Det er udeladt i papirerne, men det dyk i kursen skyldes formentlig faldet i omsætning kvartal-over-kvartal (q-o-q) 
det skulle have været en case med høj omsætningsvækst, som nu er gået i stykker..?
Jeg var selv villig til at se igennem fingre med en EBIT% <= 10%, men opbremsningen i omsætningen kan jeg ikke acceptere. Jeg solgte mine egne aktier, da min investeringstese gik i stykker 
Det er ganske vist et blødt Q2, men Q-on-Q-væksten blev allerede brudt i løbet af 2025:
Det mættede nordiske marked udgør selvfølgelig så stor en del af den nuværende omsætning, at den hurtige omsætningsvækst i resten af Europa og Asien ikke er nok til at løfte den samlede vækst til mere end et par og tyve procent. Hvorvidt væksten fortsætter i fremtiden afhænger af, om man tror på, at mangoerne vil sælge andre steder end i det kolde Norden.
Jeg gætter på, at marginniveauet vil fortsætte med at falde fremover, men at omsætningsvæksten i Norden vil tage til. Det føles som om, at man hen over sommeren i Helsinki har kunnet købe hyldegavlpladser til Delias produkter i næsten hver eneste butik.
Det er en god idé at få kunden til at prøve produktet og blive “mangofiseret”. En kunde, der først er bidt af det, vil på et tidspunkt finde sine mangoposer på den almindelige hylde. Sådan er teorien i hvert fald.
Jeg valgte selv ikke at investere i selskabet, fordi den synlighed, Delia har købt i supermarkederne – hvor Eka gav nogle gode eksempler fra Sverige – lugter lidt af desperation. Desuden er der ingen væsentlige forskelle på tørrede mangoer fra forskellige producenter, hvilket man skulle tro ville føre til priskrig. Jeg betragter i det hele taget mango- og daddel-boomet som en dille, der er aftaget om to år.
Selskabet er dog et yderst interessant investeringsobjekt. En billig virksomhed med høj vækst og endda et forbrugervarefirma. Jeg tager altid fejl med mine vurderinger her, så mon ikke en guldalder for mangoer lige præcis er ved at begynde 
Produktet er ganske vist godt, men jeg ser ikke nogen “voldgrav” (konkurrencemæssig fordel) her, som ville forhindre, at der om 1-2 år findes mange kopier fra stærke brands, hvis segmentet vokser. Man kan sagtens få adgang til de der endegavle i K-supermarkederne for penge (og kun for penge). Prisen varierer fra 300 til 500 euro pr. endegavl om måneden afhængigt af butikkens størrelse, og ofte er avancen på den solgte mængde ikke nok til at dække omkostningerne, så det er rent ud sagt et tiltag for at øge kundepenetreringen. Med et godt produkt kan det naturligvis øge basissalget på lang sigt og vækste salget (omløbshastighed pr. butik), så produktet kan gøre sig fortjent til bedre hyldepladser i butikkerne. Produktet er dog et impulskøb, og de færreste skriver det på indkøbslisten, hvilket betyder, at når konkurrencen spidser til, vil man køre flere kampagner og købe de bedste placeringer. Det øger volumen, men udhuler rentabiliteten.
Jeg kigger lidt hurtigt på det, og det kan godt være, at tjenesterne viser forkert, men Yahoo Finance viser i hvert fald stadig, selv efter faldet, en trailing P/E på 23,86 og Stockanalysis viser præcis P/E 20. Den må gerne falde 25-50% mere, før den overhovedet kunne begynde at interessere en værdiinvestor. Hvordan kommer du frem til en P/E-værdi på 15 med de nuværende tal, eller er det midtpunktet af virksomhedens egen prognose for i år, eller med næste års estimat for indtjeningsvækst? Det kan meget vel være, at de tjenester også viser forkert på grund af valuta eller lignende.
Edit: Det lader til, at de tjenester ikke er blevet opdateret endnu. Men alligevel tvivler jeg på, at den falder helt ned til en P/E på 15…
Jeg var lige ved at få mine mangoer galt i halsen, da jeg åbnede Nordnet og senere forummet. 
Gode pointer ovenfor, så jeg vil ikke gentage de samme ting. Det, jeg selv sidder og spekulerer over, er, hvilket niveau EBIT-marginen ender på. Er sidste års 11-12 % normalen, eller er det de 9,5 % fra Q1? Der bliver kæmpet hårdt om hyldepladsen, og der bliver pumpet penge i bedre placeringer i butikkerne, og alligevel aftager væksten – ender man så både med at miste mangoerne (omsætningen) og samtidig se marginerne falde? Kan den nye normal for marginerne mon ligge omkring 5-6 %? Føj for den.
Samtidig må det konstateres, at virksomhedens ledelse på en eller anden måde virker en smule fortabt. Den der “interesse fra eksterne parter i firmaet” begyndte at se ubehageligt meget ud som “pump and dump”, nu hvor Q2-tallene ser ud til at blive grimme. Selvom der skulle være en hel kø af interesserede, gør denne vækstafmatning i hvert fald ikke virksomhedens værdi højere i en købers øjne.
Det er en vanskelig situation, og det er mildest talt svært at vurdere den nuværende værdiansættelse, når man ikke kender EBIT-marginen. Det tør jeg dog godt sige: Hvis Q2 EBIT-% falder markant mere fra Q1-marginerne, kan nedturen fortsætte.
Omkring 2/3 af året er allerede gået, så det er berettiget at bruge 2026 P/E. 56 MNOK virker som et troværdigt resultat i mine egne modeller, når salget i Europa nu for første gang bliver rentabelt, hvilket giver os en P/E på 15. Kirirom-opkøbet, de engangsomkostninger, det medfører, og den aktieemission, der skal finde sted, hvis opkøbet gennemføres, gør naturligvis tingene mere komplicerede.
Det vigtigste kvartalsresultat skabes altid i Q3 på grund af sæsonudsving, hvilket i høj grad afgør, hvordan dette år ender med at gå.
Jeg kigger også hurtigt på det, og jeg har ikke sat mig nærmere ind i Dellia, så det er overfladiske oplysninger. En P/E på omkring 15 er dog et ret retvisende skud. Jeg forstår generelt ikke interessen for at se på P/E-tal, når E-komponenten altid indeholder mere eller mindre engangsposter, og P desuden ikke tager højde for virksomhedens finansielle stilling. P/E fungerer godt til at se på indeksniveau, men at kigge på en enkelt virksomhed over ét år er ikke særlig sofistikeret. Om selve Dellia kan man konstatere, at markedsværdien (mcap) er på ca. 1,25 milliarder norske kroner. Der er dog en nettonettogæld (negativ nettogæld) på over hundrede millioner, så når det er medregnet, er værdien 1,1 milliard. Virksomheden har en EBIT-margin på groft sagt 10%, og sandsynligvis er der også potentiale for stigning i takt med højere omsætning. Selvom det kræver markedsføringsudgifter, så burde en højere omsætning skalere ret pænt i produktionen. Virksomheden har en omsætning på et stykke under 1 milliard kroner, og hvis man forventer vækst til næste år, kunne omsætningen ligge omkring 1,1-1,2 milliarder. I så fald ville driftsresultatet være 110-120 millioner kroner. Det ville betyde en EBIT-multipel på 9-10x, hvilket lyder meget rimeligt. Selvfølgelig skal der stadig betales skat osv. af driftsresultatet, men hvis man skærer hjørnerne, betyder det noget i retning af en P/E på 12-13. Med højere rentabilitet, f.eks. en EBIT-margin på 12% (hvilket er lidt over 2025-estimatet på 11,7%), ville virksomheden ved de omsætningsniveauer allerede tjene omkring 150 millioner i driftsresultat, så EBIT-multiplen ville være 7-8x og P/E under 10. Det kunne man allerede betragte som værende ret billigt.
Disse antagelser kræver selvfølgelig vækst fra virksomheden, og jeg kan ikke vurdere, hvor sandsynligt det er med en salgsvækst på 10-20% til næste år. I Factset så analytikernes estimater (3 stk.) ud til at forvente en omsætningsvækst på ca. 30%, hvilket virker voldsomt, men som sagt rækker min viden ikke til at vurdere sandsynligheden for dette. Hvis virksomheden derimod ikke formår at vokse, og rentabiliteten bliver ved med at halte bagefter, så er der selvfølgelig stadig plads til, at kursen kan falde yderligere. Men senest ved 0 kroner stopper faldet, og opad kan man tegne scenarier, der giver et pænt afkast. Under alle omstændigheder kan man ikke betragte den som værende meget stramt prissat, hvis man tror på, at vækst overhovedet er muligt. Med andre ord er der ikke indregnet store vækstforventninger i kursen længere.
Måske er pointen generelt, at det at stirre sig blind på et enkelt års P/E fører til et ret overfladisk syn, da så mange faktorer bliver overset. Man skal dog huske på, at aktionærernes formue ikke akkumuleres gennem de resultater, der fremgår af resultatopgørelsen, men gennem de penge, der bliver i kassen. På kort sigt kan der være stor forskel på de to. Derfor er det langt mere meningsfuldt at vurdere virksomhedens evne til at generere pengestrøm end at stirre på “earnings”-linjerne.
Jeg har ikke selv ejet aktier i selskabet, og det kommer jeg sandsynligvis heller ikke til. Måske kunne man tage en lille position, hvis markedet gav endnu mere sikkerhedsmargen, da den forventede værdi af en mere eller mindre binær case i så fald kunne være meget interessant. Den er bestemt ikke dyr, men produkterne er sårbare over for konkurrence. Det er markedsøkonomi, når den er smukkest.
Forhåbentlig får de forberedt en rettet emission, fremfor at gå den offentlige vej og udvande de eksisterende aktionærers ejerskab mere end højst nødvendigt!
Aktien bliver i øvrigt solgt fra med stor hastighed før udbyttebetalingen/emissionen, da Arctics og Paretos “playbooks” ved emissioner typisk lyder på “aktiernes volumenvægtede gennemsnitspris over X dage minus 30%”. Incitamentet til at forblive aktionær er ret dårligt. De store ejere, der fungerer som garantister for emissionen, får bonusser for deres arbejde, så for dem er vilkårene bedre end for os småsparere.
På den anden side er Kirirom-handlen ikke beseglet (som @Pohjolan_Eka du også tidligere har påpeget), og fra sælgers synspunkt kan en øjeblikkelig udvanding af de aktier, der indgår som en del af købesummen (medmindre man skyder egne penge i forhold til sin ejerandel), skabe forståelig modstand. Hvis jeg har forstået købsbetingelserne korrekt, var der tale om forudbetalinger, så hvis der er nogen, der tjener penge på handlen, så er det i hvert fald advokaterne og konsulenterne.
I lighed med @Ituhippinen får Paretos kommunikation mine øjenbryn til at løfte sig. Det er naturligvis op til den enkelte investor, hvordan man vurderer de forskellige muligheder. Jeg er sandsynligvis for pessimistisk, men på Oslo Børs’ små og mellemstore marked har man set mange forskellige vækstorienterede “vipsere” (såsom Hans Gude Gudesen), som i hvert fald gør, at tiden ikke bliver kedelig!
Jeg har vist heller ikke noget nyt at tilføje, men hvis jeg skulle gætte, så ligger rentabiliteten i Q2 et sted mellem dårlig og elendig
I Q1 blev der meldt ud, hvordan den øgede konkurrence i Norden kræver tiltag ude i felten, og det var tydeligt, at de blev implementeret i løbet af Q2, hvor man i butikkerne kunne observere flere endestykke-placeringer, kampagner, tilbudskurve ved kasserne osv.
Dette var naturligvis kun et spørgsmål om tid, i takt med at kategorien voksede eksplosivt, og konkurrencen blev mere djævelsk. Fremtidige pengestrømme og fortællingen kræver i stigende grad beviser for resultater uden for Norden. Hvis der skal findes noget positivt, så gjaldt profitadvarslen kun salget i Norden
En væsentlig faktor kan være, at prisen selv efter nedsættelse er højere end hos konkurrenter af tilsvarende kvalitet. Dette er en observation fra markedspladsen under min tur til Norge. Hvis de ikke kan matche priskonkurrencen, kan det gå rigtig galt.
Mangofirman Q2 er offentliggjort:
Det var ikke meget værd. Kirirom-handlen forventes at blive gennemført i september. Bruttoavancen steg, men EBIT tog et stort dyk på grund af transaktionsomkostninger og investeringer i det øvrige Europa:
I Norden er der lagt en dæmper på væksten:
I det øvrige Europa begynder væksten nu for alvor at tage fart, men i absolutte tal er den stadig lille sammenlignet med Norden:
