Dellia Group AS - Kan tørrede mangoer være mere afhængighedsskabende end heroin?

[Putti]

Selv et stærkt markedslederskab er ingen garanti for fremtiden. Oatly opbyggede praktisk talt hele havremælkskategorien, men i takt med at konkurrencen spidsede til, faldt markedsandele, vækstforventninger og multipler drastisk.

Konkurrence er ikke min største bekymring i øjeblikket. Tværtimod indikerer et stigende antal konkurrenter ofte, at kategorien vokser og tiltrækker nye aktører. De færreste ønsker at gå ind på et marked, der allerede er døende.

Det, der bekymrer mig mest, er kapitalbehovet. Hvis målet er at opbygge det næste europæiske eller globale snack-brand, kræves der betydelige investeringer i markedsføring, distribution, arbejdskapital og potentielt opkøb. Historien er fuld af eksempler på fødevarebrands, der er vokset hurtigt, men som samtidig løbende har måttet rejse mere kapital for at finansiere væksten.

Emissioner i sig selv ville ikke være et problem for mig, hvis Dellia var børsnoteret på de “sunde og dybe” amerikanske kapitalmarkeder, hvor hurtigtvoksende forbrugerbrands ofte opnår høje værdiansættelser, og der er rigelig adgang til kapital.

Min bekymring går mere på, at denne historie bliver bygget fra en nordisk small cap-liste. Hvis markedet værdiansætter aktien “forkert” eller for lavt på samme tidspunkt, som der er brug for flere ressourcer til vækst, kan ledelsens hænder være bundet, og alternativerne kan blive ødelæggende for aktionærværdien.

Det spørgsmål, der kværner i mit hoved, er snarere: Er pengestrømmen og den nuværende balance tilstrækkelig til at finansiere supervækst, fremfor spørgsmålet om “hvorvidt andre også kan tørre mango”.

[Pohjolan_Eka]

Mange investorer har brændt fingrene på disse hurtigtvoksende fødevarevirksomheder, men Dellias største forskel fra typer som Oatly er, at Oatly og mange andre lignende firmaer aldrig var profitable i deres vækstfase, hvorimod Dellia allerede nu er på et stadie, hvor årlig udbyttebetaling kan overvejes.

Der blev rejst rigeligt med kapital ved børsnoteringen til ekspansion, og integrationen af Kirirom-handlen vil helt sikkert tage indtil 2028, før nye opkøb overhovedet kan komme på tale. Resten af Europa vil være et selvfinansierende og profitabelt segment allerede næste år, så jeg forstår ikke, hvor dine tanker om løbende emissioner kommer fra. Hvis der er brug for flere penge, bør man i første omgang skære i udbyttet frem for at gennemføre emissioner.

[Ituhippinen]

d60aa8ef85a517ad0136c7fdb2d1dd1e01975a46.pdf

Ændring af vedtægterne – aktiesplit

Bestyrelsen foreslår at gennemføre et aktiesplit for at opnå en mere hensigtsmæssig handelskurs, da bestyrelsen antager, at dette vil bidrage til øget likviditet i aktien. Det foreslås, at hver aktie splittes i 8 nye aktier, således at aktiernes nominelle værdi ændres fra NOK 1 til NOK 0,125, og det samlede antal aktier øges fra 5.460.000 til 43.680.000.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vedtager følgende beslutning:

"Hver af selskabets aktier splittes i otte nye aktier. Selskabets vedtægter § 4 ændres til:

'Selskabets aktiekapital er NOK 5.460.000, fordelt på 43.680.000 aktier, hver med en pålydende værdi på NOK 0,125.

Selskabets aktier skal registreres i den centrale værdipapircentral Euronext Securities Oslo (VPS).'."

Man ønsker mere bevægelse i aktien, og et aktiesplit er på vej (1:8). Det vil sige, at én aktie snart bliver til otte aktier! MAGIC. Jeg synes, det blev gjort overraskende hurtigt, da Delli-aktien trods alt kun koster omkring 20 euro per stk. Er der lidt en “lad os hurtigt få gjort noget”-stemning i luften?

Jeg følger stadig Mangofirmaet™ med stor interesse. Produktet er i orden, og virksomhedens drift har været overbevisende, så lad os se, hvad fremtiden bringer.

[Fundamies]

@Pohjolan_Eka

Mange investorer har brændt fingrene på disse hurtigtvoksende fødevarevirksomheder, men Dellias største forskel fra typer som Oatly er, at Oatly og mange andre lignende firmaer aldrig var profitable i deres vækstfase, hvorimod Dellia allerede nu er på et stadie, hvor årlig udbyttebetaling kan overvejes.

Når man sammenligner med Oatly, er det også vigtigt at bemærke forskellen i konkurrencens natur. Havremælk er en direkte erstatning for komælk: Ingen køber deres sædvanlige ration af komælk OG en tilsvarende mængde havremælk. Der er tale om et nulsumsspil, hvor den enes vinst er den andens tab. Som følge heraf gik mejeriselskaberne øjeblikkeligt ind i en meget aggressiv konkurrence om markedsandele.

Tørrede mangoer kannibaliserer derimod ikke salget af andre snacks på samme 100 % direkte måde. Nogle kunder køber stadig deres pose slik eller chips ved siden af mangoerne, og nogle forbrødte slet ikke andre snacks før. Selvom der helt sikkert sker en vis form for kannibalisering, er Dellias fremgang ikke et spørgsmål om liv eller død i snackproducenternes øjne. Krigen om hyldepladsen er selvfølgelig altid hård, og dette er ingen garanti for Dellias succes, men udgangspunktet er trods alt nemmere end i kategorien for mejeriprodukter.

[SohvanMutustaja]

Dellia Group ASA - Key information relating to share split and change of ISIN...

Split-forhold: 1:8, dvs. én (1) gammel aktie giver otte (8) nye aktier
o Dato for offentliggørelse af selskabsmeddelelsen: 9. juni 2026
o Godkendelsesdato: 9. juni 2026
o Sidste dag inklusiv ret: 11. juni 2026 (handel inklusiv ret til split)
o Ex-dato: 12. juni 2026 (handel eksklusiv ret til split)
o Skæringsdato (Record date): 15. juni 2026
o Nyt antal udestående aktier efter aktiesplit: 43.680.000

[SohvanMutustaja]

“I. I henhold til lov om aktieselskaber § 9-4 bemyndiges bestyrelsen til at erhverve egne aktier med en samlet nominel værdi på op til 273.000 NOK, svarende til 5 % af selskabets aktiekapital, som kun må anvendes som vederlag eller som middel i forbindelse med virksomhedskøb, fusioner, spaltninger eller andre transaktioner, samt til efterfølgende annullering eller salg. Denne bemyndigelse gives i tillæg til den bemyndigelse, der er givet under punkt 11, således at de to bemyndigelser tilsammen udgør 546.000 NOK, det vil sige 10 % af selskabets aktiekapital. Selskabet må ikke tilbagekøbe aktier i et omfang, så dets beholdning overstiger 10 % af selskabets udestående aktiekapital, jf. lov om aktieselskaber § 9-2. Bemyndigelsen omfatter også retten til at indgå aftaler om pantsætning af egne aktier.
II. Det beløb, der skal betales pr. aktie, skal være mindst 1 NOK og højst 100 NOK.

Når aktiekursen falder til under 100 kroner som følge af splittet, kan selskabet så ikke begynde at opkøbe egne aktier, når nu den maksimale pris for tilbagekøb er netop 100?

[Perttu_Hamalainen]

@SohvanMutustaja

Når aktiekursen falder til under 100 kroner som følge af splittet, kan selskabet så ikke begynde at købe egne aktier tilbage, da maksimumprisen for tilbagekøb netop er 100?

Er dette årsagen til splittet? Prisen var trods alt ikke så høj, at den begrænsede handlen på nogen måde. Hvorfor har de på den anden side så travlt med at købe egne aktier tilbage – altså så travlt, at de ikke har tid til at afvente en generalforsamling om emnet?

[PikkuOsta]

Man skulle tro, at splittet påvirker det i samme forhold. Det er svært at forestille sig, at der skulle blive snydt på den måde.

[artuzo]

Det vil jeg også tro. Og hvor stor en fornøjelse er det først at ‘lave’ flere aktier for derefter at købe dem tilbage? Hvad skulle fordelen være ved det?

[vilkar]

Markedets skuffelse over det seneste kvartalsregnskab har stadig kværnet i baghovedet. Reaktionen var virkelig voldsom, og kursen er fortsat mod sydøst lige siden. Jeg vover ikke at være helt så pessimistisk omkring selskabets retning, som markedet er. Personligt forventer jeg vækst fra et vækstselskab, og det kom der masser af i det seneste regnskab, selvom lønsomheden led under det. Om faldet i lønsomheden bliver midlertidigt, må tiden vise.

Indrømmet, den største trussel er den skærpede konkurrence, da der ikke findes nogen egentlig voldgrav (moat). At dyrke mangoer, tørre dem og putte dem i poser er i sig selv en forretning med en relativt lav indgangsbarriere (entry barrier). Der findes næppe de store forretningshemmeligheder i driften, som konkurrenter ikke ville kunne efterligne.

Nu her i sommertiden bevæger jeg mig en del rundt i forskellige dele af landet og kigger på butikkernes vareplacering. Jeg har nu set Dellias produkter tydeligt placeret i gangene ved frugt- og grøntafdelingen i både Halpa-Halli og Citymarket, hvor poserne helt sikkert er nemme at snuppe med på farten. I S-marked har jeg ikke set det samme; der har Dellias produkter været placeret blandt de øvrige tørrede frugter. I forhold til vækst er denne butiksplacering en god ting, da jeg vil påstå, at folk ikke nødvendigvis kommer i tanke om at lede efter tørret frugt som snack eller hygge på den hylde, der specifikt er beregnet til det. Information om, hvor meget denne “fornøjelse” koster og tærer på lønsomheden, må vi vente på lidt endnu. Til min både glæde og skuffelse er det sket mindst to gange, at Dellias mangoer har været udsolgt i butikken, så jeg ikke kunne få dem med på min køretur. Generelt virker det til, at varerne flytter sig ret godt, selv fra hylden med tørret frugt i sådan en provinsby, der titulerer sig selv som en storby.

Efter min mening er produktet rigtig godt, og jeg har selv erstattet andre lækkerier med Dellias produkter. Som mellemmåltid kan jeg dog ikke købe dem, da jeg er nødt til at spise hele posen på én gang, og det giver en del sukker. Folk er så bevidste i dag, at de færreste nok betragter dette som et decideret sundhedsprodukt. Men mange kan sagtens finde på at erstatte mere usunde snacks med for eksempel tørret frugt, hvilket kan flytte efterspørgslen til denne produktkategori, samtidig med at synligheden i butikkerne skaber et helt nyt marked.

Da produktet virkelig er godt, og der stadig er markeder at erobre, tror jeg på, at der kommer mere vækst, men den skærpede konkurrence er den mest bekymrende faktor. I det seneste regnskab var der dog gode nyheder omkring bl.a. Tesco-samarbejdet og derigennem ekspansion til Storbritannien. Der bliver også banet vej i andre folkerige europæiske lande. Mulighederne er mange, og derfor bekymrer de aggressive hyldekrige i enkelte nordiske lande mig ikke så meget endnu. Jeg fik dog åbnet min position med en lille vægtning ærgerligt tidligt og måske også med en smule FOMO, men hvert dyk er en mulighed. Efter min mening er det stadig for tidligt at erklære spillet for tabt for et vækstselskab som dette baseret på blot ét kvartal.

[SohvanMutustaja]

Dag Skipperud Johansen, en primær insider i Dellia Group ASA (“Dellia”), har den 12. juni 2026 købt 10.895 aktier i Dellia til en gennemsnitspris på 27,50 NOK pr. aktie.

Efter denne transaktion ejer Dag Skipperud Johansen 2.704.983 aktier i Dellia.

[Voimakyykky]

Som en tørret mango-enjoyer over gennemsnittet, har de her premium-mangoer altid irriteret mig med deres helt forfærdelige kilopris, og det overrasker mig slet ikke, at avancerne har været tårnhøje.

For et par uger siden blev jeg meget overrasket, da jeg i K-Citymarket opdagede mangoer af mærket Dave & Jon til -50%, og naturligvis røg der 4 pakker med hjem – jeg kiggede ikke engang i retning af Dellias mangoer.

Sammenlignet med Dellias mangoer var de efter min mening præcis lige så gode, og Dave & Jons branding er også i mine øjne tydeligere og mere “strømlinet” vs. Dellia, der har omkring 5 forskellige produktbrands. Dave & Jon er jo især blevet kendte for deres smagsatte dadler, som for nogle år siden var overalt, og det virker smart, at det samme brand er bevaret på andre produkter.

I forgårs besøgte jeg så S-market, og mens jeg ledte efter snacks, sammenlignede jeg også priserne lidt. Dellias “røver-mangoer” på øverste hylde kostede 36 €/kg. Dave & Jon kostede 26 €/kg (en ginger lime twist røg med, den var ekstremt god – måske den bedste mango jeg har smagt, lime-ginger twistet afbalancerer mangoens sødme rigtig godt).

Så opdagede jeg, at der også findes en “billig-premium” mango fra “Exotic Snacks” el.lign. til 16 €/kg (ikke de der tørre Lidl-style poverty-mangochips, men samme konsistens som Dellia og Dave & Jon). Købte også nogle af dem; de var ikke lige så gode som Dave og Dellia, men de var absolut ikke over 50% dårligere – tværtimod en helt okay hverdagsmango.

Jeg købte ingen Dellia, for hvorfor skulle jeg købe et fuldstændig sammenligneligt produkt 10 €/kg dyrere end de ligeså gode fra Dave? Jeg forstår selvfølgelig godt, at når man køber f.eks. Coca-Cola, har forbrugeren klare præferencer pga. årtiers vaner, milliarder i reklamekampagner og image (Pepsi Max er altid mit eget valg, hvis muligt), men hvilken forbruger er interesseret i at købe Sunshine Delights-brandede mangoer 10 €/kg dyrere end Dave & Jon?

Pointen er: Hvordan i alverden kan Dellias avancer undgå at få en voldsom “tukanleikkuu” (nedjustering), efterhånden som mangomarkedet modnes?

[Pohjolan_Eka]

Det er tydeligt, @Voimakyykky, at du ved, hvad du taler om, og din erfaring som finsk “mangomaniker” ramte efter min mening hovedet på sømmet.

Den svenske andengenerations familievirksomhed, der producerer Dave & Jons-produkterne, har efter min mening et stærkere brand og markant flottere poser. Dellia havde længe flere forvirrende brands, og de er først i år begyndt at rationalisere driften. Jeg mener, at Dellias basismangoer er bedre end D&J og meget konkurrencedygtige på prisen, men D&J er lysår foran Dellia, når det gælder smagstilsatte mangoer. Det giver dem uforholdsmæssigt meget mere hyldeplads, og den gode smagstilsætning dækker også over meget i forhold til råvarerne. Dellia er ekspanderet så hurtigt, at de ikke har haft tilstrækkelige råvarer til at få snesevis af smagsvarianter på hylderne eller overhovedet tid til at udvikle dem, og derfor er volumen mindre, og priserne på de smagstilsatte mangoer er ikke konkurrencedygtige med D&J. D&J-fankulturen er absolut velfortjent.

Men lad os så tage investorbrillerne på igen. D&J er en konservativ familievirksomhed, der kæmper om sejren i den lokale “kredsserie”. Udgangspunktet er det samme som hos Hartwall: man vil være stærk på hjemmemarkedet og overlader de andre markeder til andre selskaber. D&J’s salg uden for Norden er i småtingsafdelingen, og der er intet, der tyder på, at virksomheden seriøst er ved at ekspandere i stor skala til Europa. Lad os så se på, hvad Dellia har foretaget sig i Europa og Asien i løbet af de sidste 12 måneder:

For Dellia er det ikke nok at vinde i Norden; de er gået i gang med at opbygge en ægte global virksomhed, og i forbindelse med børsnoteringen har de også tilstrækkeligt med tørt krudt på balancen til at åbne flere nye lande og markeder i hvert eneste kvartal. Selvom D&J har et større udvalg af smagstilsat mango og får hyldeplads samt brandkendskab fra produkter, hvor Dellia ikke konkurrerer (som f.eks. smagstilsatte dadler), har de ingen chance for at stoppe Dellias ekspansion i udlandet. Selv i Norden er det højst lykkedes dem at bremse Dellias vækst en smule, da det voksende markedssegment har løftet salget for alle aktører.

Dette er i øvrigt slet ikke “winner-takes-all”-markeder. Du kan være Finlands mest værdifulde varemærke, Fazer Blå, som ovenikøbet har eneret på at bruge den blå farve. Som forbruger kan du mene, at Fazer laver verdens bedste chokolade. Alligevel vil der altid være Marabou-chokolade på hylden, og når vi kommer op på europæisk plan, kan Fazer ikke længere hamle op med Marabou eller andre lokale firmaer og taber salgskampen i Europa og globalt.

I Dellia køber du altså en hurtigt ekspanderende vækstvirksomhed, hvor TAM (Total Addressable Market) for et enkelt lokalkontor er større end hele D&J-brandets TAM. I stedet for hyldekampen i S-market og K-market er det mere væsentligt, hvor hurtigt man får åbnet nye lande i Europa og gjort dem profitable, hvordan salget tager fart i Kina samt senere potentielt Japan, og hvor hurtigt man kan indtage det amerikanske marked.

[Fundamies]

@Voimakyykky

hvilken forbruger er interesseret i at købe Sunshine Delights-mangoer til en kilopris, der er 10 € højere end DaveJones?

Modspørgsmål: Hvor stor en del af forbrugerne kigger egentlig på kiloprisen, når de køber en pose chips eller slik? På et investorforum er andelen af prisbevidste forbrugere sikkert overrepræsenteret, men jeg tror stadig, at størstedelen herinde heller ikke kigger på, om posen koster to eller tre euro.

Jeg vil påstå, at folk slet ikke er nær så opmærksomme på kilopriser, når det gælder snacks og lækkerier, som de er ved basisvarer til spisekammeret. Selvfølgelig, hvis tørrede mangoer hører til kategorien af produkter, som man altid skal have i skabet, så stiger prisbevidstheden.

Jeg spurgte tilfældigvis min kone den anden dag, om hun nogensinde har prøvet andre mangoposer end Dellias, eller om hun overvejer at prøve andre (hun vidste ikke, hvad Dellia var, men jeg viste hende posen). Hun svarede, at hun for længe siden havde smagt noget, der var dårligere, og at hun ikke har tænkt sig at teste andre igen, medmindre hun er tvunget til det. Når man køber lækkerier, køber man det, man ved smager godt.

[Jman]

Priserne må være butiksspecifikke, da en hurtig søgning viser, at en 200g pose Dellian mango koster 4,5€, hvilket svarer til en kilopris på 22,5€/kg.

[CloseToStupid]

Det lader til at ligge i omegnen af 22,5-25 €/kg. For eksempel koster en 100g pose Alemondo i Lidl 22,5 €/kg, så der er ikke den store forskel. Jeg burde virkelig få testet Dellias produkt, det føles bare som om, det er ret svært at finde i butikkerne. Jeg testede dem fra Lidl, og sødmen er rigelig til mig, så der er ikke brug for ekstra sukker. De var dog ret skoål-agtige i konsistensen, selvom smagen i sig selv var god. Det mindede faktisk overraskende meget om tørrede blommer.

[poutapilvia]

Virksomheden har faktisk en ret systematisk prissætning, da selv de største poser følger den samme kilopris.

I hvert fald er Rusta (måske har det svenske ophav en betydning her) begyndt at sælge 400g pakker til en pris på 22,48 €/kg: Kuivatut hedelmät Sunshine Delights | Rusta.com

Her får elskere af rabatter og mango ikke ligefrem lov til at nyde godt af tilbud

[Pohjolan_Eka]

For de naturel mangoer er priserne på samme niveau, men kiloprisen for Dellias smagsmangoer ligger omkring de 30, hvilket ikke er prismæssigt konkurrencedygtigt sammenlignet med D&J’s smagsmangoer:

De kan dog også findes på tilbud en gang imellem. To poser for en femmer er det, der får folk til at købe:

Men hvis vi skal være helt ærlige, så bemærker eller går den gennemsnitlige person ikke nødvendigvis op i, om en pose mango koster 2 €, 2,5 € eller 3 €. Hvis man har lyst til mango, så ryger posen med i kurven uanset prisen

[Tree_Hugger]

Er der nogen, der har sammenlignet disse Sunshine Delights-mangoer med Foodins tørrede mangoer? Hvilken er bedst? Foodins produkt er dyrere, men er til gengæld 100% mango. Jeg undgår selv tilsætningsstoffer for enhver pris, så hvis jeg skulle købe tørret frugt, ville jeg vælge mangoerne fra Foodin.

[Putti]

Kan man finde Dellias ejeroplysninger/ændringer nogen steder? Det ville være interessant at se, hvilke aktører der er sælgere på disse niveauer.