AI-RAN-platformen i Elisas pressemeddelelse er først lige blevet pilottestet i et rigtigt netværk, og de kommercielle muligheder vurderes næste år.
Hvorfor skulle der ikke være en forretningsmulighed i at sælge regnekraft til erhvervskunder, men der er allerede mange om buddet. Netop de store datacentre, der allerede er etableret eller under opførelse, vil her konkurrere om de samme kunder.
Jeg tror på ingen måde, det er en nagelfast sandhed, at “AI-beregninger fremover i vid udstrækning flytter ud i teleoperatørernes master og teknikrum”. Det er selvfølgelig én mulig udvikling.
Lige nu udbygges denne regnekapacitet, og AI-modellerne udvikler sig i et tempo, der gør det virkelig svært at spå om fremtiden. Bliver databehandling til sidst f.eks. bare en ren metervare, hvor man udelukkende konkurrerer på prisen for at vinde kunderne? Ville Elisa stå tilbage som vinderen her?
Det eneste sikre er, at Elisa bliver nødt til at investere store summer i AI-RAN-projektet. Om det kaster vækst og overskud på bundlinjen af sig, må tiden vise..