreds med, at der på trods af overtegningen også er en rimelig stor position til småinvestorer: de, der forpligtede sig til minimumstegningen på 50 aktier, får, hvad de ønsker, og andre får stadig 50 stk. + 63,3 % af det beløb, der overstiger dette. I praksis får alle altså ca. 2/3 eller mere af det beløb, de tegnede. Som reference kan man tage Kempowers udbud, hvor der som følge af overtegningen kun var krummer tilbage til småinvestorerne, og dette vakte dengang stor utilfredshed.
11 Synes om
Jeg ser, at børsnoteringerne, der fandt sted under ‘udbudsrusen’ i 2021-22, spøger i manges tanker, da denne periode er ret nær. Udbuddene fra den tid blev næsten alle prissat i overensstemmelse med det daværende renteniveau, hvilket i eftertiden viste sig at være ekstremt overpriset. Dette blev efterfulgt af krigen i Ukraine og en kraftig rentestigning, som fuldendte disse udbuds ‘smeltning’ i investorernes hænder. Nu lever vi i en ‘lavkonjunktur’, så faren for overprissætning af udbud er nok allerede ‘paranoidt’, på grund af nærheden af det tidligere ‘udbudshysteri’.
1 Synes om
Der er en risiko for dårlig kursudvikling, hvis væksten begynder at stagnere. Sammenligningsselskabet Kreate nåede først nu sit IPO-kursniveau efter at have ligget klart under det i årevis. Jeg tegner typisk for hundredtusinder, men nu sprang jeg over, fordi for os køb-og-behold-investorer tilbyder dette GRK ikke nødvendigvis den ønskede stigende kursudvikling på længere sigt.
1 Synes om
Antallet af internationale investorers deltagelse i udbuddet vidner om ustabile tider, drevet af krigen i Ukraine og Trumps luner. Infrastrukturbyggeri er i høj grad noget, der stadig er nødvendigt at gøre, for at samfund kan fungere. Et eksempel er Tyskland, som har forsømt infrastrukturbyggeriet, og derfor…fungerer intet rigtig ordentligt. Så institutioner investerer sandsynligvis i infrastruktursektoren. Måske søger man ikke store overskud, men en sikker fortjeneste. Og som jeg nævnte tidligere, blev Kreate børsnoteret i en “hype”-periode til en overpris. Nu er prissætningen under lavkonjunktur på et helt andet niveau.
Kreate var jo ikke dyr, når man læser denne analyse: https://www.salkunrakentaja.fi/2021/02/kreate-listautuminen-ylimerkinta/\n\nLavere multipler end i dette udbud.
2 Synes om
Nå, snart ser vi, hvad institutionerne tænker. Også Kreates kurs har i den seneste tid været i en klar stigning. Bag Kreates kursfald efter emissionen var især faktorer forårsaget af rentestigningen.
1 Synes om
69 personer forlod Nordnet på den første dag, hvis mine statistikker er korrekte. Lad os se, hvor mange der forlod i dag.
Udgangspunkt: 1584 ejere
5 Synes om
Og efter 2 dage er der 1391 ejere tilbage, altså forlod 124. Med dagens tal vil sandsynligvis mindst det samme antal forlade.
5 Synes om
Og efter fredag er der 1357 ejere tilbage i Nordnet.
Dvs. omkring 15% af ejerne forsvandt på 3 dage. Så hårdt et fald i dag også, at vi nok er under 1300 i morgen.
Redigering: man 7.4: 1348
Redigering: tir 8.4: 1620 
Redigering: ons 9.4: 1530
Nordea og GRK indgik i forbindelse med udbuddet en aftale om stabilisering af 1.460.255 stk., men følgende skal bemærkes.
Stabiliseringsarrangøren har ret, men ikke pligt, til i Stabiliseringsperioden at gennemføre foranstaltninger, der stabiliserer,
opretholder eller på anden måde påvirker Aktiernes pris.
Stabiliseringsperioden er 2.4 - 1.5.
GRK var moderat prissat i sit udbud. På trods af Trump-effekterne bygges infrastrukturen efter planen, fordi Finland ønsker at forblive et velfungerende samfund, jf. Tyskland forsømte infrastrukturen, og der er rigeligt med problemer. Nordea støvsugede efter deres mening de billige aktier ind i deres fonde. Nordea havde jo selv undersøgt GRK’s værdi i forbindelse med børsnoteringen, så de har et ret realistisk billede af selskabets værdi. Hvis børsuroen fortsætter, er det netop byggerne af basisinfrastruktur, der er ret stabile = de støber jo beton. Størstedelen af ejerne er dog sandsynligvis konservative personer i andre banker end Nordnet.
6 Synes om
GRK ser ikke ud til at være dækket af noget analysehus. Er det almindeligt, at en virksomhed af denne størrelse ikke har dækning, eller kan opstarten af dækningen vente, for eksempel, på afslutningen af stabiliseringsperioden 
5 Synes om
Sijoittaja.fi havde en relativt omfattende analyse af GRK. 
Ordrebeholdningen var rekordhøj i slutningen af 2024 på ca. 850 mio. euro. Dette er næsten 50 % mere end i slutningen af 2023 (568 mio. euro). Væsentlige nye ordrer i 2024 omfattede bl.a. Hailuoto faste forbindelse-projektet, Espoo bybaneprojektet samt flere store projekter i Sverige og Estland. Den høje ordrebeholdning giver et stærkt grundlag for omsætningen i 2025-2026, selvom det vil være afgørende at sikre projekternes rentabilitet.
3 Synes om
Jeg stødte på denne nyhed i Hämeen Sanomat:
"Et nyt børsnoteret selskab gav Hämeenlinna en sød påskeoverraskelse – En ny motorvejsforbindelse bliver betydeligt billigere end antaget
Byggeriet af en niveaufri forbindelse fra motorvejen til Hämeenlinnas Moreeni erhvervsområde bliver tydeligt billigere end forventet. Byggekontrakten, som blev udbudt af Väylävirasto (Den Finske Transportinfrastrukturstyrelse), blev vundet af GRK Suomi oy"
Jeg får en lidt ubehagelig fornemmelse, når et nyt børsnoteret firma giver et tilbud, der er betydeligt under budgettet og også under konkurrenternes tilbud, og dermed vinder kontrakten. Det får mig til at tænke, at de måske bare samler ordrer op til børsnoteringen, og at rentabiliteten først viser sig meget senere. Det er nemt at vise væksttal, hvis arbejdet tilbydes under markedsprisen. Eller også er GRK bare bedre end andre til disse ting…
2 Synes om
Som en person, der har udbudt infrastrukturprojekter, ville jeg ikke drage mere præcise konklusioner baseret på et enkeltstående projekt.
- Projekternes omkostningsberegning (budget) kan tydeligt afvige fra prisniveauet i projektets tilbud. Så vidt jeg forstår, er antallet af modtagne tilbud ikke offentligt tilgængeligt (der er ikke foretaget en efterfølgende meddelelse), men det er altid muligt, at der er modtaget flere tilbud, og at alle deres tilbudspriser ligger under projektets budget.
- Med hensyn til projektets budget skal det bemærkes, at det også omfatter andre udgifter end blot entreprenørens entreprisesum (f.eks. andre mulige sideentrepriser, bygherrens byggeledelsestjenester, bygherrens egne omkostninger osv.).
- Projektets budget ser ud til at have ændret sig betydeligt. I planen fra 09/2020 er byggeudgifterne 7,8/8,8 M€ afhængigt af alternativet (jeg har ikke kontrolleret, hvilket af disse der nu realiseres). I planen fra 10/2024 er omkostningsestimatet 16,47 M€. På projektsiderne er omkostningsestimatet 18,3 M€. Det er dog bemærkelsesværdigt, at jordarbejdsomkostningsindekset er steget siden estimatet fra 2020.
- Fristen for projektets udbudsforespørgsel var, så vidt jeg forstår, i slutningen af februar i år, hvilket praktisk talt overlapper med forberedelsen til børsnoteringen (eller rettere, forberedelsen til børsnoteringen var allerede afsluttet). Denne “klargøring til børsnotering” af virksomheden er altså allerede sket, hvis man f.eks. ser på regnskabstallene for 2024. Dette udbud er et godt stykke tid efter.
Hvis udbuddet havde været for et år eller to siden, og hvis vi havde haft information om antallet af modtagne tilbud til projektet og det generelle omkostningsniveau, så kunne man begynde at spekulere i at forbedre tallene. Nu er det efter min mening fuldstændig unødvendigt. Desuden har GRK efter min mening en ret stærk ordrebog i øjeblikket, og der er rigeligt med arbejde, så de behøver ikke at samle disse kontrakter “under markedspris” bare for at beskæftige medarbejderne.
Disclaimer: Jeg ejer ikke GRK, og jeg har ikke sat mig dybt ind i dette udbud.
6 Synes om
Hurde har ret. Jeg vil tilføje, at det omkostningsestimat for et infrastrukturprojekt, som bygherren bruger som grundlag for budgettering, praktisk talt altid er et konsulentfirmas syn på projektets forventede omkostninger. Dette synspunkt kan ramme plet mere eller mindre godt. Jeg har i nogen grad observeret en tendens blandt konsulenter til at overvurdere omkostningerne en smule, da det generelt fører til færre vanskeligheder end en undervurdering. I sidste ende har tilbudsgiveren dog altid den bedste viden om, hvilke omkostninger de kan levere de nødvendige ressourcer til projektet for.
1 Synes om
Q1-resultat fra GRK. Stærke tal.
9 Synes om
Her er Juha Toimelas interview. Hvad, over 2000 % i afkast på den bundne kapital! 
En flyvende start på børsrejsen.
Emner med tidsstempler:
00:00 Q1
02:22 Sæsonbetonethed
02:50 Ordrebeholdning og jernbaneprojekter
06:11 Udvidelse i Sverige
07:20 Forventninger
09:09 Handelskrigen
10:36 Solid kassebeholdning
10 Synes om
Jeg postede denne bekymring først i en anden tråd, hvor virksomheden blev nævnt (tråden om kursundren), men jeg poster den også her, fordi bekymringen er betydelig:
Jeg kender ikke virksomheden nærmere og ejer den ikke, men den seneste tids vækst og især indtjeningsvækst virker usædvanligt (mistænkeligt?) god i betragtning af branchens karakter og både nationale og internationale sammenlignelige virksomheder.
Virksomhedens nøglepersoner har stor ejerandel i virksomheden, og børsnoteringen har sandsynligvis skabt snesevis af medarbejdermillionærer (som nu er i lock-up med hensyn til ejerskab).
Tiden vil vise, om de fortsat vil trives i virksomhedens tjeneste som medarbejdere og ejere. På børsen findes der et advarende tidligere eksempel i form af Lehto Group; hvor byggeselskabet blev børsnoteret med stor hype, og aktiekursen steg til vejrs, men nøglepersonerne/ejerne trivedes ikke længe, men forlod virksomheden, solgte deres aktier, og hele virksomheden gik konkurs.
Det er altså GRK’s chance til at bevise sig, hvis de ikke vil være den næste Lehto.
7 Synes om