Dellia Group AS - Kan tørrede mangoer være mere afhængighedsskabende end heroin?

[poutapilvia]

Vi åbner en tråd om norske Dellia Group ($DELIA).

Dellia er en fødevarevirksomhed, der har været i kraftig vækst de seneste år ved at “disrupte” markedet for tørret frugt. Deres spydspidsprodukt er tørrede mangostykker, som forbrugerne har sammenlignet med heroin på grund af deres afhængighedsskabende natur. Allerede den første bid gør forbrugeren afhængig!

Virksomheden

Virksomheden har tre varemærker inden for tørret frugt. Disse er måske allerede kendte for de finske forbrugere, da de hver især sælges i K- og S-kædens butikker. Vigtigst er Sunshine delights:

Som nummer to er Dippies, som i praksis er tørret frugt kombineret med mørk chokolade:

Sidst er det tørrede dadler bestående af A date with:

Virksomhedens hjemland er Norge, hvor den startede sin forretning. Herefter ekspanderede virksomheden til de øvrige nordiske lande, hvor den har nydt stor popularitet. Virksomheden har en tocifret markedsandel i disse lande:

Derudover bliver virksomhedens produkter allerede forhandlet i store europæiske lande. Ekspansion til andre markeder er undervejs:

Trends

Forbruget af stærk spiritus falder, og især unge menneskers forståelse for en varieret kost forbedres. Madpyramiden består ikke længere kun af pølser og kartofler, og det eneste alternativ til alkoholfrie drikke er ikke længere Coca-Cola, der producerer sukkersirupsgift.

Populariteten af relativt sundere fødevarer vokser, og det ses for eksempel i populariteten af sukkerfrie sodavand og, i Dellias tilfælde, tørret frugt. Virksomhedens produkter konkurrerer i praksis i følgende kategorier:

1. Snacks
2. Lækkerier

I starten sagde jeg, at virksomheden “disrupter” markedet for tørret frugt. Med dette mente jeg, at nødde-rosin-blandinger i gamle dage primært hørte til hos atleter og folk på slankekur, for hvem ved sine fulde fem har lyst til at spise usaltede nødder i stedet for en snackbar eller en yoghurt? Hvor mange af os savler over tørrede bananskiver?

Virksomheden er en af pionererne i branchen, som fandt på at tilbyde tørret frugt i en ny form: Ikke helt tør, men samtidig let sødet. Resultatet er et produkt, der egner sig både som mellemmåltid og til den lille lækkersult. Produktet er dog sundere end en pose slik, men mindre kedeligt end en rå valnød.

Hvis vi undersøger virksomhedens hovedprodukt, de tørrede mangoer, så stiger den globale popularitet ifølge Google Trends bare mere og mere

Dette afspejles også i tallene:

Forretningsdrift

Virksomhedens omsætning er blevet mangfoldiggjort i de seneste år:

Også i år forventes virksomheden at vokse kraftigt. Ved den seneste resultataflæggelse sagde den administrerende direktør før tid, at “virksomhedens omsætning (2026Q1) allerede i de første to måneder har oversteget omsætningen fra sammenligningsperioden”. Med andre ord vil der blive rapporteret vækstrater på +50% for det kommende kvartal. Der er blevet trykket endnu hårdere på speederen i de seneste kvartaler, så væksten er ved at aftage en smule:

Hvad vigtigst er, så kommer omsætningsvæksten gennem den berømte volumenvækst:

Og dette ses tydeligt i marginerne og afkastet på kapitalen. ROC +50% og resultatet skalerer:

Det eneste hik i bruttomarginen var sidste kvartals nedskrivning, da virksomheden skiftede fra en iransk leverandør af dadler!

Eksempel på bruttomarginen: Hvis du køber en pose med 100 g tørrede mangoer i butikken, så indeholder den ~10 skiver mango. Meget forenklet kræves der altså én hel mango for at lave én pose.

Denne samme pose sælges derefter i Finland til en pris på 2-3€, hvilket er en pris mange gange højere end hvad det koster at dyrke mangoen i Asien! Herudover opererer virksomheden på det attraktive marked for tørre fødevarer, hvor madspild spiller en meget mindre rolle sammenlignet med ferskvarer. Tørret frugt holder sig sandsynligvis brugbart i månedsvis!

Værdiansættelse

Altså en stærkt voksende markedsleder med et stort TAM. Hvordan ser værdiansættelsen mon ud? Ikke umulig med disse resultater.

LTM P/E ~33 og EV/S ~3.1

Med årets prognoser ville P/E være ~15 og under 10 for næste år. Tallene er sikkert gode bud i forhold til, at justeret EBIT voksede med +500% sidste år Dette er dog “finansdrengenes” estimater, og efter min mening er de ikke helt væsentlige her. Mere væsentligt er følgende:

Investeringstese

Det er indlysende, at der er enorme muligheder i fødevarebranchen. Hvis det lykkes dig at opfinde et vinderprodukt, er vejen banet til praktisk talt hele verden ved hjælp af distributører. Et eksempel på dette er de klassiske aktører på drikkevaresiden, Coca-Cola samt Monster, som begge vist er blandt de bedst præsterende aktier nogensinde. Produkter sælges først lokalt, indtil de til sidst ekspanderer land for land til en global spiller.

Dellia er markedsleder i sin egen niche i Norden. Det nye produkt er blevet godt modtaget, og det næste skridt er at se, om der også er efterspørgsel på produktet uden for Norden. Så længe den organiske vækst opretholdes, og f.eks. Google Trends peger opad, så går det godt for virksomheden.

På min egen lidt sygelige måde ser jeg virksomheden som en “story stock”! Man må bare stole på virksomhedens tal, indtil andet er bevist. Virksomhedens branche er traditionel på den måde, at hvis omsætningen vokser, så bør resultatet følge med. Samtidig opererer virksomheden i en tung branche: alle mennesker har en mening om mad! I denne tråd vil der også dukke investorer op, som ikke kan lide virksomhedens produkter og ønsker at give deres mening til kende. Den, der investerer i aktien, skal kunne tåle en del støj og meninger!

Risici

I fødevarebranchen er det største problem konkurrence, konkurrence og endnu en gang konkurrence. At dyrke og tørre mango er ikke raketvidenskab, og man kan ikke opnå ASML-agtige voldgrave i denne branche.

En psykologisk faktor, man dog ikke bør undervurdere, er brandet: forbrugere kan lide kendte og trygge varemærker.

Selvom det i hundredvis af undersøgelser er påvist, at en Coca-Cola-køber ikke kan skelne produktet fra konkurrenternes i en blindtest, så er virksomheden alligevel vokset i et århundrede i træk. Måske er det vigtigste enten at være 1) pioner (såkaldt first mover advantage), eller 2) have det bedste pris-kvalitetsforhold. Når det første er opfyldt, er der gode muligheder for det andet. Selvom Dellias produkter er lidt pebrede, er de efter min mening ikke skandaløst dyre.

Jeg har smagt et par konkurrenters tørrede mangoer, og efter min (skæve, subjektive) mening var de dårligere end Dellias tilsvarende.

Afsluttende bemærkning:

At investere i fødevarevirksomheder er i sig selv simpelt. Man behøver bare at gå ned i den nærmeste butik og købe produkterne for at prøve dem. Hvis du kan lide produktet, kan andre sandsynligvis også. Hvis du spørger et par venner om deres mening om produktet, får du et bedre datagrundlag. Efter denne øvelse kan enhver af os vurdere virksomhedens vækstpotentiale. Jeg og ~10 af mine venner (stikprøve) elsker disse tørrede mangoer.

Hvad er forummedlemmernes mening?

Investors

[Mzazz]

Jeg tror, at det pågældende selskab allerede har opbygget sit brand godt. Det bliver helt sikkert købt op, eller også fortsætter selskabet sin vækst. Jeg har ikke spist tørret mango i et par år, da jeg altid har syntes, det var ret intetsigende, men nu kværner jeg 2-3 poser om ugen på kontoret

Jeg må hellere købe en luns til porteføljen også.

[Pohjolan_Eka]

Helt enig. Helt utroligt gode og vanedannende produkter, selvom jeg først tænkte, at sådan en hærdet værdiinvestor ikke engang ville vove at købe sådanne dyre, højere middelklasse delikatesser. Nå, jeg købte det en gang på tilbud, og jeg har stadig lyst til at købe det hver gang jeg handler. Min indre Peter Lynch siger, at det må være en god investering, når produkterne er usædvanligt fremragende, selvom virksomheden opererer i en sådan udstødt fødevaresektor.

Nu, hvis denne iranske oliekrisen også ville drive transportomkostningerne til tops og forårsage et midlertidigt kursfald og et købsted i aktiekursen, så ville det være rart at komme med

[JP199]

Interessant åbning, og produkterne er efter min mening også rigtig gode! Dellia sikrede sig tilsyneladende, at det ikke er forsyningskæden, det strander på, da de i december opkøbte deres strategisk vigtigste leverandør, Kirirom fra Cambodja. Værdiansættelse (EV) ca. 36 mio. USD.

Fra Kirirom-fabrikken går 60 % af volumen til Dellia, og resten er kontraktproduktion for internationale giganter, herunder Kirkland-mærket til Costco.

Dellia Group ASA - Acquisition of Kirirom Food Production and contemplated...

[Matkalle]

Har været med siden børsnoteringen og købte lidt mere op i starten. Dog har jeg på det seneste overvejet at sælge, selvom ”egne mangoer” smager godt.

[JP199]

Her var endnu et godt slide om produktionskapaciteten efter opkøbet. Den opkøbte fabriks kapacitet er 12.000 tons mango, hvilket svarer til 120 mio. stk. af de velkendte 100-grams poser

Kun 4.500 tons af fabrikkens kapacitet udnyttes i øjeblikket af Dellia. Resten er ledig eller bruges til kontraktfremstilling. Hvis hele fabrikkens kapacitet på 12.000 tons blev udnyttet til at fremstille Dellias nuværende produktportefølje, ville det ifølge selskabet række til en omsætning på ca. 2,4 milliarder norske kroner Derudover er der tilsyneladende god plads på det erhvervede område til at udvide produktionen yderligere i fremtiden. Som jeg forstod det, har selskabet nu rent produktionskapacitetsmæssigt for første gang mulighed for at investere ordentligt i ekspansion uden for Norden.

[Dollarijanis]

Det er jo nogle helt vildt lækre produkter, men kunne populariteten mon falde, efterhånden som det går op for folk, at for meget sukker heller ikke i denne form ligefrem fremmer sundheden og vægtkontrollen?

[Mzazz]

Måske på et tidspunkt. Jeg tror selv på, at “sundhedsbølgen” stadig vil presse på, og at det pågældende selskab med sine produkter står stærkt (i Norden). Ved et hurtigt kig er der omkring 3,5 % tilsat sukker her. 96 % ser ud til at være mango; jeg er ikke ligefrem mangoforsker, men jeg gætter på, at de indeholder flere vitaminer og andre gavnlige stoffer end i en eller anden slikmasse

Både smags- og konsistensmæssigt er de meget friskere og “lækrere” sammenlignet med mange andre snacks. Det vil sige, at følelsen af disse er meget friskere end mange andre lækkerier. NOCCO eller Celsius er nok heller ikke ligefrem i den sundeste ende, men der er jo også blevet opbygget ganske fornuftige forretninger på dem med sund branding

[JP199]

Det er umuligt at forudsige forbrugernes præferencer Lige nu falder det i god smag, indtil det modsatte er bevist.

Det bliver interessant at se, hvordan selskabet ændrer sig, når den store handel betyder, at der kommer egen fabrik og jordarealer osv. ind på balancen. Det kræver nok fortsat kapital fremover.

Derudover er det her nok ikke et risikofrit træk, når man køber en forretning i Cambodja, der er enorm i forhold til selskabets størrelse Jeg retter lige mine tidligere beskeder: Handlen blev annonceret i december, og gennemførelsen sker i Q2/26, hvis alt går efter planen.

[Pohjolan_Eka]

Det er netop disse tørrede mangoer, der ser ud til at være udsolgt eller ved at løbe tør i mange butikker, også i Finland. Virksomhedens andre produkter er meget bedre repræsenteret på hylderne, og efter min smag er for eksempel de tørrede ferskner alt for sukrede. De tørrede dadler var meget lækre, så dem kan det også anbefales at prøve.

Når det gælder produktudvikling af tørret frugt, er vi stadig kun i den spæde start, så det er let at forestille sig, at det nuværende marked med tiden vokser sig 1000 gange større, hvis man tager markedsandele fra slik og andre traditionelle konfektureprodukter. Det største irritationsmoment i forhold til selskabet er nok nordmændenes krav om at udlodde halvdelen af overskuddet som udbytte, men måske har det en vis styrende effekt, så ledelsen ikke forsøger at vinde markedsandele for enhver pris, da de også skal tænke på lønsomheden.

[Pohjolan_Eka]

Jeg har altid været en af dem, der elsker frisk frugt, men hader tørret frugt. Det bedste ved frugt er jo den saftige sødme, og tørret frugt er altid enten druknet i sukker eller læderagtige, smagsløse råprodukter. Og det giver god mening, da tørret frugt (og juice) traditionelt er blevet lavet af andenrangs restprodukter for at mindske spild.

Dellias mangoer var mit første møde med tørret frugt, hvor det føltes som om, virksomheden var gået efter at fremstille produktet med den tørrede frugt i fokus fra de bedst mulige råvarer. Selvom jeg stadig synes, produkterne er en smule for søde, så konkurrerer de reelt med andre lækkerier på smagen. Man behøver ikke længere nøjes med, at det sundere alternativ automatisk er dårligere, og virksomhedens raketagtige vækst kan ikke være et tilfælde.

Indtagelsen af det nordiske marked og mangofabrikken i Cambodja er en god start, men produkterne har stadig et enormt uudnyttet potentiale for at ekspandere i resten af Europa og med nye produkter (f.eks. tørret papaya). Der kommer helt sikkert også mere vertikal integration af forsyningskæden i fremtiden, og så snart man får mere erfaring med driften af mangofabrikken, ser jeg det som oplagt, at virksomheden også køber egne fabrikker til andre frugtprodukter for at få fuld kontrol over forsyningskæderne. Med disse vækstrater er det meget nemt at beregne, at en investor kan få et stort afkast, medmindre en specifik risiko realiseres, f.eks. på virksomhedens mangofabrik.

[JP199]

Når det gælder tilsat sukker, irriterer det mig personligt, at det ophæver en af de væsentlige fordele ved frugt som mellemmåltid: Når jeg spiser frugt som den er, helt uden forarbejdning, kan jeg spise løs med god samvittighed, indtil jeg føler mig mæt og har fået en passende mængde energi. Det er meget svært at overspise rigtig frugt, da man simpelthen bliver mæt, når sultreguleringen fungerer optimalt med helt uforarbejdet mad. Prøv engang at tage på i vægt ved udelukkende at fråse i frugt eller anden uforarbejdet mad – det er ikke nemt

Omvendt er det let at indtage halvdelen af dagens energibehov uden at bemærke det, hvis man spiser meget forarbejdede “tomme kalorier”. For mit vedkommende gør sukkeret i Dellias produkter, at jeg får lyst til at spise mere og mere, selvom den ekstra energimængde ikke bliver astronomisk høj, da produktet stadig primært består af frugt. Men alle kan sikkert blive enige om, hvad man nemmest kommer til at overspise, hvis man har en spand med Dellias tørrede og sukrede produkter foran sig kontra en spand med rigtig, helt uforarbejdet frugt inklusiv væske.

Nå ja, dette har jo ikke så meget med selve investeringscasen at gøre, da verden nu engang kører på forarbejdet mad, og Dellias produkter er for de fleste mennesker et betydeligt bedre alternativ end mange andre mere kraftigt forarbejdede “sunde” snacks. For slet ikke at tale om, hvis de erstatter rigtige søde sager som chokolade, chips, slik osv.

Opkøbet af mangofabrikken var unægteligt et stærkt træk for bedre at kunne styre risici i produktionen/forsyningskæden. Det ville være ærgerligt at være afhængig af en ekstern leverandør, når produktionen skal opskaleres til den næste erobring af Europa. Selve strukturen i aftalen virkede også fornuftig for begge parter, da sælgeren bliver en stor aktionær i Dellia gennem handlen, hvilket betyder, at begge parters incitamenter nu ligger i at indtage de næste markeder med fælles kræfter.

Dellia har helt sikkert banket sit brand ind i bevidstheden hos de nordiske forbrugere, og mange henter dag efter dag den samme velkendte pose fra butikshylden, da de er vant til produkternes kvalitet. Nu gælder det bare om at nå at gøre det samme på så mange markeder som muligt, før den typisk benhårde konkurrence i fødevarebranchen tager til, og andre når at komme først.

Costco får i øvrigt vist produceret deres egne tørrede og sukrede mangoer på den samme mangofabrik. Man må formode, at forbrugerne på ret mange markeder allerede har smagt et tilsvarende produkt, og Dellias historie er helt sikkert ikke gået ubemærket hen hos de andre spillere i branchen.

En yderst interessant og potentiel væksthistorie på trods af disse risici!

[Maikki1]

Vi har brugt tørrede mangoer m.m. til vores unge, der dyrker elitesport. Det er et fantastisk supplement til madpakken og gled helt sikkert ned, selv når intet andet fristede. Jeg må hellere se nærmere på selskabet, for at se om en ny frugt kunne fungere i min egen portefølje.

Edit. stavefejl

[poutapilvia]

Der er kommet gang i debatten i tråden – det er godt at se.

Selskabet udgav i øvrigt for nylig sin årsrapport. Der var som sådan ikke meget ny information, som man ikke allerede kunne finde i de gode kvartalsrapporter.

Som @Pohjolan_Eka var inde og gøre opmærksom på i en anden tråd, så var Aaron Kaartinen gæst i Mikko Jylhäs seneste Pörssipodi. Der blev der blandt andet talt om Dellia, som vistnok var Aarons største investering.

Aarons tese minder meget om min egen: Det gode produkt er bevist, nu handler det bare om at se, hvor meget man kan vokse, før konkurrencen presser ROI (afkastet på investeringen) ned. Indtil videre har Dellias kunder været brandloyale, hvilket fremgår af investormaterialet:

Lige nu er vi i Finland i den situation, at både K- og S-kæden er begyndt at tilbyde tørret mango som deres egne private labels:

https://www.k-ruoka.fi/kauppa/tuote/pirkka-pehmea-mango-100g-6410405357809

Coop kuivattu mango 100 g | S-kaupat ruoan verkkokauppa

(Jeg er klar over, at Coop ikke er S-kædens eget private label, men i mine øjne svarer det til det)

Konkurrencen spidser altså til. Det næste spørgsmål er vel, hvornår vi ser tørret mango i IKEA?

Jeg var ude i “Lynch-stil” (Peter Lynch) for at købe en pose af Coops tørrede mangoer, og det bliver bestemt sidste gang Det var mærkelige, indskrumpede, læderagtige og knastørre stykker. Hvis ikke opskrifterne bliver fornyet, vil Dellias overlegenhed bestå indtil videre. Ud fra mine egne erfaringer er rangordenen for mangoer:

Dellia > Dave&Jons > Seeberger > Coop

På dette billede ses til venstre mangoen fra Dave&Jons, som efter min mening kommer tættest på Dellias produkt. Til højre ses så rædslen fra Coop, som jeg ikke vil anbefale til nogen.

[JP199]

Jeg har lige lavet en lignende gang “Lynching” (Peter Lynch-analyse), og konklusionerne er præcis de samme Jeg er selvfølgelig helt sikkert subjektiv i min holdning til dette, ligesom de fleste andre her i tråden nok også er.

Produktionsprocessen med dens råmaterialer og kvalitetskontrol er i øjeblikket en klar konkurrencefordel, som blev yderligere styrket ved opkøbet af egen fabrik/plantager. Man bruger de bedst mulige råvarer, og produktionen håndteres manuelt. Dette er ikke det nemmeste eller hurtigste at kopiere, hvilket giver en vis voldgrav (moat) mod den uundgåeligt voksende konkurrence.

I denne video fra selskabet var produktionsprocessen og kvalitetskontrollen ret godt beskrevet, selvom det selvfølgelig altid er disse polerede markedsføringsvideoer, der forsøger at vække følelser

Dellia: Kort om bolaget

[Onni_Maiha]

Jeg har også testet produkter fra forskellige producenter, og kvalitetsmæssigt synes jeg, at Dellias mangoer og ananas klart er af den højeste kvalitet. Men jeg bryder mig ikke om, at de tilsætter så meget sukker til de tørrede frugter. Dellias ananasringe er endda så hvinende søde, at man kun kan spise en eller to ad gangen. Der er også tilsat pænt meget sukker i mangoerne. For eksempel er Lidls mærke Alestos tørrede mangoer uden tilsat sukker og helt tilstrækkeligt søde. Konkurrenterne tørrer efter min mening deres mangoer for meget, så de bliver til tørre småting. Jeg spekulerer på, om den store mængde sukker i Dellias produkter kan hænge sammen med at forlænge holdbarheden og være en forudsætning for, at de mere let-tørrede frugter kan holde sig.

[Pohjolan_Eka]

@poutapilvia

Dellia > Dave&Jons > Seeberger > Coop

Jeg endte faktisk med præcis samme rangering, da jeg selv lavede den store mangosmagning. Dave & Jons ligger tæt på Dellia, men indeholder en større mængde sukker, og alle de andre kommer langt bagefter. Desuden er mangoskiverne lettere at skille fra hinanden, mens konkurrenterne har et meget større problem med, at det ikke er nemt bare at tage en lille strimmel; man risikerer at få hele posens indhold med, når man prøver at tage et enkelt stykke.

Min egen liste:

Dellia > Dave&Jons >> Exotic Snacks >> Seeberger > Pirkka > Urtekram >>> Coop

Det interessante her er, at Dellias mangoer ikke engang er prissat som et premiumprodukt sammenlignet med konkurrenterne. Meget ringere tørrede mangoer sælges i butikkerne til en betydeligt højere pris. Det er en helt skør situation

Jeg så gerne større indtægtsstrømme og nye tiltag inden for andre tørrede frugter også, så man kunne overtage en større del af hyldepladsen med egne produkter i stedet for at overlade den til konkurrenterne. Indtil videre er det mangoerne, der rykker, mens alle de andre produkter mest er småting:

[Koka]

Opmuntret af denne tråd gik jeg ud og købte min første pose. Som en person, der har spist og elsket slik i årtier, var skepsissen dyb… men jeg blev overrasket. Indholdet i mangoposen var helt utroligt lækkert, og jeg kan sagtens forestille mig, at mange fremtidige slik-stunder vil blive erstattet af tørret frugt Hvis kendskabet til dette spreder sig bredere blandt dem med en sød tand (hvis der kommer gang i snakken andre steder end bare på Inderes’ investorfora), så er vejen banet for stor succes.

Jeg må hellere begynde at undersøge selve selskabet nærmere med henblik på investering…

[mskomu]

Jeg blev også nødt til selv at prøve det, og det var det samme. Her er der virkelig et markedsføringshul for mange virksomheder, for hvis nogen for eksempel her på forummet havde hyldet produkt X, måske i kaffestuen, så havde jeg nok næppe lagt mærke til det. Men når det er pakket ind på den måde, at: “Godt firma, prøv engang deres produkt”, så er reaktionen en helt anden.

[Junkbondking]

El Niño ødelægger mangohøsten i Cambodja og smadrer forsyningskæderne?

Sääilmiöt | Poikkeuksellisen voimakas El Niño kehittyy Tyynellämerellä ja...

Mangoer sælges allerede til spotpris i K-Citymarket? (Okay okay, ro på, det var Mammuttimarkkinat-udsalg, og det er jo stadig en hamper pris selv på tilbud)