CapMan - Pioner inden for det unoterede marked

[Pietrus]

Jeg har fulgt Inderes i omkring seks år nu, og denne ændring af anbefalingen fra “add” til “buy” med den samme målkurs på 2,10 € efter dette kvartalsregnskab faldt mig lidt i øjnene. Selvom min forståelse af finanssektoren er ret begrænset, vover jeg alligevel at udfordre dette lidt, da forummet giver mig muligheden for det

• Hovedtallene i regnskabet er markant under prognoserne, “ingen tvivl om det”™️. Især det at gætte på investeringsafkast virker mere som et hasardspil. Hvad skyldes dette, er der tale om manglende vejledning eller kommunikation fra selskabets side? Er det samme problem lige så udbredt i andre virksomheder i branchen?
• Aktien faldt ikke væsentligt på selve regnskabsdagen (-3 %). Der var altså ikke tale om en “overreaktion” i kursfaldet, hvilket ellers plejer at være årsagen til det scenarie, hvor “målkursen er den samme, men anbefalingen hæves”.
• I Inderes’ kommentar fremhæves lukningen af Infra- og NRE-fondene som væsentlig. Disse lukninger var allerede kendte i juni, og Inderes har kommenteret dem adskillige gange, både efter meddelelserne og i Q2-forhåndsomtalen. Så vidt jeg forstår, kom der nu gennem de nye kapitaltal mere information om den potentielle størrelse af disse fonde, men tilsyneladende var også disse (en smule) under Inderes’ prognoser (?)
• Flere løfter fra ledelsen om succes med nysalg fremover.

Når man tager alt dette i betragtning, virker ændringen af anbefalingen og timingen af den efter denne rapport en smule forvirrende. Måske er det mest underligt, at hvis det principielt set betyder meget lidt, hvad hovedtallene i rapporten ender på, hvad var så den vigtigste konkrete oplysning, der kom frem i denne rapport, som førte til opgraderingen? Hvor meget handler det om analytikerens eget “judgement call” baseret på ledelsens kommentarer osv., som ikke nødvendigvis endnu afspejles i den DCF-baserede målkurs? @Sauli_Vilen

Off-topic: Findes der en tabel eller logik for, hvordan anbefalinger og målkurser forholder sig til hinanden? Jeg tjekkede anbefalingen givet i forbindelse med Q1-rapporten, og den var 2,10 € og “add”, da aktien stod i 1,80 €. Nu er aktien 1,75 €, altså et fald på kun ca. 2 %, men anbefalingen stiger til “buy”-niveau med den samme målkurs på 2,10 €?

[Analyst]

Nordea: “Efter vores reviderede estimater og vores opdaterede SOTP-værdiansættelsesramme (SOTP-valuation framework), hæver vi vores fair value-interval til 1,8-2,2 EUR (1,6-2,0) pr. aktie.”

https://research.nordea.com/api/reportfileapi?id=154dc7ac-1c9d-48f8-97ed-803c8266641a

[Sauli_Vilen]

Godt spørgsmål!

Hvis vi starter med, hvorfor mit syn ændrede sig nu, så har jeg vel sagt i halvandet år, at CapMan er billig, hvis den tilsigtede resultatforbedring materialiserer sig. Hvad kræver denne resultatforbedring så? Den kræver stor succes i historiens største kapitalindsamlingscyklus. Virksomheden rejser i øjeblikket kapital til alle sine centrale strategier. Udover dette skal virksomheden naturligvis have succes med sin omkostningskontrol, men det mener jeg er den mindre udfordring; spørgsmålet er snarere, med hvilken ratio den eventuelle vækst lander på bundlinjen.

De sidste 18 måneder har kapitalindsamlingen været træg, og salget er konstant gået langsommere end forventet. Nu, i løbet af de sidste 6 måneder, er salget endelig kommet ordentligt i gang. Ved årsskiftet blev den første lukning af skovfonden foretaget, og nu før sommeren fik vi Infra3 og Kiinteistö4 (ejendomsfond 4) i gang. Især Infra3 var en rigtig stor succes, da den første lukning blev foretaget med en så hurtig tidsplan. Derudover blev der foretaget en anden lukning for skovfonden her i sommeren. Samlet set er risiciene for, at kapitalindsamlingen lykkes, faldet markant i løbet af de sidste 6 måneder, og nu er spørgsmålet mest, om Kiinteistö4 når sin målstørrelse, og hvordan CAERUS8 bliver sat i gang. Når man tager disse ting i betragtning, begynder omsætningen nu med sikkerhed at vokse tydeligt, spørgsmålet er kun hældningskoefficienten.

Da risikoniveauet relateret til resultatvæksten er faldet tydeligt, forbedrer det naturligvis aktiens risiko/afkast-forhold. Derfor mener jeg, at det nu var det rette tidspunkt at indtage et stærkere synspunkt. Hvis kapitalindsamlingen lykkes, og omkostningskontrollen holder, er aktiens afkastforventning rigtig god. Hvis vi lander lidt under målet, er afkastet moderat eller i det mindste fladt. Hvis det hele går helt i vasken, er der selv i det scenarie kun begrænset nedside for aktien, fordi den store investeringsportefølje dækker så stor en del af værdien.

Jeg forstår mere end godt den frustration, der kommer til udtryk her over virksomhedens længevarende svage udvikling. Også her på denne side af bordet er der nøjagtig den samme frustration, og som jeg har sagt før, har jeg været for optimistisk omkring casen. Det korrekte opkald ville have været at have en “reducer”-anbefaling, indtil vi så konkret fremgang i kapitalindsamlingen. Jeg har også mine egne bekymringer om, hvor godt den omkostningskontrol egentlig fungerer, og hvordan resultatet i sidste ende flyder ned til ejerne. Forventningsværdierne er dog efter min mening på dette tidspunkt klart på siden af at tage risikoen.

Så endnu et spørgsmål om forholdet mellem målkurs/anbefaling. Vi benytter os ikke af mekaniske procentgrænser, når aktien er køb/øge/reducer/sælg, men vi ser på det relativt. I et eller andet “bumtsibum”-case hos @Antti_Siltanen kan et afkast på 15%/år være fuldstændig utilstrækkeligt, fordi der på den anden side af mønten er en risiko for tab af kapital. Tilsvarende, hvis man f.eks. kunne få 15%/år i Sampo, ville det være en sindssygt god handel på grund af det ikke-eksisterende risikoniveau. Hos CapMan ser risiko/afkast nu bedre ud end for 3 måneder siden, og derfor var det muligt at begrunde en stærkere anbefaling med det samme stigningspotentiale.

Jeg håber, det gav klarhed!

[lokomotiivi]

Jeg var ikke overbevist af Pias kommentarer vedrørende skalering af omkostninger. Pia talte om støttefunktioner/platform, som sandsynligvis udgør en lille del af de eurobaserede omkostninger (jeg forstod det sådan, at de udgør 25% af medarbejderantallet, men der udbetales ikke store lønninger eller bonusser, så jeg ville antage, at en meget mindre del af omkostningsmassen ligger dér). De store omkostningsposter vedrører sandsynligvis kompensation til de højtlønnede investeringsteams, ledelsen og deres bonusser, og i den forbindelse var beskrivelserne af skalering ikke overbevisende, når man tager historikken i betragtning.

[Sauli_Vilen]

Jeg har også selv mine bekymringer omkring realiseringen af den omkostningseffektivitet. Det er værd at huske på, at vi de seneste år har set meget forskellige resultathæstænger i sektoren. Evli har inden for formueforvaltning over de sidste 6-7 år formået at få næsten 100 % af væksten ned på bundlinjen. eQ formåede i sine guldår at få ~70 % af resultatet ned på bundlinjen. For Titanium lå forholdet på sit højeste på +90 % i en årrække. Hos Taaleri var forholdet inden for formueforvaltning systematisk elendigt, og resultathæstangen blev reelt aldrig realiseret. Når man ser på hele sektoren, så er et forhold på 50 % bestemt ikke nogen umulig opgave, hvis omsætningen vokser støt. Gennemsnitligt er resultathæstangen i sektoren stor, fordi omkostningsstrukturen alt i alt er meget fast. Vi har i vores prognoser for CapMan sat den til ca. ~50 %, så på den måde er barren ikke sat særlig højt.

[Middle67]

Er lønomkostningerne pr. medarbejder (inkl. bonusser osv.) hos CapMan i samme størrelsesorden som hos de sammenligningsgrundlag, du nævner, Sauli?

[Sauli_Vilen]

Tässä on dataa laajasta raportista ( CapMan laaja raportti: Skaalautumisen vuoro - Inderes ):

CapMan skiller sig på ingen måde ud fra mængden, hvis man udelukkende ser på lønomkostningerne i resultatopgørelsen. Det er dog værd at bemærke, at CapMans investeringsteams modtager en betydelig del af indtægterne fra resultatbaserede præmier (carried interest), som ikke fremgår af koncernens resultatopgørelse, og desuden ejer teamsene betydelige minoritetsandele i deres egne forretningsområder (hvilket ses længere nede i resultatopgørelsen). Tilsvarende strukturer findes naturligvis også hos andre (f.eks. hos Evli og Taaleri), men hos CapMan er disse strukturer yderst attraktive for teamsene, og når alt lægges sammen, vinder CapMan denne kompensationssammenligning. Det er dog værd at huske på, at man her delvist sammenligner æbler med pærer. Inden for alternative investeringer er investeringseksperter i gennemsnit markant dyrere end på det børsnoterede marked, især hvis de kan fremvise en stærk track record.

[omatrahat]

Pari flagskibsfond har annonceret deres first closing. Målstørrelsen for begge er 750 mio. senest i 2027.

Er der nogen, der ved, om deres first closing landede på 200 mio. eller 500 mio. – det har stor betydning for indtjeningsevnen.

[Sauli_Vilen]

Der er ikke oplyst præcise tal. Min egen vurdering er, at den nye skovfond (Metsärahasto) nu er på over 200 mio. EUR (mål 300+ mio. EUR), og der burde ikke være de store problemer med at nå målstørrelsen.

Inden for infrastruktur var den første lukning anslået til 250 mio. EUR. Det er værd at bemærke, at lukningen skete inden for en ret hurtig tidsramme, og jeg er ikke det mindste bekymret i den forbindelse.

Ved NRE4 forblev den første lukning derimod ret beskeden, anslået til godt 100 mio. EUR. Det er også værd at huske, at denne kapitalrejsningsproces har varet meget længe. For NRE’s vedkommende ser jeg en reel risiko for, at man ikke når målstørrelsen.

Af flagskibene er CAERUS8 i øjeblikket under kapitalrejsning (mål 500 mio. EUR). I den forbindelse er det virkelig svært at sige noget om slutresultatet, da dette er et nyt marked for CapMan, og CAERUS har været ude af kapitalrejsningsmarkedet i en længere periode.

Vi talte også om dette med Pian i Q2-interviewet: Capman Q2’26: Varainkeruuta ja exittejä - Inderes

[Kermit]

Det er også værd at bemærke her, at selve etableringen af fonden er en vigtig milepæl. Derefter betaler alle investorer i branchen typisk gebyrer med tilbagevirkende kraft fra etableringstidspunktet (medmindre man er nødt til at give rabatter til de store drenge, hvilket nok også er en mulighed).

For det andet, og måske endnu vigtigere, gider mange store investorer – især inden for ejendomsfonde – ikke gøre sig ulejligheden, før fonden er etableret og eksisterer, fordi så stor en del af de planlagte fonde aldrig bliver til noget. I så fald ville alt det arbejde og de penge, der er brugt på forarbejdet, gå helt eller delvist tabt (hvis man ender med at skulle lægge et mindre commitment end planlagt for ikke at ende med at eje f.eks. over 50 % af fonden). Derfor hjælper den første lukning i sig selv på fundraisingen, da flere investorer kan tage fonden seriøst. På samme måde gælder det, at jo mere størrelse fonden allerede har, jo lettere er det at få (andre) store investorer med. Det skader heller ikke, at fonden efter etableringen kan foretage sine første investeringer – det er altid lettere at sælge en eksisterende portefølje til investorer end et “blind pool”, og naturligvis især hvis de første investeringer ser særligt gode ud. Fra en investors perspektiv kommer pengene også hurtigere i arbejde, hvis der allerede er en portefølje klar.

Af disse grunde vil jeg mene, at selvom fonden nok er ret lille i starten, er etableringen af den et meget vigtigt skridt, og det har måske aldrig været særlig realistisk at forvente en størrelse på hundreder af millioner fra starten, i hvert fald ikke i det nuværende marked. Det er så et andet spørgsmål, om målet overhovedet er realistisk, og hvor stor fonden kan vokse sig fremover.

[Cadel]

CapMan Natural Capital ja FSC I&P yhteistyöhön metsien ympäristö- ja...

CapMan Natural Capital og FSC I&P indgår samarbejde for at verificere miljømæssige og sociale effekter af skovbrug

CapMan Natural Capital og FSC International & Partnerships (FSC I&P) har indledt et strategisk samarbejde om at anvende FSC Verified Impact-rammeværket på udvalgte skovinvesteringsporteføljer på udviklede europæiske markeder. Implementeringen forventes at starte med skovejendomme i Finland i 2026, hvorefter den vil blive udvidet til andre centrale europæiske skovområder i 2027. Samarbejdet omfatter skovinvesteringer i fonden CapMan Dasos European Forest Fund IV.

FSC Verified Impact er udviklet til at verificere målbare miljømæssige og sociale effekter af ansvarligt forvaltede skove. Samarbejdet imødekommer investorernes voksende behov for pålidelig, gennemsigtig og målbar information om bæredygtighedsresultater sideløbende med økonomisk afkast.

Som en af Europas førende investeringsplatforme for naturkapital forvalter CapMan Natural Capital skov- og landbrugsinvesteringer, hvor bæredygtige forvaltningspraksisser understøtter aktivets langsigtede værditilvækst. Gennem dette samarbejde søger CapMan Natural Capital i højere grad at demonstrere, hvordan ansvarlig skovdrift kan fremme bevarelsen af biodiversitet, tilpasning til klimaændringer og positive sociale effekter, samtidig med at investeringernes langsigtede afkastpotentiale understøttes.

I projektet kombinerer FSC I&P, CapMan Natural Capital og FSC’s europæiske landekontorer deres ekspertise, deler erfaringer og udvikler praktisk indsigt i, hvordan verificerede skoveffekter kan anvendes i investeringsbeslutninger og strategier vedrørende naturkapital.

Samarbejdet understøtter også CapMans engagement i ansvarlige investeringer og værdiskabelse. Ved at udvikle metoder til at måle og kommunikere om miljømæssige og sociale effekter relateret til skovbrug, har CapMan Natural Capital til hensigt at fremme udviklingen af naturbaserede investeringsløsninger i Europa.

[Fanza]

For over 20 år siden administrerede jeg investeringer for det investeringsselskab, jeg repræsenterede, blandt andet i CapMan-fonde, og vi fik mulighed for at stifte bekendtskab med kriterierne for aflønning af fondenes investeringsteams. Det stod klart, at teams i praksis indkasserer en stor del af værdistigningen på investeringerne, hvilket naturligvis er på bekostning af dem, der har investeret i fondene, og især på bekostning af aktionærerne, der ejer CapMan-selskabet. En alt for stor del, og det er derfor, CapMan-aktien ikke har været et attraktivt investeringsobjekt. Er principperne for aflønning af teams i dag blevet gjort tilgængelige for analytikere eller CapMan-aktionærer?

[Sauli_Vilen]

Udover vores egen analyse findes der to andre analyser af CapMan (SEB og Nordea). Begge er af god kvalitet og offentligt tilgængelige. Nordeas analyse findes også i vores tjeneste, men SEB’s skal man finde i deres egen åbne portal.

Især ved værdiansættelse er det ofte godt for en analytiker at se, hvordan kolleger griber virksomhedens værdi an. Jeg har lavet en kort sammenligning af vores tre værdiansættelser af CapMan.

Hvad angår investeringsporteføljen, er vi praktisk talt enige: Alle værdisætter den til nogenlunde bogført værdi (173 mio. EUR). Dette er efter min mening et logisk udgangspunkt, og jeg ser ikke selv nogen grund til at anvende nogen form for rabat herpå. Nettogælden er også stort set den samme hos alle.

Når det gælder indtægter fra resultatandele (carried interest), er der store forskelle i vores vurderinger. Nordea værdisætter dem til kun 25 mio. EUR, vi til 54 mio. EUR, og SEB til helt op til 92 mio. EUR. I SEB’s analyse springer det i øjnene, at de anvender en høj årlig indtægtsstrøm fra resultatandele på 9,2 mio. EUR samt en høj multipel på 10x for denne. I betragtning af at CapMans gennemsnitlige resultatandel i perioden 2017-2025 har været lidt over 4 mio. EUR, virker det som et meget optimistisk estimat. Nordeas ret pessimistiske estimat er efter min mening velbegrundet, da CapMans resultater på dette punkt har været ret svage de seneste år, og store forventninger til resultatandele er konstant blevet nedjusteret og udskudt. Jeg ser selv mit eget estimat som snarere optimistisk end pessimistisk.

Den anden og mere interessante forskel er håndteringen af minoritetsinteresser, hvilket for CapMan er et usædvanligt stort spørgsmål. Vi fratrækker minoriteternes resultatandel direkte fra gebyrindtægterne, da teams direkte ejer minoritetsandele i de virksomheder, de forvalter (Infra, Growth osv.). Implicit er værdien af vores minoritetsinteresser over 40 mio. EUR, hvilket er den højeste blandt os. SEB værdisætter minoritetsinteresserne til 21-27 mio. EUR, og Nordea til kun 9 mio. EUR. Jeg mener, at især den værdi, Nordea giver, er meget lav, da minoriteternes resultatandel for de seneste 12 måneder er over 3 mio. EUR, og den vil vokse i takt med, at gebyrindtægterne skaleres. Man kan naturligvis argumentere for en lavere multipel for minoritetsinteresserne end for gebyrindtægterne, da minoriteternes resultat også påvirkes af indtægter fra resultatandele. Men især Nordeas 9 mio. EUR er efter min mening en klar fejl.

Forvaltningforretningen kræver lidt beregningsarbejde for at få sammenlignelige tal. Nordea adskiller koncernomkostninger særskilt, og hos både SEB og Nordea skal minoritetsinteresserne fratrækkes denne værdi for forvaltningsforretningen for at nå frem til et tal, der er sammenligneligt med vores. De sammenlignelige tal er således: Inderes 183, SEB 165 (beregnet ud fra midtpunktet for minoritetsinteresser) og Nordea 230. Der er naturligvis stor variation i værdierne, men de befinder sig nogenlunde i samme boldgade. Der er overraskende store forskelle i multiplerne. Vi bruger 15x, SEB 9-11x og Nordea 10-12x. SEB og Nordea bruger år 2027 i deres prognoser, men vi bruger undtagelsesvist 2028, da 2028 klart er et svagere resultat end 2027. 2027 vil med stor sandsynlighed indeholde betydelige tilbagevirkende gebyrer til fonde, og derfor ser 2027-resultatet efter vores mening for godt ud.

Når man ser på prognoserne for gebyrindtægter, bemærker man, at 2026-2027 er næsten identiske, men at der er en meget stor forskel i prognoserne for 2028. I mine ører lyder 2028-estimatet fra SEB/Nordea meget højt, fordi 2027 får tilført de tidligere nævnte tilbagevirkende gebyrer. SEB og Nordea er begge væsentligt mere aggressive end os, hvad angår resultatgearing (operationel gearing), og de forventer, at CapMan får stor succes med dette i løbet af de næste 2 år. Som jeg også har sagt her, har jeg mine egne bekymringer omkring fastholdelsen af omkostningskontrol og realiseringen af resultatgearingen.

Summa summarum: Selvom der er forskelle i beregningerne, ender de alle meget tæt på hinanden: vores 2,1 EUR, SEB 2,1–2,3 EUR og Nordea 1,8–2,2 EUR. For alle baserer værdiansættelsen sig også kraftigt på realiseringen af resultatforbedringen i 2027-2028, det vil sige succesfuldt nysalg og resultatgearing. Hvis resultatgearingen udebliver, og værdiansættelsen skulle foretages ud fra de nuværende gebyrindtægter, ville værdien af forvaltningsforretningen være groft sagt halvdelen af den nuværende, og summen af delene ville falde til omkring 1,5 EUR. Jeg håber, at dette var til nytte for CapMan-følgere!

Kilder: Nordea, SEB og Inderes’ Q2-rapporter om CapMan samt omfattende rapporter fra både SEB og Inderes.

[per.mulqvist]

Mange tak for dette, det var usædvanligt interessant at læse en detaljeret gennemgang af forskellene og lighederne mellem de forskellige analyser samt deres mulige årsager. Man kan kun håbe, at analytikerne ville finde tid til at gøre dette mere, f.eks. på dette forum, men jeg forstår udmærket, at det kan være svært at finde tid til ved siden af alt det andet arbejde.

[Sauli_Vilen]

At tjene jer investorer er jo os analytikeres vigtigste opgave! Grunden til, at der ikke laves mere af dette, er sandsynligvis, at det er de færreste virksomheder, hvor der findes flere åbent tilgængelige analyser Derudover kræver denne form for sammenligning normalt en sum-af-delene-beregning (SOTP), da sammenligning af DCF-modeller eller multipelbaserede analyser sjældent er særlig frugtbar.

[hapankorppu]

@Sauli_Vilen hvordan ser du de næste vigtige milepæle og deres (omtrentlige) tidsplan? Jeg er kommet lidt ud af kurs med tidslinjen på et eller andet punkt, og jeg lagde ikke mærke til en klar omtale af det i den seneste analyse (fejlen kan naturligvis ligge hos mig). På et generelt plan er der selvfølgelig dette med at få den centrale kapitalindsamling i mål i løbet af 2027
Her i starten af året gik jeg lidt og ventede på de første lukninger, da der var blevet luftet en tidsplan om, at det ville ske “inden for de nærmeste måneder”.

I rapporten nævnte du, at der kunne komme afkast fra overskudsdeling allerede til slutningen af året. Er det det, man bør holde øje med som det næste, eller er der noget andet?

[Tuuukka]

CapMan Oyj: Johdon liiketoimet - Kummu Capital Oy - Inderes

[Sauli_Vilen]

Undskyld det forsinkede svar!

Det bedste overblik over den samlede kapitalindsamling fås fra CapMans egne præsentationsslides:

Personligt forventer jeg, at Infra3 foretager en anden lukning allerede i løbet af H2, og dette bør bringe den godt over størrelsen på den forrige fond. Der er ikke knyttet nogen særlig risiko til dette.

I skovfonden vil man sandsynligvis se den næste lukning i løbet af H2, og med den bør den komme relativt tæt på målstørrelsen. Jeg ser heller ikke nogen voldsom risiko forbundet med dette.

For CAERUS8 vil en første lukning i løbet af 2026 være virkelig kritisk, da sigtbarheden hertil er rigtig dårlig, og det er meget svært for mig at vurdere, hvor troværdig/realistisk den tilsigtede størrelse på 500 mio. EUR er. Jeg anser det for muligt, at denne skrider til 2027.

I NRE4 vil man næppe se en anden lukning i 2026, men snarere engang i løbet af H1. Den anden lukning bør derefter være af betydelig størrelse efter den meget beskedne første lukning. Der er klar usikkerheid forbundet med dette, og en succes her vil i mine papirer i hvert fald være en faktor, der tydeligt sænker risikoprofilen.

Hvad angår carried interest-indtægter (voitonjako-osuustuotot), er Infra1 den, der kan nå frem til carry i år. Der er 3 selskaber tilbage (Loviisan lämpö, Koiviston Auto og Nydalen Energi). Efter det enorme exit inden for fiberoptik er fondens indtræden i carry praktisk talt sikker, og det kan ske allerede i forbindelse med det næste frasalg. Så vidt jeg er opmærksom på, er alle tre selskaber klar til exit, så det er rent ud sagt et spørgsmål om tidsplaner.

[Sijoittaja-alokas]

Kendt fra “Alokas haastattelee”-tråden CapMans administrerende direktør Pia Kåll var med til at fortælle om sin virksomhed som investeringsobjekt

[Cadel]

CapManin hallitus on päättänyt varsinaisen yhtiökokouksen valtuuttamasta...

CapMans bestyrelse har besluttet at udlodde et ekstraordinært udbytte på 0,06 euro pr. aktie, som er godkendt ved fuldmagt fra den ordinære generalforsamling

CapMan Oyj’s bestyrelses forslag til den ordinære generalforsamling den 25. marts 2026 var et kombineret forslag om udbytteudlodning samt om at bemyndige bestyrelsen til at beslutte udbetaling af ekstraordinært udbytte. Bestyrelsen vurderede, at der for regnskabsåret, der sluttede den 31. december 2025, vil blive udbetalt et samlet udbytte på 0,12 euro pr. aktie.

Generalforsamlingen besluttede i overensstemmelse med bestyrelsens forslag, at der på grundlag af den vedtagne balance for 2025 udbetales et udbytte på 0,06 euro pr. aktie. Udbetalingsdatoen for udbyttet var den 8. april 2026.

Derudover bemyndigede generalforsamlingen bestyrelsen til at beslutte udbetaling af et ekstraordinært udbytte på højst 0,06 euro pr. aktie.

CapMans bestyrelse har den 8. september 2026 i overensstemmelse med generalforsamlingens bemyndigelse besluttet at udbetale et ekstraordinært udbytte på 0,06 euro pr. aktie. Udbetalingsdatoen for det ekstraordinære udbytte er den 17. september 2026, ex-datoen (irtoamispäivä) er den 9. september 2026, og afstemningsdatoen (täsmäytyspäivä) er den 10. september 2026.