Jeg tænker umiddelbart, at det samme SpaceX, der afbryder Ukraines forbindelser alt efter Musks humør, ikke udgør nogen trussel mod det finske forbrugermarked.
19 Synes om
I Finland opføres der datacentre i højere grad end noget andet sted. Elisa får sin del af kagen, og indtægterne tæller hundreder af millioner. Også herinde er gældsfinansieringen af Elisas projekter blevet anset for problematisk, men virksomhedens lånerenter ligger vist under 3 %, og ved nogen, om der skulle komme en markant ændring i det fremover? Hvis virksomheden kan skabe mere forretning med lån til 3 % i rente, skal man virkelig kludre i det, for at det ikke kan betale sig.
17 Synes om
Jeg bed mærke i gårsdagens fælles reaktion blandt teleselskabernes aktier på SpaceX’ seneste mobilnetværksnyheder, og jeg prøvede at grave lidt i det. Hvor operatørernes kurser faldt et par procent i går, steg kurserne for de selskaber, der ejer telemaster i USA (de såkaldte Tower companies), tilsvarende med omtrent det samme.
Ud fra mine undersøgelser forstod jeg det sådan, at operatørerne i USA i dag kun ejer omkring 10 % af masterne selv, mens de resterende 90 % ejes af masteselskaber og andre mindre aktører. Operatørerne har i årenes løb afhændet ejerskabet over masterne og solgt dem til masteselskaberne.
I Finland er størstedelen af ejerskabet over især de lavere master og antennepositioner i det tættere netværk tilsyneladende temmelig stramt kontrolleret af operatørerne, selvom der også her er sket en smule outsourcing og udskillelse i separate selskaber. Elisa har formentlig traditionelt set stadig ejerskabet i egen balance og direkte lejeaftaler med grundejerne.
I går aftes reagerede man vel så – også for Elisas vedkommende – mere generelt på operatørdelen, mens netværks- og mastesiden indtil videre blev overset?
På det finske marked ville man, udover masteselskaberne (nogle af de højere master), primært skulle forhandle leje af antennepositioner med operatørerne og de operatørkontrollerede masteselskaber, hvis man ville ind på markedet i større skala. Med dette kundeunderlag og denne befolkningstæthed er vi måske ikke ligefrem blandt de første mållande for nye operatørers landsdækkende netværk?
SpaceX’ operatørmodel er, så vidt jeg forstår, en hybridmodel, hvor størstedelen vil blive afviklet på traditionel vis via f.eks. 5G-netværket, og først når man bevæger sig ud i dækningshuller (i højere grad USA’s enorme yderområder og nationalparker), slår det over på satellitforbindelsen som backup.
10 Synes om
I USA ligger den gennemsnitlige pris på et mobilabonnement i omegnen af 50 dollars, i Finland på 25 dollars (eller 45 euro og 23 euro) ekskl. moms. Altså omkring 50 % billigere. Alene dét kombineret med et ekstremt velfungerende og tilgængeligt hurtigt mobilnetværk sammenlignet med USA er nok til at udhule SpaceX’ business case på det punkt i Finland. Dertil kommer tilgængeligheden og priserne på master, befolkningstætheden samt det lave antal kunder. Jeg vil gætte på, at vi fra SpaceX’ synspunkt er det allerhSidste marked for udrulning af mobilabonnementer – i hvert fald medmindre de indgår et samarbejde med Elisa, Telia eller DNA.
20 Synes om
Jeg er helt enig i, at SpaceX i sig selv ikke er en reel trussel i Norden, hvor vi allerede har dækket områderne med basestationer, forbindelserne er fremragende og ovenikøbet billige. Til nichebehov i Lapland er der brug for satellitter, og der bliver forbindelserne da også udbygget. Men dertil kommer, at SpaceX allerede konkurrerer med Amazon (og talrige mindre europæiske satellitter) om det samme marked.
Det er det rene forumsludder, at SpaceX lige med det samme skulle gøre de nordiske operatører overflødige (som i øvrigt stort set ejer deres egne master). Måske kunne masteselskaberne på et tidspunkt udskilles i selvstændige selskaber.
Det er dog klart, at enhver operatør snart bliver nødt til at indgå en aftale med et eller andet satellitselskab for netop at dække de blinde vinkler, hvor det ikke kan betale sig at bygge basestationer. Skibe, fly, droner og tog har også brug for satellitforbindelse. Men det kan næppe betale sig selv at begynde at rode med at lave det fra bunden.
Og så er der jo trods alt disse virtuelle operatører – Gigantti, Moi, Oomi og hvad de nu ellers hedder – som under alle omstændigheder vil presse prisniveauet nedad fremover. Der kommer ikke den store vækst ud af mobilforretningen; det er snarere en forsvarskamp, mens man samtidig forsøger at bruge overskuddet til at skyde andre forretningsområder i gang, hvor den reelle vækst så kan hentes.
16 Synes om
Det er helt sikkert interessant, hvor meget verdensnyheder og den indenlandske konkurrence påvirker aktiekursen direkte. Det er svært at sige.
For mange er indtjeningen og et fastholdt/voksende udbytte dog den indikator, der holdes øje med. Nu har man i et par år ligget på en udlodningsprocent på lige over 100%, så indtjeningen skal stige, for at udlodningsprocenten er holdbar. Før det lå man dog på under 100%, så der burde være noget at udlodde af på balancen.
Vi følger spændt med i resultatets udvikling og samler aktier op til samme pris som for 10 år siden. Mon det er lidt det samme fænomen, som da man kunne få Kone til under 40 € på bestemte tidspunkter i '22 - '23, eller er det noget andet?
9 Synes om
Elisa er et godt eksempel for mig på den der ”køb aktier i det, du selv bruger”-mentalitet. Eller rettere sagt, hvor galt det kan gå, hvis man gør det stik modsatte…
For et par år siden skiftede jeg mit mangeårige kabelinternet væk fra Elisa over til et Valokuitunen-abonnement, fordi de tilbød gratis nedgravning og installation. Hele nærområdet ser ud til at have valgt den aktør, der var først på banen, og det irriterer mig mest af alt, hvorfor idioterne, der kommer bagefter, absolut skal grave gaderne op igen…
Da jeg nu skiftede mobilabonnement – jeg havde dog også været forbi DNA i mellemtiden sidst… – valgte jeg simpelthen det, der gav en helt basal aftale, så jeg bare sparer et par euro om måneden; og det er helt fint, hvis hastigheden falder til 100 MB eller endda derunder, bare der er fri data. Elisa havde intet tilbud at byde på, kun alt for fine abonnementer.
Ingen af mine egne valg gav dog anledning til de store overvejelser i forhold til at eje Elisa-aktien… Man får indtrykket af, at branchen i den grad er præget af en fastlåst konkurrencesituation, og den slags er ikke godt for en aktionær.
6 Synes om
Hej til denne tråd!
Har I tænkt nærmere over det AI-samarbejde mellem Elisa, Nvidia og Nokia, som der var nyheder om for cirka en uge siden?
Nvidias Jensen Huang sagde ret direkte i Berlin, at AI-beregning fremover i høj grad vil flytte ud i teleoperatørernes master og teknikrum. Logikken er ganske enkel: operatørerne har allerede strøm og fiber trukket overalt. Når udstyret opgraderes med nye, mere kraftfulde chips, får man en enorm mængde regnekraft direkte tæt på brugeren, uden at der skal etableres nye, dyre eltilslutninger.
Er der her en reel mulighed for Elisa til at skabe nye indtægter ved at sælge lokal AI-kraft til virksomheder?
En anden ting, jeg tænker over, er de almindelige datacentre, der er planlagt i Finland. Hvis beregningskraften udvikler sig sådan, at der kun findes megastore AI-fabrikker og så denne billige form for “nærberegning” / edge computing (eller hvad man nu kan kalde det?) på operatørernes sites, betyder det så, at markedsstrukturen vil ændre sig over tid?
Er der nogen, der har kigget nærmere på dette? Jeg er jo ikke selv ingeniør, men forholdet mellem den eksisterende teleinfrastruktur og kunstig intelligens samt ny infrastruktur interesserer mig.
35 Synes om
AI-RAN-platformen i Elisas pressemeddelelse er først lige blevet pilottestet i et rigtigt netværk, og de kommercielle muligheder vurderes næste år.
Hvorfor skulle der ikke være en forretningsmulighed i at sælge regnekraft til erhvervskunder, men der er allerede mange om buddet. Netop de store datacentre, der allerede er etableret eller under opførelse, vil her konkurrere om de samme kunder.
Jeg tror på ingen måde, det er en nagelfast sandhed, at “AI-beregninger fremover i vid udstrækning flytter ud i teleoperatørernes master og teknikrum”. Det er selvfølgelig én mulig udvikling.
Lige nu udbygges denne regnekapacitet, og AI-modellerne udvikler sig i et tempo, der gør det virkelig svært at spå om fremtiden. Bliver databehandling til sidst f.eks. bare en ren metervare, hvor man udelukkende konkurrerer på prisen for at vinde kunderne? Ville Elisa stå tilbage som vinderen her?
Det eneste sikre er, at Elisa bliver nødt til at investere store summer i AI-RAN-projektet. Om det kaster vækst og overskud på bundlinjen af sig, må tiden vise..
3 Synes om
Sampsa Kurri har lavet en video om opdatering af mobilabonnement efter bindingsperiodens udløb. Det er godt nok helt forfærdeligt, det her cirkus – gad vide, hvor Elisas overskudsgrader ville være, hvis alle gad at gå igennem den her klovnerunde.
16 Synes om